Bær er desværre en lidt omdiskuteret sag - de frosne bør man altid opvarme pga ret grimme udbrud af både leverbetændelse og e-coli og desværre går der lidt af det lækre når man opvarmer dem.
Bær er en af grundene til at jeg aldrig kunne være hardcore no carb person for jeg elsker bare bær - det sjove er bare at jeg sjældent spiser ret meget frugt resten af året.
Jeg falder ikke i svime over en frugtjuice eller en banan - men giv mig en skål blåbær eller friskplukket hindbær med fed yoghurt eller en sjat fløde på.
Bær er nemt i haven og jeg forstår faktisk slet ikke at man ikke i højere grad prioriterer dem - når man har et stykke jord med brydbuske så kan man ligeså godt plante bær som spirea :)
Mange bær transporteres dårligt derfor er dem man køber i butikken sjælden nær så gode som dem man plukker i haven eller i naturen. Et varm brombær der falder ned i hånden smager helst anderledes end et let syrligt bær fra en sort som kan tranporteres mange 1000 km. Bær fryses nemt og godt- en del bær er dog så megasyrlige at man skal gøre op med mig sig selv hvordan de sødes nok til at de kan spises. Men lidt men godt er et fint motto at ha :)
Jordbær
Det mest danske og elsket af alle bær, men også et af de rigtigt sprøjtede og sarte. Den gode nyhed er at alle kan dyrke jordbær, hvis man har enten en altankasse eller lidt jord. Jordbær kan godt vokse i en altanskasse eller i en beholder -men så skal du nok forventer kun at kunne plukke til din yoghurt og ikke til fryseren. Prøv at smage forskellige sorter - de smager vidt forskelligt. Jeg er personligt ikke så begejstret for Honeyeye som er meget udbredt som tidlig jordbær - jeg synes det er ret syrligt og uden jordbærsmag. Jeg er mere til Korona og Polka eller Sengana som var det store frysebær da jeg var barn. Der findes i dag jordbær der giver jordbær næsten hele sommeren-så hvor det før var en juni og juli fornøjelse at spise jordbær kan man i hvertfald også nyde dem i august. Skovjordbær er en hel anden sag men næsten endnu lettere at dyrke i potter og kasser. Der findes sorter med lidt større bær og de giver i en længere periode end de alm jorbær. Skovjordbær smager ganske parfumeret og let sært, men man kan godt blive afhængig af dem. Alm jordbær er smækfyldte med C vitamin og kalium og har 7,3 gram tilgængeligt kulhydrat pr 100 gram.
ribs
Egentlig er jeg ikke en rigtig ribspige ;)
Jo jeg kan godt lide dem i mindre mængder, men jeg falder ikke i svime over dem. Men omvendt, hvis de er meget solmodne så kan de være dejlige. Ribs kan noget med kød og fløde. Et glas ribsgele synes jeg er det helt rigtige til forloren hare og flødesovs - mens en hvid chokolade is kan løftes gevaldigt med lidt råsyltet ribs. LIDT ribs i en smoothie er også godt. Ribs er nærmest idiot sikkert at dyrke - de behøver ikke engang primadonnapladsen og trives fint i halvskygge. Der findes også dejlige hvide ribs - de er langt sødere men sjældnere. En enkelt busk er rigelig til de fleste familier. Ribs´ store achellieushæl i forhold til Lowcarb er at de kræver ret meget sukker eller sødme. Omvendt er de igen smækfyldt med c-vit og har ca 9,2 gram kulhydrat pr 100 gram
Stikkelsbær
er sådan noget oldschool. Moderne unger ved mere om mango end om stikkelsbær. Da jeg var barn husker jeg fornemmelsen af at suge hul på et mørkerødt stikkelsbær og suge det let syrlige med dog søde indhold ud. Modne stikkelsbær er faktisk bedst på den måde, mens de grønne kan syltes igen med hysteriske mængder sukker og bruges til lagkage, til gooseberry fool som er halvt dobbelt fløde let pisket blandet med stikkelsbær kompot. En ikke for sød kompot kan også bruges til fisk eller kylling. Stikkelsbær er ikke helt så nem som ribs, men igen de behøver ikke primadonna pladsen ;) Igen store mængder C-vitamin og 6,9 gram kulhydrat.
Solbær
Love it or hate it. Jeg var egentlig ikke speciel glad for solbær som barn. Jeg syntes at vi altid fik Ribena (fordi det var så sundt !!!), når jeg besøgte vennerne. Det eneste med solbær jeg kunne lide var de der is med solbærsyltetøj og vekao overtræk.......
Jeg har stadig ikke en solbærbuks, jeg kan dog godt spise solbær idag men det er sjældent jeg gør det ;) Det bedste ved solbær er solbærlikør. En stor pt solbær overhældes med rom og sukker og skal så stå i en solrig vindueskarm en måneds tid - sættes så væk indtil jul hvor den sies og drikkes i små mængder en kold dag. Faktisk kan jeg også godt lide sådan noget 1970er agtigt som Kir. Creme Cassis med kold hvidvin - så måske bliver jeg helt glad for solbær når jeg bliver gammel og sidder i solskinnet med et køligt glas :). Solbær er nemme at dyrke- en enkelt busk ved siden af ribsbusken er fint Enormt meget c-vitamin og 11,7 gram kulhydrat pr 100 gram
hindbær
Giv mig derimod et hindbær....Gode hindbær ses ALDRIG i butikkerne så er det sagt. Hindbær mugner lynhurtigt - på mindre end 24 timer. Så hvis der er hindbær i butikkerne er de enten plukket alt for umodne eller også er det kedelige sorter der kan tåle turen til butikkerne. Hindbær findes både i en sommer og i en efterårsversion. Jeg fortrækker efterårsversionen, af den simple grund at sommerhindbær der modner i juli, altid falder sammen med ferien hvor man så ikke får plukket dem, de har garanteret orm og så dur de kun kogt ;) det regner en del (somregel) i juli og hindbær kan absolut ikke lide regn så mugner de. Efterårshindbær den røde og sunde Autumnbliss og den dejlige men sjældne gule fallgold ( smager af fersken) modner fra august indtil frosten kommer. De egner sig mindre til marmelade da de har mindre syre- men omvendt er de fantastiske rå på yoghurt, pandekager og i smoothies. De har ALDRIG orm og de er nemmere at beskære, da man beskære ALT ned i den sene vinter. Hvorimod sommerhindbærene skal beskæres, så man fjerner de stængler der har båret om sommeren. Hindbær egner sig ikke så godt i krukker, de vil helst af svag sur, let fugtig jord. De må absolut ikke tørre ud når de blomstrer.En god række i stedenfor en kedelig hæk. De vil gerne ha sol men behøver ikke fuld sol. 6,9 gram kulhydrat pr 100 gram så en af de mere tilgængelige bær ud fra et LCHF synspunkt, da de ikke kræver sukker.
De store amerikanske blåbær er utroligt populære men egentlig er det slet ikke det vi taler om når vi taler om at blåbær er sunde. Så taler vi om de små stærkt farvende bær som kan plukkes i august- september i Sverige og på hedeområderne (i Jylland især) De store amerikanske bær smager dejligt, jeg har dem selv, de er nemme at dyrke, nemme at plukke, nemme at transportere- de er sjældne dårlige i butikkerne. Men de smager altså slet ikke som ægte blåbær. De store amerikanske bær ville jeg aldrig bruge til syltetøj, bagte blåbærtærter eller blåbærsuppe. Der er det kun de vilde der dur.De vilde fåes ind i mellem frosne i Irma. De store er derimod skønne rå, på yoghurten i smoothies, på pandekager etc. Hvis man vil dyrker amerikanerne så skal man enten ha dem i store sorte baljer med sur spagnum eller sammen med rhododendron. Man skal mindst ha 2 -gerne 3 slags da de skal bestøve hinanden. Jeg har blandt andet Heerma, Goldtraube, Blue Crop og Reka. De modner alle fra august til hen i september. De smager ret forskelligt og har også meget forskellig størrelse. Gode blåbær skal nærmest falde ned i hånden. De er kønne både om foråret når de står med deres lyseblåhvide klokker og om efteråret når de står med røde blade. Jeg har 6 planter og det er bestemt ikke for meget. Hvis man bor i det jydske med en let sandjord kan man evt. prøve at dyrke de vilde blåbær men det er ikke nær så nemt som de store amerikanske fætre. 8,7 gram kulhydrat pr 100 gram å man skal nok ikke holde fest hvis man er på striks kur.
Brombær
Jeg har ikke selv en brombærbusk. Men min nabo har mildest talt et vildnæs og der gror der mange vilde brombær. De smager sjovt nok langt bedre end de sorter man kan købe uden torne. De tornefrie sorter har den store ulempe at de ofte er sarte overfor nattefrost og så modner mange af dem sent så man ikke når at høste ret meget. Brombær SKAL dumpe ned i hånden, så smager de sødt og parfumeret med en let syrlighed, Hvis de er faste er de som regel for umodne. Hvis man ikke orker sådan en vild "satan" så er der virkelig mange brombær ude på landet -prøv at kig efter fra slutningen af august og frem til beg. af oktober. Brombær fryser virkelig godt især hvis man løsfryser dem først. En rigtig darling med kun 4,7 gram kulhydrat da de har masser af fibre.
Tranebær
er nok bedst kendt fra amerikanske børnebøger med buttede damer med rosenrøde kinder. Men tranebær har en interessant bitterhed som fungerer virkelig godt med æbler og appelsin. Det er ikke et bær man spiser rå i store mængder ;) Men syltet har det muligheder, men som ribs mv kræver det ret meget sukker. Tranebær kan godt dyrkes i Danmark men de kræver surjord og ret fugtig jord sommeren igennem, så jeg har opgivet det og køber mine tranebær i poser i efteråret. 7,6 gram kulhydrat
Tyttebær
er det nordiske tranebær. De er langt mindre og mere pikante i smagen. Hvad er köttbullar uden tyttebærsylt? Og hvis man vil ha en sylt uden hysteriske mængder sukker så skal man sylte selv. De passer også godt til vildt eller sammen med pærer. De kan dyrkes i haven sammen med blåbærene, men ligesom tranebærene kræver den ugentlig gennemvanding sommeren over.
I Sverige kan man købe store kasser med plukkede tyttebær man selv kan fryse ned. Tyttebær holder godt så hvis man ser en bakke hos grønthandleren så slå til og smid dem i fryseren til en dag du orker at sylte. 7,8 gram kulhydrat.
Havtorn
Vokser på magre jorde og smager som en guddommelige blanding af mango, abrikos og appelsin. Rebecca Persson har skrevet så klogt om havtorn
Jeg har den ikke i haven- men kender et par steder hvor den gror- men obs på meget biltrafik :(
Enormt meget C- vitamin -og det kan man godt smage ;) Ikke jordens mest børnevenlige bær. Men lidt sammen med sødere ting er ikke så dumt.
Hyldebær
Er sådan noget oldschool noget. Den egner sig ikke rå OBS -den er pænt giftig eller rettere sagt kernerne er.
Så ikke noget med hyldebær i smoothies. Men saften kogt af og sødet så den kan holde- evt smid den i fryser er smækfyldt af gode stoffer som for øvrigt også beskytter mod influenza. Så jeg koger altid en portion koncentreret sirup og spiser en skefuld i løbet af vinteren og især ved snotsæsonen. Er nærmest lidt ukrudtsagtig i haven men yndigt træ/busk et sted hvor det ikke gør noget at det er lidt vildt. Yndigt i maj når det står med hvide skærme- men pluk ikke alle skærme for så er der ingen bær i september. 11,4 gram kulhydrat -men som sagt så spiser man ikke store mængder.
Hyben
Igen noget old school noget. Men hyben var vores formødres værn mod snotnæser- godt med c-vitamin og betacaroten. Man kan lave fint syltetøj af dem. Hyben egner sig også godt i æblegrød -gerne pureret så man får en fin hybensuppe som i Sverige- server den med iskold flødeskum. Især de store hyben fra rynket rose Rosa Rugosa er egnet. Hvis du vil plante i haven så vælg en type der ikke spreder sig - man bør ikke plante alm Rosa Rugosa på strandgrunde (eller i det hele taget ;) da den er stærk invasiv.
Man plukker en masse - helst et sted uden bilos - halverer og graver kerner ud inden de koges i vand med valgfri sødme. Andre roser kan også bruges med det variere meget hvor store hyben de får og hvor velsmagende de er. Smækfyldt af C og beta caroten. Bruges også mod gigtsmerter i en tørret form. 8,7 gram kulhydrat.
Aronia
Kaldes også storbladet surbær.
Har været kendt i mange år som alm køn busk der får kønne høstfarver. I Rusland har den dog været brug i mange år som spisebær, især i saft og du kan i dag købe dyr saft ;) i helsebiksen. Den er kendt for sine meget høje niv af antioxidanter og pektin. De smager ikke af alverden, lidt surt, men da buskene er kønne og sunde kan det være sjovt at ha dem og blande dem med andre bær.
Morbær
Jeg kender et lille fint "sort" morbærtræ her i landsbyen. Jeg tror faktisk ikke at dens ejere ved hvilket lille luksustræ de har, for jeg har aldrig set dem plukke de mørke stærkt parfumeret bær. Men da jeg cyklede med min datter i skole for mange år siden stoppede jeg hver morgen i september og stoppede munden fuld.Sådan en smagseksplosion i munden en kold morgen var bare den bedste vitaminpille. De kan ikke holde men skal spises straks eller laves til vin eller marmelade- fryses eller tørres. I oldtiden var de meget almindelige. I Danmark er de på nordgrænsen, men både på Bornholm, Møn og de øvrige sydlige øer trives de fint-ikke mindst med den globale opvarmning. Jeg ønsker mig et lille træ men skal ha fundet det rigtige sted. De hvide morbær som bare er søde er forøvrigt det træ man bruger bladene som foder til silkelarver. Men de er ikke så spændende som de sorte morbær.