30. november 2012

Butternut comfort food

Jeg høstede jo en pæn mængde butternut squash i oktober.
Det er de gule der ligger fortil- de modnede efter i drivhus .
Vi er nu begyndt at spise af dem og det er sådan en mild, børnvenlig og comfort food agtig smag.
113 gram butternut indeholder 11 gram netcarbs og skulle ha en GI på 41, så det er ikke super low carb - men til gengæld er der masser af vitaminer i sådan nogle basser.
I forhold til kartofler så indeholder samme mængde vinterkartofler omkring 18-19 netcarbs. og et GI på omkring 80 !!!!

Så butternut spiser man nok ikke mange af hvis man er meget følsom.
Men de smager ellers godt og sammen med fedtstof så påvirker de heller ikke blodsukkeret så meget.
Butternut/valnødde/oste gratin (løst over en Rivercottage)
1/2 stor butternut - bages i ovenen ca 30 min v 200 grader
Mos tages ud
og blandes med god håndfuld reven ost (helst lageret cheddar)
en håndfuld hakket valnødder,
en god klat smør
salt, peber og finthakket rosmarin
smag godt til inden nu pisker 2 æg i.
Fordel i et smurt tærtefad og drys med mere ost.
Bages til lysebrun ca 20 min.

En ikke vegetar version kan laves med lidt fint hakket bacon på toppen... det skader aldrig. En grøn salat, et stykke kød og der er dømt comfort food.




29. november 2012

Smør chok med en update

Husker i det her billede ?
Denne gang er det ikke så meget nøglehulsmærket I skal bide mærke i ;) 
Ja min anarkistiske datters selvtægt holder stadig. 
Men prisen på øko smør som er 21.91 
Det er fra sidste efterår fra min lokale brugs.
I løbet af sommeren faldt prisen dog til 19.95 som den har været længe
- heldigvis har der været en del gange med tilbud så det blev til 17.95.
Men i forgårs skulle jeg lige hente en liter mælk og en fløde og så stod der pludselig.
23.95 !!!!!! -kigger hen mod piskefløden som var steget fra 18.50 til 20.95 ?????
Var så chokeret at jeg ikke fik taget et billede. 
Det er godt nok en dagligbrug 
- men kan ikke lade være med at tænke at butikken bruger at fedtafgiften forsvinder til januar til lige at skrue på priserne.
Skal et smut til den "store" by og købe ind senere og håber godt nok ikke det er et generelt billede- for så bliver jeg endnu gladere for de 6 pakker der ligger i fryseren indkøbt til bare 12 kr i fakta.

Smutter hurtigt igen- har alt for travlt med jobansøgninger, brænde der skal slæbes ind og rengøring :)

UPDATE 
var både i fakta og i den store Superbrugs.
Begge steder var smøret steget til 21.95 ( ØV) -men altså ikke til den uhyrlige 23.95... til gengæld havde fakta 1/2 piskefløde til 15 kr- me like

23. november 2012

Vi lukker ned for vinteren

For et par uger siden kom frosten pludselig og dette syn mødte mig en tidlig morgen.
Bedet med vinter squash Butternut + Jarrahdale havde givet op 
-og vi fik travlt med at få høstet og forberedt vinteren.
6-7 slags hvidløg skulle i jorden...og så blev det mildt og gråt og gråt og gråt......
Indtil i går- hvor solen pludselig brød frem. Jeg havde dog set at alle vejrudsigterne 
(danske + norske) er begyndt at ha sne omkring næste weekend  -så jeg fik travlt med at rydde op i drivhuset. Plukkede de sidste tomater - der ER fordele ved at bo mildt :) og nød den livgivende sol.
Men haven er slet ikke slut endnu -det følgende er ren pral :)
Vi har rigtig mange vinter squash på hylderne +  lidt alm courgetter frosset i skiver.
Kartofler i massevis- ærger mig gang på gang over at jeg ikke spiser så mange af dem men det er de øvrige medlemmer jo glade for.
Små hestebønner a la ærter i fryseren er et skønt grønt indslag i røræg eller supper.
En rest spinat og 2 fennikel som ikke er gået op i stok samt utallige jordskokker-nok til hele landsbyen ;)
Gulerødder mange og næsten uden orm -har ladet en række stå i jorden og en række er gravet op og ligger i en stor balje med spagnum
gule + røde beder
Knoldselleri- sindsygt flotte -de er ellers en primadonna
persillerødder ( gravet op i balje)
Porre- desværre lidt små men de vokser jo også videre
Masser af grønne bønner + sukkerærter i fryseren.
Lidt smukke borlotti bønner  tørret
Masser af løg og hvidløg
Tomater -en rest der ligger og eftermodner + lit tørret + lidt frossent som tomatpure
Syltede agurker
Lidt tørret chili og spiste den sidste gule peber igår.
Røde og grønne rosenkål- første er dog meget små
3 slags grønkål blandt andet denne smukke sag som er god i stir fry

Smukke savoykål som kan tåle frost
2 -3 røde spidskål
Broccolierne som blev sået sidste efterår og gav masser af broccoli i løbet af juni- er sjovt nok begyndt at sætte små skud igen - fine i stir fry.
og så er der krydderurterne og de mange æbler hvor det dog er belle de boscop som har det bedst.Faktisk er jeg så overrasket over hvor meget vi har at spise at jeg har afbestilt Årstiderne endnu en måned. Jeg havde ellers forventet at vi skulle igang med en grøn frugtkasse eller lignende - men jeg tror vi venter og tager til takke med supermarkedernes lette grøntsager+ frugt.
Så alt i alt er jeg overrasket over hvor meget mad vi har fået ud af et stykke "jomfru"  jord- så vinteren kan sagtens komme..... men jeg skal altså lige ha hevet de sidste rodfrugter op ik :)
God weekend




21. november 2012

B- vitaminer uden korn

Jeg havde ellers lige tænkt mig at holde blogfri idag ;) men kedeligt og gråt vejr og så lige det her fik mig til at tænke....
Jane over fr madbanditten skrev så rigtigt i en kommentar til KORN 3,  at hun var ret så træt af at høre at hun kom til at mangle B- vitaminer når hun nu ikke spiste korn....
Det kan jeg godt forstå!!!  for det er noget vrøvl...
Her følger data fra Fødevaredatabanken
- alle tal er pr 100 gram -med højeste først ( har taget 10-20 data men kig selv efter.)
B1-vitamin, thiamin
Gærekstrakt, marmite * Kødextrakt, flydende, Bovril * Risklid  Gær, tørret * Solsikkefrø, afskallede, tørrede  *  Dressing, thousand island * Hvedekim, rå *    
Koriander, blade, tørrede  *  Svinemørbrad, afpudset, rå  *  Paranød  *  Svinekød, mørbradstykke, helt afpudset, råt  *  Lucerne, alfalfa, frø  *  Svinekød, uspec., magert, råt  *  Røget svinefilet  *  Kaviar, uægte (stenbiderrogn) * Torsk, rogn, rå  * Jordnød, tørret  *  Skinke, kogt, skiveskåret  *  Hvedeklid  *     
Jeg synes unægteligt det er mest overskueligt at spise 100 gram gris, torsk ellerlidt paranødder/solsikkefrø - frem for 100 gram risklid/hvdeklid....
B2-vitamin, riboflavin
Gærekstrakt, marmit * Kødextrakt, flydende, Bovril  *  Gær, tørret  *  Lever, kylling, rå  *  Bouillon, oksekød, koncentreret, terning  *  Lever, gåse, rå ¨*  Lever, okse, rå  *    
Lever, svin, rå  *  Æg, hvide, tørret  *   Lever, høne,rå  *  Vallepulver, tørret  * Lever, kalv, rå  *  Nyre, kalv, rå  *  Nyre, okse, rå ¨*  Æg, blomme, tørret  *  Nyre, svin, rå  *  Æg, hele, tørret *
Niacin
Gærekstrakt, marmit  *  Kødextrakt, flydende, Bovril   *  Gær, tørret  *  Hjerte, okse, råt  *  Hjerte, kalv, råt *  Kaffe, instant, decaffeinated, pulver  *  Kaffe, instant, pulver  * Jordnød  *  Lever, okse, rå ¨*  Kaseinat, natrium-, Damipro RH  *  Jordnøddesmør  * Te, blade  *  Lever, svin, rå   *  Lever, kalv, rå   *  Tun i vand, konserves  *  Æg, hvide, tørret  *  Tun i olie, konserves *  
Nok ikke så smart at spise 100 gram instant kaffe eller teblade :)
B6-vitamin
Krebs, rå  * Gær, tørret  *  Dild, tørret  *  Pistacienød, tørret  *  Hvedekim, rå  * Hvedeklid  *  Gærekstrakt, marmit  *  Pistacienød, tørristet  *  Hvidløg, rå  *  Frølår, dybfrost  *  Karry, pulver  *  Bagegær, presset, rå  *  Laks, røget, udskåret  *  Tun, rå  * Laks, rå    *  Lever, okse, rå  *  Lever, gåse, rå   *  Lever, kalv, rå  *  Hornfisk, rå *
Pantothen
Gær, tørret  *  Lever, kalv, rå   *  Æg, blomme, tørret  *  Lever, okse, rå  *  Lever, høne, rå  *  Lever, svin, rå   *  Lever, ande, rå ¨ *  Lever, gåse, rå  *  Lever, kylling, rå  * Æg, hele, tørre  *  Vallepulver, tørret  *  Æg, blomme, rå¨ *  Nyre, kalv, rå  *   Nyre, okse, rå  *  Skummetmælkspulve  *  Æg, blomme, saltet, pasteuriseret, dybfrost  * Bagegær, presset, rå  *  Torsk, rogn, rå *
Biotin
Lever, høne, rå *  Lever, kylling, rå  *  Gær, tørret  *  Peanuts, (jordnød, ristet og saltet) *  Æg, blomme, rå  *  Sojabønner, tørrede   *  Bagegær, presset, rå  *  Lever, svin, rå *  Østers, rå  *  Lever, kalv, rå  *  Grønkål, rå Grønkål, dybfrost  *  Jordnød, tørret  *  Lever, okse, rå  *  Nyre, svin.rå   *  Paté, pålæg   *  Æg, hele, rå  *
Folat
Gær, tørret  * Lever, kylling, rå  *  Lever, høne, rå  *  Lever, okse, rå  *  Lever, kalv, rå  *  Kødextrakt, flydende, Bovril  *  Gærekstrakt, marmite Bagegær, presset, rå  *  Lever, svin, rå  *  Sojamel  *  Lever, gåse, rå  *  Lever, ande, rå  *   Mungbønner, tørrede, rå  * Torsk, lever, rå  *  Torsk, lever, konserves  *  Torsk, lever, røget  *  Sojabønner, tørrede  *  Grønkål, dybfrost  *
B12-vitamin
Lever, okse, rå  *  Lever, kalv, rå  *  Lever, ande, rå  *  Lever, gåse, rå  *  Lever, svin, rå *  Nyre, okse, rå  *  Gedde, rå  *  Lever, høne, rå  *  Nyre, kalv, rå  *  Torsk, lever, røget  *  Lever, kylling, rå  * Torsk, rogn, rå  *  Kaviar, uægte (stenbiderrogn  *  Østers, rå  *  Nyre, svin, rå  *  Torsk, rogn, konserves  *  Krabbekløer, rå  *

Så jeg kan ikke lade være med at tænke at det er et langt større problem at være kræsen (som host undertegnet) og ikke spise indmad  -  og være veganer/vegetar  end IKKE at spise korn....
Måske var der en god grund til at indmad, æg, rogn, kød og fisk betegnes som "hellig" nærende mad blandt utallige folkeslag.


20. november 2012

KORN del 3

Nogle forskere har peget på at moderne hvede er en perfekt kronisk gift (Dr. William Davies)og at den på ingen måder kan sammenlignes med oldtidshvedetyperne;
Emme, Enkorn, Nøgen byg, Spelt, Kamut, Dværg hvede
Enkorn - Emmer- Spelt- Kamut
Men at det produkt vi spiser i dag er så voldsomt forandret i løbet af 1960erne at det på ingen måder kan sammenlignes. Det er interessant da nogle mennesker oplever at de godt kan tåle ældre korntyper emmer, enkorn spelt mv men ikke moderne hvedemel. Alle indeholder dog gluten. Det interessante er at gluten er ikke bare gluten- den type gluten der er i spelt er andeledes end den i moderne hvede. Den er mere ” følsom” og opløses nemmere - hvilke betyder at brød bagt med rent spelt skal behandles mere varsomt = flat brød hvis man ælter for meget eller overhæver. Men det kunne også tænkes at det er forklaringen på at en del intolerante mennesker (mig selv inklusiv) kan tåle spelt men ikke hvede. At spelten er nemmere at fordøje ?
Bare de sidste 10 år er glutenindholdet steget markant i alm hvedemel.
 
De gammeldags kornsorter indeholder en del mere næring end moderne hvede.
 Feks indeholder
moderne hvede 9,8 g protein
enkorn 14g, 
emmer 12,7g, 
kamut 13,7g 
spelt omkring 14,7-15g
 
Der er også vitamin/mineral forskelle;
Kalium 550 mg i enkorn, 
533 mg i emmer, 
511 mg i kamut,
461 mg i spelt
384 mg i alm hvede.( alle fuldkorn
Samme historie med kalcium og magnesium,
Jern, zink og kobber- indeholder de gamle sorter næsten dobbelt op i forhold til moderne hvede.
Alle tal fra Camilla Plums “et ordentlig brød” 
Men man skal gøre sig klart at alm sigtet hvedemel er et ret næringsdødt produkt
der er omkring 9,2 gram protein i, kalium bare 155 mg og kun 1,18 mg jern modsat enkorns 5,2 mg og spelts 5,4
Hvedemel indeholder 0,13 mg kobber mens oldtidskorn indeholder fra 0,47 til 0,59 mg  Hvede O,76 mg zink. mens oldtidskorn 3,7-6,9 mg 
Så det er et problem at vi spiser så enormt meget hvedemel- næsten 60 kg pr dansker pr år ! 
Det giver omkring 160 gram hvede pr dag og det er vel og mærket inklusiv babyer og oldinge... og hvis man ser på dette skema 
fra Zoe Harcombe bliver det klart at det er spild af kalorier- og fylder i forhold til nærende kost.  
Og så spiser vi jo også en del rugbrød, havregryn og ris i Danmark. så det totale antal kalorier kommer langt højere op. Hver englænder spiser ca 74 kg mel produkter pr år. Sammen med de 38 kg sukker de spiser giver det ca 1150 kalorier bare fra sukker og mel pr dag. Set ud fra at en kvinde har brug for omkring 2000 kcal betyder det at over halvdelen af en engelsk kvindes kalorier er tomme. Danskerne spiser i parentes 41 kg sukker pr år !!! Det lader vi lige stå....

Det ville blive en endnu længere epistel hvis vi kom ind på hvorfor vi idag spiser så meget korn - men det skyldes ikke mindst myndighedernes blinde accept af interesseorganistioners påvirkning af vores kostråd- læs endelig ZH´s blog og at hvedemel er såutroligt nemt tilgængeligog billigt.
 Stort set alle snacks er mel eller sukker baseret og det er ikke mere hårdt arbejde at producerer mel. Se bare den her billedserie. Min mor og jeg havde hentet speltkorn og ølandshvede hos en lokal producent. Vejen til hvidt mel er lang....
 Ølandshvede
 småflippet kornværn....


Første sigtning. mest klid og i det her tilfælde også en smule eksta skaller da spelten kun var delvist afskaldet,


Melet som fuldkornsmel- i det her tilfælde er der en del kim stadig da man ved hjemmeproduktion ikke fjerne diss det betyder at melet ikke kan holde så længe men at det på den anden side er sundere.
Efter sidste sigtning- melet er som hvidt mel men indeholderdog en del mere næring....

Nå men jeg vil gerne stadigvæk spise lidt korn- eller mine børn eller mand vil- så jeg køber bare noget af Meyers lækre fuldkornsmel og alt er godt ikke sandt...???
Ak nej slangen i fuldkornsmel hedder fytinsyre. 
Fytinsyre findes i kliddet i alle slags korn, samt i nødder og frø. Fytinsyre hindrer optagelse af kalcium, magnesium, jern, kobber og zink. 
Man har set masser af eksempler på at folk der spiste enorme mængder brød og grød lavet med fuldkornsprodukter på sigt er blevet fejlernæret når produkterne var lavet med bagepulver eller kort hævning. Vores formødre havde styr på det;
Korn var ofte mere eller mindre spiret - på den måde er nedbrydningen af fytin allerede startet.  Eller også satte de grøden i blød aftenen før og dejen blev langtidshævet som regel i et surt miljø. Hvis man virkelig vil nørde så kig forbi (der er en del af teksterne der er gratis)
Men pointen er at hvis man hopper på fuldkornkampagnen, så bør man bage sit eget brød med surdej eller lang tids hævning i syrligt miljø for det glemmer de fleste industribagere.
Man skal ikke spise ret meget fuldkornspasta ( personligt synes jeg det føles som metalskruer) og hvis ungerne er til grød så sæt den endelig i blød aftenen før.

Jeg spiser sjældent ret meget korn - vi taler om i gennemsnit 50 gram pr uge... mest op til jul i hverdagen sjældent.
Men det sker at jeg har lyst til rigtige amerikanske pandekager.
De kan sagtens bages af ren fuldkorns spelt mel hvis man sætter dejen i blød.
Jeg bruger 

  • 100 gram fuldkorns speltmel som jeg rører op med kærnemælk eller cremefraise blandet med vand til en ret tyk dej.
  • Lader det stå natten over på køkkenbordet
  • Næste morgen tilsætter jeg et nip salt, 1 tsk bagepulver, lidt honning og /eller vaniliesukker
  • 2 æg og justerer dejen endeligt med vædske.
  • Dejen vil opføre sig ret anderledes end alm dej - det er som om melet allerede er opløst.
  • Man kan godt se at dejen er grov men den føles ikke grov.
Alle opskrifter på brød kan laves ved at man sætter den grove del af melet i blød enten med vand+ citronsaft, eller yoghurt eller kærnemælk og næste dag kan man fortsætte med resten.
Det samme gælder pizzadej og tærtedej.

Så min pointe er at korn er på ingen måde livsnødvendigt for en sund kost - men det behøver hellere ikke at være det rene gift. 

Når så mange mennesker reagerer negativt på korn skyldes det manglende variation i typerne - alt for meget hvede - usunde moderne typer af korn og ikke mindst forkert tilberedning. 
Valget er op til dig!
Vil du være fuldstændig kornfri-  fint 
Vil du kun spise glutenfrit - fint
Vil du spise mindre mængder forskellige korntyper tilberedt optimalt -fint
Men hold dig endelig væk fra myndighedernes hjernevask :) om mange skiver hvede og rugbrød dagligt og husk endelig kun at købe friskværnet økologisk mel- du behøver jo ikke at supplere kosten med stråforkortere og utallige sprøjtemidler vel ;)

Korn del 2

Hvad skete der med vores helbred da vi begyndte at dyrke korn ?
Egentlig kan man i første omgang kun se 2 forskelle på menneskene i Danmark når man sammenligner skeletter fra den sene jægerstenalder og i bondestenalderen. Dels bliver vi lidt spinklere, især vores kæber og dels så begynder vi at få huller i tænderne. Vores tænder blev også slidt på en anden måde, da man når man kværnede kornet unægtelig fik rester af sten med i melet. 
I Danmark/sydskandinavien mudres billedet dog af at nye DNA test (ganske vist af forholdsvis få skeletter) 
De viser at de kvinder man fandt i Nordsjælland fra den sidste del af jægerstenalderen INTET genetisk har med nulevende danskere. Men derimod med folk der bor i Estland/Østeuropa. Mens en mandligt skelet fra bondestenalderen havde en DNA profil som svarede til folk fra middelhavet. Det betyder jo at hvis det er det samme mønstre man på sigt ser for skeletter i Sydskandinavien, at teorien om at det primært var ideen om landbruget der indvandrede- mere end mennesker ikke holder 
Så giver det måske ikke så meget mening af skylde skylden på fysiologiske ændringer på landbrugets ankomst... for hvis folk havde en anden genetisk profil så giver det ikke meget mening at sammenligne..
Sært nok er der også en kønsforskel - for hvor 80 % af moderne europæiske mænd har DNA profil der matcher neolitiske grupper- så er det samme ikke gældende for kvinderne 
"Dr Patricia Balaresque, first author of the study, added: "In total, this means that more than 80% of European Y chromosomes descend from incoming farmers. In contrast, most maternal genetic lineages seem to descend from hunter-gatherers. To us, this suggests a reproductive advantage for farming males over indigenous hunter-gatherer males during the switch from hunting and gathering, to farming -- maybe, back then, it was just sexier to be a farmer." 
Men  en større undersøgelses har uanset om det var nye mennesker eller ej vist at  mønsteret har været det samme; når man begyndte at spise korn i større mængder bliver mennesket lavere, fik dårligere tænder, havde flere mangelsygdomme, kontakten til husdyr betød nye sygdomme. Faktisk kan man mht caries (huller i tænderne se en direkte sammenhæng i mellem mængden af korn i kosten. I både jernalderen og vikingetiden er er der flere huller i tænderne, sikkert fordi de spiste mere korn generelt og mere fint mel.

Weston A Price som var en tandlæge som rejste rundt i verden i 30 erne for at finde den optimale kost, så samme mønster feks i Svejts hvor han besøgte både isolerede dale og moderne områder. I de isolerede områder havde børnene meget få huller, trods ingen tandbørstning. Deres kost var baseret på surdejsrugbrød med meget upast. smør og ost fra køer på græs. Om sommeren lidt grøntsager og bær. Generelt spiste de kun kød ca et par gange om ugen alligevel var de her børn og unge robuste og sunde. 
Børn fra den primitive dal med pæn tandstilling, brede ansigter og stort set ingen huller.
Mens de børn der levede i de mere civilserede områder og spiste en moderne kost havde massere af huller i tænderne og deres udvikling af kæbe og skelet blev spinklere og smallere. 
Det er ikke til at forstå at det er børn med samme genetiske baggrund
- disse bare fra den moderniserede del.
WAP mødte også folk som kun spiste meget lidt korn, ingen mælk men massere af fisk (Gæliske folk) som var sunde og raske og folk som slet ikke spiste korn (Inuitter og Masaier) og de var også sunde, men når de begyndte at spise moderne mad var mønsteret det samme, dårligere tænder, skæve kæber, syge mennesker. Så han mente at der var noget galt med den moderne mad, som vel og mærket i 20 erne og 30 erne var langt mindre fuld af e numre og slam mv. end i dag.Han pegede på 2 ting; 

  1. Manglen på fedtopløselige vitaminer (fordi man udskiftede smør, animalsk fedt og levertran med moderne vegetabilske olier og margariner. 
  2. Samt på forarbejdet kulhydrater i form af hvidt hvedemel, grynprodukter og sukker...
Det er så tankevækkende at han fandt meget forskellige kosttyper over hele verden, men de havde alle sammen en række fælles karakteristika
altid en eller anden form for animalsk føde og altid en speciel behandling af korn, bælgfrugter og kerner/nødder.

Der er ingen tvivl om at korn rummer en del farer, dels er korn sammen med bælgfrugter de eneste fødemidler som vi ikke kan spise rå.
Vi er simpelthen ikke indrettet til at fordøje stivelsen rå genrelt.
For at kunne fordøje tilberedt stivelse skal vi producere amylase i bugspytkitlen og i vores spyt. Undersøgelser viser at der er meget stor forskel på hvornår mennesker produceres NOK amylase, det er nok både kulturelt og individuelt betinget. 
Dette enzym som babyer slet ikke producerer nok af, før vi er et sted mellem 10- 24 måneder. I spytten er der som regel noget amylase når vi er omkring 6 måneder, mens produktionen i bugspytkrtlen ikke er optimal før langt senere.
Tankevækkende når nu risgrød og majsvælling er blevet moderne overgangskost - med en epidemi af forstoppede maver til følgeog et massivt overforbrug af afførringsmidler til spædbørn og børn. Nogle forskere ser fremkosten af kindtænder som tegn på at et spædbarn kan fordøje stivelse på voksen niv. De kommer et sted mellem 16 og 30 måned....

Gluten intolerance og allergi (GI/A) er et andet problem som er langt mere udbredt end først antaget. (jeg behandler dem under et selvom det ikke er helt korrekt
Tegn på at problemet fandtes ret tidligt ses i græske kilder fra det andet århundrede, men det var først omkring 2 verdenskrig at sygdommen blev kædet sammen med hvede !! og idag er den stadigvæk kun delvist kortlagt - dels varierer antallet af ramte meget, man mener en stor gruppe mennesker er ramt uden at de har diagnose. Dels så findes der også mennesker som ikke kan tåle gluten men alligevel ikke kan testes positive. 
Men børn med gluten I/A døde altså før i tiden, så det er bestemt ikke en sygdom man bør undervurdere. Man kan kun undres over at den ikke er bedre kortlagt endnu. I dag ved vi at kvinder rammes markant mere end mænd. At vi i Vesten/Mellemøsten rammes markant mere end i resten af verdenen - man mener at ca 1 ud af 100 har GI/A - men rigtig mange aner det ikke -faktisk mener man at op mod 50.000 dansker har uopdaget GI/A ! 
Man kan jo ikke lade være med at tænke - at det eneste sted hvor man dyrkede glutenholdige kornprodukter er i vores del af verdenen. I Mellemamerika var det majs og i Sydøstasien var det hirse og ris - men det er i vores område at GI/A er mest udbredt. Der er to vævstyper der er ansvarlige for risikoen for at udvikle GI/A;  H.L.A. DQ2  og H.L.A. DQ8. Har man dem- har man en risiko for at udvikle GI, men man udvikler det ikke altid ! 

Ud over GI , så findes der enormt mange danskere der har ondt i tarmene. Irritabel tyktarm (en skraldespands diagnosen hvor lægerne propper alt muligt i)) kædes ofte sammen med for lidt fibre i kosten - men mange har opdaget at hvis de i stedenfor fibreklid mv spiser massere af grove grøntsager så løser det/mindskes problemet. 
Crohns - en kronisk tarmbetændelse er en anden hyppig sygdom- hvor lægerne giver op og giver medicin frem for ændring af kost. Mange har dog oplevet positive forbedringer med kostændringer, både LCHF, Specific Carbohydrates Diet/GAPS eller Palæo er alle 4 kostændringer som har vist gode resultater og de har alle til fælles = ingen korn......................
Der er ganske mange andre sygdomme som er tæt forbundet med korn. 
Kvinder med PCO (som ca. hver 3 moderne danske kvinde lider af), får det oftest bedre uden korn eller i hvertfald uden raffineret korn. 
Bogstavs diagnoser som ADHD  har også succes med at fjerne gluten fra kosten...Kronisk trætheds syndrom -fibromyalgi you name it... listen af sygdomme som kædes sammen med korn er lang.

Sidst men ikke mindst så er der koblingen mellem overvægt og mel... den bliver mere og mere tydelig - jo fattigere er folk er- jo mere korn spiser de - jo mere overvægtige bliver de....

Ernæringsmæssigt er korn på ingen måde livsnødvendig - vi har spist det i bare 6000-10.000 år ud af en 150 000 år lang historie som moderne menneske.
Korn er ikke et komplet protein- det skal kobles sammen med andre proteinkilder f eks ost eller bælgfrugter- som de tidlige mennesker også erfarede - i alle de områder hvor korn enten som hvede, majs eller ris opstod, dyrkede man samtidigt bælgfrugter. Problemet ligger bare i at hvis man glemmer at behandle korn og bælgfrugter optimalt så optager man ikke næringsstoffer som f eks mineraler.- mere om det i del 3.
Du kan få alle næringsstoffer der findes i korn i andre fødemidler.
Og faktisk de fleste af dem lettere tilgængelige i f eks kød end i korn - det gælder både zink, jern og flere af B-vitaminerne. 
Så er der fibrespøgelset... gik folk rundt med konstant forstoppelse før kornet ? 
Nej dels så får man også fibre uden over korn - dels er fibre slet ikke så interessant det er derimod de bakterier eller mere korrekt en god bakterie balance i tarmene.
Læs mere og fibre hos Mark

Korn indeholder også store mængder lektiner som bedst kan betegnes som milde naturlige giftsstoffer. Nogle mennesker reagere mere på dem end andre. Men fælles for dem er at de o nogle situationer ødelægger ens naturlige forsvar i tarmene og er kædet sammen med autoimmune sygdomme.
Så der er masser af grunde til ikke at spise korn... Men der var og er jo også mennesker der er sunde trods korn ?

Kunne man ikke forestille sig at det handler ikke så meget om intet korn, 
men mere om HVILKE korn vi spiser, HVORMEGET og HVORDAN ?
 Det ser vi på i det sidste afsnit :)

KORN del 1


Bygmark i Canada
Korn - idag en dominerende del af vores kultur, vores økonomi, vores landskab og vores psyke. I fortiden ukendt, en sjælden gæst, en luksus - et prestige produkt.I dag er korn, sammen med sukker og især mælkeprodukter på top 3 over de mest omdiskuterede fødevarer. 
På den ene side står en “fuldkorns kampagne” (godt støttet af staten, landbruget og industrien), madpyramiden, vegetarer samt dansk/vestlige normal kost som tilbeder og hylder korn som en livsnødvendig fødevarer -hvor man bliver hjernevasket til at tro at man ender fejl-ernæret uden det hvide guld... På den anden side står kostretninger som LCHF, Palæo, Blue Primal, folk med Pco samt alle de mange danskere der har maveproblemer med en kritik af tilbedelsen af korn. Korn ses enten som unødvendigt, noget man bør sky som pesten, som det hvide gift eller noget man bør begrænse.  
Der er noget galt!!! - alle kan ikke ha ret - men hvordan gik det så galt? 
Er det så sort-hvidt - eller ligger sandheden et sted næsten midt i mellem? 
Jeg undskylder på forhånd at mit gamle fag (forhistorisk arkæologi lige tager over i starten ;) men jeg vender tilbage til mere praktiske råd til sidst ;) Og da det oprindelige indlæg er blevet meget langt deler vi det lige i 3...

Før tiden (og sikkert blandt mange nulevende) så man stenalderen som en kold, primitiv og barsk tid, hvor man sultede i lange perioder og hvor ankomsten af landbruget såes som den gyldne tid, hvor vi begyndte at dyrke korn man nemt kunne gemme i forråd og byer og teknologi opstod... men det er helt sikkert en forenkling af tingene. Den meget trendige Palæo =Palæolitikum er for en ordens skyld en ganske kort tid i Danmark 12800-9000 f.kr - hvor klimaet det meste af tiden ikke var til langtidsophold eller broccoli-muffins og mandel smoothies....LOL)

For 6000 - 7000 år siden (6500-4000 f.kr) var Danmark et lunt og behageligt sted - tiden kaldes nogen gange Ertebølletiden og er den sidste del af jægerstenalderen i Danmark. Landet var dækket af urskov - domineret af lindetræer, men også elm, birk og især hassel var hyppige træer. Skoven var tæt og mørk - og de store byttedyr som elg og urokse var blevet mere sjældne end tidligere. Skovens dyr dominerede ; kronhjort, rådyr og vildsvin. Hvor man tidligere havde spist mest mad fra landjorden -så spiste man enorme mængder fisk, skaldyr, sæl og hvaler. De store østersmøddinge især i den nordlige del af landet vidner om en forkærlighed for havets frugter - men kosten var varieret og rigelig. 
Menneskene boede på den tid mere fast på bopladser end tidligere. Man foretrak at bo ved fjorde eller ude ved kysten hvor der var tæt adgang til mange biotoper= mange forskellige fødemidler. Om sommeren og om efteråret blev der samlet ind; hassel-nødderne var især dominerende - da de nemt kunne gemmes til vinteren, men også bær, skovæbler, grønne planter, svampe og rødder var en del af kosten. 
Så det er altså en myte at mennesket spise kulhydratfrit (men mindre kulhydratrigt end i moderne tid det er sikkert) og det samme gælder myten om at vi spiste magert !! der er massere af tegn på at vi elskede fedt, men dyrene indeholdt ikke så meget omega 6 som moderne husdyr som fodres intensivt med korn og soja, men mennesket har altid foretrukket det allermest fede på dyr.

Når man kigger på de godt 100 skeletter der findes fra stenalderen i Danmark viser alle at ingen af dem led af mangelsygdomme,man har ikke sultet, de har spist godt, ingen har huller i tænderne,de er i det hele taget stærke og robuste, men der er lidt slid både på tænder og knogler. Lidt slidgigt i de ældre skeletter men intet tyder på kroniske sygdommer. I modsætning til sydpå var stenalderens folk i Danmark ikke specielt høje; ca 168 for mænd og 155 for kvinder. Så der er altså lidt fra de udsagn om at menneskene i stenalderen var høje og slanke ;) lille, robust og bomstærk er nok mere korrekt. I 2010 var gennemsnitshøjden for mænd omkring 180 for mænd og næsten i 167 for kvinder- yngre mennsker markant højere end ældre...
Nogle arkæologer mener at arbejdsindsatsen var bare 2-4 timer dagligt. Så det gamle billede med en hverdag hvor man hele tiden var på eksistensminimum passer næppe.

Men hvorfor i alverden ændrede man så livsstil omkring 4000 f.kr ?
I slutningen af jægerstenalderen, dukker der flere og flere prestige ting op, flotte men ikke særlig praktiske økser, knogler fra tamkvæg, lidt korn og mest bemærkelsesværdigt meget tyndvæggede lerkar der tolkes som drikkekar.
Var det i virkelighed kornet som rusmiddel, læs øl der var drivkraften for introduktionen af landbrug? 
I Mellemøsten, Mellemamerika og Sydøstasien opstod landbruget næsten samtidigt - dog med forskellige afgrøder).
Det kaldes også den frugtbare halvmåne, hvor der ved af slutningen af istiden fandtes en mosaik af forskellige landskabstyper. I det område voksede fortyperne til korn vildt og der var vilde får, geder, svin og okser.
Allerede før istiden var slut var der sket en markant befolkningsvækst - man boede mere permanent og måske var det, der betød at man begyndte at dyrke kornet frem for at indsamle det. Der er nemlig tegn på at man faktisk indsamlede korn også før man begyndte at dyrke det. 
Man skal dog ikke forestille sig store marker med bølgende korn - der var nærmere tale om små indhegnet haver. Først flere tusinde år senere kom landbruget til Grækenland,hvor det også i starten kunne betegnes som et havebrug, man dyrkede emmer, enkorn sammen med ærter og hestebønner. Husdyrene var især får og geder, men svin og køer var også kendt.
Så bredte landbruget sig op igennem Europa via floderne og man dyrkede udelukkende på den lette og frugtbare jordtype der også kaldes løss. 
Man holdt sig fra skovområderne - da de var uhyre besværlige at forarbejde med jordhakker. Løssen var også frugtbar at man ikke behøvede at lade jorden ligge brak. Til sidst nåede man de områder der kaldes sortjordsområder - Nordeuropæisk lavland. Her dyrkede man de frugtbare jorde tæt på søer og floder. Man dyrkede de samme typer korn som længere syd på og man opdrættede de samme dyr.
I Danmark faldt temperaturen igen og vandstanden sank markant, en masse af de ellers  så frugtbare fjorde lukkedes til og fiskeriet ser ud til at ha været nedafgående. Landbrugets ankomst var dog ikke noget der skete særligt hurtigt - i mange mange generationer var jagt og fiskeri stadig en vigtig del af økonomien. Det var hårdt og besværligt at dyrke jorden for vi ikke havde lette jorde ved store floder, men mørk og besværlig urskov. Det krævede en masse arbejdskraft, så man fandt ud af at brænde skoven af og dyrke i små områder af den vilde skov. Men det var interessant nok især kvæget der dominerede det tidlige landbrug. Fra midten af bondestenalderen var syrnet mælk og ost blevet en del af kosten... 
I dag peger alt på at det handlede om prestige mere end nødvendighed at man i Danmark i stenalderen begyndte at dyrke korn. Måske var det byttehandel med de sydlige stammer som startede en lyst til at drikke øl, opdrætte kvæg- "min tyr er større end din" ;) og sikkert også udveksling af unge kvinder.

Næste del om sundhed og korn...

17. november 2012

Off-line

Ikke med min gode vilje :(


Men en kommunikationsbrist (i forbindelse med overgang fra elektronisk girokort til pbs) kombineret med at min post havde ligget hos naboen en uge eller mere..
betød at jeg torsdag morgen vågnede op uden internet.
En smule angstprovokerende.... når man nu er så meget ONLINE
Troede i første omgang at det bare var knas på linien
- indtil naboen fik snøvlet sig til at komme inde med min post = inklusiv et rykkerbrev og advarsel om at de cuttede netforbindelsen- hjæp..........
Fredag ind til banken og få betalt de rigtige ting (som jeg troede kørte automatisk)
og sendt mail til udbyder
og så krydser vi på at de gider at åbne mandag og jeg ikke skal vente helt til torsdag fredag som de ellers påstod....
Men vi får da set gamle dvder på computeren- vi er jo ellers vant til at se tv online .... og læst bøger og ryddet op i divs bunker -så off line livet har også sine positive sider ;)

Nåh ja og så tæller vi fødervarer typer - madbanditten foreslog det i mandags
- det er sjovt- men lidt ærgligt at pølse, bacon og kotelet  alt sammen går ind under svin :)
Eller parmasan, cheddar og harvarti = ost.
Har lånt en internetforbindelse et kort øjeblik  men vender frygteligt tilbage :)

6. november 2012

Asiatisk nudelsalat uden nudler

Når efterårets stormvejr og regn vælter ind over landet, så er jeg vist ikke den eneste som fokuserer på suppegryderne, sammenkogte retter og nærende rodfrugter.
Men lige pludselig kan jeg få NOK og trænge til noget sprødt, noget syrligt - noget stærkt !
Før i tiden lavede jeg nudelsalater - det var skøn og farverig aftensmad og det var så dejligt nemt at tage med næste dag i madpakken. Men nudlerne er flytttet ud af mit køkken og jo jeg kan da godt lave en skøn sprød salat bare med lidt kød mv. Men det slog mig pludselig at de der lasagneplader, som LCHF Danmark havde introduceret mig til -og som jeg som regel ikke gider at lave...    ikke fordi de ikke smager godt - men fordi de er lidt omstændige at lave og lasagne smager fint med bare grøntsager i stedenfor - måske kunne bruges.
4 æg
150 gram fuldfed flødeost
O,5 dl Husk

  • Piskes sammen og står i ca 10 min.
  • Så piskes blandningen igen til den er som en lidt god vaniliecreme
  • Fordel halvdelen af blandningen på en bageplade.
  • Enten så tager du et stykke bagepapir som er smurt med olivenolie og lægger oven på dejen og ruller så dejen supertyndt ud(den hæver en smule når den bager)
  • Eller også kan du forsøge at fordele dejen tyndt ud med en spartel.(svært)
  • Fordel den anden halvdel med det samme -på en anden plade.
  • Bag ved 150 gr til den er fast men uden farve.
  • Når pastaen er kølet lidt af kan du hive papiret af og den kan enten skæres i lasagne plader, eller du kan rulle den sammen som en roulade og skære som båndpasta - eller i tynde nudler.
  • Den ene halvdel kan gemmes i køleskabet og forsigtig opvarmes f eks i lidt tomatsovs eller i suppe. Jeg har ikke prøvet at fryse dem-men jeg tror klart at de kan gemmes 3-4 dage i køleskab. EDIT den kan fryses :)
Til 2 voksne til aftensmad + 2 gange frokost brugte jeg en plade nudler.
  • Tag en bakke sukkerærter skær i fine snitter og overhæld med kogende vand et minut og bagefter i isvand -på den måde er du sikker på ingen grimme bakterie men har stadig sprøde ærter.
  • 2 gulerødder i fine strimler
  • 1 lille rødløg eller lidt forårsløg fint snittet
  • 1 stor gul peber i små strimler
  • lidt kål - rå spidskål eller dampet broccoli i bitte små buketter.
  • ca 1 dl sesamfrø ristet på panden.
Dressing af
neutral olie (Koldpresset nøddeolier fungerer godt feks macadamia olie)
Limesaft
soja
fintsnittet chili
ingefær
hvidløg
evt lidt kokossukker eller honning
til at balancere smagen.
Hvis du kan finde frisk basilikum eller frisk koriander er det også super.
  • Bland det i nudler og grøntsager. 
  • Mens salaten trækker - finder du en proteinkilde frem.
Hvis du er på røven eller bare vil lave den vegetarisk så kan lidt cashew nødder godt supplerer sesamfrø som ren vegetar salat.
Ellers er al fjerkræ godt, store rejer, oksekød, en svinekotelet eller lign.
Man behøver ikke så meget protein da nudlerne også er proteinrige, 150-200 gram er rigeligt. I disse Mortens aften tide ville et stegt andebryst i skiver være skønt - så ville jeg nok bruge appelsinsaft i stedenfor og måske lidt ristede mandler frem for sesamfrø.
Smager dejligt til frokost næste dag og snotnæserne bliver jaget bort for en stund.

Nu står kampen om smørret og fedtafgiften igen igen sin prøve; Madbanditten har i dag så fint skrevet om lægeforeningens håbløse og tåbelige udtalelser....
Jeg skrev et indlæg i Juli; Politiken skrev  flg
“I 1985 spiste hver dansker ca. 80 gram fedtstoffer om dagen, og ifølge DTU Fødevareinstituttet er det tal faldet til 34 gram dagligt i dag.
Men hvor smør og margarine har tabt markedsandele har andre – "sundere" – typer fedtstof taget over. F.eks. har salget af olivenolie haft en vækst på næsten 40 pct. Den sydlandske olie er dog ikke den eneste, der oplever fremgang i disse sundhedstider. Også rapsolie har indtaget en del af danskernes hjerter og har nu 16 pct. af markedet mod godt 3 pct. for bare fem år siden

og dengang skrev jeg en længere epistel om hvorfor det var trist og linkede til en tankevækkende figur fra USA om overrvægt...for nej nedgang i fedt virker ikke....
Tværtimod er mønsteret det samme; når man skære ned på fedt vil man oftest spise mere kulhydrat primært i form af stivelse og sukker...
http://fede-tider.blogspot.dk/2011/07/danskerne-har-kasseret-smrret.html

3. november 2012

Vintertid, hvidløg og send mere chokolade tak!!!

Sidste uges overgang til vintertid -eller normal tid som det så smukt hedder, har godt nok sat sit præg på hele ugen..... 
Vågner kl x#*€ 5 og kan ikke sove videre fordi jeg skal tisse og fordi jeg plejer at stå op kl. 6. Om sommeren ville jeg tænke "jubiii ud og nyde solopgangen og ha gooood tid" men her om vinteren synes jeg bare det er for meget -ikke mindst fordi E først skal med bussen kl. 7 og jeg jo desværre kun skal op og sidde foran skærmen og søge jobs der ikke er nogen af :( Jeg er også sulten på de forkerte tidspunkter- allerede kl. 9 synes min krop er det er tid til masser af Latte ;) og kl. 21 er jeg forlængt begyndt at nikke på sofaen... ØV hvor synes jeg det er svært at skifte til vintertid.
Husker I mine hvidløg ?
Det er absolut NUUUUU at de skal sættes. Eller mere optimalt for 14 dage siden.
Jeg har i dag sat i omegnen af 150 fed !!! 
5 typer hvoraf de 4 er nye. Jeg har i årevis dyrket hårdnakket hvidløg oprindeligt fra østeuropa. De er sunde, store og ret så stærke. Hårdnakket betyder at toppen IKKE bliver blød,  så den kan ikke flettes som de hvidløg vi oftest køber.
De nye har jeg købt i Faxe og de er alle såkaldte blødnakket hvidløg - så det bliver spændende og se om de er lige så glade for at bo her som de hårdnakket. Jeg har plantet både i min egen have -hvor jorden er forholdsvis let og så i den nye store have hvor jorden er ret lerholdig.
Thermidrome er en meget hårdfør sort der stammer fra sydfrankrig. Et hvidt løg med lilla kind og beige fed. Middeltidlig høst af mellemstore hvidløg med store fed og god krydret smag.
Therador er en sort der stammer fra sydfrankrig. Hvidt løg med violette striber og hvid-beige fed. Sen høst af mellemstore til store hvidløg med pæne fed og stærk men krydret smag.
Germidour Tidlig sort som stammer fra det sydvestlige hjørne af Frankrig. Smukt violet løg med brun-lilla fed. Kan være lidt følsom for kulde. Tidlig høst af lidt uregelmæssige mellemstore hvidløg med en frisk, stærk smag.
Vigor Højtydende sort af amerikansk oprindelse. Hvidt løg med lilla anstrøg og beige fed. Sen høst af store lidt kantede hvidløg med enstrenget stærk smag. Kan være lidt følsom i overvintringsfasen. 
Som I kan se er der flere af sorterne der er lidt følsomme med kulde- men nu bor jeg jo på en ø i det sydlige Danmark -hvor jeg indtil vinteren 2010 havde en kæmpe stor rosmarin på friland og hvor fignerne trives etc - så jeg krydser for at vinteren viser sig for sin pænere side. Ikke mindst fordi jeg har meget lidt brænde og faktisk også ret få penge til varme..... 
Hvilke betyder- igen igen- at vi tager en måned mere hvor der er skruet ned for økologi og luxusting som nødder, rødvin og chokolade og lidt for meget op for rodfrugter og bønner og den slags mindre gode ting i Low carb køkkenet.
Faktisk ha jeg ikke spist chokolade i en uge.... og kun lidt kokosmel i 2 uger !!! 
I dag blev det altså for meget -og da mine dagpenge var forsinket betød det at de lækkerier der skulle laves ( ellers tror jeg at E flyttet hjemmefra) blev en helt alm old school kakaokage med speltmel og lidt rødbede som den ene halvdel af sødemidlet.  Ellers har vi overlevet på resterne af lidt tørret abrikoser som blev til kugler med smør og kokosmel og så en masse æbleringe hjemmelavet og tørret.  
Vi har haft en virkelig god æblehøst-men desværre holder de ikke særlig godt. Så vi har lånt sådan en
Den kan både skrælle og skære i skiver i et snuptag! 
Fatter ikke hvordan jeg har kunne leve uden sådan en fætter. Tørrede æbleringe er absolut det mindst skadelige for mit blodsukker- smager mildt og godt- erstatter vingummi fantastisk. Man kan når man tørre selv, styre om de skal være sprøde eller seje. Røde Ingrid Marie er absolut de mest velsmagende ringe :)

God weekend