27. februar 2012

Brownies revisited

Sidste forår lavede jeg de her meget intense brownies
I weekenden prøvede jeg dem igen med lidt modifikationer.
Beklager jeg bruger stadig de amerikanske kopmål- jeg er for doven til at omregne da jeg har et fint måleskesæt..... men jeg forstår dog ikke hvorfor de orker at arbejde smør ned i en måleske ???



  • 200 gram mørk 70 % chokolade
  • 1 cup smør
  • 1/4 cup sukker og 1/2 cup sukrin og sukker- der kan sagtens skæres i det ;
  • 2 tsk vanillie
  • 3 æg
  • 1 cup kokosmel ( af den affedtede høj proteintype slags )
  • salt ( hvis du bruger usaltet smør - ellers spring over

  • 150 gram flødeost (fuldfed ikke light)
  • 1 æg
  • 1 spk sukker eller sukrin
  • en anelse citron saft,

  • Pisk æg og sukker/sukrin
  • Smelt smør og chokolade og rør resten i dejen.
  • I en anden skål røres det ene æg og flødeost sammen med sukker/sukrin og citron
  • Put chokolade dej i form-og sæt klumper af flødeost dej ovenpå
  • Lav spiraler i chokolade og flødeost dej -så det bliver blandet lidt a la marmorkage
  • Bag ca 30 min ved 175 grader.
Kokosmelet gjorde at den var ret fast og konfektagtig - smagen fejler intet.
En pudsig blanding af stærk chokolade og let syrlig flødeost blanding- aom jeg faktisk synes klæder den.
Jeg gik på udkig efter en omregningstabel mht alm mel = mandelmel = kokosmel ( ikke alm)og fandt flg;
1 cup hvedemel = 2/3 cup mandelmel = 1/3 cup kokosmel.
Jeg tror umiddelbart at forholdene er ret fornuftige.




25. februar 2012

Min stive krop -yoga udfordring

Efter en tur i KBH;
Op tidligt og med bus og tog
Møde i A kasse ( x'$#ZXS!!!!)
lidt frokost med en god ven :)
en rumletur tilbage med tog og bus
 -var jeg fredag aften totalt smadret og faldt i søvn kl 21 !!!

Vågnede op kl. 7 frisk og udhvilet men desværre små forkølet - det er FARLIGT at være i den store by med alle dens baciller ;) -første snøft denne vinter til mig :)

I overmod har jeg meldt mig til Madbandittens yoga udfordring  ;) og så var lørdag morgen med solopgang da lige tidspunktet at lave en solhilsen ;)
F..... jeg er stiv og gammel!!!!
Kan godt mærke at det er lang tid siden at jeg har lavet yoga eller tai chi...
Sådan en gang slæben på brænde eller rask gåtur med hund er ligesom ikke det samme.

Resten af weekenden står på mega meget vasketøj, gulvvask og seriøst planlægning af mad så vi ikke bliver så spejlæg ramt i næste uge :)

23. februar 2012

REAL life ramt

Må lige skrive en kort besked, så I ikke bliver bekymret - tak Jane fordi du spurgte ;)
Jeg er i den grad reallife ramt.
Jeg er udstadioneret på sådan et moderne jobsøgningskursus som man risikere som arbejdsløs. Tjah det er både så forfærdeligt som forventet og også lang bedre end forventet. Det dejlige er at møde mennesker hver dag, at få god feed back på ens ansøgninger og få kigget på sig selv på en anden måde. Det absurde er at det ind i mellem er spild af min tid... ikke mindst er det ret frustrende og sidde med en ældgl. pc og ikke specialt hurtigt netværk når man har hurtige og moderne macs der hjemme :)
Vi er også en meget blandet flok fra veluddannet engagerede folk, til håndværkere der venter på forår til unge utilpasset som nok ikke rigtig orker. Det gør at man skal være ret tålmodig og tælle til 10.
De første 2 uger har trukket tænder ud på famileplanet,
 da jeg tager afsted kl. 7 og er hjemme ved 15- 16 tiden på de gode dage.
JA der findes masser af mennesker der er  længere tid afsted på arbejde
- men man skal vænne sig til at man ikke er hjemme og det kræver en del planlægning af hverdagen som jeg ikke har fået hul på endnu.
I denne uge er køkkenet druknet i vasketøj som ikke blev lagt sammen i weekenden, vores kostplan har været mildest talt ensformig og jeg har været mør kl. 21.
Så mør at jeg sjældent har orket www. -hvilket er underligt når man de sidste 6 måneder har hængt her så mange timer.

Men jeg regner med at weekenden skal bruges på at planlægge mig ud af kaos, at få købt ind, lavet de tidskrævende retter og ikke mindst slappe af med god samvittighed.

Jeg er ret optimistisk mht at få et nyt job indenfor et helt andet felt- har fået nogle interessante bud på ny karriere så jeg er TRÆT men absolut glad.

Nåh ja og så skal jeg opfinde en anden morgen mad end 2 spejlæg og bacon som jeg har fået de sidste 4 morgener :)





7. februar 2012

Tips til spinat

Alle børn hader da spinat, ikke !!!
Min gør ikke men det skyldes nok at hun har mødt spinat i andre former end den skiden- grønne slimede vælling vi serverede på plejehjemmet :(
Spinat er supersundt og dejligt som afveksling til de mange rodfrugter og kåltyper, vi spiser her om vinteren. Det indeholder en pæn mængder vitaminer og mineraler, men indeholder desværre også en del oxalsyre som hæmmer optagelsen af mineraler. Den bliver dog til en vis grad nedbrudt ved kogning og sammen med mælkeprodukter. Man kan godt få et produkt som skulle virker anti på oxalsyren men jeg synes altså det smager grimt. Jeg vil hellere variere det jeg spiser- men her om vinteren er de store flotte poser med fin ny italiensk spinat ellers dejlig som salat.

Vi kører med to ynglingssalater.
Gulerod/spinat og græskarkerne salat med en dijonsenneps dressing
Spinat, avokado, tomat og bacon 
Gerne med rødløg og valgfri dressing.
Begge smager skønt og grønt.
Spinat varm er andet en plejehjemsversionen.
Spinat med fløde
dampet forsigtigt i god fløde (gerne double cream ;) med lidt muskatnød er gudespise.
Man kan også lave en moderat version uden fløde med ærter
hvidløg og løg stegt blidt i ghee -tilsat fine ærter og frisk spinat og parmasan ost.
Uden ost bruger vi det ofte til karryretter.
Spinattærte plejede at være et hit her. Nu spiser vi det bare uden bund:
et løg, hvidløg og spinat steges blidt sammen(hvis man bruger frossen spinat skal den tøes op forsigtigt og vrides tør)
Krydderes med peber og oregano og moderat med salt.
Blandes med 3 æg, et bægre ricottaost og en god håndfuld parmasan.
Bages i ovenen til fast og lysebrun.
Smager bedst lunken og kold-også god bagt i små forme til brunchbord med røge skinke og laks.
Endelig spiser min datter rigtig gerne spinatvafler a la Camilla Plum
Dem spiser jeg også gerne i moderate mængder med røget laks og creme fraise.
Desværre skal jeg ikke spise dem alt for tit - men gang imellem er de dog dejlige.

I haven dyrker jeg altid spinat- det er det første og det sidste jeg sår.
Om en måneds tid skal de første frø i jorden- selv om det virker uvirkeligt i denne tid med 15 cm sne og minus 10 -15 grader udenfor. Jeg spiser som regel det meste direkte fra haven- jeg synes det er et helvedes arbejde at skylle og blancere til fryseren- men måske ændre jeg mening i år hvor vi planlægger den store selvforsynede have ;) men spinat er også billigt i frosen øko version.