Tungmetaller i alt det gode; vin og chokolade og plastik i min mad.

Sikke en uge !
ALT for meget arbejde; 46 timer og alt for meget pendling - alt for mange møder og to-do ting der ikke blev krydset af.
Alt for få gåture og havearbejde i forårssolskinnet - alt for lidt god søvn, for lidt rigtig mad og helt klart for lidt vin og chokolade.

Men ugen bød også på at først blev der påvist ret så høje niv af cadmium i mørk chokolade
Hvad er det nu cadmium er og gør ?
"Da cadmium findes i alle basisfødevarer er det vigtigt at justere indtaget af fx hørfrø, som har et meget højt indhold. Tilsvarende kan fødevarer som muslinger, rejer og mørk chokolade bidrage væsentligt ved højt indtag.
Hvad er cadmium?
Cadmium er et tungmetal, som findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Fødevarer er den største kilde til cadmium for ikke-rygere. Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år. Højt indtag af cadmium kan give nyreskader.Hvis man køber en plade mørk chokolade på 100 gram vil den typisk indeholde 0,02 mg cadmium (20 mikrogram). Det svarer nogenlunde til den mængde cadmium en voksen kan tåle at få dagligt. 
Da basisfødevarer som fx brød og grøntsager bidrager med halvdelen af det tolerable indtag i en gennemsnitskost, vil man altså få for meget cadmium, hvis man spiser 100 gram 70 % chokolade om dagen. Det vigtigste kostråd er, at man skal spise varieret. 
Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for."  Kilde

Nu er det sådan set lidt pudsigt at man hos FVST, vælger at fokuserer på solsikke, hørfrø, rejer og chokolade - når nu kornprodukter udgør halvdelen af danskernes indtag af cadmium-rygning er forøvrigt også en kilde !

• Du kan også vælge kakao og chokolade fra Afrika da deres niv af cadmium er langt lavere en produkter fra mellemamerika.

Og så vinen....-Amerikanske undersøgelser viste at især hvidvin fra Californien indeholdt meget arsen.

"Hvordan kan arsen påvirke sundheden?
Sundhedsskadelige effekter af arsen er relateret til uorganisk arsen. Uorganisk arsen findes overalt i jord og grundvand og dermed også i drikkevand, ris og visse typer af tang. I Danmark er der grænseværdier for indholdet af arsen i drikkevand. 
Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage bl.a. lungekræft og hudkræft hos mennesker. 
FVST fraråder at give børn risdrik, rikiks og store mængder ris
Men tilbage til vin og øl
"Arsenic is a naturally occurring organic compound. The Environmental Protection Agency (EPA) currently allows up to 10 micrograms of arsenic per liter in our drinking water but it’s difficult to know exactly how much arsenic makes its way into our foods without laboratory testing.
A study published in the Nutrition Journal in 2013, found that white wine and beer—along with Brussels sprouts and dark-meat fish such as salmon and tuna—significantly raised people’s arsenic levels more than any other foods.
Study participants who said they drank an average of two and a half beers or a glass of white wine daily had arsenic levels 20 to 30 percent higher than respondents who said they did not drink.
The researchers behind the study identified several reasons behind the figures. One is that the ingredients in wine and beer --like water--are already high in arsenic. Secondly, arsenic may be added to wine and beer during filtration processes to clarify the liquid and give it a “sparkly” look. Third, the alcohol itself may impair our body’s ability to properly detoxify arsenic, allowing higher levels to remain in our system. kilde
Farvel til rosenkål og tun :)
Hvordan kommer der så arsen i drikkevand/vin mv ?
En af forklaringerne er at områder med meget vulkansk aktivitet og "ny jord " f.eks Italien og Californien har højere niv af uorganisk arsen.

• Så frem med rødvin fra gamle jordbunde :)

Og skal vi så lige tage mikroplasten når vi nu er igang 
Vores kærlighedsaffære med plastik begynder at vise sig i vores mad- ad -ad ad.Undgå at købe plejeprodukter med mikroplast, tandpasta, cremer, shampoo mv.

• Svanemærket er er en garanti for det. 

Vores rensningsanlæg kan desværre ikke stoppe mikroplasten 

Overvej

• om du ikke kan undvære syntetiske klude (de der lyserøde nogle) køb nogle i bomuld.
• om du skulle ha mindre syntetisk tøj som nylon, elastan og polyester - da de små plastfibre ender i naturen når de dels produceres men også vaskes og tørretumbles - og mere økologisk bomuld, uld, silke ,hamp mv
• og om dit plastbehov i det hele taget ikke kan nedsættes.
• Tag din egen pose med når du køber ind.
• Køb glas og stålbeholdere til mad og drikkevarer

Mad vs fødevarer og en update på januar´s spis op ;)

Nogle gange dumper der bøger ned i ens skød som bare sætter sig på nethinden og som man næsten ville ønske at man ikke havde læst.
Sådan en bog er Lone Vitus´ Mad vs Fødevarer

For 159 kr -velfortalt og ind i mellem nærmest gyser-agtigt fortælling om den vestlige verdens og især danske fødevarer/landbrugs tilstand.

Jeg er en oplyst forbruger - har i årevis skrevet om at vælge rigtig mad, jeg synes jeg har ret godt styr på det :) men alligevel var min tanke undervejs - det var li godt satans - er det virkelig så slemt ! 
JA det står skidt til og du ikke bare  lukke øjnene og blindt bare købe økologi og tro at alt er godt.
For selv økologien rummer udfordringer - desværre.
Så hvis du spiser mad - så SKAL du læse den her bog !!
Du kan købe den her Det flydende forlag 

* jeg er 95 % enig med Lone Vitus som også er kendt som Lone Landmand
 - dog er hun dog en smule farvet af mættet fedt spøgelset - det springer du så bare over ;)
 problemet er ikke at konventionelle dyr har for meget mættet fedt -men mere at de med deres korn og sojafordring får alt for meget omega 6
og mættet fedt er ikke skyld i hjertekar sygdomme !
Der måtte hun måske godt ha tjekket op på forskningen -nu hvor hun i forvejen har rigtig godt styr på sine kilder.

Måske skal jeg alligevel ha opdateret mine indkøbsguides ???
Kød
Fisk
Grønt og frugt 
Mælk
Hvad plejer jeg at ha i mit spisekammer

SPIS FRYSEREN OP I JANUAR

Nå ja og i dag er det 1. februar og i januar skrev jeg jo at få spist fryseren op mv.
Hvordan gik det så ?

• Jeg har KUN spist kød fra fryseren :) der er nu mest hakket okse og lidt skinkesnitzler tilbage,
• Jeg har spist 90 % grøntsager fra haven -købte dog rød peber, agurk, en enkelt broccoli, spidskål  og avocado.
• Jeg har på ingen måder spist sparemad - men alligevel nåede mit indkøb op på godt 1200 kr det er godt nok fint når man som jeg spiser + 90 % øko.
• Jeg har ikke købt rødvin før igår ;)
• og jeg har kun smidt 25 kr hos 7/11 :) så det var og er en succes.

Så meget at februar, som er relativ kort fortsætter jeg med at tjekke forbrug
- sparer - vil gerne satse på max 1200 kr - men bliver nok nødt til at købe lidt kød ellers kaster jeg op over hakket okse ....

Hvad gemmer fryseren, spisekammeret -skufferne ?

Jeg har egentlig ikke riigtig brug for i år at spare i januar - for mærkeligt nok har min økonomi det ok
- hvis vi ser bort fra den gæld jeg har til familien til blandt andet til kørekort.
Men da jeg for et par år siden var med i køb intet nyt i 2012 - forholdsvis nemt da jeg var en fattigrøv.
Fik jeg alligevel sat mit eget forbrug i perspektiv.
De sidste 6 måneder er der sket noget med mit forbrug - jeg har langsomt fået lidt -velovervejet nyt tøj, gummistøvler, regnfrakke mv-alt sammen nødvendigt- men jeg er aldrig kommet ind i den der køb køb køb mentalitet igen -selvom jeg før i tiden var ret glad for at svinge dankortet.
Det giver mig faktisk lidt kvalme.

I et internet forum blev der stillet en udfordring op -lev for 2000 kr i januar!!
- jeg deltager delvist i den..
På den ene side har jeg jo i årevis levet virkeligt sparsommeligt -og ind i mellem spist en anden kost end jeg faktisk havde lyst til pga dårlig økonomi- især mere stivelse og for lidt kød /fisk.
Ikke skide optimalt når man har for meget siddende på sidebenene.
Jeg har dog på det sidste oplevet at min fryser er blevet det store sorte hul hvor alt muligt forsvinder men aldrig kommer ud fra....
Problemet er jo at jeg 3-4 gange om ugen ikke spiser aftensmad hjemme og jeg var ligesom ikke kommet i gang med at lave ordentlig mad til en person...

Så i dag har jeg skrevet fryserens indhold op;

kød:
9 x 125 gram hakket okse
5 x oksebøf
5 x 125 gram kalkunbryst
2 små koteletter
4 x skinkesnitzel
1 gang kødsovs
1 pose kalvefond
1 pakke kammuslinger
½ spegepølse

1,5 pose røsti til weekend
1 ps extrafine ærter
2 små poser hestebønner fra haven
2 ps udblødte hvide bønner
1 ps jordbær fra haven
0,5 ps ribs
1 pt grøntsagslasagne palæostyle
1 ps speltboller til weekend
2 glas pesto
og vigtigst 4 pakker smør :)

Spisekammeret som plejer at se velordnet og ryddeligt ud .....det gjorde det ikke!!!

indeholdt faktisk også mange gode ting.

Jeg nævner ikke mængder :)

Rosiner, hvide morbær, dadler, hjemmetørret figner

Chia, hør, sesam, græskarfrø, birkes

Kokosflager, mandler, pecannødder, valnødder(skal knækkes) brazilnødder

Kokosolie + kokosfløde

olivenolie

peanutbutter

1 ds albacore tun

Pofibre, hvid jævning, kokosfibremel, speltrasp, mandelmel

Risottoris

Quinoa/rispasta

flået tomater

divs hjemmesyltede ting -fignechutney, figner i romsirup, kirsebær, chilisovs mv

kokossukker, suvida( et erstatningssukker af erythritol og inulin), rørsukker

Honning og ahornsirup
salt af forskellig slags.

og ikke at forglemme 1 kg mørk choc 72 %, 1 kg hvid og ½ kg lys chokolade..

Rødvin, sprut mv findes også rundt omkring...

I køkkenhaven er det især rodfrugter, grønkål, porre, hvidløg, kartofler og vintergræskar- en smule madæbler.

Køleskabet har riigelig creme fraise 38 :) lidt fløde og ost...en del vandkefir og sære glas med mælkesyret kål.

Så det giver rigtig god mening at prøve at se hvor meget af maden jeg kan få brugt i januar.

Jeg vil stadig primært købe økologisk 

men jeg vil ikke købe vin, kød -undtagen bacon som jeg mangler desperat ;) 

og det er slut med 7-11 kaffe og snacks mens jeg venter.

Jeg vil tage Camilla Plums råd om at få spist sære glas op i januar - lave indisk mad så snotnæserne forsvinder - så mangler jeg bare at de dovne høns kommer igang med rigtigt at lægge æg....

ps -som nogle måske vil bemærke så er der flere ting i mit spisekammer som ikke kan siges at være en del af LCHF køkken- men jeg har altså også KUN et køkken der er inspireret af mindre sukker og mel:)

Jeg mener stadigvæk en masse

-selvom her er lidt stille og jeg ikke deltager særlig meget i divs. debatter
så tænker og mener jeg stadig en masse :)

F.eks. mener jeg

at det er ærgeligt at vi har fået en fødevare"medister", der er mere interesseret i at udråbe en nationalret frem for virkelig at ændre på produktionen af vores fødevarer. jeg havde nok sat min lid til at han ville ha nosser nok til at takle landbrugets interesseorganisationer, og ført vores landbrugsproduktion ind i en bæredygtig og grøn retning..

At det er for dårligt at detailhandlen ikke følger trop med Kvickly og Irma, og siger nej tak til buræg.
De kunne passende også sige nej tak til de der skodkyllinger der koster en brøkdel. Vælg en glad kylle.

At det er mærkværdigt at småavlere ikke må sælge deres overskud af glade havehøns til spisning.. men at jægererne godt må sælge vildt.. ?

At det er tegn på forarmelse i køkkenet at man i år kan købe pulver bageblandinger med julens småkager:

Laura fra Matador kaster sig rundt i hendes grav. Tak til Michelle Hviid for den her.

At årets must-have bog under juletræet helt sikkert er Lone Landmands bog Mad vs Fødevarer

At det er tankevækkende at myndighederne fastholder at tun på dåse er sikkert, trods dygtige professorer advarsler ! Sjovt nok var Rebecca Persson allerede på sporet i hendes Baby bog og jeg har skrevet om det sidste år ; Når det hele går i fisk

At det er et sært efterår når

Violerne blomstrer i november 

og man sidste weekend kunne spise frokost udenfor i 15 graders solskin.

Tilgenæld kan jeg glæde mig over savoykål der sparker røv ;) Ja jeg pev i juli over kålbedet, det gør jeg ikke nu :) og JA det er mig let robuste hulekvinde der holder det- ikke en 10 årig :)

Til gengæld har jeg sådan en grim fornemmelse mht vejret - frygter squ at det tager røven på os igen  - de sidste gange vi har haft lange hårde vintere er det startet med meget meget varme efterår...

Men det glemmer vi liige nu og nyder at det er mildt 

Dejlig søndagsfrokost fuld af lutter fermenterede goodies. 

Spelt/mælkekefir pandekager. Kunne erstattes af LCHF pandekager men mine x#€Z*!!! høns holder tidlig vinterferie. Kefir cremefraise rørt med purløg og rosa peber - Øko røget laks fra Netto. Fermenteret radisser, rå agurk og et barbiefarvet glas granatæble kefir.

Det efterlader mig med spørgsmålet HVORFOR tog det så lang tid for mig at gå i gang med vandkefir ??

Det pæd. måltid og så lidt om behovet for at sætte mærkat på sin kost.

Lige i disse dage undres jeg- undres over en masse!!! men især de mange nye indtryk jeg får fra mit nye arbejde og de mange nye mennesker jeg møder i den forbindelse.
Jeg har været væk fra institutionskøkkenet med det pædagogiske måltid -længe.
Sidst var det ældre-plejens håbløse køkken jeg havde fornøjelsen af, men jeg troede det var blevet bedre...
Men nu møder jeg et køleskab smækfyldt med produkter jeg aldrig selv ville købe.
Et køleskab som intet smør indeholder(hjælp !!) -bugnende af industrielle erstatningsprodukter, fedtfattige og light produkter, masser af gryn med gryn på- minimalt med grønt...
Selvom jeg har forsøgt at ha en mere "åben" tilgang til de der pæd, måltider jeg deltager i -så må jeg indrømme at jeg på sigt bliver nødt til at lave en grøn revolution ;) Jeg kan simpelhen ikke leve med at jeg en sen aften på vej hjem skal juble over en 2 år gammel indtørret nupobar, i bunden af tasken!
Jeg ved godt at jeg nok mest omgås speltkusser-LCHF- Realfoods-øko folk - og at der naturligvis er kunder til det det der skodmad... men alligevel var det lidt af en mavepuster !- Ikke mindst fordi jeg netop synes at den slags unger har så meget brug for sunde vaner- men masser af grønt og hjernefedt :(
Men man kan naturligvis ikke revolutionere med det samme- så det kræver altså en madpakke eller 3 ;)

Jeg har blogget lææænge -og jeg har også skrevet om det før- en undren over behovet for at sætte mærkat på sin kost - for at bekende sig til Religionen..
Der har været så mange kost-religioner; Lowfat, kernesund, veganer, Stenalder/palæo, Primal, LCHF, Dukan, 5/2, Whole3o etc etc ..
På den ene side forstår jeg godt behovet for at følge en plan- en simpel plan med do and don´ts - på den anden side gør det mig også lidt bekymret og træt.
Jeg tror på at alle mennesker grundlæggende har de samme behov;
Et ordentlig skud årstidens  økogrønt - noget kvalitets protein og naturligt fedt.
Minimalt med industrielt skod-mad og tilsætningsstoffer.
En hvis mængde NYDELSES-mad - om det så er vin, chokolade, hjemmebagt kage eller lakridskonfekt.
Når det er sagt er jeg heller ikke blind for at vi er forskellige - at der er nogle der foretrækker af forskellig vis at få deres proteiner fra feks fisk og æg - mens andre helst vil ha store bøffer- at nogle har udviklet en intolerance for mælkeprodukter eller gluten- mens andre har jernmaver og kan smide alt muligt ned uden at det umiddelbart påvirker dem.
Men jeg synes det er trist at folk ikke i højere grad tør lytte efter deres krop og deres nuværende situation...- det er ikke sikkert at man behøver at købe hele pakken  eller forevigt skal spise striks.
Måske har man bare brug for en periode at afstresse sin krop at spise en meget ren kost - måske trives man ikke med 3 store eller 6 små måltider? Måske trives man ikke kun med overjordisk grønt etc etc..
Men personligt synes jeg kæden hopper af hvis ens kostplan kræver at man spiser store mængder kosttilskud, unaturlige store mængder kød/proteinpulvere - eller at man skal juice sine grøntsager/frugt for at kunne rumme/nå at spise dem..
Jeg har altid selv syntes at det var en smule frustrerende ikke at kunne sige jeg spiser LCHF  eller jeg spiser primal eller...
Men det kan jeg ikke -hvis jeg skal lytte til min krop.
Jeg kender efterhånde min krop skidegodt
- JA jeg spiser bestemt ikke altid optimalt eller har en optimal vægt
- men grundlæggende ved jeg godt hvad den skal ha, hvis jeg skruer ned for den der indre snak ; "burde" "jeg har lyst til "" det er også nemmere" " de siger også at det her er sundt" "jeg har ikke råd til"...
Så selvom man godt ved hvad man har brug for så sker det at man vælger forkert!
og fred være med det - så længe at det kun betyder at man en sommeraften NYDER sin magnum-is- eller bevidst med åbne øjne kaster sig ud i en pizza med hele svineriet er jeg ikke bekymret.
Det er langt værre når det bliver sygeligt- kontrollerende og fyldt af skam og skyld.

Husk at det her er skrevet med undren og kærlighed- ikke dømmende overfor jer der shopper rundt i de forskellige kostreligioner <3 p="">

Fattig, fed og/ - eller fejlernæret

I Danmark har vi så travlt med at diskutere spelt- og cafelatte børnefamiliernes forhold ! og ja det er bestemt relevant at diskutere om vi har indrettet samfundet godt nok for alle parter.
Men vi taler aldrig om at fattigdom, arbejdsløshed og social udstødning har konsekvenser for vores sundhed og indkøb.
Vi dømmer kun de tykke, dårligt klædte damer med uren hud og fedtet hår -der kommer slæbende med Aldi- og Netto-poser. Når vi ser deres indkøbskurv som ikke ligefrem bugner af økologi, sukrin og velfærdskylling, så begynder vi alle sammen at fortælle historier om deres liv og manglende fornuftig forbruger-adfærd.. De kunne jo også bare ....- hvorfor vælger de ikke ? etc etc,
I England har krisen kradset en del mere end i DK og selv middelklassen har i den grad mærket, at man har et mindre effektivt sikkerhedsnet og rigtig mange familier har oplevet en fattigdom som i Danmark er næsten uforståelig.Avisen The Guardian har ført an i en debat /oplysningskampagne om fattigdom og især deres usunde spisevaner. Det endte med at en ganske ung enlig mor fik sin egen blog  og forøvrigt udfordrede Jamie Oliver i hans forøg på at hjælpe fattige til at spise bedre. Problemet var bare at J.O. på flere områder slet ikke kunne"gå i mine sko" Man skal føle på egen krop hvad det vil sige at være marginaliseret -at være så fattig at man ikke orker andet end det billigste kød, billigste stivelse og tilføjet riiigeligt sukker og skod vegetabilsk olie og så er der så mange andre faktorer end bare økonomi og oplysning.

Hvorfor nu det her indlæg ?
Har jeg ikke masser af lave ude i haven?
- burde jeg ikke poste nogle billeder af min spirende have
eller skrive noget real foods orienteret ?
Tjoh
Men jeg har været på kursus igen igen -sammen med en meget blandet flok af arbejdsløse.
Fra de stærke ny-arbejdsløse, til de udbrændte, til de syge, de ældre der helst ville ha fredog ikke orker at blive omskolet -til de unge enlige mødre, til hashmisbrugerne som nok burde "afgiftes" først, da arbejdsløshed er deres sidste problem.
Pu ha!!!  der er sket meget siden jeg var arbejdsløs første gang i 2002 - der er sket en forarmelse - en mistrøstelighed, en fattigdom der er så uhyrlig, at jeg undrer mig over om de ansvarlige virkelig ved hvad de har gang i ? Nogle af de arbejdsløse jeg møder, er 3. generation  med en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet- og så skal det siges at jeg ikke engang var sammen med alle de allerværst stillet i vores samfund - de bor nemlig inde ved siden af mig - eller nede på Lolland. Det er dem vi gemmer væk og helst lade være i fred, så vi kan glemme dem. Men de har også børn og vi er gang med at smadre en hel ny generation -som er fejlernæret og også nogle gange fede (men ikke altid) De børn vokser op i så fattige familier at de KUN spiser skod mad, de er mætte men de får ikke de optimale vitaminer eller de smagsoplevelser der skal til at ha et sundt liv - det bliver en ond cirkel hvor de får et dårligere og dårligere liv og ikke orker at ændre på det -og det går i arv...

Udbuddet er industrielt og uden smag !
Det udvalg der er i supermarkederne i dag er et andet end for 12 år siden.
Sodavandene og slikposerne er større, der er mere billigt stivelse tilsat enorme mængder tilsætningsstoffer og skod-olier.
Men stivelse har altid været en del af fattige menneskers grundkost
- madpyramiden er skabt ud fra et økonomisk hensyn mere end et sundhedsmæssigt synspunkt!
Det billigste mad pr. kalorie: (kilde Tor Nørretranders Menneskeføde)

• Hvede
• Byg
• Majs
• Ris
• Havre

Dyreste mad:

• Artiskokker
• Asparges
• Salat
• Spinat
• Tomat

Men i dag spiser gennemsnits amerikaneren (og danskeren) de fleste af sine kalorier fra industrien og landbruget - som jeg i den her forbindelse må sige er lige så industrielt som en fabrik. Mere end 75 % af kalorierene stammer fra afgrøder der ikke fandtes i stenalderen.
Som I ved, definere jeg mig ikke som Palæo eller Primal - men jeg synes godt nok at det er et meget meget højt tal....
Men når man ser på priserne forstår jeg det godt - prisen alene gør at det er svært at vælge sundt. Et ordentlig færdigbagt brød er langt dyrere end det billige no brand papbrød fra Netto og det kræver erfaring og overskud at spise en kost der ikke er baseret på billig stivelse, sukker og skod olie.
En ung mand fortalte at de havde 300 kr om ugen til at købe mad til 5 mennesker
- så forstod jeg jo godt at han valgte buræggene til 1 kr stykket frem for økoæg til 3-4 kr. Bare det at han prioriterede æg overraskede mig.
Vi talte lidt om at få høns i haven -og dermed mulighed for at få æg til samme pris som buræggene - men det kræver overskud, have og oplysning.
Det er ikke den målgruppe som lever LCHF,  er medlem af Grøn stue eller læse grønne og alternative blogs!  De orker det ikke -det er ren overlevelse dag på dag.
Det er også dem der ikke har råd til en ordentlig vitaminpille, fiskeolie mv - og måske i virkeligheden dem der har mest brug for det, fordi de spiser mest ensformigt og mest industri mad!

Det modene danske køkken er ikke fattigdomsegnet !
Der findes en del fattige køkkener på verdensplan som alle er baseret på gryn og billig protein, især fra æg og bønner med små mængder billigt fisk og kød. De har dog alle sammen det til fælles at de IKKE er baseret på supermarkedernes udvalg af råvarer, at de er smækfyldt af smag fra krydderier og friske råvarer.
Prøv at leve af billig jordbær-yoghurt, toastbrød med en eller andet suspekt smørelse, billig marmelade i de blå spande, den billigste skummetmælk, lidt Creme Fine/Milda eller lign. erstatningsfløde, billigt pålæg, en skodkylling til 29,95, en pakke hakket okse - helst så billig så mulig, udkogt pasta, ris og masser af dåsemajs, måske lidt kønsløse tomater og iceberg hvis det går vildt for sig.
Så har man godt nok brug for slik, sodavand, Knorrs falske pulverbearnaise og kiks af den værste slags, for at forsøde ens daglige liv.
Der er intet i den kost der giver tilfredstillelse -intet der siger wauw ! eller mmm nu er jeg mæt og TILFREDS. Mens en billig mexicansk eller indisk gryderet til samme pris pr. person ikke i nær så høj grad ville sætte sliklængslen igang, for der er masser af smagsoplevelser i sådan et måltid.

Vi skal lærer at lave mad igen
-stoppe med at tror på at industrien vil os det godt -det vil den ikke!
Vi skal lærer at skille en kylling ad -at koge suppe af knoglerne, lave mad med de billige udskæringer af kød, bage et rigtig brød er ordentlig friskkværnet mel - sætte vores bønner i blød så de bliver optimalt sunde og smagfulde. Vi skal lærer hvordan rigtig sovs smager, hvordan en dressing laves når den ikke hældes ud af en plastikflaske.
Hvordan en rigtig hjemmelavet dessert eller en nybagt kage af kvalitets råvarer smager.
Der er en generation af unge forældre som IKKE aner hvordan man laver det mest basale mad Da kvinderne forlod kødgryderne-da gik generationer af kvinders kundskab og viden tabt" frit citeret efter Jamie Oliver.
Ja ret provokerende sagt men jeg mener det !
Der er en verden til forskel at møde et barn hvor forældrene stadig laver mad og et barn hvor man bare køber færdig mad.Jeg skrev engang et indlæg om det.
Vi forføres af industrien og accepterer dårlige efterligninger af rigtig mad og det har en massiv social slagside !

Adgang til rigtig mad 
Adgangen til rigtig mad er ikke lige i DK.
Når du bor i en lejlighed i byen er du næsten 100 % afhængig af supermarkedernes udbud - og det er ikke et godt udvalg med mindre du kigger dig for .
Danske supermarkeder har utrolig dårlig konkurrence = høje priser på relativ dårlig mad. Du behøver bare at have været syd på en enkelt gang - når man ser de syd-europæiske markeder og ser deres udvalg og priser, så drømmer man om tilsvarende i DK.
Vi må erobre jorden igen få forvindelse med vores mad - hvis man som fattigrøv vil spise godt og sundt så må man dyrke noget af sin egen mad eller finde markeder/gårdbutikker  hvor der tilbydes friske grøntsager og frugt til rimelig priser
Hvorfor har vi ikke køkkenhaver tilknyttet alle institutioner ?
Hvorfor er det ikke en del af skolens skema, nu når vores børn alligevel skal holdes som gidsler hele dagen, at lære at dyrke grønt og holde høns ?
Hvorfor planter vi ikke frugttræer i byen, når vi planter prydtræer?
Hvorfor kan man ikke afhente grønt og frugt som ikke kan sælges?  -hvorfor ødelægges det og smides i en container ?

Skolernes fokus på sundhed er ødelæggende for velsmag og nydelse .
Når fokus hele tiden er på at maden skal være fedtfattig og sund - så lærer børn at frygte maden frem for at lærer at nyde den. Alting har sin tid - JA dessert er også vigtigt -bare ikke hver dag.Jeg har som lærer oplevet undervisning der var så blottet for lyst, nydelse og velsmag at det efterlod børnene med en frygt for rigtig mad. Der er alt for mange børn og unge som har spiseforstyrelser og den slags undervisning er kun med til at puste til ilden. Spiseforstyrelser er komplicerede størrelse og har ikke kun en årsag.
Mange skolekøkkener har så dårligt et budget at man ikke kan lærer børnene at bruge rigtige råvarer og også -undskyld mig også dårlige lærere- at der intet læring er i undervisningen.Det er ofte også kun et enkelt år at vi synes at det er vigtigt at børn lærer at lave mad.
Jeg HAR mødt dygtige lærere -som lærte børnene enormt meget - men de var ildsjæle som ofte havde en helt anden tilgang til mad og var gode til at planlægge, så man kunne købe rimelige råvarer de fleste gange. Men de var btw stadig så indoktrineret af SST vildledning at AL nydelse er fjernet fra maden.
Men det er vigtigt at vi får nydelsen, men også oplysningen ind i skolerne, så der er en demokratisk tilgang til sund mad.
Det kræver nemlig viden, overskud og mulighed at spise sundt og en større og større del af vores børn og unge møder det ikke derhjemme.

Alt dette fik mig til at tænke på HVOR heldig jeg trods alt er er.
Jeg bor på landet = mulighed for at dyrke en del af min egen mad; primært frugt, grønt og æg = en stor del af min kost er gratis/billig, fremragende kvalitet => efterlader mig økonomisk råderum til at købe forholdsvis bedre mad end mange i samme situation.
På landet bytter vi også en del ;) et glas honning for dit og dat.
Der er langt nemmere adgang til gårdbutikker mv.
Jeg har viden om at dyrke og lave min egen mad- jeg faldt så og sige både i suppergryden og trillebøren da jeg var barn = mine forudsætninger for at spise og dyrke ordentlig mad er en hel anden end rigtig mange unges.
Men alt det ændrer jo ikke på, at selv jeg har i perioder så få penge til daglig forbrug, at jeg nok spiser mindre optimalt end jeg har lyst til.
Det sjove at selvom jeg spiser langt sundere råvarer end de andre fattigrøve; læs mindre tilsætning, fyldstoffer, skod-olier mv, så får en ensformig billig stivelsesrig kost mig også til at crave dessert og kage. Lige pludselig bliver det lavet mere lækkerier end godt er.

Så mit bedste råd til fattigrøvene er;
Flyt ud til os andre fattigrøve - også selv om det kræver pendling til job men husene er billige ;)
Lær at dyrke en køkkenhave, hold nogle høns.
Lån kogebøger på biblioteket - lær at lave mad igen.

Så nu vil jeg smutte ud i drivhuset og så bønner og squash :)

Det er så svinsk at jeg har lyst til at kaste op

over den kynisme der forgår i det danske konventionelle landbrug!
Jeg VIDSTE allerede en masse om dansk landbrug, men jeg må indrømme at programmet på DR i går gjorde at jeg blev endnu mere vred.
Ikke vred på den enkelte landmand - men mere på interesseorganisationen for dansk landbrug som årevis i bedste mafiastil har formået at fjerne fokus og kritikken fra det høj industrielle landbrug  !
Vred på skiftende ( især venstre fødevareministre som aldrig har formået at få ryddet op i mishandlingen og det dybt u- etiske ved at se dyr som produktion frem for levende individer vi skal ha respekt for.
Vi er lullet ind i skønsang om at dansk landbrug er verdens bedste og at vi bliver nødt til at producerer kød på den måde -at vi mister arbejdspladser og indtægt hvis vi ikke har et moderne industrielt landbrug. Men det kunne jo tænkes at man skulle satse på færre grise og bedre dyrevelfærd, spise en smule mindre og mere forskelligt kød.
Jeg har tidligere skrevet om dyrevelfærd når du køber ind.
Lad os lige gentage det

Problemet er bare at når du står nede i det lokale supermarkedet er udvalget tragisk.

Du kan få en øko spegepølse, leverpostej, nogen gange hakket kød og bacon. 

Op til weekenden måske en kotelet, mørbrad og lidt stribet flæsk... 

I provinsen er det endnu mere grelt...

Jeg har tidligere købt øko og frilandsgris når det drejede sig om fersk kød, men kunne godt finde på at købe en pakke skinke, især spegeskinke og pølser i konventionel udgave... jeg blev simpelthen for frustreret over udvalget- men det er slut nu ! 

Skal ha fundet nogle anstændige erstatninger- især pølser er svære at få - i hvertfald nogle der smager rigtig rigtig godt... urtekrams er ikke rigtigt min kop te.

Lad os presse butikkerne til at større udvalg og indtil da, find net-butikkerne frem Irma.dk har fået et meget større udvalgt af øko og frilandskød og de har forøvrigt 15 % på kød indtil 25/1 !!

Der findes utroligt mange små landbrug som svin man kan se i øjenene og ja de er ganske vidst ikke øko men dyrevelfærden og tilgængeligheden tæller højere der for mig.

Uldgrise fra min ynglings-pusher Kirkehøjens Limousine 

Ryger fornuften ud når jule stressen sænker sig ?

Ja jeg tænker ikke så meget på mængden af æbleskiver og pebernødder man sådan ubemærket får kværnet i løbet af december - men mere den kvalitet vi putter i kurven i december.
Det er i hvertfald det billede der tegner sig når jeg - sådan en alt for tidlig- lørdag morgen har siddet og kigget på tilbudsavisernes tilbud her ugen op til jul.
Det er skodmad, skodslik, skodchips mv som er på hovedparten af siderne....
Bilka tager dog lige prisen men stolt at reklamere for at de VIL være billigst med BURæg
- 9 kr for 10 æg...
Det ser så uskyldigt ud ....

Men realiteteten er en høne der ser sådan ud

Lånt fra Signe Wenneberg

Mine høns som vælter rundt i haven 8 styks på 900 m2 parcelhushave i regn og slud,

ser til sammenligning sådan ud  (og er ret ligeglad med et styks hønseglad jagthund ;)

Er mine æg så dyre ?
Nej de koster ca 1 kr pr styk og de er fodret delvist økologisk og 100 % sojafrit.

Jeg får kvalme af at al den sunde fornuft ryger ud af hovedet i december.
Hvorfor er det svinekød af værste skuffe, ænder som haft et horribelt liv, buræg, skod-slik mv der er slagtilbuddene ?
Hvor er kvaliteten til højtiden ?
Hvor er økologien??
Hver danske bruger i gennemsnit små 2000 kr på økologi hvert år - fra spæd til olding ..
Da der stadig er en del der aldrig putter økologi i kurven - er der os andre der plejer at bruge langt mere. Jeg er nok nærmere på de 12-15000 for 2 personer uden mine hjemmeavlet øko grøntsager og frugt som nok repræsentere en værdi på små 10000-12000.

Skal vi slet ikke mindes om / tilbydes kvalitet op til jul ? Lidt men lækkert og kvalitet?
Jeg har f.eks ikke set en eneste reklame med øko piskefløde, øko flæskesteg mv
- så jeg går ud fra at reklamefolkene har styr på at til jul køber folk de mærker de kender fra de sidste 10- 30 års jul ? uanset kvalitet og miljøvenlighed?

Jeg har selv lavet nogle aktive tilvalg- ja NU er jeg røv hellig ;)
Vores kalkun er lokalt opdrættet på friland -den koster en del mere en alm kalkun men den har haft et helt andet liv og død -og den smager også langt mere interessant.
Vores laks eller mere korrekt ørred er fanget lokalt og vi hjemme -"graver" den selv.
Vores frilands skinke er hjemmerøget lokalt i Superbedst-som desværre ikke havde nået at lave frilandsbacon.
Vores bacon som ikke er købt endnu er enten fra friland eller øko-til jul orker jeg ikke skodbacon hverken smagsmæssigt eller moralsk.
Mayo laver vi selv med egne æg mv.
Chokoladen laver vi selv - vi kom til at købe riiiiiigtig mange kg dejlig chokolade fra Tyskland - den er godt nok ikke øko eller fairtrade- hvilke plejer at være et vigtigt for mig- men det er extrem høj kvalitet.
Enorme mængder valnødder samlede vi op i efteråret.
Grøntsagerne til juledagene er næsten alle sammen hjemmedyrket øko- der er dog købt en øko citrus kasse hos Årstiderne.
Brød, småkager og kiks bager vi selv -også øko - godt jeg har pensioneret mor og datter der kun arbejder deltids ;)
Der er råd til skøn vin og jeg sidder med en god smag i munden- både kvalitetmæssigt og smagsmæssigt.
Ja jeg har købt lidt kartoffelchips som ikke er øko og der ryger nok snaps mv som ikke er øko.Men her har jeg heller ikke dyrs velbefinden på samvittigheden.
Jeg er sikker på at hardcore øko speltfamilierne køber masser af økologi -også i december - men alle de her mere gennemsnitlige familier som plejer at smide basisvarene i økoversion ned i kurven
- de opfordres/lokkes ikke til at tænke miljø eller dyrevelfærdsmæssigt i årets juletilbud.

Næste år til jul ønsker jeg mig at man slet ikke må sælge buræg (som en start)
JA jeg har høje forventninger til den nye fødevare"medister" -han har i hvertfald (privat) de rigtige holdninger, men om han bliver tromlet ned af dansk landbrugs lobbyister er en anden sag.

Og hvis du stadig er i tvivl om hvad du skal købe af kød, æg mv;
Indkøbsguide

Hvad med jer - er der noget totalt anti økologisk I BARE MÅ HA -her til jul eller er det også kvalitet og omtanke her til jul ?

Ps jeg har det godt- bare stresset- alt for slemt job- skal vi sige jeg glæde mig til julefri -og til job slutter igen.

Novembers grønne sager

I morgen er det november - vi kan ikke mere drømme os til en lun Indian summer-stormsæsonen er igang og maden skifter spor- det er udpræget efterårs/vintermad men ikke julemad - endnu:)
En af de vigtigste faktorer i REAL FOODS er at spise sæsonbetonet
-  desværre er det et aspekt som vi har glemt i vores overflodssamfund og som faktisk også kan være svært at overholde da butikkerne lokker. 
De lokker med jordbær i december, med asparges hele året - med rodpersille og pastinakker i august når det bugner med alt andet ..med kønsløse tomater hele året - selv hos Årstiderne.com - smider de de uinteressante orangerøde kugler i kasserne selvom tomater faktisk også har en sæson eller kønsløse æbler i højsommeren når vi skulle holde fest med stenfrugt og bær.
Nu er der måneder, feks i april/maj hvor jeg sætter pris på at jeg IKKE kun skal spise danske grøntsager ;) Men resten af året er det godt at skelne til sæson både af hensyn til sæson men også pengepung.
Følgende liste er lavet med støtte i både Årstidernes egen liste, Camilla Plums liste i Ællebælle og så min egen erfaring fra haven. 
Nu vil du sikkert sige men broccoli er da i butikkerne hele året - jeps men det er ikke i sæson/ det er næsten altid supersprøjtet spansk...etc etc..
Hvis du vil optimere din opbevaring af grøntsager så kig her sidst i indlæg
Vi starter med alt det som det er sidste frist at spise, i en periode ;
SIDSTE FRIST

Auberginer
Bladbeder
Broccoli - I år er efteråret lunt  -så dansk eller tysk brocoli er stadig her. 
Spidskål
Courgetter
Røde pebre
forårsløg
radisser
salat
Fennikel
Cherrytomater er som regel stadig gode i november - I drivhuset har jeg klaser der sidder og langsomt modner -mens de store tomater slet ikke kan få sødme nok.
Først i marts bliver tomater interessante igen :(
Hasselnødder
Middeltidlige pærer- der findes pæresorter som holde hen forbi jul- men de fleste sorter er allerbedst i oktober og november.

HØJSÆSON
Bladselleri - alt efter hvornår frosten kommer så kan man være heldig også at spise god bladselleri i december
Glaskål
Græskar 
Gulerødder- kan spises hele vinteren - men de smager sprødest nu-så nyd dem.
Hokkaido og andre vinter squash som vi ofte kalde græskar selv om de ikke er det - kan holde langt hen på vinteren- men de er absolut bedst nu.
Kastanier
Knoldselleri - har lang sæson men er absolut lækkrest i november/december
Kvæder
Rucola
Rødbeder -igen bedst nu - efter jul er det lidt mere "pligt"spisning selv om de holder fint.
Savoykål - nogle sorter holder fint til frosten. Jeg dyrker en sort der hedder January King som tåler pænt med frost.
Æbler - jamen æbler er da i sæson hele året ?  ak nej - rigtig mange danske æbler er bedst før jul. Efter jul er det gammeldags sorter som smager bedst. Resten af året er det gamle æbler på lager :( eller fra den anden halvdel af jorden.

KUN LIGE STARTET
* har lang sæson så slap bare lidt af - du skal nok nå at blive træt af dem ;)
Grønkål - Italiensk palmekål er dog bedst før frosten.
Hvidkål
Jordskokker -husk at grave op hvis det ser ud til langvarig frost 
Julesalat
Løg - smager faktisk bedst når de er friske -men de er jo gode til langt hen på foråret
Pastinak
Peberod 
Persillerødder
Porre (vinter) hvis I stadig har sommer/efterårsporre - så skynd jer at spis dem -de er længere og mildere men tåler ikke frost- vinterporre er mere intense i smag og korte og tykke.
Rosenkål - smager mere mildt efter frost - så kan mange godt lide dem især hvis de ikke er kogt i smadder
Rødkål - vent med rødkål a la jul men i salatskålen er de skønne
Skorzonerødder
Mandarin
Appelsin  

TIPS TIL AT FÅ BRUGT DET GRØNNE

Butternut/valnødde/oste gratin
Butternut/hokkaido er alle meget børnevenlige som mos/enten med eller uden kartoffel -som suppe gerne med et skud gode krydderier og en god fond enten kylling eller f.eks muslinge/fiske
Alternative salater;
Bagte rødbede og feta salat
Gulerod, avocado og appelsin salat
Æble, jordskok og hasselnød salat
alle 3 fra salat om vinteren 
Rødbeder er meget lækre som "flødestuvet" i ovnen, med oregano/hvidløg og så drysset med fetaost - giver en mild skrig barbielyserød sag som smager godt med kød eller fisk.
Alle rodfrugter har godt af krydderier og syre - enten i form af pesto til eller med citronmayo- så smager de også godt kolde i salat næste dag-så lav rigeligt.
Ud fra et LCHF synspunkt er alle rodfrugter ikke ens- kig forbi her og vurder om du spiser alle - eller spare på nogle -ja jeg spiser alle men i moderate mængder men jeg er heller ikke hardcore.
Tips til knoldselleri - også børne og mistroisk mand-egnet  ;) 
Bagte kastanier med seriøse mængder smør, havsalt og rødvin er skøn "voksen"mad en rå aften. Kastanier har faktisk en række fordele- de har et lavt indhold af fytin, af flerumættet fedt og oxalater -så de er fine at spise som supplement- men kan også lave syndige desserter med usødet kastaniemos,  blandet med mørk chokolade og toppet med piskefløde
Ristede kastanier passer godt til fedt kød som andebryster og svinekød. De er ikke udpræget LCHF -men en smule er altid fint ;)
Savoykål
kan godt være lidt barsk råt og for meget rå kål er heller ikke optimalt
men som Dolmere :)
Fine asiatiske med ingefær og hvidløg.
Rør en fars (fjerkræ eller gris) med lidt soja og asiatiske krydderier (chil, ingefær,hvidløg, koriander mv)  
form små aflange pølser som du forsteger lidt til de hænger sammen.
Put ind i kålbladet hvor du har fjernet den hårde del og fold op som en forårsrulle. 
Læg i et fad med lidt fortyndet æblemost, eller bedre endnu hvidvin  amt lidt soja
 og put folie over
- steg ca 30 min ved 175 grader. 
Sigt skyen og kog ind og smag til -.og hæld over dolmerne.
Man kan også lave en fars af kalv eller lam med græsk kryddering og så hælde en god tomatsovs over  evt lidt ost.
Ellers fungere fintsnittet savoykål godt som alternativ til pasta.  Steg det blidt i smør eller hæld kogende vand over. 

F eks er både kødsovs og carbonara sovsen( æggeblommer, fløde, bacon og parmasanost) godt :)

Tak for forslag til blogindlæg- jeg håber at få skrevet lidt i den næste måneds tid
- hvis den gamle computer ellers vil samarbejde, jeg ikke får frost i hænderne på mit alt for kolde kontor- eller jeg drukner i brændestabling og jobansøgninger :)

Frugt og grønt med eller uden gift

I de sidste på dage har aviserne bragt overskrifter
Hvert 2 stykke frugt har giftrester- udenlandsk grønt er værre end dansk etc.
Samtidigt har myndighederne sagt at vi skulle slå koldt vand i blodet -og stadig spise frugt og grønt.

Men jeg synes faktisk det er ualmindeligt bekymrende at vi år efter af skal se den slags overskrifter og at vi skal accepterer giftrester i vores mad.
Ikke mindst da danske småbørn har virkelig store mængder giftrester i deres urin :(

Danske børn har flere rester af sprøjtegifte, som kan hæmme udviklingen af deres færdigheder, end amerikanske børn. Sprøjtegiftene stammer fra frugt og grønt. Kilde


Det kan godt være et stof er godkendt i en vis mængde - men når man så pludselig får 3-18 forskellige stoffer så hedder det en cocktail effekt og så er effekten pludselig langt mere problematisk.
Flere forskere har været ude og anbefale at børn og unge ALTID får giftfrie grøntsager og frugt, men jeg synes det bør gælde os alle sammen ;)
Min egen far arbejdede med sprøjtemidler og fik i en ret ung alder kræft i blæren
(trods absolut ingen kræft i familien og ingen anden risikoadfærd) Da han døde fik vi et brev fra arbejdsmedicinsk om at man vurderede at hans kræft var overvejende sandsynligt opstået pga af hans arbejde :( Men at der ikke ville blive betalt erstatning da man havde fulgt de daværende regler for beskyttelse- men han var hundesyg hvert år når han kom hjem og havde sprøjtet drivhuse ... jeg husker at han tog bad og lå på sofaen.
Men vi ved bedre i dag !! Derfor er der ingen absolut ingen undskyldning for at blive ved med at accepterer giftrester i vores kost- og det har altså også en belastning for vores grundvand  og de mennesker der arbejder i i landbruget/gartnerierne.

Jeg ønsker personligt at økologisk frugt og grønt var momsfrit - på den måde ville prisen blive sænket og gøre det muligt at købe mere varieret for en langt større gruppe mennesker.
Man ville også signalerer at denne afgrøder ikke kræver ikke oprydning bagefter,
mens de billige skod pærer og tomater faktisk forurener vores alle sammens natur og grundvand.
Man behøver bare at se hvordan det ser ud i Spanien hvor de fleste af vores vintergrøntsager kommer fra- deprimerende syn.

Men jeg er jo som alle fattigrøve også nødt til at kigge på mine økonomiske midler.
Jeg prioritere altid økologisk mælk, smør og æg da de er så anderledes et produkt, både kvalitetsmæssigt, dyreetisk og sundhedsmæssigt.
Allerbedst er naturligvis at dyrke en stor del af sin frugt og grønt -her er en mini guide
med da alle ikke er så priviligeret som jeg, så kan man kigge på den her guide fra aviserne;
Mine kommentarer i ()

Indeholder stort set altid sprøjterester:
Citrusfrugter,
bananer  (har godt nok tyk skal -men bananarbejderne har bedre vilkår når de er fairtrade og økologiske)
papaja
pærer
ærter med bælg

Har meget ofte giftrester:
Udenlandske agurker
udenlandske tomater,
udenlandsk salat,
udenlandske æbler,
udenlandske bønner med bælg,
udenlandske hindbær,
melon,
vindruer
både danske og udenlandske jordbær.

Næsten altid giftfri:
Dansk salat,
danske rodfrugter,
danske kartofler
danske tomater,
alle gulerødder,
løg,
broccoli,
kaki-/sharonfrugt,
hvidløg fra Kina (jeg stoler så bare slet ikke på kinesisk landbrug så no go )
Kilde (DTU og Politiken)

Når jeg sammenligner den med den amerikanske Dirty Dozen
og Rebecca Perssons liste i hendes gode Baby-bog, så synes jeg dog listen er lidt tynd og interessant nok ikke identisk, men det skyldes nok forskellige tilgange i landbrug og klima..

De 12 meste giftholdige fruger og grøntsager på det amerikanske marked;
æbler
bladselleri
cherry tomater
agurk
druer
Røde peber
Chili
Nektariner/ferskner
kartofler
spinat
Jordbær
grønkål
courgetter

De "rene"mindre giftholdige er flg
Asparges
Avocado
Cantaloupe melon
majs
aubergine
grapefrugt
kiwi
mango
champinon
papaya
ananas
søde kartofler.

Jeg køber personligt altid økologisk( eller næsten)

Citrusfrugter og de er forholdsvis tilgængelige og sjældent markant dyrere end konventionelle.
Pris og kvalitet varierer dog meget - men selv discountbutikkerne har økologisk citroner og appelsiner.
Ingefær
Jordbær - Jeg kan godt finde på at købe langs vejen en bakke danske bær -som sikkert også er sprøjtet men dog mindre end de enormt kedelige i butikkerne)
Stenfrugter som fersken, nektariner, kirsebær og blommer de er desværre ikke så gængse endnu i butikkerne- så efterspørg dem !!
Pærer og æbler- desværre er danske konventionelle ikke særlig meget bedre end udenlandske.
Et dansk æble sprøjtet stadig op mod 27 gange om året...
Omvendt må udenlanske øko æbler og pærer sprøjtes med kobber
- jeg synes det er langt at foretrække frem for gift. Økologiske dansk frugt ikke må sprøjtes med kobber. Allerbedst er det hvis vi fik plukket nogle af de mange tons frugt der hænger i de danske villahaver.
Udenlandske bladselleri (kan godt finde på at købe et dansk)
kartofler 
og grønkål (find evt en lille avler)

De mere moderat sprøjtede som jeg godt kan finde på at vælge

Danske grøntsager generelt.
Køb med god samvittighed;
Alfred og Katrine peberfrugter, agurker og tomater ( coop)
Kvaliteten er faktisk rigtig god og jeg vælger dem i højsæsonen frem for økologiske, da jeg dels gerne vil støtte at der stadig dyrkes grøntsager i DK, dels synes at de sagtens kan konkurrere med økologiske udenlandske grøntsager.
Danske grøntsager med IP mærket har mindre sprøjtning end andre danske grøntsager- men øko er de IKKE!! - med bedre end slet ikke at spise grønt.
Jeg undgår generelt spanske, belgiske og hollandske grøntsager - de sprøjtes sindsygt meget og klimaet i Holland/Belgien gør at de sjældent er en fantastisk oplevelse
Aubergine (helst ikke spanske)
Blomkål
broccoli( igen helst ikke spanske)
kinakål ( tror ikke jeg har købt et siden 1988 ;)
rødbeder

Når jeg er på røven

Frugt og grønt som har så tyk skal at man godt kan forsvare at købe det uøkologisk.
Men  vask meget meget grundigt !!
Feks 
avocado
Grapefrugt
Kiwi
Mango
Melon
Løg (dog kun danske)
Søde kartofler
Andre sprøjtes meget lidt
asparges
danske kål.

Hvad gør man så når pengene er få og udvalget nogle gange er håbløst i Netto/Fakta mv?

Man prioriterer benhårdt ! Hvad spiser jeg mest af ?

Man lukker ind i mellem øjenene, (du dør ikke af at en gang i mellem at spise en lille bid papaya med uhyre mængder gift
- men daglige grøntsager og frugt som du spiser meget af, bør være giftfri.

Man kan også finder en lille lokal avler -mange små avlere sprøjter ikke - men kig ham/hende i øjnene ;)

Det ultimative; køber en kasse fra Årstiderne eller lign...
På den måde får du det største økologiske udvalg - det er især en god løsning hvis du ikke er kræsen og er eventyrlysten= læs ind imellem er der mindre gængse grøntsager i kasserne-så hold øje med indholdet ;). Årstiderne skal dog har kritik for at være blevet en smule mainstream og putter derfor røvsyge tomater i kasserne også i december-marts hvor de virkelig ikke bør være der !
Jeg bruger selv Årstiderne sidst på vinteren når mine grøntsagslagre er brugt op
- og jeg synes at især frugtkasserne er pengene værd -da udvalget af frugt er meget småt i supermarkederne.

Man vasker sin frugt og grønt grundigt
-ikke kun pga giftrester, voks mv. men også fordi at de største udbrud af salmonella og E colibakterier i USA faktisk kommer fra frugt og grønt !! (Spinat, ruccola og tomater )
Ikke kød, æg og upasteuriseret mælk.

Man spiser efter sæsonen !
Åh ja jeg ved det godt ;) -men jordbær og tomater i januar er super sprøjtet, fremdrevet med masser af kunstgødning og ikke særligt klimavenlige - og bare ikke værd at sætte tænderne i.
Det samme gælder et æble eller vindruer i maj og juni.
Vent en måned eller to og de er i sæson ;) og ikke gamle æbler fra sidste år .

I sæson i juli er flg ;
Abrikos, fersken, hindbær, jordbær,  kirsebær, nektarin, ribs, solbær, stikkelsbær (især frugterne har kort sæson så nyd dem nu)
Agurk, aubergine, basilikum( og krydderurter generelt),bladbeder, broccoli, bønner, courgetter, løg, fennikel, ærter, gulrødder, hestebønner, salat, nye hvidløg, kartofler, løg, sukkerærter, peber, radisser, ruccola, nye små rødbeder, spidskål, tomater.
( Fra Camilla Plums gode pædagogiske bog Ælle bælle frikadelle.)

Man stiller krav til supermarkederne!
- generelt er frugt og grønt lidt stedmoderligt behandlet i de danske supermarkeder :(
Når du ser en flot afdeling, hvor de får ryddet op og kun har den mængde frugt og grønt som de sælger fremme, så ros dem !
Omvendt så bør man sige fra overfor for gamle runkne asparges, overmodne vandmeloner og mugne citroner. Jeg savner en stolthed og respekt for frugt og grønt i DK.
Hvorfor kan jeg  feks ikke købe flere forskellige typer asparges eller nektariner?
Når jeg har rejst sydpå er det altid en fornøjelse at købe ind - selv i England som ellers er berygtet for deres dårlige madkultur er udvalget flot og stort-og man rydde op og fjerner mindre gode varer.

Opbevaring
Når du nu har købt de dyre frugter med hjem så pas på dem :)
Det er så ærgerligt at ha brugt + 200 kr på frugt og grønt som så mugner eller bliver kedeligt.
Allerede når du står i butikken så sorter slatten, blød og tør frugt og grønt fra.
Asparges må ikke ha tørre ender, artiskokker skal strutte af friskhed. Peberfrugter og især auberginer skal være faste og meget blanke.
Der må godt være skønhedspletter og frugten må gerne være lille og skæv ;)
Kig grundigt på bladgrøntsager som spinat, løs salat og ruccola i bakker -de er ofte let brændt sammen.
Økologiske frugter og grøntsager er ofte mindre perfekte, men det betyder intet for smag. Skurv på kartofler eller æbler er mere et kosmetisk problem end et problem for smag.
Brug næsen -ferskner, tomater og meleoner skal dufte. Vandmeloner skal være TUNGE i forhold til størrelse ellers er de bare melet og overmodne.

Køb kun det du skal bruge..
Rigtig mange grøntsager mister op mod 1/3 af næringsstoffer og smag efter blot 6 timer !
Især grøntsager som asparges, majs og ærter er følsomme overfor opbevaring.
Det er derfor at en ærtebælg eller asparges plukket i haven smager så markant anderledes end butikkernes. Sukkerstoffet begynder straks at omdannes til stivelse.
Rodfrugter, kartofler og vinterkål er mindre følsomt da de er modne- men alligevel er mange næringsstoffer forsvundet sidst på vinteren.
De fleste grøntsager vil helst ha det køligt -men dog ikke så køligt som i alm køleskabe.
Så hvis du ikke har et køligt skur, spisekammer eller et moderne køleskab med klimazoner- så køb kun det du skal bruge de næste dage.
Asparges, artiskokker, salat, spinat, ærter mv er meget følsomme overfor opbevaring.
Rodfrugter, løg, vinterkål mv er mindre.
Så hvis du får en kasse fra feks Årstiderne så brug de lette grøntsager først.
Desværre er en del frugt og grønt( især øko) -pakket ind i plast- pak dem ud !
Især citrusfrugter holder dårligt i plast. Citroner -selv øko kan holde pænt længe i køleskabet i en skål.
Hvidløg og løg bør ikke opevares i køleskab da de vil begynde at spirer når de kommer ud i varmen.
Tomater, melon, agurk og peber opbevares faktisk bedst uden for køleskab- men skal så spises hurtigere.

Smid ikke kedelig frugt og grønt ud.
Mugne - ud med det ja !  men overmoden frugt kan laves til smoothies (frys evt ned i bidder)
Overmodne frugter kan også bages i oven med valgfrit sødning  og spises med flødeskum eller is.
En juicer er også god- ja mange af næringsstofferne er væk - men du får brugt de kedelige gulerødder eller æbler.
Put i kødsovs- en masse let kedeligt grønt fra køleskabet kan gemmes i kødsovs- bare hak det megafint.
Eller lav en gryderet med det sunde men billige kød fra skulder, skanke mv.
Supper kan sagtens gemme lidt kedelige rodfrugter.

Har du set "mine" guides til indkøb af fisk og  kød og mejeri  ud fra et sundheds,miljømæssigt og real foods vinkel ? Næste gang tager vi en guide om alt det andet -livsnødvendig kaffe og chokolade :)

Jeg erkender at her er nok ikke kun købt ind til den næste tid - og det er kun halvdelen af årets hvidløgs høst ;)

Indkøbsguide

Kender I Dyrenes beskyttelses indkøbsguide ?

Den er virkelig god at navigerer efter når man som os gerne vil spise rigtig mad /real foods.

Prøv evt. at kigge i gårdbutikkerne eller hos små landmænd som kun opdrætter få ænder.

Løgismose fåes i  Netto- til rimelige penge

- det er bemærkelsesværdigt at de har bedre dyrevelfærd end økologiske kyllinger. 

Sandsynligheden for at de er fodret med GMO er også meget lille. 

Det plejer ellers at være problemet med u-økologiske dyr.

Aller bedst -egne havehøns :) som er fodret med god mad og går frit i haven i små flokke. 

Øko flokke er alt for store- desværre. Men lysår bedre end buræg-som burde være forbudt.

Husk også at købe øko kager, bearnasie og mayonaise.

Frilandsgris fåes blandt andet i Irma og superbedst. Gode og hele livet -økogrise er kun frilands så længe de er små :( -frilandsgrise fåes hos små avlere på landet som har gårdbutik. 

Jeg køber dem med god samvittighed da de smager bedre end øko svin pakket i vakum.

Personligt kan jeg også bedre lide frilandsbacon frem for øko.

Sandsynligvis er lam fra Grønland mv også helt ok.

Bemærk igen at frilandskød har bedre dyrevelfærd end øko- kig især i gårdbutikkerne.

Økologisk kalvekød ses sjældent- det er en skam- da vi har en hvis forpligtelse for at spise kalvekød hvis vi også vil drikke mælk eller spise smør og ost.

Det irske/engelske Rose veal som ses især i Coops butikker har en meget høj grad af dyrevelfærd. Undgå alt hollandsk og tysk kalvekød det er tremmekalve !

Ingen konventionelle mælkeprodukter er idag optimale .

Prioriter ALTID Økologisk mælk og smør for dyrenes skyld og for din sundheds skyld.

Næste uge tager vi grøntsager og frugt :)

Når det hele går i fisk!!!

Fisk er sundt og smager dejligt, men det er også et område hvor man virkelig skal navigerer med tungen lige i munden. I DK er en af de mest succesfulde kampagner spis fisk 2 gange om ugen.
Fra fødevarestyrelsen side skriver man flg:
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.
Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter.
Fiskeolier, vitaminer og mineraler
Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen og gerne 300 gram ialt. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Varier derfor mellem forskellige arter - fede og magre.
.....
Fisk og forurening
Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
.....
Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk
Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.
Hvad er rovfisk?
Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (både tunbøffer og dåsetun). 

Problemet er bare at vores kærlighedsaffære med især tun er ikke ufarlig
Læs bare dette fra en af de dygtigeste forskere på området.
Fremtidens børn bliver dummere fordi vi forgifter dem
og selv 100 gram tun er alt for meget. Grænseværdierne for tun er sat markant højere for tun end for andre fisk- faktisk dobbelt så høj !!! For intet tun kan holde sig under de alm gældende grænse værdier.
En undersøgelse fra 2010 vidste at  hver 10. dåse tun og hver 5. tunbøf/sushitun overskred den danske grænseværdi for kviksølv En grænseværdi som altså er sat meget meget højt.
En undersøgelse viste på et tidspunkt at nogle dåser inderholdt så meget kviksølv at et barn på 10 kg blot skulle spise 20 gram om ugen for at overskride grænseværdien.

Derfor synes jeg faktisk også at det er bekymrende at jeg på hylderne med fiskeprodukter kan finde dette

 mærke på tundåserne.

Hvor mange af jer er egentlig obs på at det IKKE betyder tun 2 gange om ugen ?

For børn og fiske-mistænksomme damer som undertegnet elsker jo tun.
Det smager mildt og meget lidt af fisk. Det er forholdsvis billigt -selv de mere dyre luksustun med MSC mærke.
Jeg synes det er ganske bekymrende at myndighederne fortsat lade danskerne æder sig til kviksølvs og andre tungmetals-forgiftninger.
Ophobning af tungmetaller forsvinder nemlig ikke bare sådan lige.
Noget tyder på at en god mavetarmflora kan beskytte mod optagelsen af tungmetaller.
Så frem med de syrende madvarer eller probiotikaen.

Jeg skal næppe ha flere børn så jeg spiser ca /max en gang om måneden lidt tun(især fordi jeg er lidt fiskekræsen) - helst
Albacore Tun fra feks Irma

Den er både fanget på krog og Msc mærket :)

Men jeg vil gerne opfordre til, at hvis man er kvinde i den fødedygtige alder eller har småbørn / især piger at man lader tun og andre rovfisk være en meget sjælden ting.

Man kan feks søge inspiration hos Rebecca Perssons fiskehitliste

Vildlaks ( Alaska) *

Ansjos

Brisling

Hoki

Jomfruhummere

Kuller

Kulmule

Økologisk opdrættet laks*
Makrel*

Multe

Muslinger

Rødspætter
Sardiner

Sej

Sild  små)*
Taskekrabber

Tobis

Torsk

Torskerogn

Østers( opdrættede

* betyder at Rebecca vurderer at gravide eller ammende bør spise dem i begrænset mængder.

Bemærk rigtig mange af disse fisketyper fåes i dag MSCmærket og det bør man klart efterspørge.

Rebecca har også skrevet en meget fornuftig guide til fiskeolier hvis man foretrækker at spise fiskolier eller supplere sin fisk.

Den kan downloades her

Desværre er rejer og hummer også alt for gode kilder til kviksølv.

Især fordi Grønland nærmest er en magnet for kviksølvforureningen fra især Kina og Sydafrika.

Da jeg fik barn for 18-19 år siden  boede jeg i kollegium med en del studerende fra Island og Færøerne.

En færøsk nabo fik en lille dreng et par år efter mig og han var desværre påvirket at hans mors meget høje niv af kviksølv -han havde store problemer med indlæring og motorik og først da han gik i børnehave blev han udredt til at være et kviksølvsbarn :(

Så lad det endelig ikke gå i fisk for dig- vælg dine fisk med omhu - selv om myndighederne er lidt sløve i det -så er det værd at bemærke at både Norge og Sverige er langt mere obs på problemerne med miljøgifte i fisk.

Plant en have -også i din altankasse :)

Ja jeg er hverken druknet i regn eller skvalderkål ;)
Men jeg går og tænker tanker...tanker som blev sat igang af bogen Ind i skoven
af Jean Hegland.

Bogen har flere af de dystopiske temaer som mange af de ungdoms/crossover bøger som feks hungergames, Laura Browns Co2 dagbog mv.i øjeblikket spiller på.
En fremtid hvor kommunikation, politisk system, fødevarer distribuering, miljø og vejrforhold mv er brudt sammen.
I ind i skoven er hovedpersonerne 2 unge piger som er opvokset midt i den californiske natur. Men de har aldrig lært ar være en del af naturen - de er bange for den.
Hele deres barndom har de levet i en parallel verden med skoven, deres forældre har advaret dem om alle farerne ved skoven; klapperslanger, bjørne, giftige bær og giftsumak. Men en dag står de uden mad fra butikkerne, deres køkkenhave kan ikke kun forsørge dem og de begynder at nærme sig skoven- at lærer den at kende- at forstå den og forstå at den rummer muligheder.
Det fik mig til at tænke...
Jeg er selv en habil havedyrker ;) og selvom jeg er vokset op med bedsteforældre der gik på jagt og forældre der er og var naturmennesker, så ville jeg også pludselig komme til kort ude i moder natur - jeg ville nok kende en 10- 15 planter og bær jeg kan spise - men ud over det er naturens mangfoldighed faktisk ukendt land !!
Selvom jeg ind i mellem kan blive en smule træt af Noma-ny nordisk mad -tendensen, så kan jeg ikke alligevel lade være med at tænke at der rumme en masse ubrugte muligheder ude naturen rundt om os.
Jeg plukker gerne vilde blommer kræger, svampe, hyldebær mv.
Men det kræver viden og omtanke. Hvert år er der en del danskere der bliver forgiftede af liljekonvalblade som de tror er ramsløg, af RÅ hyldebær som altså er no go, af ukogte/letkogte grønne bønner som man kan få de vildeste mavesmerter etc etc.
Man skal altså vide hvad man har gang i ;)
Selv om jeg kunne være rig :)  hvis jeg solgte mit skvalderkål og brændenælder til Irma
- så er det nok ikke det der ryger på min tallerken ;) Jeg synes især skvalderkål er en smule overvurderet...Men det siger rigtig meget om vores forhold til naturen når skvalderkål sælges til en formue og hvor ramsløg uge efter uge forpester min grøntsagskasse fra årstiderne. Ja ramsløg smager fint i moderate mængder men ærlig talt ikke 4 uger i træk...
Men en større bevidsthed og kendskab til naturen, måske et kursus fra en klog kone eller mand i sommerferien, udeskoler mv ville være sundt og gavnligt
- for der er ingen tvivl for mig det ville være fornuftigt at begynde at tage magten over vores mad igen. Ikke bare nøjes med hvad Netto og Kvickly smider i hovedet på os.

Men hvor pokker starter man ?
Tjah man kunne jeg starte med at udnytte de enorme mængder jord vi ser rundt omkring - som henlægger som grønne ørkner af græs.
Kig jer omkring; hvor mange haver ser I ikke der der kun består af måske et hegn/hæk og en grøn græsplæne.
Det skal være pænt og nemt .. og så kan far lige sidde 1-2 gange om ugen på den monsterstore græsslåmaskine ;)
Men det er faktisk enormt arbejdskrævede- langt mere end en masse frugttræer, frugtbuske, lidt bede med krydderurter og jordbær.
Eller hvad med de mange tons frugt som hænger og rådner på træerne- mens ejerne køber sprøjtet frugt fra Argentina ?
Stop spild af mad startede sidste efterår en kampagne for at gøre opmærksom på det tossede at vi ikke spiste al den frugt der allerede er i vores haver.
Jeg kender et pæretræ som hvert år give en masse halvgrimme små pærer -jeg har aldrig set dem plukket og da jeg kender ejeren sporadisk har jeg også set hende købe små grønne hårde pærer i den mest sprøjtede version.
En da var der faldet en del pærer ned på fortovet og jeg var nysgerrig og tog dem med hjem. Efter de var skrællet var det den mest saftige og kraftige pærersmag - den var hverken bitter eller ubehagelig. En fantastisk dessertpærer som år efter år blev efterladt til fugle og råddenskab :( og nu har de også fældet træet som ellers hvert år stod smukte med hvide blomster...
Jeg synes det er tosset..den mangfoldighed der ligger i vores haver - de mange muligheder der findes for at ha kontrol og glæde ved at dyrke bare en smule af det vi spiser.
Nu ved jeg godt at vi ikke alle sammen orker at være selvforsynende eller har grønne fingrer -men lidt er jo også godt. Så er følger lidt bud på hvad man kan gøre hvis man har lyst til at starte i det små :)

Du bor i lejlighed og har mulighed for et par altankasser;
Køb et par krydderurter fra Brugsen. Hvis det er typen med mange små planter, prikler du forsigtig planterne ud og vander fornuftigt. De mange små planter vil dø hvis du lade dem stå tæt sammen. De skal ha plads og luft. Nogle af dem vil måske dø- men de kan faktisk godt komme sig;).
På nord og østsiden er det nok mest ting som purløg, dild,mynte og persille som lykkes. På vest og syd er det de mere varmeelskende som timian, rosarin, salvie, basilikum, oregano mv.Læs mere om krydderurter her
Overvej også jordbær. Især de små skovjordbær er gode i altankasser men også alm jordbær er fine.
Man kan godt blive høj over at kunne plukke en gang purløg til æggesalaten.
Måske har I en gårdhave? -der kan der sagtens være en masse krukker med alt fra kryderurter til ribsbuske. Men man skal bare huske at vande godt også i ferien ;)

I bor i hus med have men orker intet;
Egentlig det samme som i lejligheden, men lav endelig et bed i jorden- det er langt nemmere at passe - de fleste uger sørge Vorherre for vandingen.
Krydderurter skal ikke ha gødning og skal kun luges moderat ;)
Lav krydderurtebeddet tæt på køkken eller havedør så er chancen for at I får brugt dem langt større.
Overvej om der ikke er plads til æbletræer, et sødkirsebærtræ evt et blommmetræ.
Hindbær -Især efterårs er også nemme og det er i virkeligheden også jordbær og blåbær- sidstnævnte vil dog helst bo i et surbundsbed med spagnum.
Ingen af disse kræver særlig meget arbejde - andet end at man får plukket frugten og de ikke drukner i ukrudt:).
'Men det er i virkeligheden ret hyggeligt og man får enormt meget frugt for ingen penge.

I bor i hus og vil gerne mere;
Overvej at etablere bede som er overskuelige især hvis I er nybegyndere.
Læs på havenyt.dk
Lån Camilla Plums køkkenhavebog.
Start småt men godt.
Ud over frugten og krydderurterne.
Så ville jeg prioritere et aspargesbed, et bed med lidt salat og ruccola, lidt friske løg og radisser. Helt sikkert et par squashplanter da squash skal plukkes ofte og være langt mindre end det vi får fra butikkerne. Den slags grøntsager er dyre i butikkerne og asparges mv smager helt anderledes nyplukket.
Senere når man har fået styr på det kan man begynde at lege med kål, porre, rodfrugter og kartofler.
Drivhus er også sjovt og extremt givende.

En alm. villahave på små 1000 m2 kan faktisk give et enormt tilskud til frugtskålen.
Jeg har 3 hasselnøddebuske,1 valnøddetræ, efterårshindbær i gult og rødt (fordel giver først bær i august uden orm) 2 slags jordbær,1 ribsbusk(min stikkelsbær er død og jeg kan ikke lide solbær andet i romlikør ;)1 blommetræ, 2 sødkirsebærtræer (1 er rigeligt men da mit ene er mindst 60 -70 år gammelt har jeg plantet et nyt, 4 æbletræer med i alt 5 slags æbler, 6 blåbærbuske og en figen som giver så mange figner at jeg ikke rigtig gider når vi når slutningen af september.
Jeg får druer, abrikoser(når vi er heldige), nektariner og 3 slags pærer fra mine forældre - egentlig kunne jeg godt ha haft plads til det men indtil videre deler vi.
Det betyder faktisk at jeg køber meget lidt frugt i perioden midt juni til februar.
Ingen af frugterne kræver ret meget arbejde andet end at plukke den og det vil de fleste unger faktisk godt.
Frugttræer og buske er smukke - mindst lige så smukke som japanske kirsebær og prydbuske.

Jeg har ingen jord men drømmer om jord under neglene;
overvej en kolonihave- eller kig på siden del jorden

Men ud over det smarte at man ved hvor ens frugt kommer fra, kvaliteten er høj, at man sparer penge etc  så er det også fantastisk sundt for hjernen at være ude i alt det grønne. Faktisk behøver man ikke engang at lave noget fysisk - bare det at være i alt det grønne er bevist sundt for stressede sjæle og udbrændte mennesker.
Mennesker med for højt blodtryk kan faktisk nedsætte deres blodtryk ved at opholde sig ude i det grønne. At man så får et skud D vitamin fra solen og hvis man laver lidt hårdt havearbejde også taber sig eller bliver stærk er en anden sag.

Happy gardening om det så er et basilikumblad til tomatsalaten eller en hel årstiderne kasse som er dit mål ;)