Ja jeg tænker ikke så meget på mængden af æbleskiver og pebernødder man sådan ubemærket får kværnet i løbet af december - men mere den kvalitet vi putter i kurven i december.
Det er i hvertfald det billede der tegner sig når jeg -
sådan en alt for tidlig- lørdag morgen har siddet og kigget på tilbudsavisernes tilbud her ugen op til jul.
Det er skodmad, skodslik, skodchips mv som er på hovedparten af siderne....
Bilka tager dog lige prisen men stolt at reklamere for at de VIL være billigst med BURæg
- 9 kr for 10 æg...
Det ser så uskyldigt ud ....
Men realiteteten er en høne der ser sådan ud
Lånt fra Signe Wenneberg
Mine høns som vælter rundt i haven 8 styks på 900 m2 parcelhushave i regn og slud,
ser til sammenligning sådan ud (og er ret ligeglad med et styks hønseglad jagthund ;)
Er mine æg så dyre ?
Nej de koster ca 1 kr pr styk og de er fodret delvist økologisk og 100 % sojafrit.
Jeg får kvalme af at al den sunde fornuft ryger ud af hovedet i december.
Hvorfor er det svinekød af værste skuffe, ænder som haft et horribelt liv, buræg, skod-slik mv der er slagtilbuddene ?
Hvor er kvaliteten til højtiden ?
Hvor er økologien??
Hver danske bruger i gennemsnit små 2000 kr på økologi hvert år - fra spæd til olding ..
Da der stadig er en del der aldrig putter økologi i kurven - er der os andre der plejer at bruge langt mere. Jeg er nok nærmere på de 12-15000 for 2 personer uden mine hjemmeavlet øko grøntsager og frugt som nok repræsentere en værdi på små 10000-12000.
Skal vi slet ikke mindes om / tilbydes kvalitet op til jul ? Lidt men lækkert og kvalitet?
Jeg har f.eks ikke set en eneste reklame med øko piskefløde, øko flæskesteg mv
- så jeg går ud fra at reklamefolkene har styr på at til jul køber folk de mærker de kender fra de sidste 10- 30 års jul ? uanset kvalitet og miljøvenlighed?
Jeg har selv lavet nogle aktive tilvalg- ja NU er jeg røv hellig ;)
Vores kalkun er lokalt opdrættet på friland -den koster en del mere en alm kalkun men den har haft et helt andet liv og død -og den smager også langt mere interessant.
Vores laks eller mere korrekt ørred er fanget lokalt og vi hjemme -"graver" den selv.
Vores frilands skinke er hjemmerøget lokalt i Superbedst-som desværre ikke havde nået at lave frilandsbacon.
Vores bacon som ikke er købt endnu er enten fra friland eller øko-til jul orker jeg ikke skodbacon hverken smagsmæssigt eller moralsk.
Mayo laver vi selv med egne æg mv.
Chokoladen laver vi selv - vi kom til at købe riiiiiigtig mange kg dejlig chokolade fra Tyskland - den er godt nok ikke øko eller fairtrade- hvilke plejer at være et vigtigt for mig- men det er extrem høj kvalitet.
Enorme mængder valnødder samlede vi op i efteråret.
Grøntsagerne til juledagene er næsten alle sammen hjemmedyrket øko- der er dog købt en øko citrus kasse hos Årstiderne.
Brød, småkager og kiks bager vi selv -også øko - godt jeg har pensioneret mor og datter der kun arbejder deltids ;)
Der er råd til skøn vin og jeg sidder med en god smag i munden- både kvalitetmæssigt og smagsmæssigt.
Ja jeg har købt lidt kartoffelchips som ikke er øko og der ryger nok snaps mv som ikke er øko.Men her har jeg heller ikke dyrs velbefinden på samvittigheden.
Jeg er sikker på at hardcore øko speltfamilierne køber masser af økologi -også i december - men alle de her mere gennemsnitlige familier som plejer at smide basisvarene i økoversion ned i kurven
- de opfordres/lokkes ikke til at tænke miljø eller dyrevelfærdsmæssigt i årets juletilbud.
Næste år til jul ønsker jeg mig at man slet ikke må sælge buræg (som en start)
JA jeg har høje forventninger til den nye fødevare"medister" -han har i hvertfald (privat) de rigtige holdninger, men om han bliver tromlet ned af dansk landbrugs lobbyister er en anden sag.
Og hvis du stadig er i tvivl om hvad du skal købe af kød, æg mv;
Indkøbsguide
Hvad med jer - er der noget totalt anti økologisk I BARE MÅ HA -her til jul eller er det også kvalitet og omtanke her til jul ?
Ps jeg har det godt- bare stresset- alt for slemt job- skal vi sige jeg glæde mig til julefri -og til job slutter igen.