Sidste år skrev jeg to indlæg om mit store tøsebarn og hendes kost
- de kan ses her og her
Hvad der sket på det år ?
Ja efter en rigtig led omgang kysseyge i november -hvor hun, da hun var syg virkelig syg, kom hun så rekord hurtigt!! - hvilke faktisk også var nødvendigt i et gymnasiesystem hvor der IKKE var den store forståelse for sygdom og fravær.
Desværre havde hun i resten af vinteren flere tilbagefald hvor hun pludselig sov 20 ud af 24 timer og så var ok igen. Men alle læger sagde at hendes grundform måtte ha været fantastisk god :)
Hun følger stadig ikke de 8 kostråd og det giver ind i mellem rigtig meget bøvl når man f. eks skal skrive AT opgave i idræt og biologi...og har forstokkede biologilærere!!!
- men hun forsøger at balancere; Skriver et men gør noget andet.
Men det gør mig faktisk enormt ked af det, at man selv på 2 g niv ikke kan stille sig kritisk til officiel kost og idræt politik, uden at det går ud over karakterer .
E er kommet i lang bedre form nu- jeg er ret overbevist om at hendes bmi er gået lidt op (godt) pga flere muskler og hendes fedtprocent ned. Hun prøver trods et aktivt program at få spillet volley og løbe lidt. Vi har også i sommerens løb gået en del ture sammen.
Det var hyggeligt og godt, også for vores lille familie. Nu hvor det er ret mørkt tidligt skal vi ha passet det ind i vores hverdag på et nyt tidspunkt...
Hun er stadig primært æggespisende om morgenen (og det er klart blevet nemmere og billigere efter en ny flok høns er flyttet ind ;) ) Hun har overstået en af hendes forbier BACON - det er blevet et hit ;) lidt sjovt efter årevis had til det. Men godt bacon er jo ikke at kimse af...
Frokosten sørger hun selv for- ind i mellem er der langtidshævet speltbrød eller lidt pasta i den- men det styrer hun selv. Ellers er det stadig kylling, kalkun -okse mv samt grønt hun har med.
Eftermiddagsmåltider
tjah ikke altid noget - men nødder, frugt og hjemmelavet nøddesmør.
Igår lavede jeg dog nogle kokos scones som skal leges lidt mer med.
Inspireret af Monique som laver sin i microovn og med affedtet kokosmel og smør.
Jeg lavede en version med alm kokosmel kørt i kaffekværnen og erstattede smøret med lidt creme fraise da vores mel er mere fedt...
1,5 dl kokosmel kørt til mel.
o,5 dl hørfrø kørt til mel
2 æg ( små)
1 stor spk creme fraise 38
et nip salt.
alt blandes - dejen skal være ret fast.
del i 4
og form med hånd som små scones ca 1 cm tykke.
Steg langsomt på en tør pande til lysebrune og køl af.
De smager ret meget af kokos, men er ikke dumme med lidt ost eller nødde/nutellamør som E puttede på.
1styk er rigeligt :) da de er ret energi holdige 160 kcal, 4 gram protein, 3 gram kulhydrat, 2 gram fibre= 1 netcarb, 14 gram fedt.
Jeg kunne godt forestille mig at man også kan lave det med mandelmel.
Aftensmaden er mere og mere LCHF
- dels gider jeg ikke at lave ris, pasta mv til hende- dels synes jeg det må være nok med det gryn der ryger ned i byem og til frokost.
Jeg er ikke i tvivl om at hun stadig spiser masser af ting, jeg ikke synes om og at der som alle teens også er mere øl og cider - men hun virker som om hun har fået en mere balanceret tilgang til det.
Hun er ikke 100 % mælkefri - men det meste af hendes mælkk kommer fra smør og ost samt lidt fløde og det er helt ok med mig.
Så hvis jeg så bare kunne få hende mere ud i solen og sove uden elektronik på et fornuftigt tidspunkt var hun bestemt på vej til at være en ret primal teen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar