31. december 2013

2014 og kan man egentlig blive træt af chokolade ?

nej vel ;)
eller jo faktisk har jeg nået et mætningspunkt....
Men flot blev de der små 5 kg vi støbte og rullede.


Julen har ikke ved en skid low carb og det er ok
- jeg har det ok med det. Jeg har drukket riiigeligt, spist lidt rugbrød og alt for mange småkager bagt på spelt...
men jeg er sluppet næsten uden mavebøvl...
Men det sjove er faktisk at denne laden stå til og bare nyde- gør at jeg har vildt meget lyst til at vende tilbage til en mere ren tilgang; spise mere grønt, kød og fedt
Det sidste år har været 2 skridt frem og 3 tilbage kostmæssigt.
Jeg tror aldrig at jeg har været så presset økonomisk og det sætter sine begrænsninger i mine kostvalg - nogle gange er det bare nemmere/billigere at lave en bønnesuppe og en skive grovbrød -også selvom man ved at det ikke er det bedste for MIN krop.
Nu er bønnesuppe ikke det værste sådan rent ernæringsmæssigt - men når pengene er små, så spiser jeg mere stivelse hvilket igen gør at jeg bliver mere sulten og især mere lækkersulten = fedtet bare sætter sig dumme steder...

Så mens jeg nyder en kop te i en af mine julegaver
Sådan et  dejligt Höganæs 50 cl krus som holder varmen godt og gør mig så glad hver gang jeg bruger dem- så sidder jeg og genlæser de sidste mange års blogindlæg
- det er faktisk sjovt at få inspiration af sig selv ...

Jeg synes 2013 var lidt af et roller coaster år
Jeg oplevede en masse næstekærlighed - god karma fra mennesker jeg ikke kender særlig godt, men jeg synes ikke at mit liv rykkede sig?
- jeg var stadig alene, tyk og fattig...
Der var ikke ret meget balance over året
Enten arbejdede jeg alt for hårdt - med noget der faktisk ikke gør mig glad eller føles rigtigt:(
eller også var jeg arbejdsløs og tullede rundt i haven og var fattig som en kirkerotte.
Men det sjove er at idag, her på årets sidste dag ville jeg ikke ha undværet de der hårde måneder med arbejdsløshed.
De har lagt spiren til noget nyt- jeg fik tænkt mig om og lyttet til mig selv - blev voksen i en alder af 41.
Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får det jeg faktisk gerne vil ha :)

Godt  NYTår

og jeg lover at jeg nok skal blogge lidt mere :)



14. december 2013

Ryger fornuften ud når jule stressen sænker sig ?

Ja jeg tænker ikke så meget på mængden af æbleskiver og pebernødder man sådan ubemærket får kværnet i løbet af december - men mere den kvalitet vi putter i kurven i december.
Det er i hvertfald det billede der tegner sig når jeg - sådan en alt for tidlig- lørdag morgen har siddet og kigget på tilbudsavisernes tilbud her ugen op til jul.
Det er skodmad, skodslik, skodchips mv som er på hovedparten af siderne....
Bilka tager dog lige prisen men stolt at reklamere for at de VIL være billigst med BURæg
- 9 kr for 10 æg...
Det ser så uskyldigt ud ....
Men realiteteten er en høne der ser sådan ud
Lånt fra Signe Wenneberg
Mine høns som vælter rundt i haven 8 styks på 900 m2 parcelhushave i regn og slud,
ser til sammenligning sådan ud  (og er ret ligeglad med et styks hønseglad jagthund ;)

Er mine æg så dyre ?
Nej de koster ca 1 kr pr styk og de er fodret delvist økologisk og 100 % sojafrit.

Jeg får kvalme af at al den sunde fornuft ryger ud af hovedet i december.
Hvorfor er det svinekød af værste skuffe, ænder som haft et horribelt liv, buræg, skod-slik mv der er slagtilbuddene ?
Hvor er kvaliteten til højtiden ?
Hvor er økologien??
Hver danske bruger i gennemsnit små 2000 kr på økologi hvert år - fra spæd til olding ..
Da der stadig er en del der aldrig putter økologi i kurven - er der os andre der plejer at bruge langt mere. Jeg er nok nærmere på de 12-15000 for 2 personer uden mine hjemmeavlet øko grøntsager og frugt som nok repræsentere en værdi på små 10000-12000.

Skal vi slet ikke mindes om / tilbydes kvalitet op til jul ? Lidt men lækkert og kvalitet?
Jeg har f.eks ikke set en eneste reklame med øko piskefløde, øko flæskesteg mv
- så jeg går ud fra at reklamefolkene har styr på at til jul køber folk de mærker de kender fra de sidste 10- 30 års jul ? uanset kvalitet og miljøvenlighed?

Jeg har selv lavet nogle aktive tilvalg- ja NU er jeg røv hellig ;)
Vores kalkun er lokalt opdrættet på friland -den koster en del mere en alm kalkun men den har haft et helt andet liv og død -og den smager også langt mere interessant.
Vores laks eller mere korrekt ørred er fanget lokalt og vi hjemme -"graver" den selv.
Vores frilands skinke er hjemmerøget lokalt i Superbedst-som desværre ikke havde nået at lave frilandsbacon.
Vores bacon som ikke er købt endnu er enten fra friland eller øko-til jul orker jeg ikke skodbacon hverken smagsmæssigt eller moralsk.
Mayo laver vi selv med egne æg mv.
Chokoladen laver vi selv - vi kom til at købe riiiiiigtig mange kg dejlig chokolade fra Tyskland - den er godt nok ikke øko eller fairtrade- hvilke plejer at være et vigtigt for mig- men det er extrem høj kvalitet.
Enorme mængder valnødder samlede vi op i efteråret.
Grøntsagerne til juledagene er næsten alle sammen hjemmedyrket øko- der er dog købt en øko citrus kasse hos Årstiderne.
Brød, småkager og kiks bager vi selv -også øko - godt jeg har pensioneret mor og datter der kun arbejder deltids ;)
Der er råd til skøn vin og jeg sidder med en god smag i munden- både kvalitetmæssigt og smagsmæssigt.
Ja jeg har købt lidt kartoffelchips som ikke er øko og der ryger nok snaps mv som ikke er øko.Men her har jeg heller ikke dyrs velbefinden på samvittigheden.
Jeg er sikker på at hardcore øko speltfamilierne køber masser af økologi -også i december - men alle de her mere gennemsnitlige familier som plejer at smide basisvarene i økoversion ned i kurven
- de opfordres/lokkes ikke til at tænke miljø eller dyrevelfærdsmæssigt i årets juletilbud.

Næste år til jul ønsker jeg mig at man slet ikke må sælge buræg (som en start)
JA jeg har høje forventninger til den nye fødevare"medister" -han har i hvertfald (privat) de rigtige holdninger, men om han bliver tromlet ned af dansk landbrugs lobbyister er en anden sag.

Og hvis du stadig er i tvivl om hvad du skal købe af kød, æg mv;
Indkøbsguide

Hvad med jer - er der noget totalt anti økologisk I BARE MÅ HA -her til jul eller er det også kvalitet og omtanke her til jul ?

Ps jeg har det godt- bare stresset- alt for slemt job- skal vi sige jeg glæde mig til julefri -og til job slutter igen.




23. november 2013

Jeg er hverken død eller borte

Men jeg stresser rundt med en uendelig lang tjek-liste før vinteren..
Faktisk havde jeg sindsygt travlt  
OGSÅ før slutningen af den her uge;
Jeg var i gang med at plante en vens  have til med buske og træer.
Jeg manglede at sørge for brænde til vinteren- jeps altid for sent på den.
Jeg havde ikke ryddet op og fået lavet opbevaringsrum til vores grøntsager 
og ja de fleste rodfrugter og bladselleri stod stadig jorden... godt at nattefrosten ikke har været forbi..
og der manglede at blive kørt kompost og gødning på grøntsagsbedene
og så er der de uendelig projekter inde og ude 
samt snavsetøjet og jobansøgningerne ....

og så  kom der et opkald med et tilbud om et 2 måneders vikariat med snart nu på mandag 
Så blev der endnu mere travlt i det lille hjem... 
finde en bus/togplan- jeps det kan godt lade sig gøre men HURRA for 2 timers transport hver vej...NOT
Få fat i en straffeattest inden politiet går på weekend...
Smidt vasketøj i min mors vaskemaskine- jeg er stadig for fattig til en vaskemaskine...
Lavet brænde en halv dag 
og i morgen få plantet det sidste
-må nok også finde støvsugeren så jeg kan se gulvet igen..
Købt ind så der rent faktisk er mad man kan tage med... det bliver den største ændring;
Skal ha lært at lave high fat transportable morgen mad (en halv pakke smør dur nok ikke ;) ) 
da jeg skal afsted kl 5.40 og orker ikke at stå tidligere op end 5......
og lavet madplan...
og ja overvejet hvad jeg overhovedet skal undervise i...

Så selv om der ligger 2 halvskrevne blog indlæg så skal jeg liiige lande lidt på gulvet først...
jeg skal også lære at gå tidligt i seng.....for kl 5 er uhyggeligt tidligt når man de sidste 7 måneder er stået op kl. 8...

31. oktober 2013

Novembers grønne sager

I morgen er det november - vi kan ikke mere drømme os til en lun Indian summer-stormsæsonen er igang og maden skifter spor- det er udpræget efterårs/vintermad men ikke julemad - endnu:)
En af de vigtigste faktorer i REAL FOODS er at spise sæsonbetonet
-  desværre er det et aspekt som vi har glemt i vores overflodssamfund og som faktisk også kan være svært at overholde da butikkerne lokker. 

De lokker med jordbær i december, med asparges hele året - med rodpersille og pastinakker i august når det bugner med alt andet ..med kønsløse tomater hele året - selv hos Årstiderne.com - smider de de uinteressante orangerøde kugler i kasserne selvom tomater faktisk også har en sæson eller kønsløse æbler i højsommeren når vi skulle holde fest med stenfrugt og bær.
Nu er der måneder, feks i april/maj hvor jeg sætter pris på at jeg IKKE kun skal spise danske grøntsager ;) Men resten af året er det godt at skelne til sæson både af hensyn til sæson men også pengepung.
Følgende liste er lavet med støtte i både Årstidernes egen liste, Camilla Plums liste i Ællebælle og så min egen erfaring fra haven. 

Nu vil du sikkert sige men broccoli er da i butikkerne hele året - jeps men det er ikke i sæson/ det er næsten altid supersprøjtet spansk...etc etc..
Hvis du vil optimere din opbevaring af grøntsager så kig her sidst i indlæg

Vi starter med alt det som det er sidste frist at spise, i en periode ;
SIDSTE FRIST

Auberginer
Bladbeder
Broccoli - I år er efteråret lunt  -så dansk eller tysk brocoli er stadig her. 
Spidskål
Courgetter
Røde pebre
forårsløg
radisser
salat
Fennikel
Cherrytomater er som regel stadig gode i november - I drivhuset har jeg klaser der sidder og langsomt modner -mens de store tomater slet ikke kan få sødme nok.
Først i marts bliver tomater interessante igen :(
Hasselnødder
Middeltidlige pærer- der findes pæresorter som holde hen forbi jul- men de fleste sorter er allerbedst i oktober og november.

HØJSÆSON
Bladselleri - alt efter hvornår frosten kommer så kan man være heldig også at spise god bladselleri i december
Glaskål
Græskar 
Gulerødder- kan spises hele vinteren - men de smager sprødest nu-så nyd dem.
Hokkaido og andre vinter squash som vi ofte kalde græskar selv om de ikke er det - kan holde langt hen på vinteren- men de er absolut bedst nu.
Kastanier
Knoldselleri - har lang sæson men er absolut lækkrest i november/december
Kvæder
Rucola
Rødbeder -igen bedst nu - efter jul er det lidt mere "pligt"spisning selv om de holder fint.
Savoykål - nogle sorter holder fint til frosten. Jeg dyrker en sort der hedder January King som tåler pænt med frost.
Æbler - jamen æbler er da i sæson hele året ?  ak nej - rigtig mange danske æbler er bedst før jul. Efter jul er det gammeldags sorter som smager bedst. Resten af året er det gamle æbler på lager :( eller fra den anden halvdel af jorden.

KUN LIGE STARTET
* har lang sæson så slap bare lidt af - du skal nok nå at blive træt af dem ;)
Grønkål - Italiensk palmekål er dog bedst før frosten.
Hvidkål
Jordskokker -husk at grave op hvis det ser ud til langvarig frost 
Julesalat
Løg - smager faktisk bedst når de er friske -men de er jo gode til langt hen på foråret
Pastinak
Peberod 
Persillerødder
Porre (vinter) hvis I stadig har sommer/efterårsporre - så skynd jer at spis dem -de er længere og mildere men tåler ikke frost- vinterporre er mere intense i smag og korte og tykke.
Rosenkål - smager mere mildt efter frost - så kan mange godt lide dem især hvis de ikke er kogt i smadder
Rødkål - vent med rødkål a la jul men i salatskålen er de skønne
Skorzonerødder
Mandarin
Appelsin  

TIPS TIL AT FÅ BRUGT DET GRØNNE

Butternut/valnødde/oste gratin
Butternut/hokkaido er alle meget børnevenlige som mos/enten med eller uden kartoffel -som suppe gerne med et skud gode krydderier og en god fond enten kylling eller f.eks muslinge/fiske
Alternative salater;
Bagte rødbede og feta salat
Gulerod, avocado og appelsin salat
Æble, jordskok og hasselnød salat
alle 3 fra salat om vinteren 
Rødbeder er meget lækre som "flødestuvet" i ovnen, med oregano/hvidløg og så drysset med fetaost - giver en mild skrig barbielyserød sag som smager godt med kød eller fisk.
Alle rodfrugter har godt af krydderier og syre - enten i form af pesto til eller med citronmayo- så smager de også godt kolde i salat næste dag-så lav rigeligt.
Ud fra et LCHF synspunkt er alle rodfrugter ikke ens- kig forbi her og vurder om du spiser alle - eller spare på nogle -ja jeg spiser alle men i moderate mængder men jeg er heller ikke hardcore.
Tips til knoldselleri - også børne og mistroisk mand-egnet  ;) 
Bagte kastanier med seriøse mængder smør, havsalt og rødvin er skøn "voksen"mad en rå aften. Kastanier har faktisk en række fordele- de har et lavt indhold af fytin, af flerumættet fedt og oxalater -så de er fine at spise som supplement- men kan også lave syndige desserter med usødet kastaniemos,  blandet med mørk chokolade og toppet med piskefløde
Ristede kastanier passer godt til fedt kød som andebryster og svinekød. De er ikke udpræget LCHF -men en smule er altid fint ;)
Savoykål
kan godt være lidt barsk råt og for meget rå kål er heller ikke optimalt
men som Dolmere :)
Fine asiatiske med ingefær og hvidløg.
Rør en fars (fjerkræ eller gris) med lidt soja og asiatiske krydderier (chil, ingefær,hvidløg, koriander mv)  
form små aflange pølser som du forsteger lidt til de hænger sammen.
Put ind i kålbladet hvor du har fjernet den hårde del og fold op som en forårsrulle. 
Læg i et fad med lidt fortyndet æblemost, eller bedre endnu hvidvin  amt lidt soja
 og put folie over
- steg ca 30 min ved 175 grader. 
Sigt skyen og kog ind og smag til -.og hæld over dolmerne.
Man kan også lave en fars af kalv eller lam med græsk kryddering og så hælde en god tomatsovs over  evt lidt ost.
Ellers fungere fintsnittet savoykål godt som alternativ til pasta.  Steg det blidt i smør eller hæld kogende vand over. 
F eks er både kødsovs og carbonara sovsen( æggeblommer, fløde, bacon og parmasanost) godt :)

Tak for forslag til blogindlæg- jeg håber at få skrevet lidt i den næste måneds tid
- hvis den gamle computer ellers vil samarbejde, jeg ikke får frost i hænderne på mit alt for kolde kontor- eller jeg drukner i brændestabling og jobansøgninger :)













22. oktober 2013

5 års bloggerier ;)

Det er ikke til at fatte at idag for 5 år siden skrev jeg første blogindlæg 

Hvorfor en blog om LCHF?

Verden var en anden - kugleskøre kernesunde famile var hotte eller latterlige
- LCHF OG Palæo/primal  var på ingen måde i medierne- der var ikke ret mange danske blogs som var for fedt og mindre kulhydrater. Jeg skrev mest fordi jeg havde brug for at holde mig selv på sporet.
Det er sjovt at gå ned af memorielane- jeg har faktisk glemt meget af det, jeg har skrevet igennem tiderne ;) 
Så  her er lidt nedslag i oktober måneds bloggerier i løbet af de sidste 5 år.
Min LCHF indkøbsseddel    fra 2008 holder faktisk fint nok :)

2009 bragte indlæg om sukkerfri uge :) se bare her og de efterfølgende - jeg var kun moderat LCHF på det tidspunkt- jeg overlevede seriøse mængder chokolade og kage på arbejdet..
Og så dette indlæg som jeg stadig synes er tankevækkende.
Spis fedt (mættet fedt) til dine grøntsager  
Hvor konklusionen var daglig indtag af frugt og grønt var forbundet med mindre risiko for hjertekarsygdomme NÅR det var kombineret med et højt indtag af mælkefedt, men IKKE når personen spiste frugt og grønt og fedtfattige mælkeprodukter. Om man valgte fuldkornsprodukter og fisk 2 x ugenligt havde ingen indflydelse på resultatet.


2010 handlede blandt andet om min teenager som havde lagt krop til en moderat lowcarb- men i den grad high fat kostplan siden hun var helt ung :) Up date på min teen 
jeg kan fortælle at hun stadig er smuk, klog og sund og slank her 3 år senere.
Der var også en update på mig selv og min verden 2 år og lidt status
- da den bestod af et hårdt program med alt for meget kaffe, chokolade og mangel på søvn i hjemmeplejen


2011 var åbenbart et aktivt år - og jeg skrev stadig om alt muligt ;)
Om brugen af knoldselleri ;
Knoldselleri con amore
Om genbrug af mad/stop spild af mad;
Genbrug af mad og indlæg
Uffe Ravnskovs gode indlæg;
Fedt er fedt - Kronik i Tante B
og om smør i maden/palæokøkkenet;
Lørdag i køkkenet og lidt tanker om smør i kosten.

2012 skrev jeg åbenbart OGSÅ om soy4you og andre erstatningsprodukter 
- heldigvis er jeg stadig enig med mig selv :)
Jeg eksperimenterede med at lade være med at spise nødder  i en hel uge :)
En uge uden nødder !
Jeg skrev om hvordan man overlever den lange vinter -same procedure this year - det virkede nemlig;)
At overleve efteråret
og jeg skrev et lidt bidsk indlæg om Palæo og medie-cirkuset i anledning af min 4 års bloggerier 
4 år 

I år kunne jeg så nok ha skrevet et indlæg om medie-cirkuset om LCHF 
- men det lader jeg være med da jeg langt hellere vil lave noget RIGTIGT mad -og kigge til min cider med vildgær, denne skønne lune oktober dag

Man må forøvrigt gerne ønske sig indlæg - så skal jeg se om ånden kommer over mig :)
Sidste år skrev jeg på opfordring fra Madbanditten om vegetar på LCHF
På skrivebordet er pt 2 indlæg ønsket af læsere
- det ene kommet til at handle om november måneds grøntsager- hvad er i sæson? - og hvordan kan man bruge dem :)
Det andet et forsøg på at skematisk at skelne i mellem
LCHF(striks og liberal) Palæo(primal og real foods 
- hvad spiser- man hvor ?

20. oktober 2013

Mon 236 hvidløg er nok ?

Så blev det efterårsferie og hvidløgene skulle i jorden. Det er 12 år jeg dyrker hvidløg -først havde jeg kun lidt af den hårdnakkede type Allium sativum var. ophioscorodon også kaldet slangehvidløg- toppen kan ikke flettes, men klippes af. Dem jeg har er af typen Estisk Rød - er dog købt i Tyskland og af Ungarnsk oprindelse - de har været dyrket i + 25 år af den samme dame.
Jeg købte 10 styks og opformerede, så jeg hvert år har haft ca 50 løg til at spise.
De har store fed der er nemme at pille og de smager ret kraftigt - de er mere hårdføre end de blødnakket og kan KUN vokse i kølige klima - men skulle være mere følsomme overfor opbevaring - dog ikke hos mig- jeg synes de er gode at opbevare og holder til hen på sent forår. Jeg har dem i en løgkrukke i mit kølige/kolde spisekammer.
Sidste efterår satte jeg 5 nye blødnakket sorter ; 4 franske og 1 amerikansk -indkøbt (dyrt men gode ) i Faxe. De kom generelt godt alle sammen, men især den amerikanske trives godt hos mig.
Blødnakket hvidløg Allium sativum var. sativum er den type du ser i butikkerne - de har mange tynde lag skal og kan flettes. Det er den type der typisk vokser i varme lande og de er ikke helt så hårdføre.
De skulle holde bedre end den hårdnakket - så det bliver spændende og jeg har gode hvidløg hen i maj/juni ;)
Her er høsten fra juli
Jorden gøres klar - her er den fræset og luget for flerårigt ukrudt 
- jeg må indrømme at en kold grå oktoberdag der er jeg ikke så hys med renheden -bare det flerårige ukrudt er væk. Det her er det gamle bønne/græskar/majs bed så der er stadig pænt med gødning i. Hvidløg er ikke grådige, men vil gerne ha let og men ikke alt for tør jord. Især i foråret kan det betale sig at vande. Hvis du har tung jord, som er meget våd om vinteren er det bedre at sætte i små urtepotter og så plante ud i april. Men de skal ha en kuldeperiode for at blive store og flotte.
Her har vi god plads, så der er 60 cm mellem rækkerne -ellers kan vi ikke styre det - i en alm have er 25-30 cm mellem rækkerne fint.
Hver fed sættes med mindst 10 cm,  gerne 12-15 cm mellemrum - især de store hårdnakket har godt af god plads. Hvidløgsfeddet dækkes med 3-4 cm jord - jeg har ikke sat så dybt da jeg regner med at topdresse (give dyne på) med noget let omsat kompost. Hvidløg kan godt lide en smule ren træaske, hvis I har kakkelovn og brænder rent træ.

Med mindre I har meget få løg, så lad være med at sætte de små inderfed - vælg de pæneste, sundeste og store fed = det betyder rigtig meget for det voksne løg Sidste år satte jeg revl og krat af de nye løg og det betød at størrelse varierede meget

Farven og formen varierer meget
I år satte vi 236 styks ;)
Følgende blev sat
Germidour, den tidligste sort. Smukke violette hvidløg, lidt uregelmæssig af form med mellemstore fed med en god frisk stærk smag. Var ikke så god hos mig sidste år men vi prøver igen
Thermidrôme, en meget hårdfør sort som giver middeltidlig høst af mellemstore hvidløg med store fed og en krydret smag. Klarede sig ret godt her.Therador, en sydfransk sort som skulle give et stort udbytte af hvide løg med violette striber- men det gjorde den ikke hos mig? Sen høst af mellemstore til store hvidløg med pæne fed og stærk men krydret smag.
Messidrôme, en sydfransk sort med helt hvid skalfarve som giver en sen høst af mellemstore hvidløg store fed. God afrundet og stærk smag. Stort udbytte her.
Vigor, en højtydende sort af amerikansk oprindelse. Kan være lidt følsom i overvintringsfasen. Giver en sen høst af store hvide lidt kantede hvidløg med lilla anstrøg og store fed med enstrenget stærk smag.
Nok den der klarede sig bedst her.
Alle fra Faxe hvor beskrivelserne også er lånt fra.
Så satte vi lidt spanske økoløg- der er fine og hvide - det er ikke sikkert det lykkedes, sidste år prøvede vi men de frøs i foråret selvom de havde stået fint grønne.
og så satte vi 2 gange Estisk rød ;)
Nogle som min veninde har sået af topløg -jeg synes umiddelbart de virker ens med dem jeg har dyrket alle de her år.
og så er det bare at vente og spærre dem inde så hønsene ikke graver dem op og alt går galt mht sorter. HUSK at markere HVAD der er hvad!
- sidste år havde jeg skrevet på hvide skilte med blyant som jeg gør om sommeren = efter en lang vinter kunne INTET læses, så i år bliver der skrevet med permanent tuds OG tegnet haveplan ;)
HVORFOR så mange ?
Først og fremmest er hvidløg nok den grøntsag det kan betale sig BEDST at dyrke selv, rent økonomisk - sådan nogle bittesmå spanske øko hvidløg er dyre :(
Men jeg dyrker jo have til 2,5 familie - og jeg har bemærket at hvidløg virkelig er det som folk rigtig gerne vil ha, når de kommer på besøg. En ældre mand blev helt trist over at jeg kun ville sælge ham 20 små - men jeg skulle jo både ha nok til at spise de næste 10 måneder, og til at sætte :)
Så ved at sætte så mange, håber jeg at jeg kan sælge lidt til naboer og venner, uden at jeg skal censurere hvem der får :)Hos mig passer et hvidløg pr uge sådan rimelig godt - de hårdnakket har 6-8 store fed, mens de blødnakket har mange små fed - nogle gange laver man jo mad med enorme mængder hvidløg
f.eks hvidløgscreme til kød eller grillet grøntsager.
Kog en masse hvidløg i fløde med rosmarin til de er bløde
- blend og smag til med salt og peber :)

13. oktober 2013

Soy -not 4 me

I øjeblikket køre der en massiv kampagne fra det danske firma soy4you
- efter en stille start i de veganske kredse sidste år, hvor blandt andet Klidmoster skrev om det - er det nu nået til HR og FRU Danmark i blandt andet Rema 1000 og divs reklamer.
Selve produktet vil jeg som sådan ikke skrive om 
- jeg har ikke smagt det og har heller ikke tænkt mig at smage det. 
Da jeg i det forrige århundrede var semi-vegetar smagte jeg den slags produkter og det gjorde intet godt for mine smagsløg eller sundhed. 
Alt fra USA kommer jo med nogle års forsinkelse, det handler både om low fat/light produkter og nu også sojaprodukter.
Desværre er soja bare ikke sådan et produkt der er uproblematisk at indtage i større mængder.
Men markedsføringen er i den grad lysegrønt ;) formår rigtigt at trykke på den dårlige samvittighed i forhold til miljø, klima og fedt.....

" 100% vegetabilsk· Proteinrigt· Fiberrigt· Fedtfattigt· Kolesterolfri· Gluten fri

"Det unikke ved sojabønnen er, at den er den afgrøde, som er allerbedst til at frembringe proteiner globalt set. Vi har udviklet en metode, som gør, at proteinprocenten er oppe på 65 i Soy4you, og proteinerne indeholder alle de essentielle aminosyrer. Samtidig har vi forarbejdet sojaen, så man kan optage 98 procent af proteinerne. Fra en almindelig kogt bønne, kan man kun optage 27 procent, siger Poul Agger.
Poul Agger stod blandt andet bag plante"juice" producenten Naturli..

Men hvordan man får en grøn bønne til at blive til en tør lys terning som med de rette krydderier kan snyde (nogle) til at tro at det er kød ? 
det fortæller man intet om !
Det kan kun dreje sig om et højst forarbejdet produkt...

Problemet er bare at sojaprodukter er tveægget sværd
Lidt kan måske være gavnligt i traditionel form feks som natto, miso, tempeh og fermenteret sojasovs
- større mængder af moderne soja produkter har en lang række problemer og høre ikke hjemme i en sund kost hverken til voksne- men især IKKE til børn.

Allergi
Først og fremmest er det højallergent (blandt de 9 mest allergene fødevarer)
- en voldsom stigning som blandt andet skyldes at man i USA har tilladt og opfordret til brugen af soja modermælkserstatning. Især blandt de sorte amerikanere er forekomsten høj da de ofte er laktose intolerante og de har fået tilskud til modermælkserstatning frem for at fremme amning.

Hormonforstyrrende
Smækfyldt af isoflavoner; 2 kopper sojamælk svarer til en p-pille og grænseværdien for et mindre barn er endnu mere grelle. F.eks. svarer et dagligt forbrug af modermælkserstatning at babyen fik 4-5 p-piller kilde I USA ses en voldsom stigning af ganske unge piger  på 6-7 år der går i puberteten - der er peget på flere årsager, blandt andet kemi i vores hverdag men også den udbredte brug af soja i amerikanernes kost er under stærk mistanke.kilde
Asiatere bruger forøvrigt meget små mængder soja og primært soja i fermenteret form.kilde
Soja er også koblet til ufrugtbarhed og kræft.

Fytinsyre
Soja er svært at fordøje og indeholder fytinsyre som blokerer optagelsen af mineraler såsom kalk, zink, jern og magneium. F.eks optager du kun ca 10 % af magnesium i en gang tofu. Derfor bør man også undgå de fleste sojaprodukter

'kilde

GMO
(soy4you siger at de ikke er GMO men de er heller ikke øko ! "Vores sojabønner er fra Frankrig og Canada og er 100% GMO frie." ) 
og stærkt sprøjtet
Rigtig meget af vores soja får vi fra landbrug i Sydamerika hvor der sprøjtes massivt og hvor regnskoven udryddes for at tilfredstille vores behov for soja i Vesten
læs mere her og her

Svært at undgå
Desværre får vi alle sammen i langt mere soja end vi tror:
Ind-direkte fra
konventionel mælk fra Arla
konventionelt svinekød fra Danish Crown
konventionelle æg fra DANÆG
Økologiske husdyr må ikke få GMO-foder, men der kan godt være soja i andre øko produkter

Direkte fra produkter som
Nudler, babymad, mel og morgenmadsprodukter
Madlavningsolie
Mayonnaise, margarine, saucer, supper og dressinger
Bageriprodukter, færdigmad, salte snacks, kager, slik, is og andre desserter
Kosmetik, rengøringsmidler og industrielle produkter
Pulverkaffe, pulversuppe, mælkepulver
Margarine, minarine, mayonnaise o.l.
Is, desserter og slik
Kakao- og chokoladevarer
Brød og kager
Salater
kilde
Du ikke altid se det bag på varen - men det drejer sig om olier, protein/sojaskrå og sojalecitin

Hvis man nu gerne vil spare på kødet så vil jeg stærkt opfordre at man spiser REAL FOODS 
- mad som din tipoldemor ville kunne genkende ikke indtørret stærkt forarbejdet sojaprotein.
F eks LCHF som vegetar eller koger en god suppe på knogler  spiser lidt mere fisk
Hvis du ikke tåler mælk så hæld lidt kokosfedt i kaffen eller brug små mængder nødde og kokosmælk.
Lav dem selv det er billigt , nemt og sundere end dem du køber








7. oktober 2013

I oktober er alting slut

Nogengange så kan man her i oktober blive ramt af tungsind og tænke nu er det slut...
men i år hvor det har været relativt tørt og køligt (igår og i dag dog dejligt lunt) er det skønt at gå en tur i den store have for der er ikke kun spiselige ting men også masser af blomster :)
Sommerasters sået i maj- der er plukket utallige buketter

Zinnia med bredbladet persille til venstre

Hjemmesået geoginer/dahlia -sået i april 
og når frosten kommer kan knoldene gemmes frostfrit.
Tomater op af væggen på skuret - mon de alle når at modnes ? 
Heldigvis bor jeg jo et af de steder i DK hvor frosten kommer senest. 
Ellers har jeg allerede frosset en masse glas med tomatsovs.

Lidt uordentligt billede af russisk grønkål fortil og så rosenkål i rød og grøn bagtil
- de blå blomster er selvsået honningurt. 
Bierne er rigtig glade for dem også i oktober så jeg har ikke nænnet at luge dem

Spinat og små pak shoy 
-bemærk ukrudtet har det godt 
men jeg orker ikke at holde meget rent på denne årstid.

De smukkeste bønner - Borlotti

Et af vintersquash/græskar- dette hedder Jarrahdale
- I år havde vi kun 1 plante af den da vi druknede lidt i "græskar" sidste år

Årets høst 
- rigtig mange fine butternuts - nogle af dem er en smule grønne
- men de eftermodner fint i drivhus først og bagefter under en varm kakkelovn. 
Lidt majs som hønsene nok får.

Anna Swartz- blev høstet for 3 ugers tid siden- fantastisk velsmagende lidt a la søde kartofler.
Burde kunne holde til marts hvis vi får eftermodnet nok- den er sindsyg svær at få hul på :) .
Butternuts mv er ikke super LC men primal -og jeg spiser dem med stor fornøjelse.
Lidt af valnødderne 
-Mine forældre har et træ som er ? 80 år -de er enormt flotte og mange i år. 
Mit ca 10 år gamle træ har givet en mindre kurv til gengæld er kvaliteten i top
- enorme flotte nødder. Husk blot at samle nødder MED handsker 
-jeg lever på 5 dagen med garvet brune hænder-

Jeg var så bekymret for, at vi kun havde ca 3 meter sommergulerødder tilbage
 -var bange for at vi allerede NU skulle tage hul på vintergulerøddene 
- men kig bare -aldrig har jeg set så lange og tykke gulerødder
- de er faktisk fine og sprøde trods størrelsen og det er sjovt at lave mad med multifarvede rødder ;)


5. oktober 2013

Chokolade con amore

September bar præg af ALT for lidt chokolade ;)
men lige chokolade i mere moderate mængder er noget jeg altid har - eller forsøger at have på lager.
Efterhånden har jeg fået et fornuftigt forhold til det - jeg kan sagtens ha 3-4 plader liggende uden at spise dem non stop og jeg kan næsten altid også stoppe med 10-20 gram til min kaffe :)

Jeg er godt klar over at REAL foods hardcore folk vil sige at chokolade faktisk ikke er på listen over rigtig real foods- men jeg kender næsten ingen real foods folk som overholder det ;)
Problemet med chokolade er at det indeholder ret meget fytin -som hindrer optagelsen af mineraler mv.
“Raw unfermented cocoa beans and normal cocoa powder are extremely high in phytates. Processed chocolates may also contain phytates. White chocolate and cocoa butter probably does not contain phytates. Ramiel Nagel i Wise Traditions. For folk der er følsome overfor Oxalater er chocolate desværre også bad new. Læs mere her

Chokolade er ikke bare chokolade - smagen varierer extremt meget også selvom det har samme kakao %. Nogle typer er tætte og meget bitre i magen- andre mere afrundende og milde.
Jeg har selv som regel en 70 % og en 81-85 % Jeg er ret vild med Green and blacks som desværre er små peberet I DK-men jeg køber også både nettos Øko Bjørnstad og änglamark fra coop etc.
Jeg forsøger at vælge økologisk eller fairtrade chokolade - ikke så meget fordi jeg er bekymret for kemi i forhold til kakao/chokolade - men mere fordi der foregår et trist chokolade- slaveri hvor børn bliver udnyttet på det grusomste. Den enkleste måde at agere på i forhold til det er at købe produkter med fair trade mærket på. Der er helt sikker andre chokolademærker som ikke er fairtrade som også er ok - det kræver at man selv opsøger firmaerne og spørger ind til produktionen.
Blød og rund chokolade mousse4 små glas

1 spsk kokossukker
1 helt supefrisk æg
100 gram chokolade- 70-81% alt efter hardcore niv
1 dl piskefløde
1/2 dl creme fraise 38
1 lille nip hav eller himalayasalt
et lidt vaniliekorn

Pisk æg og kokossukker- cremet og let
Pisk piskefløde
Smelt chokolade og rør i æggemasse- tilsæt creme fraise og vend forsigtigt flødeskum i.
Creme fraisen giver en let syrlig smag som er meget behagelig.

Chokolade kage med hasselnødder

30-50 gram hasselnødder
125 gram smør
125 gram chokolade 70 %
4 små æg eller 3 XL- ca 160 gram i alt heller lidt for meget end for lidt;)
50 gram kokossukker
evt 30-50 gram rosiner og en sjat rom.

glasur;
2-3 spk fløde
50 gram chokolade 70 %
1 spsk kokossirup eller ahornsirup
1 spsk kokosolie

Start med at lige riste hasselnødderne blidt - hak groft.
Smelt chokolade og smør sammen.
Pisk æggehvider stive
Pisk sukker og blommer cremede og lyse
Vend chokolade/smørblanding i æggeblomme/sukker
Tilsæt hasselnødder og evt rosiner
Vend forsigtig hviderne i.
Put i en mindre form 21 x 21 og bag vd 175 g. ca 20- 30 min- tjek- den skal være hævet og brun men må ikke være tør.
Glasur- smelt alt sammen og hæld over kage.

Kagen er tæt og konfektagtig -nok mere voksenkage end børnekage, men jeg kender da børn der gerne spiser intense tætte kager -det kræver bare den rigtige opdragelse ( læs indoktrinering)

God weekend.












29. september 2013

Septembers stilhed og stormvejr

Farvel september du vil IKKE blive savnet... jeg synes det har været en hård måned med stille solskinsdage og voldsomme følelsesmæssige stormvejr.

Jeg synes stadigvæk jobmarkedet er  fuldstændigt uforklarligt og deprimerende
-hvordan kan man  feks slå en fuldtidsstilling op og så lige fjerne den igen få dage før frist? J
eg mistænker kommunen i at tænke i kr og øre - De har mulighed for at få dækket en del af lønnen i form af rotations eller løntilskudsjobs  og så er det nærliggende at tro at det sker. ..Men hvor føler jeg min ført bag lyset og hvor er jeg TRÆT af at søge jobs..

Jeg har levet på en sten -eller rettere sagt levet så sparsommeligt som nogensinde.
Jeg endte vel med at købe ind for små 500 kr i alt !! og ja det var/er stadig økomælk- men hvor jeg trængte til luksus i form af mandler, chokolade og ost i går ;)

Jeg har lært at lave hakket oksekød på en forfærdelig masse måder
- jeg har spist vildt mange tomater, kartofler og æbler.
Jeg har lært at genbruge selv små mængder rester - smed en rest af en bønnefrikadelle i det hakkede kød og fik faktisk fantastiske kødboller ud af det og kødet blev strakt så det varede lidt længere....
Men nøj hvor jeg satte pris på en gang stegt flæsk i går- jeg kunne næsten ikke rumme mere hakket okse ;)

Heldigvis var der også lyspunkter
En række vidunderlige kvinder som jeg primært kender fra nettet- sendte en masse god karma imod mig og udover økonomisk hjælp (VILDT), fik jeg også en brugt iphone (da jeg tabte min egen telefon i vandtønden i haven -himler lidt det KUNNE jo næsten ikke blive værre vel ;)) en dejlig pakke med lækre ting ( chokolade og god te blandt andet) som jeg ikke har haft råd til længe og uldundertøj så jeg ikke skal fryse.
Jeg er så RØRT over at en flok kvinder tænkte på mig- da mit "glas af dårligdomme " pludselig var fyldt - overfyldt !

Det sjove var at den der gode karma kom væltende få dage efter at min datter og jeg havde byttet værelse og jeg var flyttet op i mit gamle dejlige værelse som jeg ikke har boet i de sidste 7 år- kan ikke lade være med at blive lidt overtroisk -måske skulle jeg alligevel dyrke lidt Feng shui ;)

Og så er der flyttet 4 nye damer ind
sådan nogle der lægger chokolade æg ;)
Men de er også vilde de der Maran damer og slet ikke tamme...
I går nåede de at flyve fra mig ind til naboen (jeg troede at de var stækket -så de ikke kan flyve)
- det var de IKKE. Så efter solnedgang gad de da ihvertfald ikke smutte i seng selvom de hvide damer forlængst sad på pinden...Jeg sov dårligt; tænkte at ræven nok fangede dem og stod tidligt op.
Jeg har brugt en hel søndag på at prøve at fange 2 høns- men måttet til sidst give op og ringe efter forstærkning! Nu er de trygt og godt i hønsegården- men det varer nok lidt INDEN de kommer på friland...

Oktober starter lige om lidt - lad den være lidt mere fuld af ro og balance tak.

21. september 2013

Fedt nok ! :)

En af de største overvindelser, når man skifter dansk normalkost anno 2013 ud med LCHF eller primal, er klart at smide fedtforskrækkelsen væk.
Ikke nok med at det kræver ganske meget psykologisk overvindelse for mange, så skal man også være obs på at det KAN kræve en vis tilvænning fysiologisk  - og også rent praktisk (mere om det senere i dette indlæg)

Jeg tror ikke på at mennesker er ens eller skal spise det samme.
Som udgangspunkt har vi alle sammen en krop der er designet i stenalderen ;)
Men nogle har tilpasset sig moderne tendenser;
Nogle kan sagtens spise fuldkorn eller tørrede bønner uden at få ondt i maven. Nogle kan spise det værste slam mad uden umiddelbare problemer - og nogle kan også spise store mængder mælk.
Men som udgangspunkt var vi designet til en anden kost.
Det er ikke en blåstempling af divs DNA test og kostprogrammer, mere en konstatering af at hvad der virker for mig, virker måske ikke for Madbanditten - hvad der virker for Madbanditten virker måske ikke for Mark Sisson etc etc.
Selv i min egen familie er der stor forskel på vores tilgang til kost (hvis vi vel og mærke lytter efter.)
Min datter har altid haft meget palæo/primal tendenser - selv da hun var helt lille.
Hun satte mest pris på æg, kød og riigeligt smør- hun har altid spist sine grøntsager uden bøvl - men slikkede smørret af brødet og var/er  ikke tiltrukket af sukker eller store mængder frugt. Yoghurt kunne jeg godt stikke skråt op og drikkemælken ligeså...
Selv som spæd spiste hun meget -men forholdsvis sjældent- der gik nemt 4-5 timer uden mad.
Jeg derimod er lidt skabs-vegetar- misforstå mig ikke jeg elsker en RØD bøf,  men jeg er også tiltrukket af lettere kost med mere fisk og fjerkræ -jeg vil gerne ha plads til lidt tørrede bønner -mere frugt - yoghurt og mælkeprodukter. Jeg behøver ikke (psykologisk) kød hver dag - men min krop foretrækker det klart. Jeg har aldrig haft svært ved at spise mere fedt, men jeg har lært at jeg bør vælge mit fedt med omhu - jeg tåler stort set ikke fler-umættede olier, men trives med mættet og enkelt-umættet fedt.

Hvad pokker gør man så, når man gerne vil skrue op for fedtet men har svært ved det både fysiologisk og rent praktisk ?

Først og fremmest skru ikke voldsomt op på kort tid.
Hvis du er vant til en meget mager kost (20-30 E%, så nytter det ikke at du springer ud i en fullblown højfedt procent. Så er det måske bedre bare at skrue lidt op i starten - op til 30- 40%  f. eks.
Nogle vil resten af livet være glade for at spise 40 % fedt - det var der masser af sunde mennesker der gjorde indtil fedtforskrækkelsen satte ind i 1970erne . Andre vil skrue langt ned for kulhydraterne og finde ud af at de så skal skrue endnu mere op for fedtet.

LYT TIL DIN KROP !

Find ud af om du tåler alle typer fedt lige godt.

Det er ikke sikkert at din krop er vild med piskefløde, creme fraise 38 - mascarpone mv .
Det er forholdsvis sjældent at være allergisk overfor mælkeprotein i DK, men det sker.
Laktoseintolerance er mere hyppig - men her der det vigtigt at gøre sig klart at der findes 2 forskellige versioner.
Der findes den primære hvor man genetisk ikke kan nedbryde laktosen - (op mod 5 % af danskerne)
og så findes der den oversete sekundære laktoseintolerance - her opstår LI pludselig ofte efter perioder hvor man feks har haft en maveinfektion, eller hvis man har f.eks. ubehandlet gluten intolerance  eller hvis man på andre måder stresser mavetarmfloraen. Den sidstnævnte type betyder ikke at man for evigt skal holde sig fra laktose. Man kan godt genopbygge sin mave så man kan tåle det igen.
Jeg tror lige netop den version er overset fordi der er så mange der har konstant stresset mave pga moderne kost og livsstil med en masse ubalancer. Men også fordi vi i dag drikker mælk der er pasteuriseret.  I Rå mælk er der ud over en del flere vitaminer OGSÅ en masse enzymer som hjælper hos til at fordøje mælken. I råmælk er der masser  af laktase, men den kan ikke tåle pasteuriseringen- tankevækkende ikke.

Man kan sagtens skrue op for fedtet uden at tage bad i piskefløde :)

MÆ OG MUH
Ghee er næsten altid uden problemer med mindre man har en trad. mælkeallergi.
Sådan laver du det
Man kan stege i det, bage med det  og tilsætte det til sine kogte grøntsager- det smager en smule karamelliseret - men jo bedre smør du bruger jo bedre smag. Jeg synes ikke dem der findes i handlen er særlig gode - og i de asiatiske butikker skal du se dig for nogle typer er margarinebaseret...
Smør- det er sjældent at man ikke kan tåle smør som LI - prøv det når din mave er i balance igen.
Smør smager godt ;) det kan spises iskold på frøkiks, på dine grøntsager, som kryddersmør på dit kød. Det kan banke fedtprocenten lidt op i din suppe eller tomatsovs.
Lav bearnaise og hollandaisesovs (jeg bruger bdr. Prices opskrift.
Det egner sig godt til divs. chokolade lækkerier - som du naturligvis KUN spiser i weekenden :)
Mange tåler creme fraise bedre end fløde- sikkert fordi det er syrnet og en del af laktosen er nedbrudt. Creme fraise er fantastisk i dip og sovser og hvis du køber 38 % kan den uden problemer opvarmes.
Ost kan mange tåle bedre end alm drikkemælk netop fordi der kun er spor af laktose i dem.
Prøv produkter lavet af ged og får.
Mange som har problemer med MUH trives fint med MÆH.
Især findes der en del lækre oste og fåreyoghurt kan være fantastisk .

FEDT FRA DET ANIMALSKE RIGE
I dag kan det være lidt svært at få skruet op for fedtet fra især kød.
Det skyldes at det udvalg af kød de fleste af os har adgang til, er befriet fra den naturlige fedt. Kyllingebryster uden skind, hakket kød med en hysterisk lav fedtprocent. Kød som ikke er marmoreret etc.
Vælg så højt fedt du kan- vi taler naturligvis ikke om smækfede konventionelle kyllinger med svampet kød (de har en skæv omega3/6 balance pga deres unaturlige liv) eller bøffer fra køer der er spæret inde i en stald og opfodret med kraftfoder etc.
Men prøv at kaste jer ud i kylling med skind :), En culotte med krølfedt, Svinekød der ikke er hysterisk trimmet for fedt - flæskesvær er GODT, Kalvekød med marvben (husk at spise marven) sammenkogte retter med forkød -skanke etc.
Prøv at finde hakket kød med en mindre hysterisk fedt %.
Økopølser og bacon kan også være fine som supplement - men undgå for meget konventionelt pålæg det er DET der er farligt- ikke kød som sådan.
Spis fede fisk, økolaks, sild og makrel... det var sådan vi før fik masser af naturligt fedt.
Spis levertran eller fiskeolie.
Den her er mest tilgængelig- men den her er fremragende især hvis man er stresset og ude af balance.
Begge kan fåes som kapsler - personligt synes jeg mest at den fermenterede er nødvendig ;) i kapsler.
Spis æg - naturligt sundt fedt -smækfyldt af vitaminer.

FEDT FRA PLANTERIGET
Lav pesto og dressinger med masser af krydderurter og fornuftige olier; Olivenolie, avocado, macadamia og moderat af de andre nøddeolier.
Der findes et utal af variationer og de fryser virkelig godt, så lav bare rigeligt NU hvor urterne er på det højeste. Den her er blandt mine ynglings :)
Hæld lidt olivenolie over dine grøntsager.
Spis avocado- tit ;)
Oliven er også en god fed frugt:)
Spis de fedeste nødder, Macadamia og kokos er bedst - men de øvrige kan også bruges med omtanke- nøddesmør er godt - bare undgå for meget peanutssmør..
Kokosfedt er godt i kaffe eller i desserter (og fremragende til stegning), kokosfløde - hjemmelavet fed nøddemælk kan også være en skøn måde at spise fedt på - især hvis maven ikke trives med muh og mæh.

Sidst men ikke mindst chokolade.....
vælg med omhu mindst 70% gerne mere
Helst fairtrade/øko vi vil jo helst ikke støtte slaveri...
spis det ikke hele tiden -nyd det og sæt pris på at det findes.
Det skal jo helst være fede tider :)








17. september 2013

De gamle kostråd- der stadig dur.

I dag får Danmark nye kostråd fra officiel side
- desværre er der INTET godt nyt at sige, så det lader jeg være med.......
Jeg kunne egentlig godt ha linket til utallige indlæg, både på den her blog og på andre,
som med al tydelighed viser at frygten for det mættede fedt, salt og det 4-benede såkaldte røde kød INTET videnskabeligt har på sig - det handler KUN om politik eller mere korrekt lobbyisme.
And oh boy der har været lobbyisme; man tager en håndfuld forskere (der er åh så neutrale ik ;)
laver nogle følgegrupper med industrien, landbruget og divs sygdomsforeninger.. så kan det jo kun gå galt... ( Se bare det her program der blev vist på DR2 DEM DER GØR OS FEDE

I stedenfor vil jeg endnu engang nævne de gode "gamle" kost råd fra Weston A. Price.org
som man ikke går helt galt i byen med
- uanset om man er REAL FOODer, LCHF, PRIMAL/PALÆO eller prøver med en dansk normal kost

Spis mad, din (eller en andens) oldemor/ tipoldemor ville kunne genkende

Spis naturlig kost der kan blive dårlig/fordærvet/mugne/harskne - men spis det før det bliver det.

Spis ikke hele tiden

Og hvis I vil ha detaljer :

Spis naturlig opdrættet kød, æg og fisk - fra økologiske, græsopdrættet eller vilde dyr og fisk.
Spis mælkeprodukter i en så oprindelig version som muligt

Brug kun traditionelle ældgamle og velafprøvet fedtstoffer som; 
Extra jomfru olienolie, øko smør, ghee, svinefedt og talg fra økologiske dyr, 
Extra Virgin Kokosolie, KOLDPRESSET hørfrø olie, evt sesam olie og avocado.

Spist økologisk frugt og grønt HVER dag
- vælg forskellige frugt og grønt hver dag og spis det tilberedt på forskellig vis.

Brug fuldkornsmel, tørrede bønner (hvis du spiser den slags ) og nødder 
der har været udblødt/spiret eller langtidshævet for a neutralisere fytin

Spis enzymrige fødevarer hver dag: mælkesyresyltet grøntsager, yoghurt og drikke

Brug hjemmelavet fonde -langtidskogt på knogler af okse, lam, fisk eller kylling - brug dem i supper og sovse- når du koger ris mv.

Brug rent vand som tørstslukker

Brug ubehandlet  gråt havsalt og himmalaya salt

Brug naturlige sødemiddler i SMÅ mængder

 Sov rigeligt -mindst 8-9 timer.

Få frisk luft,  naturligt lys og motion HVER dag

Tænk positivt.

15. september 2013

Overskud til en underskudsramt familie

Dette her indlæg skulle faktisk slet ikke handle om haven- der var så mange andre indlæg på skrivebordet, men lige pludselig så presser real life på og da mange af jer har fulgt mig længe bliver jeg nødt til at skrive dette indlæg, som er halvt et forundringsindlæg halvt et prale indlæ g- jeg undskylder på forhånd :)

Jeg er en fattigrøv !
Jeg har længe været det - men er det især lige nu,og det præger rigtig meget min hverdag;
dels så bekymrer det mig (MEGET) -dels så betyder det at jeg bliver nødt til at være mere kreativ i køkkenet, men også mindre low carb end jeg ville foretrække, for uanset hvordan man vender det så er LCHF dyrere end en stivelseholdig normalkost- så der ryger måde en del rodfrugter,tørret bønner og frugt ned pt.
Forhistorien til situationen lige nu, er trist og frustrerende.
Jeg havde et kort vikariat i foråret (endelig) blev lockouted og mistede 3 ugers løn, og ingen mulighed for dagpenge eller kontanthjælp, måtte derefter låne pengene af fagforeningen endnu mere salt i såret.
Det er slemt nok for andre lærerfamilier, men for en der kun var ansat i et kort vikariat og er helt alene om at forsørge en lille famile, var og er det katastrofalt -ikke mindst fordi jeg jo sagde god dag til dagpenge igen efter konflikten. Jeg søger og søger naturligvis jobs, men i mit områder er det sparsomt med jobs og jeg er extra udfordret fordi, jeg hverken har eller har råd til kørekort/bil.
En fejldisponering i løbet af sommeren og tåbelig fejl har slået bunden ud af vores økonomi.
Det har så efterladt mig med en måned hvor der slet ikke kan bruges penge og vi begyndte (for sjov skyld) at tælle op hvad vi egentlig havde af mad især i haven.
Jeg skal sparer jer for indholdet af spisekammeret og fryser/køleskab :) (der er nok detox til moderen på chokolade og rødvin, og bacon og ost til datteren ;) heldigvis ligger der 5 pakker smør og smiler trygt.

Men havens indhold af mad er faktisk lidt overraskende
LIGE NU;
lidt nektariner fra min mors drivhus.

lidt blåbær
mange hindbær
mange brombær
figner
de første æbler
pærer
Mange ;) squash
grønne bønner
løg
hvidløg
porrer
spidskål
gulerødder- uden orm ;)

rødbeder
kartofler- gravede 99 meter op igår inden regnen kom-så der er mere end nok til 2 familier+ høns.
tomater- enorme mængder
grønne/gule peber
chili
agurker- har desværre nok høstet den sidste.
drueagurker
artiskokker
ærter
majs
krydderurter

druer
hyldebær
hasselnødder-ikke ret mange uden orm :(


LIGE OM LIDT kommer også
meloner- de ser desværre ikke helt så kønne ude efter regnen-og desværre når de nok ikke alle at modne færdigt. I virkeligheden er melon mest sikkert i drivhus eller mistbænk -men med en rekord tør sommer er det lykkedes ret godt ;)

hyben
Endnu flere æbler
valnødder
røde peber
auberginer  -har plukket lidt)
borlotti bønner
Ny spinat
Ny salat
Fennikel
grønkål 3 slags ;) her palmekål

bladselleri
vintersquash/græskar- har allerede smagt den første ;) Her er en af de enorme australske og en lille Butternut som mangler mindst 14 dage.-så ingen nattefrost tak.


TIL VINTER(læs fra slut oktober og frem)
jordskokker
kinaskokker
persillerødder
knoldselleri
vinterporre  med en del selvsået honningurt i mellem- men det gør intet.
bok/pak choy
savoykål
rosenkål 3 slags- her med alm grønkål ved siden af.
og nye forsyninger af
gulerødder og rødbeder som jeg såede i juli.


Og så har jeg slet ikke talt de muligheder der er i naturen og som jeg ærlig talt er for dårlig til at udnytte:)

Hvad koster det i tid ?
Tjah her på det sidste har jeg ikke brugt ret meget tid - tørken gør at der ikke har været så meget der skulle luges, men der er blevet sået lidt sene afgrøder.
Uden tiden det kræver at høste vel 2 gange 1 time pr uge.
Rigtig meget af tiden med haven går med at nyde synet,  iagttage humlebier og sommerfugle, købe ind i haven/høste ;) og bare drømme eller slikke sol.
JA jeg vælger et mindre hysterisk ukrudtsniveu end min gamle farfar ville ha accepteret.
Men når planter er vokset til, så gør det ikke så meget at der er lidt ukrudt  ;)
Det der tager tid er, forårets klargøring; at få luget, ordnet jord og sået til.
Der er ingen tvivl om at april og begyndelsen af maj er mere arbejdstung, men det er jo også der man trænger til sol på næsen og brugt sin dovne slappe vinterkrop.
Når frosten har været der skal vintersquash samles ind og tørres så de kan holde.
Og på et tidspunkt skal rødbeder og persillerødder graves op men så er vi langt henne.
Så skal der bruges en weekend på at køre møj ud og fræses og haven skal lægges i seng for vinteren.

Men det er faktisk begrænset i forhold til hvad det koster af tid at købe ind eller sidde på FB eller se tv :) Selv den mindste have eller en efterårstur ud i det blå og plukke svampe og bær, kan faktisk være et fint supplement til supermarkedernes udbud.

"Du kan forsørge en helt lille familie", sagde den gamle og klappede hendes hånd. "En meget lille familie", sagde pigen. "Den kan slet ikke blive mindre, for så er den ikke en familie mere"
Fra den vidunderlige "Børnene i Kragevig serie af Bodil Bredsdorff- sådan har jeg det pt :)








11. september 2013

Hugh og Signe - lidt om grønne bøger

Sommerferien blev jo blandt andet brugt til at læse en masse bøger ;)
Blandt andet

HFW som jeg for lethedens skyld vil kalde den let skøre men dejlige englænder, stiftede jeg først kendskab til da jeg på nettet så hans allerførste River Cottage programme. De første programmer har desværre aldrig været vist på dansk tv. Jeg foretrækker dem dog lidt frem for de mere polerede og pæne programmer spm DR2 har vist de sidste år. De har blandt andet vist River Cottage Seasons,  Every day Food, Vegetables samt de  mere interessante (imo) Hughs kamp for kyllingen (mod industrikyllingerne) og vist nok også fiskeprogrammet om bæredygtigt fiskeri.
Han er en mand med mange meninger og mange gode tanker.
Jeg har tidligere haft fingre i både hans Every day food og Vegetable bog og begge bøger syntes jeg var inspirerende og let tilgængelige.
Den nye bog på dansk Den originale Rivercottage bog er ikke helt så vellykket. 
Der er enormt meget meget koncentreret viden på mange mange sider.
Hvis du drømmer om at vide hvordan du bruger en gris, samler svampe og urter, bruger frugt mv. er den absolut tankevækkende og brugbar. 
Men det er som om at han vil for meget på for lidt plads (og den er ellers tyk nok ;) 
I hans afsnit om køkkenhaven skal du ikke forvente gode råd om dyrkning af divs grøntsager, næh han giver bare et råd om at følge frøposens anvisninger ..... tjah så må du hellere købe Camilla Plums Køkkenhavebog. Det største problem er dog at den ikke er specielt godt oversat eller ført op til danske forhold. Det nytter altså ikke noget at anbefale engelske hønse-, grise-racer eller grøntsag og frugt sorter. Han er som mange mainstream grønne mænd/kvinder  jo også ret glad for gryn og tror at vi løser alle verdens problemer med at skære ned på kødet..... mere om det senere...

Opskrifterne er skiftevis meget anvendelige og let sære ;) 
Hvis jeg står og skal lave hjemmelavet pølser en dag ville jeg klart hive bogen frem og en del af hans grøntsagsretter er også rigtig gode og smagfulde. Men den taber på at være grafisk ret uoverskuelig og meget meget tætskrevet.
Det ville ikke være mit første valg af HFWs bøger men informationsrig og tankevækkende bestemt.

Så er jeg mere begjstret for Signe Wennebergs 
Køb den blandt andet her
Egentlig har jeg altid haft det en smule blandet med SW- hun var umiddelbar for pæn og smart.
Men jeg har på det sidste læst en del af hende blandt andet om haveterapi mv. og hun vinder altså.
Den her bog fik jeg af min søde datter i fødselsdagsgave og man kan jo umiddelbart tænke Urban Gardening til en kvinde der bog på landet og har masser af køkkenhave???
Men jo den holder altså alligevel også selv om du IKKE har have eller har masser af plads.
Det kan bedst beskrives som en grøn omstillings- bog med masser af politiske statements.
Hun beskriver rigtig godt HVORFOR vi bliver nødt til at sadle om, hvorfor vi ikke bare kan lade byen være grå og fuld af asfalt og hvorfor vi igen må udnytte naturens muligheder, både den uendelige mængde frugt der hænger på de danske villaveje og som Stop spild af mad ganske rigtigt påpeger pt bør udnyttes. Men også hvorledes man kan blive mere selvforsynende i de små hjem. Skræmmende billeder og historien om burhønen Maggie og gode tips til høns naturligvis - hun er jo for ingenting ophavskvinden til både facebook gruppen. Burhønsenes befrielsesfront og græsrodsbevægelsen for køer på græs ( meld jer endelig ind ;))
Hun har en fin beskrivelse sidst i bogen hvor hun illustrere hvor meget hun faktisk bruger fra haven- simple og fine opskrifter på især bær, frugt og salater (hun er på ingen måde LOW carb- men bestemt real food og man vælger jo selv om man putter sukker i :)

Min eneste anke igen igen er hendes fokus og forelskelse i Michael Pollans statement 
East mostly plants; 80 % fra planteriget og 20 % animalske produkter.
Hvordan definerer man de % satser?
 Jeg er ikke uening i at vi skal kigge på det kød og mælk/æg vi spiser. 
Vi skal vælge med omtanke. Spise hele dyret og ja vi kan og må ikke smide kød mv ud. Det er så skræmmende at se mængden af mad som folk smider ud. Men jeg tror altså ikke på at vi alle sammen kan nøjes med 3 gange kød om ugen, det kræver at vi spiser en hel del stivelse i form af gryn, bønner  og rodfrugter og den vej kan og er problematisk for mange.

 Spiser vi nu så meget kød ?
Ja mændene spiser pænt meget, mens mange kvinder spiser en del mindre.
Nogle fastholder tal på 140 kg pr dansker for alle - især veganerne elsker det tal ;)
140 kg kød pr person = små 400 gram kød pr dag til baby og oldefar
- det ville betyde at hver voksen spiser op mod 1 kg pr dag, da der dels jo er småtspisende ældre og børn med, dels alle de voksne som IKKE spiser kød.
Men der er tal hvori der er regnet export, spild og affald i. Det holder ikke!!
Ifølge DTU spiser en voksen dansker i gennemsnit 48 kg kødog fjerkræ årligt. 
En mand spiser i gennemsnit 60 kg., og en kvinde 38 kg.
Man bør måske overvejer om mændene ikke burde skrue lidt ned og kvinderne lidt op (mange kvinder har jernmangel og kød er uanset hvordan man drejer det den vigtigste og mest effektive kilde.
Ca 50 kg pr mand og kvinde pr år giver 137 gram pr dag 
Det burde faktisk være ok at spise den mængde kød hvis man vælger sit kød med omhu.
Heldigvis er SW også fortaler for kød fra græssende dyr;
Vælg kød primært fra køer, vildt og får der spiser græs (og hø/ ensilage
Undgå for meget kød fra dyr der spiser kraftfoder (fjerkræ og svin)
Kraftfoder er problematisk fordi der altid indeholder soja som især dyrkes i Sydamerika og altid er GMO (hvis det ikke er øko)
Når folk taler om at spise mindre kød så tænker de især på billigt slam/ konventionelt kød som er opdrættet med store mængder korn og kraftfoder men alt kød er jo ikke skabt ens.
Vælg frilands eller øko okse, kalve og lammekød.
Vælg svinekød fra svin der går på græs (friland) eller opfoder selv en med dine rester -holder nok kun hvis I har god plads ;))
Spis mere vildt.
Hold havehøns = mindre kraftfoder og næsten alle med lidt have kan være med og det er sjovt.(læs her hvordan
Ha respekt for det kød du køber - brug alle udskæringer og smid aldrig mad ud.
Læs mere her spis hele dyret