Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

8. april 2017

Nye real foods bøger

Jeg elsker bøger - alle slags - men nok mest fysiske der kan stå i min bogreol :) selvom jeg læser masser af e-bøger på ipad kan jeg mærke at det ikke er the real thing.

I julegave fik jeg denne meget smukke bog af Gill Meller 


Gill er kendt fra River Cottage og han tager os ud i det engelske landskab og laver en moderne fortolkning af det britiske køkken - det er frisk og frækt og ind i mellem for avanceret for mig ;)
Men meget æstetisk og smuk bog.

Mindst lige så smuk er Jennifer McGruthers The Nourished Kitchen


Hun står bag bloggen nourishedkitchen  og her er vi ikke i det sydengelske landskab, men i bjergene i Colorado, hvor somrene er intense og korte. Det er klart den bedste real foods bog jeg har. Der er både noget for begyndere og for mere erfarne. Den er smuk og inspirerende -og ikke med helt så vanvittige kombinationer som Gill Meller. Men vi er tilbage til kost vores formødre i et eller andet omfang kunne genkende. Den er ikke low carb eller palæo - men selvom man bekender sig der kan man sagtens finde inspiration -og så springe over surdejsbagning og bønner ;) 

Mere lowcarb - men dog meget real foods inspireret er Jane Farber i sin familiekogebog Madglad

Den er dejlig befriende madglad ! Der både havregryn og rodfrugter - og glade unger der spiser mad som selv voksne gider at spise. Min datter er for længst flyttet hjemmefra - men jeg har meget lyst til at afprøve flere af opskrifterne på de unger jeg arbejder med professionelt og på mit bonusbarnebarn.
Jeg har lavet flere af retterne bare til mig selv 44 år og single og de holder i velsmag. Det eneste der ærger mig er at jeg købte e bog versionen - jeg synes slet ikke det er det samme som at bladre i en rigtig kogebog så jeg får slet ikke brugt den så meget som den egenlig fortjener.


GemGem

27. marts 2015

Tungmetaller i alt det gode; vin og chokolade og plastik i min mad.

Sikke en uge !
ALT for meget arbejde; 46 timer og alt for meget pendling - alt for mange møder og to-do ting der ikke blev krydset af.
Alt for få gåture og havearbejde i forårssolskinnet - alt for lidt god søvn, for lidt rigtig mad og helt klart for lidt vin og chokolade.
Men ugen bød også på at først blev der påvist ret så høje niv af cadmium i mørk chokolade
Hvad er det nu cadmium er og gør ?
"Da cadmium findes i alle basisfødevarer er det vigtigt at justere indtaget af fx hørfrø, som har et meget højt indhold. Tilsvarende kan fødevarer som muslinger, rejer og mørk chokolade bidrage væsentligt ved højt indtag.
Hvad er cadmium?
Cadmium er et tungmetal, som findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Fødevarer er den største kilde til cadmium for ikke-rygere. Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år. Højt indtag af cadmium kan give nyreskader.Hvis man køber en plade mørk chokolade på 100 gram vil den typisk indeholde 0,02 mg cadmium (20 mikrogram). Det svarer nogenlunde til den mængde cadmium en voksen kan tåle at få dagligt. 
Da basisfødevarer som fx brød og grøntsager bidrager med halvdelen af det tolerable indtag i en gennemsnitskost, vil man altså få for meget cadmium, hvis man spiser 100 gram 70 % chokolade om dagen. Det vigtigste kostråd er, at man skal spise varieret. 
Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for."  Kilde

Nu er det sådan set lidt pudsigt at man hos FVST, vælger at fokuserer på solsikke, hørfrø, rejer og chokolade - når nu kornprodukter udgør halvdelen af danskernes indtag af cadmium-rygning er forøvrigt også en kilde !


  • Du kan også vælge kakao og chokolade fra Afrika da deres niv af cadmium er langt lavere en produkter fra mellemamerika.


Og så vinen....-Amerikanske undersøgelser viste at især hvidvin fra Californien indeholdt meget arsen.

"Hvordan kan arsen påvirke sundheden?
Sundhedsskadelige effekter af arsen er relateret til uorganisk arsen. Uorganisk arsen findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. I Danmark er der grænseværdier for indholdet af arsen i drikkevand. 
Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage bl.a. lungekræft og hudkræft hos mennesker. 
FVST fraråder at give børn risdrik, rikiks og store mængder ris
Men tilbage til vin og øl
"Arsenic is a naturally occurring organic compound. The Environmental Protection Agency (EPA) currently allows up to 10 micrograms of arsenic per liter in our drinking water but it’s difficult to know exactly how much arsenic makes its way into our foods without laboratory testing.
A study published in the Nutrition Journal in 2013, found that white wine and beer—along with Brussels sprouts and dark-meat fish such as salmon and tuna—significantly raised people’s arsenic levels more than any other foods.
Study participants who said they drank an average of two and a half beers or a glass of white wine daily had arsenic levels 20 to 30 percent higher than respondents who said they did not drink.
The researchers behind the study identified several reasons behind the figures. One is that the ingredients in wine and beer --like water--are already high in arsenic. Secondly, arsenic may be added to wine and beer during filtration processes to clarify the liquid and give it a “sparkly” look. Third, the alcohol itself may impair our body’s ability to properly detoxify arsenic, allowing higher levels to remain in our system. kilde
Farvel til rosenkål og tun :)
Hvordan kommer der så arsen i drikkevand/vin mv ?
En af forklaringerne er at områder med meget vulkansk aktivitet og "ny jord " f.eks Italien og Californien har højere niv af uorganisk arsen.

  • Så frem med rødvin fra gamle jordbunde :)

Og skal vi så lige tage mikroplasten når vi nu er igang 
Vores kærlighedsaffære med plastik begynder at vise sig i vores mad- ad -ad ad.Undgå at købe plejeprodukter med mikroplast, tandpasta, cremer, shampoo mv.

  • Svanemærket er er en garanti for det. 

Vores rensningsanlæg kan desværre ikke stoppe mikroplasten 

Overvej

  • om du ikke kan undvære syntetiske klude (de der lyserøde nogle) køb nogle i bomuld.
  • om du skulle ha mindre syntetisk tøj som nylon, elastan og polyester - da de små plastfibre ender i naturen når de dels produceres men også vaskes og tørretumbles - og mere økologisk bomuld, uld, silke ,hamp mv
  • og om dit plastbehov i det hele taget ikke kan nedsættes.
  • Tag din egen pose med når du køber ind.
  • Køb glas og stålbeholdere til mad og drikkevarer












30. september 2014

Kog en gang suppe - knogle suppe ;)

I  et travlt moderne dansk hverdag spiser vi igen og igen de samme "luksus"udskæringer af kød; Kylling og kalkunbryster, oksebøffer og svinekoteletter og så de uendelige mængder hakket kød. 
Men hvis man skal forsvare at spise kød, så bør man spise hele dyret så intet går til spilde - også de der langtidkogte og lidt besværlige gryderetter som din mormor og oldemor havde på menuen hver uge, alt indmaden og  dejlige supper lavet på knogler. Suppe har været et af de vigtigste elementer i måltidet lige siden tidernes morgen, men er alligevel blevet en glemt del af vores måltid, efter at vi har ladet supermarkederne overtage vores madlavning.

Der er en lang række ernæringsmæssige fordele ved at sørge for at supper er en del af ens daglige kost. Supper kogt på knogler og ikke kun kød indeholder en lang række let optagelige mineraler som kalcium,magnesium, fosfor, silicium, svovl og spormineraler. 
Når man bruger knogler med sener og brusk får man en væske der indeholder blandt andet glukosamin som sælges dyrt som middel mod gigtsmerter. 
Gelatinen/collagenet i suppen har en masse gavnlige effekter på maveproblemer, den hjælper med at genopbygge tarmene og med at optage mere næring. 
Man kan udlandet købe gelatinen dyrt f.eks her

I sidste uge kom en lille Hereford -ko forbi min næse ;) 
Sådan er det at bo på landet -pludselig får man nyheden om at der er dejligt kød til sag. Desværre havde jeg ikke ret meget plads i fryseren så det blev mest til lidt hakket kød, et stykke højreb og en cuvette og så en masse knogler- både marvben, men også ribben og knæled. Det er vigtigt at der er vægtbærende knogler med. Desværre fik jeg ikke taget billeder af hele processen.

  • Men jeg startede med at brune knoglerne ved 250 gr.
  • Så røg de i 2 store gryder med vand, peberkorn, lidt timian og rosmarin, hvidløg og en sjat eddike. 
  • Jeg kogte op og skummede og så småkogte de næsten 18 timer.
  • Tog knoglerne op - sigtede igennem en fin sigte og lod gryderne stå koldt så fedtet steg op.

Som I kan se har den lille ko spist masser af græs :D
  • Jeg skummede fedtet af så godt som jeg kunne.


  • Kogte ned til ⅔del - jeg vidste af den var ret koncentreret i smag. Ellers kan man faktisk sagtens koge længere ned.


  • Smag til med salt - den må gerne være pæn kraftig. 
  • Hæld i fade og lad den stivne. Hvis man har gode små beholdere uden dårlige stoffer - f.eks. af stål eller glas kan man også hælde suppen i der.


  • Lad den stå og stivne koldt og skær i tern.
  • LØS frys først og put så i fryseren- i fryseposer.


  • Fedtet smeltede jeg igen - og hældte i beholdere  primært til fugle. 
  • Lidt af det i et glas til menneskebrug - det er ret fantastisk at stege rodfrugter og kartofler i - især hvis smagen ikke er meget kraftig :) 
  • Aftenens højrebs bøf ligger klar :)

Jeg bruger tern i i sovse, grøntsagssupper, gryderretter, hvis jeg koger gryn som ris og quinoa - Når jeg er stresset eller småsyg så er en kop oksesuppe med ingefær og hvidløg evt lidt strimlet grønt livgivende.

Læs mere om traditionelle teknikker - Real foods og hvordan man koger suppe på et kyllingeskrog, de nemme løsninger mv. hos Grøn stue 

Og for at det ikke skal drukne i et studie i brunt - så
Lidt af gårsdagens indkøb i køkkenhaven; bagfra en stor pose spinat, gulerødder, bladselleri, rødbeder, rødløg, en grøn vintergræskar, første frilandmelon, verdens bedste conference pærer og druer :) Vi venter lidt med at gå amok i rodfrugter og kål - for det skal jeg nok blive træt af til januar :)





14. juni 2014

Det pæd. måltid og så lidt om behovet for at sætte mærkat på sin kost.

Lige i disse dage undres jeg- undres over en masse!!! men især de mange nye indtryk jeg får fra mit nye arbejde og de mange nye mennesker jeg møder i den forbindelse.
Jeg har været væk fra institutionskøkkenet med det pædagogiske måltid -længe.
Sidst var det ældre-plejens håbløse køkken jeg havde fornøjelsen af, men jeg troede det var blevet bedre...
Men nu møder jeg et køleskab smækfyldt med produkter jeg aldrig selv ville købe.
Et køleskab som intet smør indeholder(hjælp !!) -bugnende af industrielle erstatningsprodukter, fedtfattige og light produkter, masser af gryn med gryn på- minimalt med grønt...
Selvom jeg har forsøgt at ha en mere "åben" tilgang til de der pæd, måltider jeg deltager i -så må jeg indrømme at jeg på sigt bliver nødt til at lave en grøn revolution ;) Jeg kan simpelhen ikke leve med at jeg en sen aften på vej hjem skal juble over en 2 år gammel indtørret nupobar, i bunden af tasken!
Jeg ved godt at jeg nok mest omgås speltkusser-LCHF- Realfoods-øko folk - og at der naturligvis er kunder til det det der skodmad... men alligevel var det lidt af en mavepuster !- Ikke mindst fordi jeg netop synes at den slags unger har så meget brug for sunde vaner- men masser af grønt og hjernefedt :(
Men man kan naturligvis ikke revolutionere med det samme- så det kræver altså en madpakke eller 3 ;)

Jeg har blogget lææænge -og jeg har også skrevet om det før- en undren over behovet for at sætte mærkat på sin kost - for at bekende sig til Religionen..
Der har været så mange kost-religioner; Lowfat, kernesund, veganer, Stenalder/palæo, Primal, LCHF, Dukan, 5/2, Whole3o etc etc ..
På den ene side forstår jeg godt behovet for at følge en plan- en simpel plan med do and don´ts - på den anden side gør det mig også lidt bekymret og træt.
Jeg tror på at alle mennesker grundlæggende har de samme behov;
Et ordentlig skud årstidens  økogrønt - noget kvalitets protein og naturligt fedt.
Minimalt med industrielt skod-mad og tilsætningsstoffer.
En hvis mængde NYDELSES-mad - om det så er vin, chokolade, hjemmebagt kage eller lakridskonfekt.
Når det er sagt er jeg heller ikke blind for at vi er forskellige - at der er nogle der foretrækker af forskellig vis at få deres proteiner fra feks fisk og æg - mens andre helst vil ha store bøffer- at nogle har udviklet en intolerance for mælkeprodukter eller gluten- mens andre har jernmaver og kan smide alt muligt ned uden at det umiddelbart påvirker dem.
Men jeg synes det er trist at folk ikke i højere grad tør lytte efter deres krop og deres nuværende situation...- det er ikke sikkert at man behøver at købe hele pakken  eller forevigt skal spise striks.
Måske har man bare brug for en periode at afstresse sin krop at spise en meget ren kost - måske trives man ikke med 3 store eller 6 små måltider? Måske trives man ikke kun med overjordisk grønt etc etc..
Men personligt synes jeg kæden hopper af hvis ens kostplan kræver at man spiser store mængder kosttilskud, unaturlige store mængder kød/proteinpulvere - eller at man skal juice sine grøntsager/frugt for at kunne rumme/nå at spise dem..
Jeg har altid selv syntes at det var en smule frustrerende ikke at kunne sige jeg spiser LCHF  eller jeg spiser primal eller...
Men det kan jeg ikke -hvis jeg skal lytte til min krop.
Jeg kender efterhånde min krop skidegodt
- JA jeg spiser bestemt ikke altid optimalt eller har en optimal vægt
- men grundlæggende ved jeg godt hvad den skal ha, hvis jeg skruer ned for den der indre snak ; "burde" "jeg har lyst til "" det er også nemmere" " de siger også at det her er sundt" "jeg har ikke råd til"...
Så selvom man godt ved hvad man har brug for så sker det at man vælger forkert!
og fred være med det - så længe at det kun betyder at man en sommeraften NYDER sin magnum-is- eller bevidst med åbne øjne kaster sig ud i en pizza med hele svineriet er jeg ikke bekymret.
Det er langt værre når det bliver sygeligt- kontrollerende og fyldt af skam og skyld.

Husk at det her er skrevet med undren og kærlighed- ikke dømmende overfor jer der shopper rundt i de forskellige kostreligioner <3 p="">



10. april 2014

At overleve foråret-sommeren

Jeg er ikke gået helt i frø /i hi ;) -livet er bare en smule hektisk;
med en datter der flytter hjemmefra -en have der skriger på omsorg -nåh ja også det der jobsøgnings-noget ?!
Måske lægger det tidlige forår bare ikke op til en masse internetskriverier?
Jeg har i hvertfald en tendens til at ændre vaner mht FB-blogging og surfing, når efterårsregnen kommer så kryber jeg sammen foran skærmen med en kop te og har GOD tid -nu er det mere sådan en formiddag hist og pist.
I efteråret 2012 skrev jeg et indlæg om at overleve efteråret 
Selvom jeg prøvede alle tingene igen i år, så overlevede jeg ikke efteråret og vinteren helt så godt som året før - måske hang det sammen med et hårdt arbejdsprogram -tidligt op, mange timers transport-kæsligt arbejde- måske bare at vinteren i år har været enormt MØRK.
Men fra forårsjævndøgn 21-22 marts  til efterårsjævndøgn 21-22 september, der stortrives jeg og jeg ville ønske at jeg kun havde et deltidsjob i den periode.
(U)heldigvis har jeg de sidste 2 år været arbejdsløs i den periode......

Så her kommer et bud på alt det jeg synes man bør nyde/gøre i de næste 6 måneder

Lær at stå forholdvis tidligt op 
De tidlige sommermorgener er smukke og stille - hvis vi får en hedebølge er det også det eneste tidspunkt jeg orker at lave noget i haven.
Jo mere dagslys du udsættes for i løbet af dagen -jo bedre fungere dit indre ur.
Du vil blive naturligt træt i en jævn rytme, især hvis du undgår stærkt og blå lys fra computer/tv om aftenen. Søvn er ikke noget opreklameret spild af tid - det er livsnødvendigt for en sund krop -du regenererer både mentalt og fysisk når du sover tidligt nok og længe nok. Ofte vil du opleve at du har mindre brug for søvn om sommeren. Selvom jeg har mørklægning vågner jeg ca 1 time tidligere end for 1 måned siden :)
Lav sommermad
Spis enorme mængder frisk grønt, krydderurter, fisk, skaldyr, frugt, mælkeprodukter, ost, lette kødretter etc
Om sommeren skruer jeg meget ned for mit chokolade !!!
og nøddeforbrug- dels er nødderne ikke rigtigt i sæson og derfor halvgamle, dels så tror jeg det er sundt at variere.
Selvom jeg betragter chokolade som et af de 5 rå-makrostoffer;
protein, fedt, kulhydrater, alkohol og chokolade  :)
-så kan man jo godt styre sit forbrug lidt - eller ihvertfald prøve.
Jeg er ikke specielt bange for frugt og bærs kulhydrat - så jeg synes at man skal udnytte at der er adgang til en masse frisk frugt i sæsonen - f.eks vil jeg spise mine egne jordbær med fløde hver dag i sæsonen :) Mere inspiration til bær her og til mere eller mindre giftige grøntsager. Hold nallerne fra de røvsyge spanske bær der er i butikkerne nu og vent!- danske bær kommer hurtigt i år- mine egne jordbær har store blomsterknopper :) Så nyd de første rabarber i stedenfor.
Spis salater hver dag- tænd grillen eller grilpanden Keep it simple -lav en fed pesto- mayo eller dip :)
Husk at nyde en kold drink 
men undgå at der går rosévin i den hver dag - sidste sommer gik der en smule pensionist tilværelse i den for mig- jeg elsker vin- drikker sjældent store mængder, men kan bare rigtig rigtig godt lide et koldt glas under kirsebærtræet på de lange nætter.
I år skal jeg lære at nyde kold vand med smag- feks har Madbanditten i hendes nr 2 bog en masse gode bud på smagstilsat vand- i værste fald køber jeg Egelykke danskvand med smag - obs på andre mærker som tilsætter klamme sødemidler.
Mærk jorden
Dvs sørg for kontakt til jorden- gå på bare tæer- rør noget jord - tag sandaler på.
Jeg plejer ikke at ha strømper på fra 1 maj til 1 oktober og jeg elsker det.
Jeg tror på at mennesker har brug for kontakt til jorden, at det er en del af ens psykiske velbefinden. Små børn har forøvrigt godt af kontakt til jord - at spise lidt ;) ( hvis den ikke er blyforgifte byjord) Det giver bedre immunforsvar end et hysterisk sterilt liv.
Dyrk noget - om det så er en kæmpe køkkenhave eller bare 2 krydderurter i vinduskarmen :) læs mere her
Bliv ven med solen
Jeg har hørt flere småbørnsmødre som allerede har pippet om solcreme - jeg har set de vælter frem på hylderne i butikkerne -men rolig nu !!!
UV indekset har ikke været i nærheden af et niv som (måske) kræver solbeskyttelse.
Jeg tager personligt en 3. sommer uden solcreme -læs mere om hvordan og hvorfor her
Sidste år var jeg aldrig nærheden af at blive forbrændt.
Hvis man som kvinde ikke synes at kokosolien er nok, så vil jeg gerne anbefale Zinobels Organic boost Intense repair oil. Ingrediensen er hybenrosekerneolie, gulerods extract, solsikkeolie, macdamiaolie, Granatæblekerneolie, og vitamin E - jeg synes den er ret fantastisk.
Nyd blomsterne.
Køb, pluk blomster - friske blomster mindst hver uge og når kirsebær og æbletræerne blomstrer lige om lidt  så stå helt stille og NYD - find en havestol og træk stikket ud og husk at internettet -FB- og bloggerne er der også selvom du trækker stikket ud og deltager mere i real life.

 Hvad er det bedste for dig ved  foråret /sommeren ?



















30. januar 2014

Anmeldelse af Mæt og slank med LCHF

af Jane Faerber som udkommer i dag.

Jeg har været spændt og faktisk også en smule nervøs på Madbandittens vegne.
Hun er braget igennem med første bog og er blevet repræsentant og talskvinde for LCHF i Danmark. Det er i sig selv altid nervepirrende ikke mindst fordi alting altid bliver så ekstremt i Danmark. Men hvordan pokker efterfølger man en så populær bog som den første Spis dig mæt og glad ?
Det gør man ved at skrive en endnu bedre og endnu mere inspirerende nr 2.
Lige siden Mæt og slank med LCHF kom ind af min brevsprække, har jeg været ved at sprænges af begejstring og lyst til at dele den med omverdenen. For jeg havde ikke bladret ret mange sider, før mundvandet dryppede ned på siderne.
Jeg synes faktisk at opskrifterne er endnu mere inspirerende og super dejligt fotograferet, end i første bog. Der er allerede sat post-it på utallige sider, og da vi har spist mere eller mindre LCHF on and off siden 2008, så vi har ellers prøvet mange opskrifter ;) De bagte blomkålbuketter med varm chili/oste-dip, som vi afprøvede igår med en jerkmarineret kylling (svin blev det til os ;) var i hvertfald i den grad godkendt. Faktisk kom vi 2 mennesker til at spise næsten et helt blomkålshoved ...
Denne gang er der også en del gæstemad med og det synes jeg er en fremragende ide - og det gør bestemt ikke bogen mindre børneegnet i mine øjne, ligesom desserterne  også ser dejlige ud. Alt lavet med rigtige sunde råvarer og et minimum af erstatningsprodukter.
Der er også et afsnit med såkaldte brød-erstatninger og boller.
Jeg har det personligt enormt blandet med lige netop den type opskrifter. For på den ene side så synes jeg det er sært at lave erstatnings-mad, hvorfor ikke bare nyde lidt skønne grøntsager, et stykke kød og en skøn pesto/sovs?. Den slags brød er altid ret "fuglefrø"-fyldt med de udfordringer der er med den slags opskrifter; dyrt i indkøb af special-mel, for mange omega 6 fra frø og kerner, ret energitætte etc, men omvendt erkender jeg at selv jeg en gang i mellem har lyst til noget brødagtigt. Jeg kan sagtens spise en skive pølse og en bid ost uden brød/kiks, men en gang i mellem er det trygt og godt at spise den slags.
Jane får heldigvis også skrevet at "brød" mv ikke er noget man skal spise i enorme mængder eller hvis man kører en striks LCHF.

Begrebet striks LCHF popper frem, fordi bogen også er for folk der gerne vil tabe sig.
Det er et sprængfarligt emne og jeg ved at mange LCHFer, mig selv inklusivt synes at det er ærgeligt hvis LCHF bliver synonym med en smart modekur man følger en kort periode - da lige netop den her livsstil for os er lig med livskvalitet og mindre skavanker. Men teoridelen om blandt andet striks LCHF, faste og træning mv. slipper Jane faktisk rigtig godt fra, det bliver hverken dogmatisk eller kompliceret. Der er plads til forskellighed og mantraen er, at lære at lytte og passe på sin krop.
Hvis man har læst første bog kan man godt overveje om man behøver 2. bog ?
Men bare for opskrifternes skyld er den værd at købe, men man kan faktisk også sagtens læse teoridelen og få ny viden og inspiration. Omvendt kan man sagtens hoppe direkte på bog 2 hvis man har lyst, man behøver ikke at læse bog 1,  men man får lyst.
Hvis man nu ikke har lyst til at tabe sig og bare har lyst til at spise mindre/ingen korn og sukker er det så noget for en ?
Ja i høj grad - slankedelen er på ingen måder dominerende og det er skønt.

Hvis jeg skulle pege på lidt svagheder så er det ikke en bog for folk med kasein allergi - der indgår rigtig meget ost i opskrifterne - heldigvis er kasein allergi ret sjældent i Danmark og mange af dem der har det svært med mælkeprodukter og ost (altså IKKE er ægte kaseinallergikere) får det jo ofte meget meget bedre når de slutter med korn.
Der ER dog også en masse skøn mad uden ost eller mad hvor man nemt kan bruge kokosfløde som erstatning, hvis piskefløde er et problem.

Jeg bliver personligt lidt bims over at måle ost i dl...måske skyldes det at jeg aldrig køber færdigrevet ost, så jeg synes det er rart at vide om 1 dl revet cheddar er 25 eller 35 gram ost ;) begge dele har jeg målt...

Jane har igen igen haft en fræk aftale med de danske blomkålsavlere ;) - der er sindsygt meget blomkål i opskrifterne!!!
og det synes jeg altså er pænt irriterende,
 for blomkål er enormt svært at dyrke i køkkenhaven :)
Nej der er mange opskrifter med kål og heldigvis er det ikke kun blomkål selvom blomkål er jo en utrolig anvendelig grøntsag.

Så alt i alt en fremragende nr 2 - med skønne madopskrifter med ÆGTE råvarer og en skarpt og velformuleret teori-del  - en bog for både de slanke og de tykke
Tak for den Jane
Spis dit daglige smør 

og dit blomkål






13. juni 2013

Når det hele går i fisk!!!

Fisk er sundt og smager dejligt, men det er også et område hvor man virkelig skal navigerer med tungen lige i munden. I DK er en af de mest succesfulde kampagner spis fisk 2 gange om ugen.
Fra fødevarestyrelsen side skriver man flg:
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.
Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter.
Fiskeolier, vitaminer og mineraler
Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen og gerne 300 gram ialt. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Varier derfor mellem forskellige arter - fede og magre.
.....
Fisk og forurening
Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
.....
Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk
Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.
Hvad er rovfisk?
Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (både tunbøffer og dåsetun). 

Problemet er bare at vores kærlighedsaffære med især tun er ikke ufarlig
Læs bare dette fra en af de dygtigeste forskere på området.
Fremtidens børn bliver dummere fordi vi forgifter dem
og selv 100 gram tun er alt for meget. Grænseværdierne for tun er sat markant højere for tun end for andre fisk- faktisk dobbelt så høj !!! For intet tun kan holde sig under de alm gældende grænse værdier.
En undersøgelse fra 2010 vidste at  hver 10. dåse tun og hver 5. tunbøf/sushitun overskred den danske grænseværdi for kviksølv En grænseværdi som altså er sat meget meget højt.
En undersøgelse viste på et tidspunkt at nogle dåser inderholdt så meget kviksølv at et barn på 10 kg blot skulle spise 20 gram om ugen for at overskride grænseværdien.

Derfor synes jeg faktisk også at det er bekymrende at jeg på hylderne med fiskeprodukter kan finde dette
 mærke på tundåserne.
Hvor mange af jer er egentlig obs på at det IKKE betyder tun 2 gange om ugen ?

For børn og fiske-mistænksomme damer som undertegnet elsker jo tun.
Det smager mildt og meget lidt af fisk. Det er forholdsvis billigt -selv de mere dyre luksustun med MSC mærke.
Jeg synes det er ganske bekymrende at myndighederne fortsat lade danskerne æder sig til kviksølvs og andre tungmetals-forgiftninger.
Ophobning af tungmetaller forsvinder nemlig ikke bare sådan lige.
Noget tyder på at en god mavetarmflora kan beskytte mod optagelsen af tungmetaller.
Så frem med de syrende madvarer eller probiotikaen.

Jeg skal næppe ha flere børn så jeg spiser ca /max en gang om måneden lidt tun(især fordi jeg er lidt fiskekræsen) - helst
Albacore Tun fra feks Irma
Den er både fanget på krog og Msc mærket :)
Men jeg vil gerne opfordre til, at hvis man er kvinde i den fødedygtige alder eller har småbørn / især piger at man lader tun og andre rovfisk være en meget sjælden ting.

Man kan feks søge inspiration hos Rebecca Perssons fiskehitliste

Vildlaks ( Alaska) *
Ansjos
Brisling
Hoki
Jomfruhummere
Kuller
Kulmule
Økologisk opdrættet laks*
Makrel*
Multe
Muslinger
Rødspætter
Sardiner
Sej
Sild  små)*
Taskekrabber
Tobis
Torsk
Torskerogn
Østers( opdrættede

* betyder at Rebecca vurderer at gravide eller ammende bør spise dem i begrænset mængder.

Bemærk rigtig mange af disse fisketyper fåes i dag MSCmærket og det bør man klart efterspørge.
Rebecca har også skrevet en meget fornuftig guide til fiskeolier hvis man foretrækker at spise fiskolier eller supplere sin fisk.
Den kan downloades her
Desværre er rejer og hummer også alt for gode kilder til kviksølv.
Især fordi Grønland nærmest er en magnet for kviksølvforureningen fra især Kina og Sydafrika.
Da jeg fik barn for 18-19 år siden  boede jeg i kollegium med en del studerende fra Island og Færøerne.
En færøsk nabo fik en lille dreng et par år efter mig og han var desværre påvirket at hans mors meget høje niv af kviksølv -han havde store problemer med indlæring og motorik og først da han gik i børnehave blev han udredt til at være et kviksølvsbarn :(

Så lad det endelig ikke gå i fisk for dig- vælg dine fisk med omhu - selv om myndighederne er lidt sløve i det -så er det værd at bemærke at både Norge og Sverige er langt mere obs på problemerne med miljøgifte i fisk.


1. april 2013

Bagning med kokosfibremel.

Ja ja jeg er her stadig selvom jeg har været meget tavs....
Sidste 14 dage kan opsummeres kort;
Syg, slæber mig på arbejde for jeg vil jo gerne arbejde...
Stadig syg, hoster og pruster og føler mig mindst som 90 årig... orker næsten ikke at tænde for computer, På ipad kan jeg liiiige klare FB og pinterest men alt andet er håbløst. Drikker kaffe, spiser en ensidig kost af æg, røde peber og macadamianødder, orker næsten ikke at lave mad til mig selv...
Skovler enorme mængder sne væk og bander vinteren væk.
Der er trods masser af sol de sidste dage stadig masser af sne... suk..
Påskeferie, gæster, stadig 90 år...
Lock-outet :( skal møde halvsyg til demo i morgen, tager uldundertøj på og tidligt hjem.
Stadig syg, synes det føles mere som en gang influenza efter jeg er holdt op med at hoste,
Er det mon straffen for at springe over sygdom i vinter 2011/12, 10/11 og 9/10 ???

Bagning med kokosfibre.
Normalt er jeg for nærig til at købe kokosfibremel og har levet fint med hjemmelavet kokosmel, selvom det ikke suger helt så meget væske -som det købte.
Men i sidste uge skulle jeg alligevel have en del torskelevertran mv, så der røg et kg i kurven.
Bagte ting er absolut en undtagelse her i vores hjem.
Jeg foretrækker at spise simple mad som grøntsager, protein og en eller anden form for fedtstof i dagligdagen, men når det er weekend så er det hyggeligt med lidt mere sjov og sød mad.
Jeg søgte lidt efter cupcakes med kokosfibremel og fandt disse hos comfybelly. Fin blog btw ikke LC , men en del kan sagtens bruges i vores regi.
Jeg lavede 12 styks og her kommer de i cup mål da det giver mest præcise opskrifter, frem for at omregne.
Kakao cupcakes.
1/2 cup kokosfibremel
1/2 cup kakao
1 cup ahornsirup, hvis du vil ha dem low sugar så ville jeg bruge lidt sukrin og vand for resten men du kan ikke erstatte det med tør sødning.
6 æg
1/2 tsk bagepulver.
Et nip salt

  • Bland alt og hæld i muffinsforme... 
  • Bag ved 175 g ca 15-20 min
  • JA det er korrekt at der ikke er fedtstof i, men de smager faktisk fint uden.
  • Jeg lavede dog en vanille buttercream med halvt smør, halvt kokosolie pisket med vanille og honning. Igen den kan sagtens laves sukkefri. 
  • Jeg har bare ikke noget kokossukker eller sukrin hjemme pt.
  • Jeg synes de var en smule søde, men konsistensen er god, også næste dag.
  • Næste dag var topping ikke så mayo agtig, jeg var bare utålmodig og måtte smage.

Søndagens pandekager var twistet over igen en comfybelly opskrift.
Men jeg tilsatte yoghurt og piskede hviderne først, da jeg bedst kan lide mine pandekager med lidt syrligt twist
Amerikanske pandekager
2 hele æg
2 æggehvider
2 spsk græsk yoghurt eller creme fraise
Vanilie
1/2 tsk bagepulver
Et nip salt
2 spsk kokosfibre

  • Pisk alle 4 hvider stive.
  • Bland øvrige ingredienser i
  • Og steg 6 små tykke pandekager ved mellem varme i riiigelig smør eller kokosolie.
  • Vi spiste dem med  små æbletern stegt i smør med lidt honning.
  • God fluffy konsistens og meget mættende, vi kunne i hverfald ikke spise mere end 3 styks hver.
Kokosfibremel har den store fordel i forhold til mandelmel at du ikke skal tænke særlig meget over problemet med for meget omega 6 eller fytin. 
Så er det ret økonomisk i brug, der skal max 1/3 del kokosfibremel vs alm mel i opskrifter, dog skal man altid huske at der skal en del æg i når man arbejder med kokosfibremel.
Jeg synes ikke det passer så godt til pizza bunde, fordi kokosmelet smager svagt af kokos og sødme, men alt andet er det ikke tosset til.

Hælder enorme mængder kosttilskud i mig, mens jeg udmattet er flyttet ned på sofaen igen, da ipaden er mere tiltrækkende end en langsomt gammel computer.
Men jeg kan ikke finde ud af at blogge fra ipaden...
derfor denne pause..
Pinligt har været macbruger siden 1988 !




11. februar 2013

Halvtrist hakket kød

Vi kender det alle
- kl. 5 min i børnehavens lukketid - hurtigt indkøb- vi vil så gerne være økologiske bevidste, men i supermarket skriger de triste "bur"kyllinger pumpet med salt/sukker lage og de antibiotika pumpede konventionelle grise op mod os fra køledisken - så igen igen griber vi pakken med hakket okse- øko naturligvis for den er til at betale.
Hjemme igen venter en trist oplevelse, for de der alm gængse pakker med vakumpakket kød er bare ikke en god oplevelse:
Det er dels pga pakken - det giver trist og kedeligt smagende kød når det er pakket på den måde -men er nemt for butikkerne og forbrugerne.
Hakket oksekød er næsten altid også kun 3-7 % fedt eller hvis man er heldig 8-12 %
= al velsmag er væk- da smag sidder i fedtet.
Interessant nok er hakkebøffer stegt af henholdsvis meget magert, magert og alm kød ikke ret forskellige i fedtprocent når de er stegt - der er velsmagen derimod - så hvis du har muligheden så gå endelig lidt op i fedt %.
Endelig er alle de billige pakker med hakket oksekød fra malkekøer.
Ud fra et bæredygtigt synspunkt er det jo fornuftigt nok - ud fra et smagssynspunkt er det bad news det er ikke der du får den saftige velsmagende hakkebøf.
Hvad gør man så ?
Man kan dels reservere det triste kød til kødsovs og chili con carne
- der kan du alligevel ikke smage det.
Så kan man gå på udkig efter velsmagende hakket oksekød, til når du skal ha en burger/hakkebøf.  Jeg køber f.eks fremragende hakket græsopdrættet limousine kød på frost i en gårdbutik (selv om det er magert så smager det så englene synger :)
Men det er trist og ærgeligt at den alm. forbruger er overladt til vakumpakket kød!!

Man man kan også begynde at lege lidt med det hakkede kød.
Feks fylde cheddar ost eller feta inde i hakkebøffen- rører farsen med krydderier.

eller lave en kylling Kiev som jeg lavede i weekenden.
til 2 :)
250-300 hakket kylling eller kalkunbryst (hak det selv det er meget bedre ;)
Kalkun og kylling indeholder ret meget E vitamin og omega 6 - så det bliver lynhurtigt fimset i smagen.
Røres med Urtekrams allroundkrydderi og lidt extra salt og 1 spk Husk.
Del farsen i 4 og form 4 tynde fars"bøffer - max 4 mm tykke.
I midten lægges en god klat hvidløgsmør (gerne frossen) Thises er god -men det er nemt at lave selv.
Put den anden bøf oven på og klem godt sammen så smørret er lukket inde.
Læg bøfferne på køl/frost -imens du tilbereder tilbehør (ret vigtigt at smørret er frossent eller det fiser ud når du steger dem.)
Nu kan man enten stege dem som de er .
Eller man kan panerer dem i først i æg og bagefter en blandning af reven parmesan/mandelmel.
Steges gyldne brune i ghee eller olivenolie/smør blandning.

Tilbehør var squash strimler og gulerods strimler forsigtigt varmet i double cream 50% med frisk basilikum.
Barnlige sjæle synes sådan en pøl smeltet hvidløgsmør er skønt.
Smørforskrækkede kan bruge en god flødeost med feks urter eller soltørret tomat.







3. december 2012

Det er noget rod med rødderne!!!

eller ikke alle rødder er noget rod for dit blodsukker når du spiser LCHF.

Jeg spiser pænt med rodfrugter her om vinteren -også selvom jeg er moderat overvægtig og burde holde mig til et lavere kulhydrat niv. Det skyldes flere ting, dels er de nemme at dyrke i haven, de er nemme at opbevare, de er relativ billige, smager godt, er et godt mættende indslag i vintermad, har en god gang vitaminer og fibre, men ikke alle rodfrugter er skabt ens.
Jeg tjekkede op på de rodfrugter jeg selv har på lager fra haven og blev faktisk ganske overrasket over forskellene.
Fra mindst til mest kulhydrat ( netcarbs)pr 100 gram
Knoldselleri bare 4 gram 
Gulerod  7 gram
Persillerod 8 gram 
Rødbede 9 gram
Pastinak 10 gram
Jordskok 12 gram
Kartoffel 18 gram.

I parentes så får du ca 75 gram K når du spiser 100 gram pasta, 1 dl ris giver 63 gram og 2 skiver brød ca 39 gram) det lader vi så stå.... lige pludselig er kartoflen ikke den store skurk vel ;)

De rodfrugter man kan spise rå har en mindre påvirkning af blodsukkeret, end de der skal spises tilberedt. Det skyldes indholdet af cellulose som hindre adgangen til stivelsen. Når du tilbereder en gulerod får du adgang til mere stivelse da cellerne bliver "slået" i stykker end hvis du tygger den rå.
Hvis du spiser fedt sammen med dine rodfrugter vil du dels optage flere vitaminer (især karotener), dels sløve påvirkningen af dit blodsukker.
Hvis du laver syrnet grøntsager (mælkesyret grønt) så omdannes en del af kulhydraterne også til mælkesyre.(mere om det senere på ugen :)
Hvis man går op i GI -vil man se forskellige GI for rodfrugter -men fælles er at de fleste som følger en lav GI kost (f eks nogle palæofolk, Kiss/spis dig gravid ") oftest vil undgå rodfrugterne.

I min verden bliver dette bare for kedeligt og trist  længden og det er slet ikke realistisk for mig at undgå rodfrugterne helt - hvertfald ikke om vinteren.
Men det har fået mig til at tænke mig om; at spise flere rå rodfrugter og generelt spise mere selleri og mindre rødbede f eks.
At lave mindre juice med rodfrugter og altid spise fedt til dem.
Men jeg synes stadigvæk at en kødsovs eller gryderet bliver løftet gevaldigt med en god gang rodfrugter.
F.eks denne som reddede min søndag aften efter et gløgg arrangement der løb løbsk både tidsmæssigt og gløggmæssigt..................

8-12 timers oksegryde
  • Stort løg og 2-3 fed hvidløg i fine tern 
  • brunes sammen med ca 400 gram oksekød (inder-, yderlår eller klump) skåret i pænt store tern 2-3 cm -uden sener.
  • Der drysses en god spk paprika, en spsk merian/oregano over samt salt og peber
  • Et stort glas rødvin
  • en stor dåse tomater
  • et par gulerødder, lidt knoldselleri og en persillerod i mundrette tern
  • samt lidt god fond så det dækker kød og grøntsager
  • blandes i en stor støbejernsgryde.
  • Alt dette kan gøres aften før !!!!
  • Om morgenen sætter du gryden med låg på ind i ovnen på 100- 120 grader 
  • der står den og hygger sig til du kommer hjem.
  • Så tager du den ud og koger den måske lidt ind, 
  • justere måske med lidt maizena eller husk.
  • Smag til.
  • Vi smed en kvart piskefløde samt en masse grønne bønner i til sidst og spiste fra dybe skåle med revet parmsan.
Kulhydrat glade familiemedlemmer kan få lidt groft brød, pasta eller ris til - men vi savnede det ikke.
Det der med at lade ting stå at hygge sig i ovnen er et koncept -jeg klart skal dyrke lidt mere.

og da det også er noget rod at komme alt for sent i seng når man er 40... :) 
og derfor har været tømmermændsramt i flere dage...så skal jeg helst tidligt i seng i dag :)
- nu skal vi bare ha gang i lidt knoldselleri til aftensmad.







7. august 2012

Bedste bønnesalat

Jeg er lidt hverdags ramt -og jeg burde klones så der var en der kun var i haven, en der sørgede for det derhjemme, en der var jobsøgende og en der kunne være social og hyggelig mor:)
-JA jeg er ret så træt og har ikke orket rigtig at passe online livet også :(

I går plukkede jeg dog en kæmpe kurvfuld grønne bønner og når man har spist alt for store, alt for grove og ret bløde frostbønner i måneder...så er friske nykogte bønner bare fantastiske.

I år dyrker vi både 2 slags grønne, gule voksbønner der skal plukkes unge, og lilla stangbønner som bliver mørkegrønne når man koger dem, men er så praktiske fordi man ikke skal bukke sig ned.
Nå ja og så har vi også hestebønner og borlottibønner :)
Hestebønnerne er de eneste man må spise rå - de er tidlige, nemme og smager af en lidt bitter ært.
Men der er bøvlet at høste; da de skal bælges og selve kernen skal også smuttes ud af en hård skal

.Alm grønne bønner sås i maj når det er lunt. Gerne i kasser så man kan plante dem ud når de er spiret,
 så slipper man for problemer med jordlopper og duer. Et lag champost/ kompost er godt som dyne -holder på fugten, giver næring i starten og hindres at bønneplanten vælter.
De elsker lunt og regnfuldt vejr. De skal plukkes mindst hver 2-3 dag i øjeblikket...
Fryses nemt. Bare nip dem og smid i kogende vand et minut - tag op og afkøl i koldt vand.
Lad dem tørre lidt før du løsfryser dem og senere smider i plastpose.

Grøn bønnesalat med 3 twists
Først køb frisk bønner ( store supermarkeder, gård butikker og grønthandlere har det på dennne årstid) eller pluk i haven :)
Det duer ikke med alm fine og mellemfine frost bønner.

  • Kog bønnerne i ca 5 min  i ret saltet vand

- de skal ha en smule bid, må ikke være bløde, men på den anden side heller ikke rå - grønne bønner giver de vildeste madforgiftninger rå eller letkogte !

  • Dræn bønnerne og smid dem i iskoldt vand

Fransk stil dressing

  • et skalotteløg( gerne banan)
  • 5 spsk oliven olie
  • 3 spsk æblecider-eddike
  • lidt frisk estragon 
  • 1 spsk god dijon sennep.
  • salt og peber.

Kør det helt fint og cremet i en minihakker eller med en blenderstav.
Hæld over bønnerne og lad det trække et køligt sted som ikke er køleskab ;)

Italiensk twist

  • Olie og eddike
  • lidt mindre løg
  • og gerne lidt hvidløg 
  • et par soltørret tomater 
  • frisk basilikum
  • blendes som ved den franske 
  • Drys med oliven eller pinjekærner.


Asiatisk twist

  • neutral olie ( feks macadamia olie)
  • citron eller lime juice
  • lidt soja
  • ingefær, hvidløg og chili
  • evt frisk koriander
  • drys med ristede sesamfrø


Tomat og bønne salat med mozzarella eller bacon.

  • Kog bønner og giv dem dressing
  • Bland med halve cherry tomater og lidt " syltet" rødløg.
  • Et bæger af de små mini mozzarella oste er kønne at drysses rundt og pyntet med basilikum.
  • Man kan i stedenfor osten - bruge  fint hakket stegt bacon
Resten af tiden er bønnerne fast " pasta" når vi får kødsovs
- faktisk foretrækker vi nu begge bønnerne, så der slet ikke er blevet kogt pasta som fortynding til datteren:)






30. juli 2012

Tips til smør, grøntsager og deres toppe.

I sidste uge fik vi fyldt fryseren op med lidt smør.
Egentlig spiser jeg ikke så meget smør når det er hedebølge
- i det hele taget kunne jeg godt mærke at der blev skruet ned for fedtet i varmen
= mere snacklyst og sene aftensmåltider.
Men så lavede vi kryddersmør til grillen :)
Vi delte en pakke smør i 2 eller 3 og lod den stå og blive blødt.
En blev rørt med hvidløg, lidt persille og citronsaft = klassik hvidløgsmør.
En blev rørt med cajunblanding og soltørret tomater og frisk basilikum
En med rosmarin, citrontimian, citronskal
Alle 3 pakket godt ind -så de ikke forpester hele fryseren eller køleskabet.
Kan holde et par måneder i fryseren. Du behøver ikke at tø dem op når du skærer aftenens forbrug. Vi grillede ret kedelig kalkun, hakkebøffer, grøntsager og rejer
og alle fik det meget bedre efter lidt iskold kryddersmør på toppe,
Andre muligheder er morgenfrue-smør (smager ikke af så meget men ser flot ud)
Oliven-smør med sorte eller grønne oliven. Kapers-smør er superlækkert på grillet fisk eller kalvekød. Kryddersmør kan også bruges på pasta eller ris hvis man spiser den slags og alle kogte grøntsager bliver sjovere med en klat smør og krydderurter,
Faktisk kan iskoldt rigtig smør også bruges som indlæg i spegeskinke.
En tynd bjælke rulles om skinken eller måske en god italiensk salami.
Jeg troede det var nået de smørelskende LCHF havde fundet på, indtil jeg her i juli genlæste Elizabeth Davids samlede værker og der i Italiensk køkken fra 1951, stod det sort på hvidt: Pølse, skinke mv rullet og kvalitetssmør  :)

Madbanditten har idag også gang i gode tips til en hurtig hverdag;
Især det med at snitte grønt havde jeg ikke tænkt på.
Og Paleolivet har fine tips om at bruge toppen på grøntsager; 
Jeg har aldrig tænkt på at bruge gulerods eller radissetoppen - mens rødbede toppen, hvis den er fin og lille, oftest bruges i salat.
Ærtetoppe er også vidunderlige -så busker ærterne bare lidt. Man kan købe sådanne ærtespirer/toppe til en lille formue -så det er sjovt at spise dem når man har ærter i haven. Bare spis blomst og det hele- det ser yndigt ud.


17. april 2012

Old school mad med en frisk pust

lånt fra havenyt.dk
Oven på weekendens avancerede "i byen og spise mad" (med alt for lidt fedt), alt for meget lækkert og riigelige mængder champagne og rosé vin, var det rart i går at bare gå tilbage til "keep it simple" mad. I køkkenhaven spirer krydderurterne frem - og lige pludseligt er det meget sjovere at lave mad. Hvis du mangler lidt inspiration, så skrev jeg sidste år det her indlæg. 
Så mandagens aftensmad blev oldschool; frikadeller med "fløde"stuvet grønt.
Frikadeller
500 g hakke flæsk og kalv (der findes en fin øko)
1 stort finthakket løg
4 stilke citron timian ("købe" tørret duer ikke !det smager af støv og mug :()
1 lille stilk rosmarin ( finthakket uden stilk)
salt og peber
2 små æg
ca 1 dl fløde
2 spsk husk

  • Kød røres med salt, peber og krydderurter
  • løg, æg, fløde og husk tilsættes.
  • Lad farsen stå og hvile og juster evt med mere vædske.
  • Steges i små frikadeller i olivenolie/smør/ghee blanding. 

Jeg stegte så i en baconfedt/olie blanding.
Jeg havde rigtig meget øko baconfedt til overs og i gl dage stegte min farmor fremragende frikadeller i svinefedt- sprøde og lysebrune.

Svinefedt er udskældt og misforstået. Det produkt du kan købe i butikkerene er ækelt og fra ulykkelige grise -fodret med masser af soja= stivt hvidt fedtstof. Før i tiden da grisene fik en varieret kost og gik og fik solskin var det en vigtig kilde til både vitamin A og D. Fedtet variede meget i smag- kig bare på sortfodsgrise eller uldgrise som har nærmest nøddesmagende blødt fedt. Men hey svinefedt er det ikke det der "farlige" mættet fedt ??? Næh Svinefedt indeholder; 40 % mættet fedt, 48% enkeltumættet fedt og 12 % flerumættet. Mængden af omega 3 og 6 varierer alt efter hvad grisen har spist.
Hvis den er primært opfordret med kraftfoder med soja er der en masse omega 6 :(
- mens grise på græs indeholder omega 3. I Troperne hvor man fodre grise med kokosnødder, er der en masse af det gode laurinsyre i. Men alt i alt er og var svinefedt et vigtigt fedtstof især til at stege i.  I Irland brugte vi det også i tærtedej (1/3 del svinefedt og 2/3 smør) aldrig har jeg bagt så sprøde tærter.
Flødestuvet grønt til 2-3 
4 gulerødder af Årstidernes de mest rukne(resten var smidt ud :( da de vasker dem så hårdt)
1 stor courgette
2,5 dl små ærter
ca 2 dl piskefløde
lidt citron/æbleeddike
salt og peber
masser af purløg.

  • Skær gulerødder ud i bitte små terninger og courgette i lidt større.
  • Steg forsigtig gulerødder i lidt smør og tilsæt ca 1 spsk citronsaft og salt og peber. 
  • Syren balancere det lidt fade og søde i grøntagerne. 
  • Tilsæt courgette og hæld fløde på og kog kaftigt ind . 
  • Tilsæt ærter når det er næsten færdig. Grøntsagerne skulle gerne ikke være smatbløde ;)  Drys masser af purløg på. 
  • Kog evt en kartoffel til mandfolkene eller børnene. 

Havearbejdet den sidste tid har virkelig sat min krop på overarbejde;
flere cm er forsvundet fra lå og hofter :)
Så mangler jeg bare at få hul på den der talje ....;)
Jeg er begyndt at gå tur med hunden mellem 20-21.
Det er et fantastisk tidspunkt- fuglene synger sig selv til ro, solnedgang er så smuk og jeg afstresser og kommer glad hjem til sen te og evt bad.
GOD afslutning på en travl dag.


29. marts 2012

Bacon og naturlig motion

i haven;)
Jeg har puklet i den nye store køkkenhave de sidste dage. Vi har lagt en hel del tidlige kartofler, sået hestebønner, radisser, spinat og sat løg.
De sidste par dage har jeg været fuldtstændig færdig klokken 20-21.
I går kunne jeg næsten ikke holde øjnene åbne kl.20 da vi spiste sen aftensmad- ja vi er ikke  helt overgået til sommertid. Så 6-7 timers effektiv motion og frisk luft og sol er bestemt ikke at kimse af.

Noget andet som ikke er til at kimse af er bacon :)
Jeg er ret vild med bacon - det var en af de få ting jeg savnede og snød med da jeg for mange år siden var vegetar. MEn bacon er ikke sundt eller er det ?
Save-your-bacon-sizzling-bits-about-nitrites-dirty-little-secrets-about-celery-salt-and-other-aporkalyptic-news
Jeg køber ofte skod bacon- ja her er det ude i det fri (rødmer)-totalt politisk ukorrekt.
Problemet er at det er så svært at få ordenlig bacon hernede.
Jeg har købt dyr men lækkert frilands bacon i gårdbutik- men det kan min økonomi ikke holde til.
Hanegals er jeg ikke så vild med...og det er virkelig dyrt.
og Farre/Aalebæk slagterens øko som jeg synes er fremragende- dukker kun op i kortere perioder- superbedst som ellers har det er lukket så :(
Da jeg arbejde Næstved - var jeg tit i Irma og deres frilandsbacon er bestemt værd at spise. Men jeg kommer der så sjældent nu. Og pga arbejdsløshed er madbudgettet skåret betydeligt - så ja jeg køber ind i mellem /ofte skod bacon... selv om jeg godt ved at det er problematisk.
Så kære Netto/Rema etc -jeg ønsker mig ordentlig bacon på hylderne tak :)


18. januar 2012

Kulhydratreduceret madplan :)

Eller spis din fryser/køleskab tomt i Januar - februar
Som jeg skrev her er vi rigtig på røven i den her måned (og nok også de næste, med mindre miraklerne kommer flyvende)
Det passer så jo fantastisk god med vores projekt med at forbruge mindre. 
Der er bare ikke penge til meget mere end en dåse tomater og lidt frisk fløde hist og pist. Går jeg i panik ?- Låner jeg flere penge som jeg har svært ved at betale tilbage ???
NEJ jeg besluttede at følge Camilla Plums udemærket ide med at at få spist op her i de første måneder. Der er altid sære ting der forputter sig i fryser og spisekammer- mærkelig chutneys mv- ting man har fået foræret af velmenende mennesker etc. Derfor skrev jeg alt op der var i huset og lavede en 14 dages madplan. Den er ikke helt så LCHF som normalt- men fred med det ;)
Søndag den 15
Ribeyesteak med rodfrugt fritter og avocadodressing
Rest af bøf = frokost mandag
rest af fritter = morgenmad mandag
Mandag den 16
Kalkunbryst tandoori ( med hjl cremefraise) Dampet romanesco kål og chutney
Rest af kalkun =frokost onsdag
Rest af kål =morgenmad tirsdag
Tirsdag den 17
Risengrød kogt på kokosmælk evt med æbelmos
Surdejs pizzasnegle til sen aftensmad.
Rest af risengrød og æblemos = morgenmad som klatkager onsdag
Pizzasnegle =frokost til datter resten af ugen.
Onsdag de 18 
Bønnesuppe med grønkål og sprød chorizo
Rest af bønner= frokost evt som hummus.
Torsdag den 19
Lasagne med lchf pasta og ærter som tilbehør.
Rest ærter = morgenmad fredag
Fredag den 20
Forårsrulledej med rejefars og citrongræs- sprød salat og blommesovs.
Æblemos fra tirsdag med flødeskum og mandler.
Lørdag den 21
I byen :)
Søndag den 22
Hjemmelavet pølser med citron og chili- stegt i ovnen med rodfrugter og æbleketchup
Evt rest rodfrugt= morgemad mandag
Mandag 23
Parmasanpaneret kalkunbryst med porrer og gulerødder
evt rest kalkun i madpakke tirsdag
Tirsdag 24
Kødboller i tomatsovs med ærter
Onsdag  25
Stirfry rejer med kinagrøn og low carb nudler
Torsdag 26
Vegetar dag- nok noget med hvide bønner og ost
Fredag 27
Kalvecuvette med rodfrugter, ærter og svampesovs
lørdag 28
kødsalat fransk stil
Søndag 29
pølser med yorkshire pudding
Mandag 30
Kødsovs af resten af cuvetten

Der er så stadigvæk en gang rejer og 2 engelske bøffer i fryseren....
Jeg har en del rugbrød og speltbrød til datterens frokost
Mandler, lidt tørret frugt og 1,5 flaske rødvin forefindes heldigvis også :)
Men chokoladen er spist op!!! - måske en god lektie ;)
Smør er der ikke så meget af... hjælp !!!! ;) men kokosfedt og olivenolie er der fint med. Kaffe og te som altid- men vi løber nok tør for urte- og grøn te.
Morgenmaden er som altid baseret på gode æg - heldigvis er mine høns ikke gået med vinterferie.
En af de mere absurde oplevelser;
Jeg køber rigtig mange varer økologisk- ca 85-90 % - så det er sjældent jeg kigger på priser- men igår besluttede jeg at jeg ville IKKE købe øko pga de meget få mønter der lå i min pung:
15 kr for alm 1/2 l piskefløde vs 18 for øko
4 kr for alm dåsetomat vs 6 kr for øko
12 kr for et kg risengryn vs 36 kr ( omregnet) for øko !!!
Jeg fik et chok over de der risengryn... herregud normalt generer det mig ikke at betale lidt mere for mælk mv - men så stor en prisforskel giver ingen mening.








14. december 2011

Faldgruber og tips ved LCHF

Da LCHF er oppe i tiden synes jeg lige at jeg vil dele mine egne uforbeholdne erfaringer med LCHF.

LCHF er ikke EN ting - det varierer en hel del hvor meget folk skruer ned - nogle er glade med 50 gram kulhydrater og derunder - andre har det fint i området 100- 150 gram. Læs mere om kulhydrat niv  .

LCHF er ikke en slankekur !
Jo de fleste overvægtige vil opleve vægttab - men det er en livstil der giver større velbehag og overskud, regelmæssige hormoner- mindre mavebøvl g ikke mindst forebyggende mod sukkersyge.

Hvis/når du får ondt i hovedet og føler dig influenzaramt
- typisk et sted mellem dag 3-5, efter en markant nedsættelse af kulhydrater, så lad være med at falde i sukkerskålen... det forlænger bare "pinen" hvis du spiser tørret frugt, cola  eller andre fristende ting. Da du hindre kroppen i at gå fra kulhydratforbrændning til fedtforbænding. I stedenfor spiser du lidt extra salt i form af bacon, saltede nødder, bouillion (læs om hvorfor her i 2 afsnit) og lidt extra fedt. Gå også tidligt i seng og accepter at ligesom når man har veer at der kommer noget godt ud af det. Ofte vågner man pludselig op og føler sig vildt energisk, glad og klar i hovedet. NYD DET.


Forbered dig på en højkulhydrat/stivelse/sukker verden udenfor.
En af de sværeste ting er omstillingen- vær forberedt! Ha masser af nemt kød i fryseren, feks forstegte frikadeller, fjerkræ som man hurtigt kan tage op. Frosne grøntsager, færdiglavede grøntsager. Hårdkogte æg er godt og nemt, små poser med nødder i tasken kan fjerne nogle af de der angstprovokerende dage. Muffins og nøddebrød er gode at ha som back up. Hvis du er i byen, så kan man feks vælge en pølse uden brød, sticks med kylling hos 7-11, en burger uden brød (nemmeste på cafeer med bestik) Steak- restaurenter er som regel gode fordi man kan vælge salatbord til og stivelse fra. I værste fald kan både ostehaps, skiver af kødpålæg eller en pose peanuts redde en eftermiddag i den farlige " verden derud "

Erstatninger for ting man savner.
Småkager og kage= vælg nødder, lidt chokolade og afprøv nogle af de mange opskrifter der er på LCHF blogs.
Chips = flæskesvær, saltede nødder, oliven, spegepølser og skinker, ostebidder
Sodavand- danskvand med lidt smag i -evt hyben og frugtagtige urteteer med stevia eller sukrin i.
Juice = lær at elske grøntsagsjuicer
chokolade = vælg 70-85 % i moderate mængder
Is = lær at lave flødeis med sødemidler. Læs om sukrin her
brød og kiks = nødder og frø kan sagtens lave fine erstatningsbrød -kig i opskrifter f eks hos madbanditten eller mig
vingummi= små mængder tørret frugt( pas på ret energiholdinge)

Husk grøntsager- mange og forskellige slags. Det er dem du spiser i stedenfor dine hvide kulhydrater læs her om tips til dem


Pas på bacon "love" !! 
Ja bacon, pølser, skinker mv er tilladte på LCHF. Men vær kritisk. Konventionelle versioner indeholder nitrit som er kræftfremkaldende (det er derfor du typisk vil se udsagns som; rødt kød kræftfremkaldende - netop fordi de har slået alm kød og industri kød sammen - himler lidt )  Vælg i så stort omfang det er muligt økologisk kød . Økologisk bacon og spegepølse må ikke tilsættes N.


Få varieret og nok -men ikke for meget protein.
Protein især kød og fisk er godt, det mætter og indeholder masser af mineraler (deriblandt zink og jern) Som udgangspunkt er minimum 1 gram pr nuv. kg kropsvægt et fornuftigt udgangspunkt eller et sted mellem 20 og 30 % af dine kalorier. Sportsfolk, gravide og overvægtige bør nok satse på de højere niv. Mens små børn skal holde sig længere nede. Børn kan godt spise LCHF - men jeg ville helt klart vælge en mere varieret version med lidt gryn og frugt i. feks WAPS 

Få nok fedt og vælg den rigtige slags.
Efter 30- 35 års fedtforskrækkelse er det mest grænseoverskridende klart at spise fede ting. En typisk nybegynderfejl er at fortsætte med magre kødudskæringer, "gummi"oste og frygte en smørklat. Hvis din proteinkilde kommer med fedt; som æg, fede fisk og bacon behøver du ikke tænke på fedt - selvom majonnaise er dejligt på æg. Men hvis din hakkebøf er en 3-6 % fedt eller du har gang i kyllinge og kalkunbryster, så skal du tænke på en fedtkilde. Kryddersmør er dejligt, flødesovs er skønt, ost , olivenoliedressing, avocado etc Særligt til børn er det supervigtigt at huske fedtet - ikke mindst fordi de ikke skal ha helt så meget protein.  Fedt der er godt er fedt der er så tæt på naturen så muligt,  det vil sige animalsk fedt fra ordentlig kød og fisk, det vil sige øko -smør og fløde, god koldpresset olivenolie og kokosolie. De øvrige olier skal være koldpresset og man skal tænke sig om ved valg af dem.

Pas på de dejlige nødder og kerner.
Nødder er skønne både som snacks, som erstatning for kage og mel i brød og kiks. Men de rummer en del ulemper- dels er de energitætte, dels kan man nemt få for mange af dem læs mere her og vælg igen forskellige typer. Hvis man bager en del nøddebrød, frøkiks, kager og den slags kan det anbefales at putte dem i fryseren, så bliver det et mere bevist valg at spise dem.

Frugt og bær kan godt indgå i LCHF,
selvom de mest strikse undgår det. Hvis du har pco, er meget sukkerfølsom og overvægtig er det bedst at skrue helt ned - til max 1 stks pr dag og så helst bær og den slags. Frugt er ikke livsnødvendigt- du kan sagtens få dine vitaminer fra feks grøntsager. F.eks indeholder rød peber langt mere C-vitamin end frugt. Hvis du gerne vil spise frugt så undgå tørret frugt og juice i hverdagen - det er i princippet naturens slik. Spis gerne fedt og protein sammen med frugten.

Du gør alt det rigtige- men du taber dig ikke?
Oftest skyldes det et naturligt platau, hvor vægten stopper op. Hvis det varer mere end et par uger, så overvej om du spiser for mange nødder og den slags. Om der er for meget mælkeprodukter i din kost. Kig især på alm mælk, græsk yoghurt, creme fraise, fløde og skyr. Der en del laktose = mælkesukker i disse produkter- for nogle har det betydning for andre betyder det intet. Smør og ost er sjældent et problem, med mindre man er allergisk. Måske har din krop vænnet sig til at den får x antal kulhydrater og kalorier. Snyd den ved, at du i weekenden skruer op for kulhydrater og så igen går rigtig lavt ned. Det kickstart plejer at sætte noget igang. Kroppen er jo en stenalderkrop der godt kan lide at passe på sine fedtlagre  derfor oplever de fleste at kroppen vænner sig til et lavere niv af kalorier og tilpasser forbrændingen. Flere tips her


De der måske ting som vin, chokolade, rodfrugter og bønner/linser
De fleste kan godt tåle at spise lidt mørk chokolade i weekenden, et glas vin hist og pist Lidt rodfrugter om vinteren og en gang hummous og chili con carne som variation.
Alt efter niv på hvor striks du er, kan du selv vælge hvad du spiser;
Her er lidt om hvorfor kartofler er bedre en ris/pasta
her om bønner/linser
her om hvorfor man ofte bliver nemmere fuld når man er LCHF

Du har ingen appetit ?
Gå ikke i panik- det er helt almindeligt at man efter et stykke tid oplever at appetiten falde. Det er ikke som en tåbelig forsker sagde, fordi det er uappetitligt at leve lchf !!! men fordi kroppen ikke oplever de store sving i sult og cravings. Kulhydrater gør de fleste mennesker vildt sultne. Hvis du vågner op og ikke har lyst til morgenmad - så lader man være med at spise, pakker en madpakke og spiser når lysten er der.  Spis KUN når du har lyst- stop med alt pligt-spisning. Men pas på du ikke falder i snackfælden... Det er vigtigt for din forbrænding at man ikke hele tiden spiser Læs mere om måltider og snacks her 

Lad være med at blive rabiat! Husk livet skal nydes og leves.
Hvis det giver dig livskvalitet at spise mormors hjemmebagte kage -så gør det. Hvis en hjemmebagt kage med masser af sukker er et must - så vælg med omhu, hvornår du spiser den. Kør med en hverdag og fest indstilling- alså 80 % ideel kost og 20 % fest og ballade resten af tiden. Men undgå at spise for at please andre mennesker eller for at trøste dig selv..især hvis du får ondt i maven,sukkerhovedpine etc. af det
Nogle mennesker kan være mere afslappende end andre.

Juletips her
 tips når pengene er små

Har jeg glemt noget ?


22. november 2011

Fra jord til bord

First en lille servicemeddelelse; Solens Mat sende fra Mandag til Fredag kl. 9.30-10 på Dr1 -hvis man har brug for svensk ( og italiensk undervisning :)  )
Godt omsat hestemøg med masser af orme- så nok synes det var lidt koldt...
Weekenden er gået med at etablerer en ca 700 m2 stor ny køkkenhave. Det er et fællesprojekt med en anden familie i en landsby ca 4-5 km væk -og det er meningen at vi skal prøve at være mere eller mindre selvforsynende med grøntsager til næste år.
Der har tidligere gået 2 stks heste så der blev muget hestemøg ud fra de sidste år og fordelt, inden jorden heldigvis pløjes- ellers tror jeg ikke den bliver til at arbejde med.
Ind i mellem blev der også kigget på frø fra bla. Real Seeds og Thompson & Morgan.

Madplanen for denne uge bærer præg af sidst på måneden- spis fryseren op "syndrom"
Mandag
Paprikagryde med oksekød og fløde, salat og broccoli klatter overfra Palæolivet
De smager virkelig godt, men de faldt lidt fra hinanden så måske havde jeg for meget broccoli i ?
Tirsdag
Stirfry med ingefær,citrongræs, øko svin og divs grøntsager og kinakål.
Onsdag
Italiensk linsesuppe med grøntsager fra haven, bacon og parmesan
Nok en eller anden form for bagte æbler eller æblegrød med fløde.
Torsdag
Forårsruller med resten af stirfry - blommesovs og gnave grønt.
Forårsrulledej indeholder ganske vist lidt hvedemel- men jeg springer over hvor gærdet er lavest og laver dem alligevel. Man kan også lave udemærket tynde omeletter som man fylder i -men det er ikke det samme som sprød dej.
Fredag
Grillet rejer og grønt ?
Weekend - har besøg af søster så lidt uvis.
En forkølet sol, stak endelig næsen frem igår eftermiddags
Jeg var lidt kæphøj for et par uger siden, over hos Jane på Madbanditten da hun skrev om vinterdepression. Ja de sidste vintre har jeg kunne holde det fra døren med D vitamin, Torskelevertran, gåtur ved middagstid, dagslyslampe om formiddagen og en generel skruen ned for tempo. MEN jeg synes ikke det virker så godt i år !
Måske fordi sommeren har været så ufattelig våd og her i de sidste 3-4 uger med tåge og mørke. Jeg har SÅ svært ved at mobilisere det store overskud og de sidste par uger har jeg bare været al for sød. F eks har vi spist 2 plade fyldt Lindts chokolade i weekenden. Normalt spiser jeg lidt alm mørk chok- men sjældent i den slags mængder.
Det skal indrømmes at både motionen og kosttilskud har jeg ikke været for god til de sidste 2 uger- da jeg lå syg var overskuddet der ikke.
Men nøj hvor synes jeg det er irriterende, at mest ha lyst til at ha natøj på fra kl 17 til 10-11 stykker om formiddagen.
Vi har lavet raw cookies som nød lækkerier. Sukker og melfri - men ikke LC.
  • 1/2 pose øko abrikoser  (ca)
  • 5 spsk hybenpulver (mest for så får jeg spist det ;) -godt til ømme led og c-vitamin.
  • 100 gram tørret tranebær
  • 50 gram smør
  • 50 gram kokosolie
  • lidt vanilepulver og et nip salt
  • Alt køres i foodprocessor til ret jævnt
  • Tilsæt så nok kokosmel til det hænger sammen.
Formes til flade cookies og stilles koldt.
Ret energiholdige - så bedst efter en times brændeflækning eller effektivt havearbejde ;)
Alt kan varieres- nødder frugt etc.
Æbler, dadler, pecan og kanel smager også dejligt.