Viser opslag med etiketten ost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ost. Vis alle opslag

28. august 2014

Grøn lasagne LCHF

JAJA  jeg er i live ;)
Men F...... det er bare hårdt at begynde at arbejde- mine vagter har ligget meget intensivt og kombineret med lang transport og et ellers hårdt socialt program, har jeg følt at jeg hele tiden var bag ud-halsede efter noget jeg ikke kunne nå. Jeg er stadig glad for job og de muligheder det giver- men jeg kan også mærke at en hverdag hvor der nogle gange er arbejdsuger på + 50 timer og hvor man bruger evt fridage på at komme sig :( så bliver det lidt for meget. Her fra september satser jeg dog på mere stabilt arbejdsmønster. Maden er stadig i extrem grad Low FAT og forholdsvis high carb - så jeg er glad for øko ostehaps og hedegårds snackpølser med chili :)

Efter hedebølgen hvor maden var salat og gril-baseret - fik jeg forleden den vildeste lyst til vegetarlasagne :)
Efter at ha fundet flere vegetaropskrifter med masser af hvid sovs og mel- komplicerede palæo-opskrifter; blandt andet nogle hvor squash skulle paneres i mandelmel og æg og frituresteges først - så lavede jeg denne som er super nem, skøn og dejlig både lunken og kold.
Jeg brugte nogle af mine skønne squash der hedder Latino og er fra Lord Nelson frø
Den har den store fordel at den dels er sund og frugtbar - men også at spisekvaliteten er i TOP- den er ret tør i det også hvis den bliver for stor.
Ideelt set skal en squash være som en stor gulerod max 15 cm- gerne mindre.
Så her flg en slags opskrift- råvarerne bærer opskriften fuldstændigt så vælg de bedste :)

  • En ildfast form ca 25 x 25 cm
  • Squash nok til at lave mindst 3 lag- nok 3-4 styks.
  • En portion velsmagende intenst indkogt tomatsovs- det må ikke være for tyndt
  • 1 bæger ricotta
  • 3 spk GOD pesto- evt bare 1 potte basilikum blendet med 1 fed hvidløg
  • Reven tør ost - pecorino, parmesan jeg brugte Thises Thyholm
  • God reven mozzarella.

1) Skær squash i tynde skiver; 1-2 mm og grill på tør grill pande eller grill evt i ovn - de skal ikke være bløde
2) Bland ricotta med pesto
3) I ildfast lægges først et lag squash, så et tyndt lag tomatsovs - så et lag ricotta/pesto-
-drys med lidt parmesan -så et lag squash
4) sådan forsættes mindst 3 gange - sidste lag; brug en god mozzarella.
5) Put folie over og bag 30 min - tag folie af og brun 10- 15 min ved 200g

Lad lasagne stå og sætte sig lidt og lav en grøn salat- den smager absolut bedst lunken men er også fin kold næste dag.

Og så ikke så helvedes lowcarb :) Men sådan sæsonbetonede slik.
Fantastiske figner fra mit 13 år gamle træ- Har plukket de først 3 kg og de bliver bare VED:)



4. januar 2013

Superfoods

Marks daily apple 
havde forleden dag følgende liste over superfoods vi alle sammen burde spise jævnligt.
Her kommer en kort fordansket version:)

Æggeblommer 
Fra høns på græs ( det vil sige havehøns eller økohøns)
Hvorfor ?
A vitamin, choline, folate, selen, jod og omega 3 gør at det er lidt af en vitaminbombe.
Spis dem dagligt og det er ikke svært når man vælger real foods :)
Lever
fra økodyr  er simplethen så næringsrigt og fuld af jern,  A vitamin og B vitaminer. Det er blandt de såkaldte helllige fødemidler, men de fleste af os er for dårlige til at spise det også undertegnet.
Det giver også mening hvis man vil spise bæredygtigt at spise hele dyret.
Tang
Godt boost af jod, magnesium, mangan, jern og en masse micro stoffer som de fleste af os har brug for. Lær at elske sushi ;) eller drys en smule kelp på dine salater -eller lav urtesalt med lidt tørret tang.
Gurkemeje
er fantastisk som anti cancer , anti inflamatorisk( feks tarmlidelser) og en lang række andre lidelse som ældning, gigtsmerter, grå stær og reduction af kolesterol. Gurkemeje smager en smule støvet men er slet ikke stærkt derfor kan det bruges til meget mere end karryretter. F eks i blomkåls ris eller i yoghurt dressing- et drys på røræggene- i supper. Selv som te blandt andet i en af Pukka teerne.
Bensuppe 
af øko eller fritgående dyr.
Overset del af vores kost- før i tiden almindelig i en alm husholdning.
Sprængfyldt af gelatine og mieraler. En måde man uden dårlig samvittighed kan spare på kødet, helende ved sygdom, ømme maver, ømme knæ. Her hvordan du gør det nemmest.
Marv
I gennem hele vores historier har mennesket prioriteret marv over alt andet. Nogle af de tidligeste spor efter mennesker i Danmark er knogler der er flækket for at få adgang til marv. Fuld af næringsstoffer og super nærende -lidt synd bare at smide det til hunden.
Hvornår har du sidst spist marv ? -ja ikke det er ligesom forsvundet ud af vores madplan. Marv er grænseoverskridende -også for mig
Men en af måderne er at lave osso bucco hvor det smelter ud i den gode sovs. Senere kan man vokse og prøve grillet med salt oven på en god bøf. Mærkeligt nok da jeg var barn var det faktisk en af de ting jeg elskede ristet oksemarv på rugbrød med salt- Jeg må ha vidst at jeg havde godt af det ;)
Skaldyr
Især østers og muslinger- enormt mange mineraler, omega 3 og B og A vitaminer.
Andre former for skaldyr er også nærende men desværre skal man kigge sig for. De der store rejer er smækfyldte med anitibiotika og kemikaler- forurener naturen i Vietnam mv- så sålænge at det er svært at få bæredygtige rejer (kig i Irma) er det bedst at undgå rejer.
Moden ost 
fra køer på græs dvs øko eller frilandskøer og får( typisk Alperne og Italien)
F eks Gouda. Masse af K2 i Gouda mens feks fårosten pecorino er fuld af kalk :).
K2 er livsnødvendigt i forhold til hjertekar sygdomme, at putte kalk ind i knoglerne og i forhold til beskyttelse mod kræft.
Natto
fermenteret soja som lugter helt for færdeligt- bedste kilde til feks K2 - aner ikke om man kan få det i Danmark??- tror næppe jeg bliver god til at spise det, synes det lugter og smager ret grimt ;)
Hele fisk 
som sardiner og ansjoser- super sunde og mindre problematiske i forhold til tungmetaller og overfiskning.
Hmmm måske skulle jeg alligevel blive voksen nok til spise den slags ;)
Rød palmeolie
Afrikanerne har i årevis stegt i det- det er stabilt og super sundt fuld af E vitamin og CoQ10. Vælg øko afrikansk frem for sydøst asiatisk som indebære fældning af regnskov og dermed udslettelse af orangutanger. Jeg synes det smager en smule sært men overvejer om jeg ikke alligevel skal prøve og lærer at holde af det.
Paranødder eller Brazil.
Absolut bedste kilde til selen.
Paranødder opbevares bedst i fryseren, da de på grund af det høje fedtindhold hurtigt harskner.
Paranødder er særligt udsatte for at indeholde aflatoksiner, et giftstof, som kommer af mug inde i nødden.  2-3 stks pr dag og du er fuldt dækket:)
Lilla og blå grøntsager og frugt.
F eks bær, druer, gulerødder, kål mv.
Helten er Anthocyanerne som anses for at virke som antioxidanter. Anthocyaninerne er vigtige i menneskets stofskifte, hvor de giver beskyttelse mod flere former for hjerte-kar sygdomme, kræft og inflammationer. Så lidt bær hver dag eller rødkål eller rødløg er godt ;).
Fermenteret mad
Både frugt, grøntsager, mælkeprodukter.
Husk hver dag at få lidt fermenteret mad. Start med yoghurt og kefir og kom igang med grøntsagerne. Hvis alt fejler er købt mælkesyret juice en god introdution . feks denne

Læs også dette indlæg 

Hvor gode er I til at spise dem ?
Er I overrasket over nogle af tingene?
Jeg er ret godt med når det gælder oste, æggeblommer, bensupper og fermenteret mad.
Jeg er ret dårlig til især skaldyr og indmad. Jeg kunne være bedre til det med lilla bær etcog gurkemeje ( jeg vil i hvertfald blive bedre til at prioritere det.
Palmeolie og paranødder skal jeg øve mig i.-har ellers undgået paranødderne pga frygt for allergisk reaktion. Mon øko er mere sikre ?
Småfisk og natto tror jeg næppe bliver en del af min kost-ligesom leveren aldrig har været et hit.... tro bare ikke at jeg er voksen nok til det endnu:)

2. januar 2013

Jeg holder mest af hverdagen !!

Det var godt nok ikke min tanke i morgen kl. 5.45 da vækkeuret ringede.
I godt en måned har tøsebarnet og jeg sovet længe, da hun ugerne før jul arbejde på 3 g opgaven derhjemme. Det har været skønt at slippe for at stå op så tidligt og sende barn ud til bussen i mørket.
Men hverdagen - ja jul er dejligt -hyggeligt og måske også lidt for intenst for mig.
I går aftes da jeg tussede rundt i vores møgbeskidte hus, med støvet julepynt. tomt køleskab og uendelige vasketøjsbunker  - da længtes jeg pludselig efter hverdagen.
Så efter at ha sendt barn afsted og snooozet ups lææænge, hev jeg sengetøj af, vaskede op og fodrede dyr og greb støvsugeren for bare at konstaterer at jeg også trængte til kaffe og FB tid (uanset hvad Dronningen siger ;)
Så rengøringen står stille og jeg sidder og planlægger en lidt mere realitisk ugeplan
- heldigvis kort... for det der med at styrte rundt og kun rydde halvt op af bare iver efter at der skal være rent og frisk og u-julet -duer ikke.
Så køleskab og spisekammer holder for i dag (da det er tomt og små rodet)
og så rent sengetøj (nu er det jo af ;)
Et fornuftigt indkøb i eftermiddag og så må resten af rengøringen langsomt skride frem de øvrige dage.
Vi trænger til kødsovs - jeps sådan helt almindelig basis kødsovs -som er så trygt og godt at ha i fryseren.
Min basis-kødsovs består af
1 løg
1 stort fed hvidløg
2 stængler bladselleri eller en skive knoldselleri
2 gulerødder eller alternativt 1 lille persillerod og 1 gulerod)
500 gram hakket okse fedtprocent valgfrit - men det behøver ikke at være hysterisk magert
2 ds tomater
salt peber og krydderier.
evt en smule god hjemmelavet okse eller kalve fond.
Alle grøntsager hakkes multifint og brunes af inden kød kommer i og fond og tomater tilsættes.
Koger lææææænge (mindst 1 time) og er klar til fryseren når konsistens er forholdsvis tyk.
Her er 4-6 pt. alt efter grådighed og mængden af mænd og børn i husstand.
Jeps ikke særlig fancy - men det skyldes at jeg godt kan lide muligheden for at kunne twiste den;
f.eks  norditaliensk
lidt rosmarin, oregano- lidt svitsede svampe ( gerne med Karl Johan i) 1 glas vin- evt en godt sjat fløde.
Serveret over broccoli med parmasanost og kun barnlige sjæle længes efter pasta.
Ungarnsk
Stegt bacon, paprika, lidt peberfrugt og fed 38 % creme fraise der ikke skiller.
- især dejligt over strimlet hvid eller spidskål. Stegt på panden.
Mexicansk
spidskommen, korianderfrø, chili- evt lidt kidneybønner
Ost, grøntsager -husk avocado - cremefraise ´naturligvis;)
Libanesisk/tyrkisk
Korianderfrø, oregano  et lille nip kanel. Reven citronskal og lidt citronsaft.
Serveret med stegt aubergineskiver evt spinat på panden-  et drys sumak
- fetaost og agurke/yoghurt salat.
Indisk
En god garam masala + karry - kokosfløde og ærter serveret med blomkålsris.
Hvis man laver kødsovs med hakket kalkun/kylling/gris så kan den også nemt twistes mod asiatisk med ingefær, soja, østersovs- sprøde grøntsager og falske nudler.
Men oftest vil min datter bare ha kødsovs uden alt for mange dikkedarer- trygt og hverdagsaftigt.
Nytårsforsætter
Madbanditten spørger i dag om nytårsforsætter.
Jeg har ikke nogen !! - for jeg har lært på den hårde måde at jeg ændrer først vaner når JEG er motiveret og ikke når kalenderen siger at det er et nytår - lige så vel som jeg faktisk synes at man kæmper mod naturen hvis man tror at man kan overkomme alt muligt i januar. Sandsynligheden for at man både overkommer at spise hysterisk sundt, motionerer dagligt er = nul i en mørk og kold måned, hvor økonomien strammer, snotnæserne render og kroppen skriger efter søde sager og hvile på sofaen.
Næh jeg vil i steden for være god ved mig selv i januar og februar.
Vinteren er tid til fordybelse og hvile. Kroppen skal restituerer sig efter et hektisk efterår og ikke mindst en julemåned med stress over både arrangementer og alt for god mad.

  • Så jeg vil prioritere søvn og hvile - sørge for at smutte tidligt i seng - sørge for at sengen er indbydende ( det vil sige uden snotpapier, vasketøj, hunde og kattepoter) og fjerne al dårlig samvittighed over at jeg faktisk helst vil ligge i sengen kl 21 med en stabel biblioteksbøger.
  • Jeg vil drikke varme drikke - prøve noget nyt te - skrue lidt ned for mine lidt for mange kopper kaffe.
  • Jeg vil gå en tur hver dag - ikke fordi jeg SKAL men fordi kontakt til naturen gør mig mindre vinterdepri og fordi min hund bliver glad.
  • Jeg vil mindst en gang om ugen tage fodbad og ha ansigtsmaske på (jeg er jo ved at være smågammel ;) - huske at smøre min lidt tørre vinterhud -mens jeg ser Big Bang Theory og griner højt.
  • Jeg vil huske at vinteren varer ikke evigt - og at det er på vej den rigtige vej - ja det kan sagtens nå at blive koldt og vinteligt- men lyset det er på vej tilbage.






21. december 2012

Hjælp jeg er vegetar !!!

og vil gerne få styr på min sukkerafhængighed og måske også tabe mig.
Den gode nyhed er at LCHF ikke er en høj protein livsstil
 - den dårlige nyhed er, at det kræver en del mere omtanke at lave en varieret og afbalanceret kostplan som LCHF vegetar.
De fleste vegetarer (også mig i de mange mange år jeg var vegetar/semivegetar) er meget glade for stivelse og kulhydrater. Jeg var/er virkelig god til at lave kager da jeg levede som vegetar - og når jeg spiste på f.eks Cranks grønne restaurant, så glædede jeg mig altid til desserterne. Men vegetarer bliver også tykke, får også PCO og kan også få et vildt blodsukker der cykler op og ned.  
Derfor vil jeg forsøge i første del af indlægget at skrive lidt om ting du skal være særligt opmærksom på som LCHF vegetar og i sidste del være mere praktisk i forhold til mad.Jeg er normalt ikke tilhænger af at man minutiøst måler og vejer sin kost. Men for at få en en ide om hvor man står som vegetar, synes jeg at der er relevant at kigge på makro næringsstofferne - kortvarigt ;).
Protein
Som udgangspunkt har de fleste kvinder brug for omkring 50 - 70 gram ren protein pr dag - der er naturligvis variationer; hvis du er en lille spinkel kvinde så er det oftest fint med det lave niv og hvis du er meget overvægtig, muskuløs eller meget fysisk aktiv, så vil du nok skulle op på mindst 70- 80 gram. 
Kød og fisk er nemme løsninger, da de giver mindst 20-22 gram ren protein pr 100 gram, men det dur naturligvis ikke når man er vegetar.
Man skelner i mellem komplette og ukomplette proteiner. 
Det vil sige proteiner som ikke behøves at kombineres og proteiner der skal kombineres for at være optimale. De komplette er alle af animalsk oprindelse. 
Som vegetar vil det sige æg og mælkeprodukter. Som vegetar er det ret vigtigt at man IKKE udelukker disse 2 kilder. (mere om det til sidst)
De vegetabilske kilder skal altid kombineres, enten med en animalsk kilde eller med hinanden.
F.eks kikærter med sesamfrø eller hørfrøbrød med ost.
Problemet med de vegetabilske proteiner er dog at de også indeholder en del kulhydrater
- derfor kan de ikke stå alene og bør bruges med omtanke, når man gerne vil skære ned på kulhydrater.
F. eks indeholder kogte bønner og linser omkring 9-13 gram kulhydrat pr 100 gram - linser mindst og kikærter mest.
Nødder, kerner og mælkeprodukter (minus ost og smør) indeholder også en del kulhydrat. 
Det betyder at man ofte vil få svært ved at ligge meget lavt i kulhydrater. 
Normalt definerer man lavt kulhydrat niv. som ca 50 gram pr dag for kvinder og op til max 100 gram, måske 150 gram hvis man er fysisk aktiv.
Det kan være gavnligt at vælge dage, hvor man spiser lidt bønner og linser, og samtidig er bevidst om ikke at spise MEGET af de andre medium kulhydratholdige kilder den dag;  rodfrugter, nødder, yoghurt og bær. Men omvendt vil det være rigtigt svært ikke at spise bælgfrugter i en vegetarkost, hvis man skal spise varieret nok.
Både nødder, kerner og bælgfrugter skal behandles optimalt for at være letfordøjelige og for at være gode kilder til mineraler som jern , kalk etc. Se indlæg om nødder og bønner
Gode kilder til protein som vegetar 
Alle pr 100 gram
Komplette proteiner Parmesanost 38 gram
Alm ost 45 % 25-26 gram
Halloumi/grill ost 17 gram
Feta 18-19 gram
Æg (2 små) 12-13 gram
Skyr/kvark 11-12 gram 
Hytteost 12 gram
Flødeost ca 10 gram
Ymer 6 gram 
Yoghurt 3,5 % fedt , 3,8 gram
Ukomplette
Hørfrø 25 gram
Solsikkefrø 22,7 gram
Sesam ca 22 gram
Mandler 20 gram
Cashewnød ca 15 gram
Kogte sojabønner 13 gram
Kogte linser 6,8 gram
Kokosmel 6,3 gram
Grønne ærter 6 gram
Som vegetar bør man også være meget obs på at man ikke får en skæv omega 3 og 6 . 
En skæv omega 3 /6 balance er sammenkoblet med mange forskellige sygdomme; blandt andet hjertekarsygdomme, kræft, hud-problemer, depression og mentale problemer, samt problemer med fertilitet.
Man har flere mulighede tilgange som vegetar:
Hvis man er gravid eller ammende, vil jeg seriøst overveje om man ikke kan spise en god fiskeolie som sikkerhed - læs mere hos Rebecca Persson om det.
Ellers er det vigtigt at man i sin daglige kostplan sørge for at spise godt med æg fra økologiske eller endnu bedre dine egne æg (fodret uden soja og for meget hvede), hvor omega 3 niv er højre end i bur og skrabeæg.
Det er vigtigt at vælge flere nødder og kerne med mange omega 3 og holde lidt igen med omega 6 holdige produkter.Det skal dog bemærkes at mange nødder indeholder både omega 3 og 6.
Gode vegetariske kilder til omega 3 er hørfrø og frisk hørfrøolie, valnødder og olie, pecannødder ,hampefrø, chiafrø og olivenolie. Personligt synes jeg der er en del problemer med rapsolie - men det kan bruges hvis du vælger en koldpresset og bruger den moderat kan det være ok...
Omega 6 holdige ting som du bør holde igen med/ spise mindre af er
alle vegetabilske olier (solsikke, tidsel, sesam, vindruekerne, majs olie) (naturligvis margarine) solsikkefrø, pinjekerne, sesam, jordnødder og vær også obs hvis du KUN spiser MANGE mandler og ikke så mange af de nødde jeg nævnte under omega3.
Det er ret vigtigt at være obs på, at man ikke omdanner de vegetabilske kilder til omega 3 lige så godt som de animalske, så hvis man har en tendens til depression, hud-problemer etc, så bør man kigge på sine kilder og overveje om man ikke kan bruge et tilskud.

Jern, zink og andre næringstoffer kan man godt få fra vegetabilske kilder, men igen vær obs på hvordan du behandler dine nødder, bælgfrugter mv. 
Og overvej tilskud i særlige situationer f eks ved graviditet, amning, om vinteren -når du er stresset. I min vitaminkurv findes følgende

Nu til det praktiske :)
Morgenmad
Det meste morgenmad jeg spiser er faktisk vegetarisk - pølser, bacon og skinke er mest weekendkost.
Spejlæg, røræg, omelet, kogt æg serveres med grøntsager f ex en rest grøntsager fra aftenen før, eller avocado, rød peber, tomater mv.
En bid ost kan også være godt, 
Kerne- eller nøddebrød med smør, ost, avocado eller nøddesmør er også fin morgenmad. 
Skyr blandet med fløde( skyren er al for fedtfattig og kulhydratrig til at spise alene) og drysset med lidt bær og ristet kokos/nødde muesli
Græsk yoghurt 10 %, naturligvis igen med lidt bær eller nødde muesli.
Hytteost med grønt eller lidt bær.
Pandekager (lavet med nøddemel evt proteinpulver) Både Madbanditten og frk Sveske har flere gode ideer.
Frokost og aftensmad
Masser af grøntsager enten bagt, stegt, dampet eller rå.
Husk fed dressing, pesto, soltørret tomatpesto, oliventapenade eller sovs baseret på fløde eller fed creme fraise.
Proteinkilde i form af ost, evt lidt bælgfrugter (men husk det totale mængde)
Hvis du ikke har spist æg til morgen, så er æg en fin aftensmad.
Nødde og kernebrød er sprængtfyldt med gode fedtstoffer og protein - men er også næringsrige og fulde af nogle kulhydrater, så husk ikke at spise det i store mængder.
Stegt halloumi/grill ost er et super godt supplement til både morgen, frokost og aftensmad.
Grøntsagsklatkager er dejligt som mere mættende indslag. Madbanditten har feks kålbaseret opskrifter
-og her er en med courgetter fra mig
Hvis du laver bønnnefrikadeller/bøffer, så husk at linser og nogle typer bønner har et lavere indhold af kulhydrater end f eks kikærter.
I steden for rasp og ris i typiske vegetaropskrifter, kan en blanding af fint kværnet nødder, kerner og produktet Husk bruges. Den blanding er osgå fin i champinonstege/pate sammen med æg og fløde.
Blomkål kan bruges som dejlig "ris" og mos.
Generelt må rådet være; spis mange forskellige typer ost, nødder, kerner og evt bælgfrugter for at sikre en optimal balance i mellem næringsstoffer og smagsoplevelser.

Som overgang kan det være svært at holde et meget lavt kulhydrat niv. som vegetar
Når du spiser yoghurt, skyr og evt mælk i din kaffe, vil din krop få mælkesukker som minder den om sukker - så hold lidt igen med dem og vælg helst produkter uden.
F eks fløde i kaffen, og mere ost, smør og fed cremefraise.
Spis ikke for mange nødder eller vælg de absolut fedeste som macadamia, pecan og valnødder.
Lad være med at spise for meget chokolade 70-85 %, bær, rodfrugter og rodfrugter i starten.
Alle disse produkter indeholde kulhydrater som godt nok er sundere end alm sukker, mel og stivelse, men alligevel minder de din krop om det den savner.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at holde en mere stram kurs den første uge eller to.
Senere finder man ud af af hvor meget eller lidt man kan tåle uden at ens blodsukker går amok.
Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge et proteinpulver som supplement også selvom jeg foretrækker rigtigt mad.Men ikke alt pulver er lige kulhydratfattigt. Jeg har selv gode erfaringer med det her fra Alun.
Snacks burde ikke være nødvendigt i hverdagen - læs mere om hvorfor her og her

Men jeg er laktose intolerant ?
Egentlig er det ikke det store problem, da de meget laktoseholdige produkter ikke indgår i LCHF.
Brug kokos eller mandelmælk/fløde i steden for. Kokosmælk kan godt syrnes til f eks til kefir. De fleste oste(undtagen de friske) kan bruges frit. Smør er uden/extremt lavt i laktose. Hjemmelavet creme fraise og græsk yoghurt kan laves så indholdet er extremt lav kig her. Endelig kan man jo købe mindre mængder laktose”frie” produkter.

Jeg er allergisk overfor kasein
Som LCHF vegetar er det ret upraktisk ikke at kunne spise ost - overvej om du evt er i stand til en gang i mellem at spise f eks. fisk. Kig også på bøffel, gede og feta oste - mange kan godt tåle små mængder af dem, da de indeholder en anden type kasein.

Jeg er allergisk overfor æg.
Igen som LCHF vegetar er det meget upraktisk at fjene flere proteinkilder - så igen overvej om du ikke kan spise lidt fisk. Der er en del næringstoffer som er næsten umulige at få som LCHF vegetar hvis du ikke spiser æg. Rent praktisk kan mange ting fint hænge sammen med f eks hørfrø skum eller Husk.

Jeg ønsker hverken at spise mælkeprodukter eller æg
Forget it !! - så simpelt er det.

God Midvinter :) I morgen begynder dagene igen at længes .

20. juni 2012

Halloumi - love ;)

Efter jeg lavede madbandittens pizzabund med halloumi ost har teenageren plaget om flere retter med halloumi;)

Hvad er det så ?
Det er en halvhård fetalignende ost fra Cypern, som er nærmest viskelæderagtig i konsistens som rå. Den skal steges eller grilles -og serveres med noget der giver lidt pang, da den er ret mild i smagen.

  • Vi har spist den grillet som "bolle" i en burger - dejlig kniv og gaffel burger som ikke behøvede extra ost ;)
  • Vi har grillet den og lagt den i lag med grillet tomat, squash og pesto- smuk smuk forret/tilbehør hvis det bliver grill aften til Skt Hans.
  • Grillet med ærtedip som let frokost
  • I går som del af en squash lasagne - Havde skåret ost ret tyndt og stegt lysebrun -lagde den i lag med squashplader og ret tør kødsovs- et hit og så blev der sparet på kødet - da den mætter ret godt. 
  • Indeholder ca 20 gram protein pr 100 gram.
  • Grillet serveret sammen med porceret æg, lidt grillet tomat og bacon som luxus morgenmad.
  • I salat som erstatning for kød med god rød pesto dressing. OG rolig nu - vi har ikke spist halloumi ost hele ugen- bare samlet sammen af gode erfaringer i år og sidste år ;)
Må hellere smutte og få skrevet ansøgninger og læst blogs efter at ha været udrivillig computerløs et par dage og derfor kun sporadisk med på onlineverden ;)