Viser opslag med etiketten kokos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kokos. Vis alle opslag

21. marts 2014

Fredagskage uden mel og sukker

Jeg smider ikke om mig med opskrifter eller smukke billeder
- det er da så mange af jer andre der gør så godt- men ind i mellem må jeg liiige dele en opskrift alligevel.
Sådanne kager uden sukker og mel er ikke det vi spiser mest af - ofte er det fordi jeg synes at opskrifterne er så dyre i ingredienser og uoverskuelige så jeg ender ofte med bare at spise chokolade og drikke et glas vin istedenfor :)
Men sidste weekend fik jeg alligevel den vildeste kagetrang og fik bikset en af de mere vellykkede kager sammen med nogle af de sidste gulerødder fra haven.
Ingen billeder da vi spiste den hele :) men det var nogle af de multifarvede som sært nok holder godt.

Til en kage i et tærtefad
200 gram fint revent gulerod
4 store æg ( evt 5 små- hellere lidt for meget end for lidt :)
2 dl smeltet smør eller kokosolie
150-200 gram kokossukker( jeg synes at 150g er nok pga gulerøddernes sødme)
100 gram kokosfibremel
100 gram hasselnødder -halvdelen fintkværnet den anden halvdel grov
1 dl mørke rosiner ( undlad evt) 
1 nip havsalt (hvis du bager med kokosolie eller usaltet smør)
1 tsk bagepulver
2 tsk ægte kanel
1/2 tsk ingefær

Pisk æg med sukker så det skummer godt - tilsæt smeltet smør/olie
og bland forsigtig resten i.
Bag ved 175 g ca 30 min- pas på kokossukker baseret bagværk bruner hurtigt.

Smørcreme af philidelphia flødeost fuldfed (evt med en smule smørså den holder formen bedre) og sødning - jeg brugte honning, citronskal og vanilie 
skader ikke kagen.
Kagen er en smule smuldrende første dag- men på dag 2 og 3 er den bare mumset og god.


1. april 2013

Bagning med kokosfibremel.

Ja ja jeg er her stadig selvom jeg har været meget tavs....
Sidste 14 dage kan opsummeres kort;
Syg, slæber mig på arbejde for jeg vil jo gerne arbejde...
Stadig syg, hoster og pruster og føler mig mindst som 90 årig... orker næsten ikke at tænde for computer, På ipad kan jeg liiiige klare FB og pinterest men alt andet er håbløst. Drikker kaffe, spiser en ensidig kost af æg, røde peber og macadamianødder, orker næsten ikke at lave mad til mig selv...
Skovler enorme mængder sne væk og bander vinteren væk.
Der er trods masser af sol de sidste dage stadig masser af sne... suk..
Påskeferie, gæster, stadig 90 år...
Lock-outet :( skal møde halvsyg til demo i morgen, tager uldundertøj på og tidligt hjem.
Stadig syg, synes det føles mere som en gang influenza efter jeg er holdt op med at hoste,
Er det mon straffen for at springe over sygdom i vinter 2011/12, 10/11 og 9/10 ???

Bagning med kokosfibre.
Normalt er jeg for nærig til at købe kokosfibremel og har levet fint med hjemmelavet kokosmel, selvom det ikke suger helt så meget væske -som det købte.
Men i sidste uge skulle jeg alligevel have en del torskelevertran mv, så der røg et kg i kurven.
Bagte ting er absolut en undtagelse her i vores hjem.
Jeg foretrækker at spise simple mad som grøntsager, protein og en eller anden form for fedtstof i dagligdagen, men når det er weekend så er det hyggeligt med lidt mere sjov og sød mad.
Jeg søgte lidt efter cupcakes med kokosfibremel og fandt disse hos comfybelly. Fin blog btw ikke LC , men en del kan sagtens bruges i vores regi.
Jeg lavede 12 styks og her kommer de i cup mål da det giver mest præcise opskrifter, frem for at omregne.
Kakao cupcakes.
1/2 cup kokosfibremel
1/2 cup kakao
1 cup ahornsirup, hvis du vil ha dem low sugar så ville jeg bruge lidt sukrin og vand for resten men du kan ikke erstatte det med tør sødning.
6 æg
1/2 tsk bagepulver.
Et nip salt

  • Bland alt og hæld i muffinsforme... 
  • Bag ved 175 g ca 15-20 min
  • JA det er korrekt at der ikke er fedtstof i, men de smager faktisk fint uden.
  • Jeg lavede dog en vanille buttercream med halvt smør, halvt kokosolie pisket med vanille og honning. Igen den kan sagtens laves sukkefri. 
  • Jeg har bare ikke noget kokossukker eller sukrin hjemme pt.
  • Jeg synes de var en smule søde, men konsistensen er god, også næste dag.
  • Næste dag var topping ikke så mayo agtig, jeg var bare utålmodig og måtte smage.

Søndagens pandekager var twistet over igen en comfybelly opskrift.
Men jeg tilsatte yoghurt og piskede hviderne først, da jeg bedst kan lide mine pandekager med lidt syrligt twist
Amerikanske pandekager
2 hele æg
2 æggehvider
2 spsk græsk yoghurt eller creme fraise
Vanilie
1/2 tsk bagepulver
Et nip salt
2 spsk kokosfibre

  • Pisk alle 4 hvider stive.
  • Bland øvrige ingredienser i
  • Og steg 6 små tykke pandekager ved mellem varme i riiigelig smør eller kokosolie.
  • Vi spiste dem med  små æbletern stegt i smør med lidt honning.
  • God fluffy konsistens og meget mættende, vi kunne i hverfald ikke spise mere end 3 styks hver.
Kokosfibremel har den store fordel i forhold til mandelmel at du ikke skal tænke særlig meget over problemet med for meget omega 6 eller fytin. 
Så er det ret økonomisk i brug, der skal max 1/3 del kokosfibremel vs alm mel i opskrifter, dog skal man altid huske at der skal en del æg i når man arbejder med kokosfibremel.
Jeg synes ikke det passer så godt til pizza bunde, fordi kokosmelet smager svagt af kokos og sødme, men alt andet er det ikke tosset til.

Hælder enorme mængder kosttilskud i mig, mens jeg udmattet er flyttet ned på sofaen igen, da ipaden er mere tiltrækkende end en langsomt gammel computer.
Men jeg kan ikke finde ud af at blogge fra ipaden...
derfor denne pause..
Pinligt har været macbruger siden 1988 !




27. februar 2012

Brownies revisited

Sidste forår lavede jeg de her meget intense brownies
I weekenden prøvede jeg dem igen med lidt modifikationer.
Beklager jeg bruger stadig de amerikanske kopmål- jeg er for doven til at omregne da jeg har et fint måleskesæt..... men jeg forstår dog ikke hvorfor de orker at arbejde smør ned i en måleske ???



  • 200 gram mørk 70 % chokolade
  • 1 cup smør
  • 1/4 cup sukker og 1/2 cup sukrin og sukker- der kan sagtens skæres i det ;
  • 2 tsk vanillie
  • 3 æg
  • 1 cup kokosmel ( af den affedtede høj proteintype slags )
  • salt ( hvis du bruger usaltet smør - ellers spring over

  • 150 gram flødeost (fuldfed ikke light)
  • 1 æg
  • 1 spk sukker eller sukrin
  • en anelse citron saft,

  • Pisk æg og sukker/sukrin
  • Smelt smør og chokolade og rør resten i dejen.
  • I en anden skål røres det ene æg og flødeost sammen med sukker/sukrin og citron
  • Put chokolade dej i form-og sæt klumper af flødeost dej ovenpå
  • Lav spiraler i chokolade og flødeost dej -så det bliver blandet lidt a la marmorkage
  • Bag ca 30 min ved 175 grader.
Kokosmelet gjorde at den var ret fast og konfektagtig - smagen fejler intet.
En pudsig blanding af stærk chokolade og let syrlig flødeost blanding- aom jeg faktisk synes klæder den.
Jeg gik på udkig efter en omregningstabel mht alm mel = mandelmel = kokosmel ( ikke alm)og fandt flg;
1 cup hvedemel = 2/3 cup mandelmel = 1/3 cup kokosmel.
Jeg tror umiddelbart at forholdene er ret fornuftige.




22. november 2011

Fra jord til bord

First en lille servicemeddelelse; Solens Mat sende fra Mandag til Fredag kl. 9.30-10 på Dr1 -hvis man har brug for svensk ( og italiensk undervisning :)  )
Godt omsat hestemøg med masser af orme- så nok synes det var lidt koldt...
Weekenden er gået med at etablerer en ca 700 m2 stor ny køkkenhave. Det er et fællesprojekt med en anden familie i en landsby ca 4-5 km væk -og det er meningen at vi skal prøve at være mere eller mindre selvforsynende med grøntsager til næste år.
Der har tidligere gået 2 stks heste så der blev muget hestemøg ud fra de sidste år og fordelt, inden jorden heldigvis pløjes- ellers tror jeg ikke den bliver til at arbejde med.
Ind i mellem blev der også kigget på frø fra bla. Real Seeds og Thompson & Morgan.

Madplanen for denne uge bærer præg af sidst på måneden- spis fryseren op "syndrom"
Mandag
Paprikagryde med oksekød og fløde, salat og broccoli klatter overfra Palæolivet
De smager virkelig godt, men de faldt lidt fra hinanden så måske havde jeg for meget broccoli i ?
Tirsdag
Stirfry med ingefær,citrongræs, øko svin og divs grøntsager og kinakål.
Onsdag
Italiensk linsesuppe med grøntsager fra haven, bacon og parmesan
Nok en eller anden form for bagte æbler eller æblegrød med fløde.
Torsdag
Forårsruller med resten af stirfry - blommesovs og gnave grønt.
Forårsrulledej indeholder ganske vist lidt hvedemel- men jeg springer over hvor gærdet er lavest og laver dem alligevel. Man kan også lave udemærket tynde omeletter som man fylder i -men det er ikke det samme som sprød dej.
Fredag
Grillet rejer og grønt ?
Weekend - har besøg af søster så lidt uvis.
En forkølet sol, stak endelig næsen frem igår eftermiddags
Jeg var lidt kæphøj for et par uger siden, over hos Jane på Madbanditten da hun skrev om vinterdepression. Ja de sidste vintre har jeg kunne holde det fra døren med D vitamin, Torskelevertran, gåtur ved middagstid, dagslyslampe om formiddagen og en generel skruen ned for tempo. MEN jeg synes ikke det virker så godt i år !
Måske fordi sommeren har været så ufattelig våd og her i de sidste 3-4 uger med tåge og mørke. Jeg har SÅ svært ved at mobilisere det store overskud og de sidste par uger har jeg bare været al for sød. F eks har vi spist 2 plade fyldt Lindts chokolade i weekenden. Normalt spiser jeg lidt alm mørk chok- men sjældent i den slags mængder.
Det skal indrømmes at både motionen og kosttilskud har jeg ikke været for god til de sidste 2 uger- da jeg lå syg var overskuddet der ikke.
Men nøj hvor synes jeg det er irriterende, at mest ha lyst til at ha natøj på fra kl 17 til 10-11 stykker om formiddagen.
Vi har lavet raw cookies som nød lækkerier. Sukker og melfri - men ikke LC.
  • 1/2 pose øko abrikoser  (ca)
  • 5 spsk hybenpulver (mest for så får jeg spist det ;) -godt til ømme led og c-vitamin.
  • 100 gram tørret tranebær
  • 50 gram smør
  • 50 gram kokosolie
  • lidt vanilepulver og et nip salt
  • Alt køres i foodprocessor til ret jævnt
  • Tilsæt så nok kokosmel til det hænger sammen.
Formes til flade cookies og stilles koldt.
Ret energiholdige - så bedst efter en times brændeflækning eller effektivt havearbejde ;)
Alt kan varieres- nødder frugt etc.
Æbler, dadler, pecan og kanel smager også dejligt.


29. oktober 2011

Lørdag i køkkenet og lidt tanker om smør i kosten.

Den massive tåge for 3 dag i træk, gav mig ikke specielt meget lyst til at gå i haven i dag. Så efter indkøbet om formiddagen og avislæsning med omelet til, gik jeg i gang med at lave lækkerier.

Chokolade/kokoskugler fra Birgitta Höglund - mælke, sukker og glutenfri.
Jeg undgik kardemommen og tilsatte lidt sukrin. Dejlige lidt a la de kokostoppe man kan få i Netto, med klam margarine i.

Så måtte jeg prøve jordnøddefudge fra Madbanditten
Smager godt hvis man er vild med peanutbutter- jeg tror nu at jeg heller ville ha dem med en anden nøddesmør. Jeg synes de mangler lidt den runde smag som f eks muscovado sukker giver. Så næste gang erstatter jeg 1 spsk af sukrin med det- jeg ved godt at så er de ikke så LC-men det er til at leve med ;)

Aftensmaden okse med rødvin og rodfrugter var stærkt inspireret af Stenalderkost
Jeg havde ingen bøffer -men en roastbeef i fryseren og det blev også godt.
Jeg var også så neolitisk at jeg piskede lidt smør i rødvinssovsen.

Jeg synes i virkeligheden at smørmanglen i palæokost er omdiskuteret.
De fleste palæofolk bruger masser af olivenolie og kokosolier -ingen af delene er særlig palæolitiske ;) og smør er kun et problem for meget allergiske kaseinallergikere.
Olivenolie er neolitisk og kokosolien endnu yngre, omkring 4000 år gammel. 
Ingen af olierne er brugt meget her i Norden historisk set. Smør er også neolitisk
Nogenlunde samtidig med at man begyndte at plukke oliven begyndte man at holde får og geder i Mesopotamien og der blev smør et af de produkter der hurtigt blev fremstillet af mælken - for alm mælk holder ikke særlig godt i varmen. Nogle tusinde år senere, blev smør fra køer en del af kosten. I middelhavsområdet blev smør aldrig et vigtigt fedtstof, nok fordi det trods alt holder bedre i et mere kølig klima - men man satte bestemt pris på det. Plinius den Ældre kaldte smør for "The most delicate of food among barbarous nations" 
I Skandinavien - særligt Danmark opstod der ganske tidligt, omkring 1100 og frem, en regulær smørhandel. Så argumentet mod smør og for olievnolie/kokosolie er lidt hysterisk.

Desserten blev panna cotta med græsk yoghurt og granatæble.
Grundopskriften er her, den blev tvistet så jeg kun brugte 1,5 dl piskefløde 
og piskede 1 dl græsk 10 % / drænet yoghurt i da den var kølet lidt af. 
Serveret med granatæble sirup;
1/2 granatæble som saft - kogt ind med lidt sukrin eller sukker
og resten af granatæble " frøene" fordelt.
Smuk mad en grå aften.




29. september 2011

Primal teen -om at leve i en indoktrinerende verden...

Sidste år skrev jeg to indlæg om mit store tøsebarn og hendes kost
- de kan ses her og her 
Hvad der sket på det år ?
Ja efter en rigtig led omgang kysseyge i november -hvor hun, da hun var syg  virkelig syg, kom hun så rekord hurtigt!! - hvilke faktisk også var nødvendigt i et gymnasiesystem hvor der IKKE var den store forståelse for sygdom og fravær.
Desværre havde hun i resten af vinteren flere tilbagefald hvor hun pludselig sov 20 ud af 24 timer og så var ok igen. Men alle læger sagde at hendes grundform måtte ha været fantastisk god :)
Hun følger stadig ikke de 8 kostråd og det giver ind i mellem rigtig meget bøvl når man f. eks skal skrive AT opgave i idræt og biologi...og har forstokkede biologilærere!!!
 - men hun forsøger at balancere; Skriver et men gør noget andet.
Men det gør mig faktisk enormt ked af det, at man selv på 2 g niv ikke kan stille sig kritisk til officiel kost og idræt politik, uden at det går ud over karakterer .
E er kommet i lang bedre form nu- jeg er ret overbevist om at hendes bmi er gået lidt op (godt) pga flere muskler og hendes fedtprocent ned. Hun prøver trods et aktivt program at få spillet volley og løbe lidt. Vi har også i sommerens løb gået en del ture sammen.
Det var hyggeligt og godt, også for vores lille familie. Nu hvor det er ret mørkt tidligt skal vi ha passet det ind i vores hverdag på et nyt tidspunkt...
Hun er stadig primært æggespisende om morgenen (og det er klart blevet nemmere og billigere efter en ny flok høns er flyttet ind ;) ) Hun har overstået en af hendes forbier BACON - det er blevet et hit ;) lidt sjovt efter årevis had til det. Men godt bacon er jo ikke at kimse af...
Frokosten sørger hun selv for- ind i mellem er der langtidshævet speltbrød eller lidt pasta i den- men det styrer hun selv. Ellers er det stadig kylling, kalkun -okse mv samt grønt hun har med.
Eftermiddagsmåltider
tjah ikke altid noget - men nødder, frugt og hjemmelavet nøddesmør.
Igår lavede jeg dog nogle kokos scones som skal leges lidt mer med.
Inspireret af Monique som laver sin i microovn og med affedtet kokosmel og smør.
Jeg lavede en version med alm kokosmel kørt i kaffekværnen og erstattede smøret med lidt creme fraise da vores mel er mere fedt...

1,5 dl kokosmel kørt til mel.
o,5 dl hørfrø kørt til mel
2 æg ( små)
1 stor spk creme fraise 38
et nip salt.

alt blandes - dejen skal være ret fast.
del i 4
og form med hånd som små scones ca 1 cm tykke.
Steg langsomt på en tør pande til lysebrune og køl af.
De smager ret meget af kokos, men er ikke dumme med lidt ost eller nødde/nutellamør  som E puttede på.
1styk er rigeligt :) da de er ret energi holdige 160 kcal, 4 gram protein, 3 gram kulhydrat, 2 gram fibre= 1 netcarb, 14 gram fedt.
Jeg kunne godt forestille mig at man også kan lave det med mandelmel.

Aftensmaden er mere og mere LCHF
- dels gider jeg ikke at lave ris, pasta mv til hende- dels synes jeg det må være nok med det gryn der ryger ned i byem og til frokost.
Jeg er ikke i tvivl om at hun stadig spiser masser af ting, jeg ikke synes om og at der som alle teens også er mere øl og cider - men hun virker som om hun har fået en mere balanceret tilgang til det.
Hun er ikke 100 % mælkefri - men det meste af hendes mælkk kommer fra smør og ost samt lidt fløde og det er helt ok med mig.
Så hvis jeg så bare kunne få hende mere ud i solen og sove uden elektronik på et fornuftigt tidspunkt var hun bestemt på vej til at være en ret primal teen :)






28. august 2011

Billig kokosmælk og mel

I USA bruger mange af palæo og low carb bloggerne coconut flour
- men det er ikke det vi kender som kokosmel i DK
- men restproduktet fra kokosolie/mælkproduktion.
Så hvis man erstatter det amerikanske kokosmel med fint kværnet dansk kokosmel, får man ofte en mere fed opskrift (det kan jo godt være dejligt ;)
-men også ofte noget der ikke hænger helt så godt sammen.
Det amerikanske er dyrt og lidt bøvlet at få i DK- men man kan godt 
Men så så jeg mommypotamus lave kokosmælk og pludselig havde jeg en 2 i en løsning der kan fungere i Danmark.
Du skal bruge
en pose øko kokosmel ( 200 gram)
Puttes i en blender eller foodprocessor
med 600 ml kogende eller varmt vand
kør lidt og lad det stå en halv times tid.
Så kører du det igen.
Så skal du bruge en fin sigte
-en skål eller bred kande og rene hænder.
Hæld først alt det flydende igennem sien.
Så tager du håndfulde af det våde kokosmos og presser hen over sien
der kommer rigtig meget ud.
Den " tørre" kokos fordeles på en bageplade med rent papir.
Kokosmelet tørrer du nu i en ovnen på 100 grader- det tager nogle timer.
Bagefter kører du det i en ren kaffekværn = du har du et affedtet fint pulver som kan bruges til at bage med.
Når du er færdig bør du have ca 500 ml kokosmælk.
Denne mælk er lidt tyndere/mindre fed end den du køber
- men den er rigtig fin i smoothies, når man laver kefir, i kakaomælk -hvis du koger risengrød ( :-) )
- og også som drikke mælk- hvis du kan lever med at der er kokosfedt klumper i.
Jeg synes ikke den er fed nok til indiske karryer eller som erstatning for piskefløde
- men det løser sig ved at den står lidt for så skiller den i et tyndt lag og et fedt lag.
Fordelen;
Det er billig, tager ingen tid- du undgår guargummi som er en stabilisator, en del ikke kan tåle- og så undgår du også BPA som er i dåserne.

200 gram øko kokosmel koster 12-13 kr ( änglamarks er ofte på tilbud)
400 dåse øko kokosmælk 18-22 kr...
så selv om min kokosmælk er mere som light versionen er der helt klart penge at spare :)
Mandel eller andre nødde"mælke"
Samme version kan sagtens bruges til mandelmælk.
Forholdene i mellem mandler og vand er dog lidt anderledes -og mandlerne bør også sættes i blød. Normalt har jeg bare frosset det bløde mandel pulp
- men sidste gang tørrede jeg det og kværnede det til mandelmel uden fedt :)

Beklager ingen billeder- da kamera i mobil er død......