30. december 2014

Derfor laver jeg ikke nytårsforsætter.

Lige om lidt vrimler det med "nye" sære kure og nytårsforsæt.
Jeg kom til at bladre i Spars gratis blad hvor Per Brændgaard anmeldte divs kurer..
Læs dem ikke !! hvis du ikke vil ha blodtryksforhøjelse for sjældent har jeg læst så meget vrøvl.
F eks skriver han at det ikke giver mening at Palæofolkene undgår forarbejdet fødevarer for al mad er forarbejdet..
AAARG så går det bare galt.. hvis det er den slags argumentation vi har gang i.
Eller når han kritiserer LCHF for at få for mange mættede fedtsyrer..
Læser manden mon forskning ?
Nå nej at har jo betalt af Becel.

Nå men jeg forstår godt behovet for clean cuts in januar især hvis man har holdt fest i december med enorme mængder sukker, dårlige æbleskiver og for meget alkohol.
MEN
Sandsynligheden for at man både overkommer at spise hysterisk sundt, motionerer dagligt er
 =
nul i en mørk og kold måned, hvor økonomien strammer, snotnæserne render og kroppen skriger efter søde sager og hvile på sofaen.
Næh jeg vil i stedenfor være god ved mig selv i januar og februar
-jeg har drøntravlt  i januar for så omkring februar at få mere fritid :)
Vinteren er tid til fordybelse og hvile. Kroppen skal restituerer sig efter et hektisk efterår og ikke mindst en julemåned med stress over både arrangementer og alt for god mad.

  • Så jeg vil prioritere søvn og hvile - sørge for at smutte tidligt i seng - sørge for at sengen er indbydende (det vil sige uden snotpapier, vasketøj, hunde og kattepoter) og fjerne al dårlig samvittighed over at jeg faktisk helst vil ligge i sengen kl 22 med en stabel biblioteksbøger. Ipad skal stadig ikke med i seng det er faktisk skræmmende hvor meget den påvirker ens døgnrytme..
  • Jeg vil drikke varme drikke - prøve noget ny te - skrue lidt ned for mine lidt for mange kopper kaffe.
  • Jeg vil gå en tur hver dag - ikke fordi jeg SKAL, men fordi kontakt til naturen gør mig mindre vinterdepri og fordi min hund bliver så glad.
  • Jeg vil mindst en gang om ugen tage fodbad og ha ansigtsmaske på (jeg er jo ved at være smågammel ;) - huske at smøre min lidt tørre vinterhud -mens jeg ser sjove  programmer og griner højt.
  • Jeg vil spise det jeg har fryseren og spisekammeret - ikke fordi jeg økonomisk er på røven, men fordi det giver god mening at få spist op og starte på en frisk.
  • Jeg vil huske at vinteren varer ikke evigt - og at det er på vej den rigtige vej - ja det kan sagtens nå at blive koldt og vinteligt- men lyset det er på vej tilbage.


2014

var et vildt år med meget sommersol, tørke, havearbejde,store skift i mit liv -alt for lidt bloggeri 









22. december 2014

Det forkerte hvide gift !

I årevis har vi fået tudet ørene fulde med at salt var farligt og skulle begrænses mest muligt.

Resultatet er at man mange steder får serveret ret forfærdeligt undersaltet brød, kønsløse grøntsagsretter og baby mad der smager som at række tungen ud af vinduet.
Helt ærligt prøv at dampe blomkål og spis det uden salt!!! Jeg forstår godt at ungerne nægter grøntsager ;).
Helt absurd bliver det når man serverer usaltet smør på babymad.
JA babyer har en anden tolerance for salt end voksne og uhæmmet saltforbrug er problematisk..men slet ikke i det omfang vi tror.

Faktisk dukker der flere og flere undersøgelser op som peger på at det er de forkerte hvide krystaller vi har sat i skammekrogen!
Her er en af de nyestE ARTIKLER hvor man peger på at skurken er sukker frem for salt.
Det giver bare god mening da de fleste forarbejdede fødevarer indeholder ud over salt også store mængder sukker.

Så frygt ikke saltet, men spis kvalitetssalt
Jeg har selv flere typer i mit køkken;

Atlanterhavs salt fra urtekram til alm madlavning

Lyserødt Himalaya salt til fermentering og drysse i salater og på mad.


Kalahari salt som smager mildt og godt på æggemad .

Røget salt fra Island


Og så drømmer jeg om at få lidt flot lava salt.



Bare hold dig fra raffineret salt med divs tilsætningsstoffer som jod og antiklumpningsmiddel.

Og glædelig jul

Det bliver en grøn grøn jul i år :)

30. november 2014

En tyksak i december og lidt om nostalgi

Tænk at det i morgen er december !

Jeg ved ikke rigtig hvor efteråret smuttede hen? det har da ellers været mørkt og surt..
Måske har det her ultimo hårde program jeg har holdt mig- især den sidste 5 uger gjort at jeg er blevet taget med bukserne nede.
Eller også er det fordi at jeg intet hjemmeboende barn har mere - det er så sært at gå og skabe julestemning når man bare er en voksen der er hjemme og sove :(
Et hårdt arbejdprogram, 4 timers dagligt transport- al min fritid går med teori og køretimer- så jeg i det nye år kan få mere fritid.
Så i dag er jeg nok lidt nostalgisk og en smule tænksom.

I år er det min 6. december på en slags LCHF eller i hvertfald gryn og sukker- reduceret  kost.
Jeg har haft mange tilgange til den i årenes løb
Nogle år har jeg været meget striks, andre år valgt til og fra og nogle år bare givet lods... og spist igennem... og især endt med ondt i maven...

I år er udgangspunktet at jeg vil forsøge at holde en rimelig striks hverdag med god mad uden sukker og gryn.
Især fordi de sidste måneders dagligdag har krævet 4 kg extra på sidebenene.-ups..
Jeg ved godt hvorfor!!

Jeg sover alt for lidt og for sent
Jeg snacker.. især når jeg venter venter venter; for mange latte., for meget sukker, for meget frugt for meget chokolade.
Jeg rører mig alt for lidt- tidsmangel- mangel på overskud/TRÆT -ingen tid til haven..
Jeg spiser alt for meget skodmad- primært i forbindelse med arbejdet..men også pga stress og faktisk har jeg heller ikke spist ret meget rigtig mad herhjemme når jeg endelig havde fri.

Så nu trækker jeg en streg i sneen ;)
JA 1 december -selvom det er næsten åndsvagt at udfordre sig selv sådan.
Men jeg bliver nødt til at stoppe op og ændre kurs
-også selvom mange af tingene først vil løses rigtig til januar hvor jeg får mere tid, vil kommer tidligere i seng -har mindre ventetid og færre fristelser.

Men hvad så med jul ?-hvordan skal en tyksak agere ?
Tja Jane har nogle kloge betragtninger her.

Jeg vil IKKE være meget striks i min tilgang- jeg spiser altså både lidt kager og brød
men primært i juledagene - ellers vil jeg bare smage på dem
-vælge hjemmebagt kvalitet over discount og store mængder pligt spisning- jeg har heldigvis kun få julearrangementer i år :)

Julemiddagen er vel for de fleste i DK; And, flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs

- mit bud spis rigelig kød og sovs- en enkelt kartoffel kan vel også gå an -rødkålen det er meget forskellig hvor sød folk laver den.
- men hold dig fra de brune kartofler ( sukkerkogte) spis evt bare en for sjov.

Vi skal ha kalkun, som altid med waldorfsalat, søde kartofler eller rodfrugter, flødesauce, tranebær og kartoffelmos
- jeg spiser bare mindre af de søde kartofler og bare en skefuld kartoffelmos.

Ris a la manden spiser jeg også -for det er så sjældent jeg spiser ris og der er masser af mandler og fløde til at balancere det.

Dansk julefrokost kan sagtens spises uden brød
- der er ikke ret mange der lægger mærke til om der er brød eller ej- ellers del brødskiven i kvarte og put masser af fyld på.
Jeg plejer nogle gange at lave det her brød jeg synes det fungere så fint som rugbrød.

Rejesalat med mayo, cremefraise, sød chili, asparges måske avokado er godt.

laks med fløde peberrodsdressing

frikadeller evt med en agurk på toppen

Divs pølser og skinker

( jeg spiser ikke sild -men lidt sild i fed dressing er ok)

Æbleflæsk- spis mere flæsk end æbler.

Ost - oh der kan man rigtig gå i bord- køb bare de fede - de smager bedst.

Mandariner og nødder er også ok i moderate mængder
-mens tørret frugt skal spises i meget små mængder..

Hos mig er det især chokoladen, marcipanen der volder problemer- jeg spiser begge dele normalt
og har også tænkt mig at spise denne jul. Vi laver selv konfekten så jeg ved at det er god chokolade :)




Husk at også vin, snaps og især øl tæller i regnskabet.
Jeg prøver at begrænse øllet og mest drikke tør vin.

- nyd med omtanke og husk at gå lidt lange ture i sneen/ regnvejret.









20. november 2014

Vi lukker ned !!

for havesæsonen. 
Sidste søndag på en mørk og kølig november dag - hvor det aldrig blev lyst, tog jeg et par timers arbejde i haven. 
Den er absolut ikke køn -og det er vel også en del af det at have en have ;) at den ind i mellem ligner en døende mudret losseplads.
 Her er majs, solsikke, græskar bønne- bedet fuldstændigt overtaget af ukrudt. 
Hvis det var sådan noget rigtig grimt rod-ukrudt som overtager magten, ville jeg nok prioritere at få ryddet det -men det er vådt, mørkt og dagene er fyldt op -så måske får jeg findelt majs og solsikketoppe som jorddække.


Der er da lyspunkter - resterne af vinter aster og nogle fantastisk velvoksne bladselleri som enten skal spises NU før frost eller vinterdækkes -Måske graver jeg dem op og smider i drivhus. Sidste år havde vi fin frisk bladselleri til jul :)
Der var engang et hvidløgs-bed -som vi bare fik fræset i september 
Nu har selvsået sommerblomster overtaget og står smukke til frosten engang rammer.
En broccoli-plante ( sprouting) har misforstået årstiden 
- og har sat masser af små velsmagende blomsterstande- gode letkogte eller i stirfry. 
Men den burde faktisk først sætte blomsterstande til april :)

Så er den russiske grønkål mere på pletten. Smager dejligt både rå og tilberedt. 
Er virkelig hårdfør- både mht til larver og frost. 
Den ligner tit en krig i februar-men så tager fanden ved den og den sætter en masse smukke rosa/grønne friske blade langt hen på foråret. 
What is not to like :)
Vi gravede også knoldselleri op - vi har allerede spist en del. Vi såede i år selv småplanter. Det har vi ellers afholdt os fra da de er små primadonnaér -også som småplanter. Skal holdes lune og ikke noget med en smule sen frost om foråret.. Men det lykkedes os at får fine planter ud af det som har været behandlet som prinsesser hele sommeren. Masser af champignon muld, vand og extra gødning.

Lidt rødbeder -både gule og røde kom også op. De store er resterne fra forårssåning ( maj) mens de små er sået i starten af juli. Normalt passer det fint med at så vinter afgrøden omkring 1/7 men sådan et år med tørke til langt hen i september kom de simpelthen ikke igang hurtigt nok. 
Jeg kan nu meget godt lide at de er små-så kan man bage dem hele.
Gulerødderne er også sået i start/midt af juli. 
Vi har bare gravet en spand op - til mørke mudderede dage hvor man ikke orker at gå i haven. 
Resten bliver stående på friland med noget vinterdække når vi når derhen.
Hvidløgene spirer og gror -og det gør ukrudtet også ;)
Men efter en rekord solrig havesæson har vi ikke set solen i mere end 14 dage :( 

OBS- som I måske bemærket har- er mit design tilbage til noget neutralt. 
Efter at Klidmosteren har lavet sit design om og brugte samme baggrund som Fede tider - blev jeg lidt forvirret - så nu går jeg og tygger på om nogle af de lange vinterdage skal bruges på at rydde op og finde nye designs - men indtil nu må I nøjes med noget neutralt :)

Kærlig hilsen og Al magt til dem i mudderet 




10. november 2014

Jeg mener stadigvæk en masse

-selvom her er lidt stille og jeg ikke deltager særlig meget i divs. debatter
så tænker og mener jeg stadig en masse :)

F.eks. mener jeg

at det er ærgeligt at vi har fået en fødevare"medister", der er mere interesseret i at udråbe en nationalret frem for virkelig at ændre på produktionen af vores fødevarer. jeg havde nok sat min lid til at han ville ha nosser nok til at takle landbrugets interesseorganisationer, og ført vores landbrugsproduktion ind i en bæredygtig og grøn retning..

At det er for dårligt at detailhandlen ikke følger trop med Kvickly og Irma, og siger nej tak til buræg.
De kunne passende også sige nej tak til de der skodkyllinger der koster en brøkdel. Vælg en glad kylle.

At det er mærkværdigt at småavlere ikke må sælge deres overskud af glade havehøns til spisning.. men at jægererne godt må sælge vildt.. ?

At det er tegn på forarmelse i køkkenet at man i år kan købe pulver bageblandinger med julens småkager:
Laura fra Matador kaster sig rundt i hendes grav. Tak til Michelle Hviid for den her.

At årets must-have bog under juletræet helt sikkert er Lone Landmands bog Mad vs Fødevarer

At det er tankevækkende at myndighederne fastholder at tun på dåse er sikkert, trods dygtige professorer advarsler ! Sjovt nok var Rebecca Persson allerede på sporet i hendes Baby bog og jeg har skrevet om det sidste år ; Når det hele går i fisk

At det er et sært efterår når
Violerne blomstrer i november 
og man sidste weekend kunne spise frokost udenfor i 15 graders solskin.

Tilgenæld kan jeg glæde mig over savoykål der sparker røv ;) Ja jeg pev i juli over kålbedet, det gør jeg ikke nu :) og JA det er mig let robuste hulekvinde der holder det- ikke en 10 årig :)

Til gengæld har jeg sådan en grim fornemmelse mht vejret - frygter squ at det tager røven på os igen  - de sidste gange vi har haft lange hårde vintere er det startet med meget meget varme efterår...

Men det glemmer vi liige nu og nyder at det er mildt 
Dejlig søndagsfrokost fuld af lutter fermenterede goodies. 
Spelt/mælkekefir pandekager. Kunne erstattes af LCHF pandekager men mine x#€Z*!!! høns holder tidlig vinterferie. Kefir cremefraise rørt med purløg og rosa peber - Øko røget laks fra Netto. Fermenteret radisser, rå agurk og et barbiefarvet glas granatæble kefir.

Det efterlader mig med spørgsmålet HVORFOR tog det så lang tid for mig at gå i gang med vandkefir ??

30. oktober 2014

Mælk er = sygdom og død

Nyheden  i de alternative kredse om, at nu er den mere konventionelle forskning også enig om at mælk er skidt, har spredt sig som ringe i vand.


Og jeg tænker ja ja - er det nu også helt så simpelt at mere en 3 glas mælk er den lige vej til død og ulykke.

Kunne det ikke tænkes at mælken vi drikker idag ikke er særlig sund ?
-og har meget lidt med rigtig mælk at gøre - den mælk som Masaier, nomader- vores forfædre drak ?

Det virker i øjeblikket som om der er 3 grupper inden for mælke spøgelset

1)
Gruppen der bare ukritisk hælde helt alm konsummælk i sig -for det er jo åhh så sundt - ifølge morgenmælk-arla mv

2)
Kritikerne hvor mælken er hovedfjende nr 1 - a la kernesund, veganer og Troels V. Østergaard og Ane Bodil Søgaard

3)
Så os der vælger at sige at mælk godt kan være fint for NOGLE i moderate mængde
- men at det kommer meget an på kilden og forarbejdningen af mælken.

Min egen tilgang til mælk er som sådan ikke ændret
 - for den "nye forskning viste også at nogle typer mælk var faktisk sundt..
og så må jeg lige også sige at det er faktisk ikke en helvedes god undersøgelse !!
  • Spis mælkeprodukter i en så oprindelig version som muligt, så vælg ; 
  • Rå ubehandlet først (kan være svært i DK - medmindre du kender en ko eller ged)
  • Ubehandlet mælk har en fuldstændig anderledes ernæringsprofil, der er flere vitaminer enzymer etc i. Læs mere her 
  • Økologisk - er næsten aldrig homogeniseret (medmindre du vælger arla) - men desværre pasteuriseret. Indeholder sundere fedtsyrer mv, blandt andet fordi køerne SKAL på græs i perioden april-november
  • Vælg helst mælk fra Jersey eller Guensey køer eller bøffel, får og ged - de indeholder primært det mælkeprotein der hedder beta-kassein A2 - det er sundere end det mere udbredte A1som er kædet sammen med en lang række meget alvorlige problemer.
  • Brug altid fuldfede versioner; rigtig sødmælk, rigtig creme fraise og fed ost - aldrig let eller skummetmælks versioner. De indeholder flere fedtopløselige vitaminer og fede mælkeprodukter er interessant nok koblet til mindre diabetes og hjertekar problemer :) end fedtforskrækket produkter.
  • Vær bevidst om mængden- store mængder mælke produkter er næppe en god ide.
  • Vælg først og fremmest syrnet mælkeprodukter frem for drikkemælk.
  • Kefir, yoghurt, cremefraise,ost og smør frem for drikkemælk. 
  • Syrnet mælk giver gavnlige mælkesyrebakterier og spiller en rolle i sund fordøjelse og immunforsvar.
  • Hvis man har problemer med mælkeprodukter og det er der jo nogle der har!!!
  • så husk at næsten alle kan tåle klaret smør i form af Ghee - da det næsten ikke indeholder kassein og laktose og Ghee er super gavnligt både for tarmsystemet, sundheden og fordi det er meget varme stabilt. Smør og ghee er et sundt og gavnligt fedtstof- gode fedtopløselige vitaminer og stabile fedtsyre
Hvis du siger nej tak til mælk.
  • så undgå grynjuice som rismælk- da det giver problemer med arsen, fytin og giver al for stor blodsukker påvirkning og ingen næring.
  • Vælg vand, varierende typer nødde og kernemælk- feks mandel og kokosmælk- der har du i det mindste lidt næring.
  • Lav dem selv- det er billigt og sundere for dig selv.





3. oktober 2014

Mere om knogle- suppe

Hovsa jeg var lige på forkant - ny bog fra nogle af de dygtige Weston. A Price folk:


Der er der også en liste over hvorfor ens suppe nogle gange ikke sætter sig som gele- Jane/madbandit :)

  • Not the right kind of bones. You want bones that have a lots of cartilage. Also, one way to ensure plenty of gelatin is to include feet – chicken feet and heads for chicken broth and beef or calve’s feet for beef and veal stock. Pigs feet can be used in any stock to ensure an adequate gel.

  • Not enough bones and too much water. When you make stock, the water should just cover the bones.

  • The stock was heated to too high a temperature. Stock should be heated over medium heat until the liquid starts to roll, and then turned down to low heat so that the stock barely simmers.

  • The stock didn’t cook long enough – or it cooked too long. You need to cook the stock long enough to extract the collagen, but not so long that the gelatin fibers break into short pieces. As a general rule, cook chicken or veal stocks for 4 to 6 hours and beef stock for a full day or overnight. Fish collagen will dissolve into the water at temperatures well below the boil and in as little as half hour. 


Interessant nok har Sally Fallon Morell åbenbart ændret holdning mht længden for kyllingknogler..

30. september 2014

Kog en gang suppe - knogle suppe ;)

I  et travlt moderne dansk hverdag spiser vi igen og igen de samme "luksus"udskæringer af kød; Kylling og kalkunbryster, oksebøffer og svinekoteletter og så de uendelige mængder hakket kød. 
Men hvis man skal forsvare at spise kød, så bør man spise hele dyret så intet går til spilde - også de der langtidkogte og lidt besværlige gryderetter som din mormor og oldemor havde på menuen hver uge, alt indmaden og  dejlige supper lavet på knogler. Suppe har været et af de vigtigste elementer i måltidet lige siden tidernes morgen, men er alligevel blevet en glemt del af vores måltid, efter at vi har ladet supermarkederne overtage vores madlavning.

Der er en lang række ernæringsmæssige fordele ved at sørge for at supper er en del af ens daglige kost. Supper kogt på knogler og ikke kun kød indeholder en lang række let optagelige mineraler som kalcium,magnesium, fosfor, silicium, svovl og spormineraler. 
Når man bruger knogler med sener og brusk får man en væske der indeholder blandt andet glukosamin som sælges dyrt som middel mod gigtsmerter. 
Gelatinen/collagenet i suppen har en masse gavnlige effekter på maveproblemer, den hjælper med at genopbygge tarmene og med at optage mere næring. 
Man kan udlandet købe gelatinen dyrt f.eks her

I sidste uge kom en lille Hereford -ko forbi min næse ;) 
Sådan er det at bo på landet -pludselig får man nyheden om at der er dejligt kød til sag. Desværre havde jeg ikke ret meget plads i fryseren så det blev mest til lidt hakket kød, et stykke højreb og en cuvette og så en masse knogler- både marvben, men også ribben og knæled. Det er vigtigt at der er vægtbærende knogler med. Desværre fik jeg ikke taget billeder af hele processen.

  • Men jeg startede med at brune knoglerne ved 250 gr.
  • Så røg de i 2 store gryder med vand, peberkorn, lidt timian og rosmarin, hvidløg og en sjat eddike. 
  • Jeg kogte op og skummede og så småkogte de næsten 18 timer.
  • Tog knoglerne op - sigtede igennem en fin sigte og lod gryderne stå koldt så fedtet steg op.

Som I kan se har den lille ko spist masser af græs :D
  • Jeg skummede fedtet af så godt som jeg kunne.


  • Kogte ned til ⅔del - jeg vidste af den var ret koncentreret i smag. Ellers kan man faktisk sagtens koge længere ned.


  • Smag til med salt - den må gerne være pæn kraftig. 
  • Hæld i fade og lad den stivne. Hvis man har gode små beholdere uden dårlige stoffer - f.eks. af stål eller glas kan man også hælde suppen i der.


  • Lad den stå og stivne koldt og skær i tern.
  • LØS frys først og put så i fryseren- i fryseposer.


  • Fedtet smeltede jeg igen - og hældte i beholdere  primært til fugle. 
  • Lidt af det i et glas til menneskebrug - det er ret fantastisk at stege rodfrugter og kartofler i - især hvis smagen ikke er meget kraftig :) 
  • Aftenens højrebs bøf ligger klar :)

Jeg bruger tern i i sovse, grøntsagssupper, gryderretter, hvis jeg koger gryn som ris og quinoa - Når jeg er stresset eller småsyg så er en kop oksesuppe med ingefær og hvidløg evt lidt strimlet grønt livgivende.

Læs mere om traditionelle teknikker - Real foods og hvordan man koger suppe på et kyllingeskrog, de nemme løsninger mv. hos Grøn stue 

Og for at det ikke skal drukne i et studie i brunt - så
Lidt af gårsdagens indkøb i køkkenhaven; bagfra en stor pose spinat, gulerødder, bladselleri, rødbeder, rødløg, en grøn vintergræskar, første frilandmelon, verdens bedste conference pærer og druer :) Vi venter lidt med at gå amok i rodfrugter og kål - for det skal jeg nok blive træt af til januar :)





22. september 2014

Hyldebær som influenza forebyggelse/førstehjælp.

I øjeblikket har de praktiserende læger drøntravlt med at få overbevidst en større og større gruppe mennesker om at de skal vaccineres mod influenza.
Jeg vil straks sige at jeg er ikke modstander af alle vacciner men jeg er stærkt kritisk.
Først og fremmest så virker influenza vaccinen ikke særlig godt og så er den smækfyldt med en række tilsætningstoffer som jeg personligt ikke vil putte i min krop- hverken som sund voksen eller som svag, ældre eller gravid.
Da jeg arbejdede i hjemmeplejen valgte de fleste af mine kollegaer at blive vaccineret - jeg gjorde ikke og jeg havde modsat dem ikke influenza en eneste gang de 3 år jeg arbejdede der - det havde de stædige ældre som ikke blev vaccineret hellere ikke..
Min far blev alvorligt kræftsyg og valgte at tage imod influenza vaccinen - derefter havde han mere og voldsommere influenza end før.

Men hvad gør man så ?

Man følger en række simple regler.

  • Vask hænder med sæbe (håndsprit er unødvendigt og problematisk)
  • Spis nok D vitamin mindst 25-30 mcg fra 1 september.
  • Spis probiotika eller endnu bedre mælkesyrede grøntsager
  • Luft ud og få frisk luft
  • Sov NOK- mere end du tror
  • og spis hyldebærkoncentrat. 

A small study published five years ago showed that 93% of flu patients given Sambucol were completely symptom-free within two days; those taking a placebo recovered in about six days. However, the study took place during an outbreak of influenza B -- so it was unclear whether Sambucol worked with type A virus.
This current study shows that, indeed, it works for type A flu, reports lead researcher Erling Thom, with the University of Oslo in Norway.
Thom's findings were presented at the 15th Annual Conference on Antiviral Research in 2002. The study has been accepted for publication in the Journal of International Medical Research.
The study involved 60 patients who had been suffering with flu symptoms for 48 hours or less; 90% were infected with the A strain of the virus, 10% were infected with type B. Half the group took 15 milliliters of Sambucol or and the other group took a placebo four times a day for five days.
Patients in the Sambucol group had "pronounced improvements" in flu symptoms after three days: Nearly 90% of patients had complete cure within two to three days. Also, the Sambucol group had no drowsiness, the downside of many flu treatments.
The placebo group didn't recover until at least day six; they also took more painkillers and nasal sprays.


  • Du kan købe et produkt færdigt. Men jeg synes det indeholder en række ting jeg ikke har så meget lyst til - glucosesirup og konserveringsmiddel blandt andet. 

Jeg ved godt at forskerne siger at det KUN er koncentrat der virker - men det er bestemt hverken min eller andres erfaring og jeg tænker at det nok primært er en salgs gimmick.

Men hyldebærerne hænger tunge ude på buskene - de er gratis og smæksunde.

  • Find et sted hvor der ikke er for meget trafik -landbrugets sprøjtegift må man nok desværre tage med -medmindre man finder buskene i vild natur.
  • Pluk en masse klaser. Du skal bruge flere end du tror.
  • Når du kommer hjem skyller du dem forsigtigt.
  • Klip mest muligt af stilken den er giftig ligesom RÅ hyldebær er.
  • Det nemmeste er klart at bruge en tutti frutti hvor frugten dampes over vandbad og du får den rene saft. 
  • Men man kan også bare putte bær i gryde med ca ½ liter vand pr kg bær.
  • Der koger man under låg til bær er totalt smattet 
  • - så afdrypper man bær i saftklæde evt en skoldet tøjble. 
  • Pas på det sviner usandsynligt meget.
  • Uanset metoden står du nu med en fadt smagende flot lilla saft.
  • Jeg tilsætter frisk ingefær i skiver, lidt stjernanis og ægte kanel i stænger -men det er valgfrit.
  • Tilsætter 600-700 gram sukker pr 1 litersaft og koger ned så du har ⅔ af saften -den skal være lidt tyk som ahornsirup.
  • Smag til med citronsaft og fisk krydderrier op.
  • Jeg putter på skoldede -ovntørrede syltetøjsglas evt. lige skyllet i lidt sprut -vodka eller rom.

Kan holde usandsynligt længe trods mangel på konservering.

Low carb eller mere palæo version.
Man kan godt bruge honning- men husk at honning brænder nemmere på og indeholder en smule vand.
Sødemidler? Jeg ville nok bruge kokossukker og være ekstra omhyggelig med hygiejne evt fryse i små glas i steden for.

Hver morgen tager jeg en shot sammen med D vitamin og når forkølelserne hærger så er det også godt fortyndet med kogende vand.
Sammen de første valnødder og årets flotte Conference pærer.




1. september 2014

Selvforsyning

Der kom et spm;

Åh Henriette, har tidligere læst med men troede at du var holdt helt op med at skrive. Dejligt at du er tilbage :) Hvor stor en grad af selvforsyning er du oppe på nu? Og ved du ca hvor mange kvadratmeter køkkenhave du har? Jeg bor selv med en stor landhave og vi kører lige så stille op for produktionen så vi slipper for at købe grøntsager. Nu mangler jeg bare at manden min giver sig så vi får høns også :) -Sanne på At gemme sommerens overflod til de lange vinteraftener del 2"
Ja ja - jeg skriver stadigvæk og skal prøve her fremtiden at får skrevet mere
- både om haven og om sundhedspolitik i det hele taget :)
Det nemme først.
Jeg har ca 100 m2 ved mit hus 
og så deler jeg 6 bede á 100 m2 med mine forældre.
Vi har GOD plads - vi dyrker med god plads i mellem rækkerne og har mange blomster,
Jeg vil skyde på at man kan nøjes med 200 m2 til en famile + bær og frugttræer.
Hvor mange % ???
Tjoh bom det kommer lidt an på hvordan man definerer selvforsyning.
Sidste år kunne jeg i princippet brødføde os 100%  fra 1 juli til midt marts- men vi købte nu små mængder grøntsager i perioden november- marts;
Primært peberfrugt, salat og avocado - samt en smule tomat- selvom jeg prøver at undgå grøntsager der ikke er i sæson -men helt kan det ikke undgåes.
På et eller andet tidspunkt bliver man træt af kål, løg, porre og rodfrugter :)
Da jeg ikke dyrker blomkål købte jeg også en del blomkål i sæsonen.

Mht frugt så løb vi også tør for æbler og frossen frugt der i februar/marts- så købte jeg en smule bananer og citrusfrugter -jeg er ikke den store frugtspiser så det passede meget godt med at spise en smule sæsonbetonet frugt der.

I år vil vi helt sikkert løbe tør for rodfrugter og løg- måske også kartofler - men da jeg spiser en del kartofler på mit arbejde gør det mindre.
Men tørken har sat sine spor på køkkenhaven så der er absolut mindre overflod -men vi krydser for at eftersommeren og efteråret sætte gang i gro-ningen- Kålen ser i Hvertfald lovende ud.

Høns - ja få sparket manden i gang - det sker i december jeg er nødt til at supplerer med en bakke økoæg -men jeg vil helst ikke- havehøns er bare nr 1 !! og det kræver så lidt !!!
Mindre end både hund og børn...............................og mand ;)


28. august 2014

Grøn lasagne LCHF

JAJA  jeg er i live ;)
Men F...... det er bare hårdt at begynde at arbejde- mine vagter har ligget meget intensivt og kombineret med lang transport og et ellers hårdt socialt program, har jeg følt at jeg hele tiden var bag ud-halsede efter noget jeg ikke kunne nå. Jeg er stadig glad for job og de muligheder det giver- men jeg kan også mærke at en hverdag hvor der nogle gange er arbejdsuger på + 50 timer og hvor man bruger evt fridage på at komme sig :( så bliver det lidt for meget. Her fra september satser jeg dog på mere stabilt arbejdsmønster. Maden er stadig i extrem grad Low FAT og forholdsvis high carb - så jeg er glad for øko ostehaps og hedegårds snackpølser med chili :)

Efter hedebølgen hvor maden var salat og gril-baseret - fik jeg forleden den vildeste lyst til vegetarlasagne :)
Efter at ha fundet flere vegetaropskrifter med masser af hvid sovs og mel- komplicerede palæo-opskrifter; blandt andet nogle hvor squash skulle paneres i mandelmel og æg og frituresteges først - så lavede jeg denne som er super nem, skøn og dejlig både lunken og kold.
Jeg brugte nogle af mine skønne squash der hedder Latino og er fra Lord Nelson frø
Den har den store fordel at den dels er sund og frugtbar - men også at spisekvaliteten er i TOP- den er ret tør i det også hvis den bliver for stor.
Ideelt set skal en squash være som en stor gulerod max 15 cm- gerne mindre.
Så her flg en slags opskrift- råvarerne bærer opskriften fuldstændigt så vælg de bedste :)

  • En ildfast form ca 25 x 25 cm
  • Squash nok til at lave mindst 3 lag- nok 3-4 styks.
  • En portion velsmagende intenst indkogt tomatsovs- det må ikke være for tyndt
  • 1 bæger ricotta
  • 3 spk GOD pesto- evt bare 1 potte basilikum blendet med 1 fed hvidløg
  • Reven tør ost - pecorino, parmesan jeg brugte Thises Thyholm
  • God reven mozzarella.

1) Skær squash i tynde skiver; 1-2 mm og grill på tør grill pande eller grill evt i ovn - de skal ikke være bløde
2) Bland ricotta med pesto
3) I ildfast lægges først et lag squash, så et tyndt lag tomatsovs - så et lag ricotta/pesto-
-drys med lidt parmesan -så et lag squash
4) sådan forsættes mindst 3 gange - sidste lag; brug en god mozzarella.
5) Put folie over og bag 30 min - tag folie af og brun 10- 15 min ved 200g

Lad lasagne stå og sætte sig lidt og lav en grøn salat- den smager absolut bedst lunken men er også fin kold næste dag.

Og så ikke så helvedes lowcarb :) Men sådan sæsonbetonede slik.
Fantastiske figner fra mit 13 år gamle træ- Har plukket de først 3 kg og de bliver bare VED:)



20. juli 2014

At gemme sommerens overflod til de lange vinteraftener del 2

Krydderurter
De fleste er bedst tørret - enten lufttørret eller i tørremaskine.
Jeg laver dog også både kryddersmør til fryser, krydder-eddike f.eks estragon eddike til bearnaise ;) og kryddersalt .
Inspireret af Camilla Plum laver jeg blandt andet citronsalt
Groft havsalt, citronskal, rosmarin, citrontimian og citron verbena.
Jeg lavede det også sidste år og det var virkelig brugbart.
Jeg laver ofte også en Lousianna inspireret ting (Kille Ennas salt)
Havsalt, chili, hvidløg, paprika, koriandefrø, spidskommen, oregano, sennepsfrø.
Jeg lader det stå i solen og tørrer evt færdig over kakkelovnen eller i den alm ovn.
Blender det når det er helt tørt :) Husk der skal mindre salt til urter end man tror.

Pesto er fremragende en kold vinterdag,
Blend urter, basilikum er klassisk, men også rucola er godt, med olie, salt evt. nødder/
kerner (vent med ost) og frys ned i små portioner i fryseren.
Nogle krydderurter kan høstes friske hele vinteren, feks alm timian, salvie, bredbladet persille - rosmarin( dog kun i drivhus).
Hvis man altså kan komme op i drivhuset eller ud i haven :)

Kål
Spidskål, blomkål og hovedkål spises i sæsonen. Hovedkål (hvidkål og rødkål) - skal høstet inden frost og kan gemmes et par måneder et køligt sted. De kan mælkesyres og spises hele vinteren. Jeg dyrker ikke selv hovedkål da de fylder for meget og er billige i øko version.
Savoykål, grønkål, palmekål, russisk kål og rosenkål - kan, hvis man vælger de rigtige sorter stå ude i haven hele vinteren også med frost og sne. Det er en god ide at dække med lidt halm eller tang. I det tidlige forår skyder især grønkål og russisk kål en masse nye frisk blade. Palmekål dør somregel efter den første lange periode med frost.
Broccoli- vi dyrker kun versionen der hedder sprouting broccoli - den giver en masse mindre broccoli hoveder i april- maj (i år allerede slut marts).
 Purple sprouting broccoli Marts 2014

Løg og hvidløg
Hvidløg høstes når toppen gulner men inden de yderste lag skal sprænger.
Løg høstes ideelt når alle toppe har lagt sig ned. Hvis der er tegn på at man får fugtigt vejr kan jeg dog godt finde på at høste før.
Løg og hvidløg skal tørre GRUNDIGT i mange mange uger. Solrige sommerdage gerne med blæst er bedst. Derefter hænger vi dem op i et luftigt skur indtil det bliver køligere. Løg skal ha det lunere end de øvrige grøntsager. Hvis man putter dem i køleskabet begynder hvidløg at spire, da de simpelthen tror at det har været vinter. Så et køligt tørt sted med ca 10-15 gr er bedst.
Man kan enten vælge at flette løg eller klippe toppen af og opbevare på trådnet /eller i net. Fordelen ved at ha dem på trådhylder er at det er nemt at se, hvis nogle af løgene mugner /har skjult løgskimmel.
Majs
Spis nu og nyd dem- de er egentligt ikke en grøntsag men en kornsort  :) så jeg synes man skal spise dem sjældent. Men majs smager virkelig godt nyhøstet en gang eller 3 i løbet af august-september. De kan dog nedfryses.

Porre
Sommer/efterårsporre skal spises inden den første frost.
Vinterporre er hårdføre og har det bedst i jorden. Det er en god ide at dække med halm eller tang- evt fiberdug- hvis det ser ud til rigtig vinter. Nogle gange graver jeg - i de situationer - en masse op og slå dem ind i jord i drivhuset. Det er lidt sjovere end at skulle grave dem ud af snedriver og bruge øksen får at få dem fri :)

Persillerod og pastinak
Persillerødder skal op- de overvintrer ikke godt i jorden- opbevares i kasser i spagnum så de øvrige rødder. Pastinak kan man i princippet lade stå i jorden. De smager mildere efter den første frost -jeg synes dog at det er smartest i kasser så man slipper for at grave fri for sne :)

Rødbeder
Rødbeder graves op sidst i november- toppen vrides af og de lægges i kasser med spagnum et køligt sted uden frost. Kan naturligvis også syltes med eddike og sukker.

Salat
Er en sæsonting. Nogle sorter tåler lidt kulde men de fleste bliver smattet ved frost. Man kan forsøge at forlænge sæsonen hvis man har drivhus - så sår man midt/slut august ude i haven og planter ind senere når det er kølet af,
Jeg når det sjældent da mit drivhus er så fyldt og varmt hele sensommeren
Romaine typerne er sammen med de bitre salater bedst til efterårssåning.
Rucola og feldsalat er andre gode efterårssorter.

Knold og bladselleri
Bladsellerien kan i princippet godt fryses i små tern til kødsovs og supper.
Man kan også vælge at grave den op i november og slå den ind i kasser i drivhuset-på den måde havde vi bladselleri ret længe- isaær hvis man dækker med et tæppe  på kolde nætter.Knoldsellerien tages op sidst i november -toppen vrides af og de lægges i spagnum.

Spinat
Spises frisk eller fryses ned efter blanchering. Jeg kan bedst lide at fryse i små kugler så de er nemt at tø . Nogle år overvintrer sent sået spinat og begynder at spirer frem igen i det tidlige forår- jeg synes det er værd at prøve da spinatfrø er billige.

Tomater
Tomater er noget af det dejligste som selvforsyner. Dels så holder halvmodne tomater virkelig godt og kan ligge og eftermodne hele efteråret. Ja de bliver ikke så sliksøde som dem der modner på planten.
Jeg tørrer en del i tørreapparat. Jeg laver ketchup og ovnbagt tomatsovs som jeg oftest fryser glas. Men de kan også henkoges hvis ens fryser er ved at få forstoppelse ;)
Især den aflange italienske tomat er god tørret

Semi dry tomater
Tomater halveres og lægges på bageplade
Drysses med havsalt
Sættes i ovenen på 100 grader den første times tid.
Skru derefter ned til 50-75 grader og tør videre. Det er bedst på varmluft.
De er færdige når de er bøjelige men ikke knastørre. Et tørreapparat er guld værd.
Jeg opbevarer nogle i et syltetøjsglas til brug de næste 2-3 måneders tid.
Resten kommes i et glas og overhældes med olie - opbevares køligt og mørkt - typisk i køleskab. Så har man intens tomatsmag i december.
Tomatsovs for voksne ;)
Hvis man bager tomater i ovnen ved 100- 125 grader nogle timer kan man lave en skøn koncentret sovs.
Den sidste times tid; smid lidt hvidløg og en chili samt oregano ind på tomaterne
Put i foodprocessor med lidt æbleeddike og evt olivenolie, kør til fin mos.
Si i gennem en si
- smag til med lidt salt og peber- evt mere eddike.
Det skal smage af meget koncentreret tomatsovs - men et lille bid af chili og eddike.
Opbevares i et skoldet glas i køleskabet -en måneds tid , eller frys den ned.
Brug den til æg, kedeligt kød, til at smage en flødesovs til med, i stedenfor ketchup,  den kan også indgå i kødsovs eller fortyndes med god bouillion og fløde til tomatsuppe.
Til børn og sarte sjæle- undlad chili.
Hvis man bare bager tomaterne en times tid til de er splattede kan de efter si-ning fryses ned som alm flåede tomater. Jeg har somregel flest små tomater så jeg gider ikke at flå dem ,

Ærter
Synes jeg bare man skal spise friske fra busken - sent såede ærter modner indtil det sene efterår-og da det er et helvedes arbejde at bælge og fryse ned -gider jeg det ikke :)

Bær og frugt
Blåbær,hindbær, halveret jordbær, brombær rips mv løsfryser jeg .
Hyld laver jeg en koncentreret sirup som holder godt og er enormt godt til at holde snotnæser væk.
Æbler opbevares i kasser først i skyggen af skuret hele september og oktober -men når frosten truer så tager jeg dem ind i drivhuset hvor jeg holder øje med hvor meget frost de får- jeg har desværre ikke et rigtigt godt æble opbevarings sted- Det er bedst at adskille æbler og grøntsager-så drivhuse med et vattæppe er det bedste bud. De sidste år er det lykkedes at have æbler hen til februar.
Æbleringe som er tørret er også ret skønne. Køb en æbleskræller :)

Pærer skal ha mere kulde -så de er bedst henkogthvis de skal holde hele vinteren
Druer holder lææænge et køligt sted.

Nødder og valnødder
Tørres godt og hænges op i trådposer uden for musenes rækkevidde .
Valnødder i luftige kasser i oktober-solen :)












At gemme sommerens overflod til de lange vinteraftener del 1

Jeg er af flere blevet spurgt om hvordan vi opbevarer vores mange grøntsager (og frugt) om vinteren - så her kommer, selvom vinteren er langt borte, et bud på hvordan vi gør.
Når man 10 ud af 12 måneder kan spise sine egne grøntsager så bliver man kræsen og synes at de smager allerbedst, langt bedre end de øko grøntsager man køber i netto mv.
De fleste moderne hjem har den store mangel at de mangler kølige rum.
F.eks et tørt og køligt spisekammer 10- 15 gr - en tør kølig kælder eller et frostfrit skur.
Jeg er så heldig at jeg har adgang både til et forholdsvis køligt spisekammer


Østvendt så der er kun lidt morgensol. Her har jeg alt der skal ha det ca 10- 15 gr.

- og til rum vi holder frostfrie, luftige men kølige - feks et gammelt pigetoilet i den skole mine forældre bor i.
Jeg vil straks sige at jeg ingen erfaring har med hverken jordkældre eller kartoffelkuler selvom begge er mere og mere på vej tilbage.
Det er praktisk at ha en stor fryser, en masse henkogningsglas og evt også et tørre-apparat.

Agurker og asier
Agurker fra drivhuset spiser vi bare af i perioden juli til september - nogle gange overlever planten til oktober, men somregel får de rødt spind inden. 
En agurk kan egentlig holde rimeligt længe så længe at den ikke er pakket ind i plast.
Drueagurker og asier sylter vi mange af -allerede nu :) vi bruger oftest Camilla Plum eller Klidmosterens opskrifter. Ingen konserveringsmidler er nødvendige hvis man har styr på sin hygiejne,
Dvs meget varmt vaskede glas, der tørrer i ovn - evt. får en sjat sprut hvis det det er sarte ting som jordbærmarmelade - nok sukker, salt og eddike er også vigtigt, alt efter opskrift.

Artiskokker
Behandler jeg egentlig mest som en sæson ting- nyder dem i overflod i perioden juli til oktober. Men nogle gange går vores planter amok og så kan jeg godt lide at gemme lidt på glas. Feks artiskok-mos . Mosen skal dækkes af lidt salt og olivenolie og kan så holde i køleskab ca 2-3 måneder.

Asparges
Jeg råspiser bare i april-juni- jeg synes det er synd at fryse dem ned. De indeholder så meget sukker at de lynhurtigt bliver kedelige når sukkeret omdannes til stivelse.

Auberginer
Sæsonvare- spis dem hele tiden i august- september- hvis man er ved at få kvalme af for mange auberginer så kan man grille dem og putte dem på glas med olivenolie -så holder de et par måneder i køleskab.
Bønner
Grønne bønner fryser virkelig godt.
Vi blanchere dem max 1 min i kogende vand - smider dem i iskoldt vand med det samme og tørrer/dræner dem inden vi putter dem i poser og i fryseren.
Vi tørrer også lidt borlottibønner.
Det er dog mest for sjovt.
Det er bedst at lade bønnefrøene tørre i bælgen et tørt og luftigt sted et par uger - så bælger man de tørre frø. Mærk efter om de er stenhårde inden man putter dem på glas. Det er absolut mest for sjovt men alligevel også livgivende at hive et glas bønner frem en februar aften .


Hestebønner
Spis dem friske eller frys dem i mindre portioner som ærter. De holder den grønne farve pænest hvis man blanchere dem først, så kan man også smutte dem ud af den ekstra skal der er på bønnefrøet.

Chili og pebrefrugter. 
Chili tørrer fantastisk. Nogle sorter har så tyndt et kød at man bare skal hænge dem op et luftigt sted - trukket på snor- mens andre er mere tyk-kødet og bør halveres og helst tørres i tørremaskine/oven. Man kan også lave chili olie, og syltet chili - både hele og som chilisovs.  Jeg synes nu at de tørrede er bedst og nemmest.
Pebre er egentlig bedst bare spist i august-oktober - og man har sjældent så mange at man er nødt til at opbevarer dem. Man kan dog sagtens fryse dem i strimler- men jeg synes så kun de egner sig til varm mad. Grillede og flåede lagt i lidt eddike med olivenolie på toppen kan de holde et på måneder i køleskab. Man kan også lave chutney men det er ikke det samme som sprøde søde pebre fra drivhuset.
Hvis man, når frosten kommer i oktober/november har mange umodne pebre - kan man plukke dem og lægge dem i vindueskarmen - da vil de modne de næste uger - de vil ikke være helt så søde men det er rart ikke at smide mad ud. Især de småfrugtede snackpebre er gode.

Fennikel
Spis nu - gem evt i køleskab et par uger hvis frosten truer. Fennikel tåler ingen frost - de bliver brune og smattede. Sidste år formåede vi dog at spise fennikel til vores røget laks 1 juledag - da frosten næsten ikke havde været her. Men det viser meget godt at fennikel ikke er noget man fryser.

Græskar og courgetter
Courgetter er udpræget noget man spiser nu og til frosten kommer.
De kan holde et par uger i køleskab.
Hvert år tænker jeg at nu fryser jeg lidt løsfrosne skiver ned- men de bliver bare aldrig rigtigt gode da de indeholder alt for meget vand Hvis man spilder fryser plads på dem så steg dem frosne -men jeg gider faktisk ikke mere. Langt mere interessant er courgetteskiver blancheret eddike med krydderurter og dækket med olivenolie- men igen er det noget der holder max et par måneder på køl. Hvis man henkoger så kan de holde længere - men jeg er aldrig kommet igang med det. 
Græskar (altså de hårde vinter græskar) er langt sjovere som selvforsyner.
Når de høstes i oktober inden frosten kommer - skal de behandles lidt atypisk.
De skal ideelt set ligge i en varm sol nogle uger. Problemet er bare at vi sjældent har det varmt nok der. Så jeg lade dem ligge i et tørt drivhus en uges tid (hvis det er solrigt) og flytter dem så ind under kakkelovnen / i et fyrrum 1-2 uger. Når de har en stenhård skal flyttes de til et køligt tørt rum - hvor de allerbedst opbevares i et net- hængende.
På den måde kan man holde øje med at de ikke får bløde pletter der udvikler sig til råd. Mange sorter kan holde sig til langt hen på foråret hvis de er modne og eftermodnet nok.



Gulerødder
Vi dyrker til vinterbrug helst gulerødder der er lidt robuste.
Halvdelen af gulerødderne lade vi stå i jorden. På den måde får vi de friskeste og mest sprøde gulerødder og når temperaturen er under 4 gr. holder gulerodfluen op med at være aktiv. Ulempen er 1) hvis man har meget våd jord så rådner de - så på tung lerjord er det ikke så smart. 2) hvis man får lange frostperioder kan man ikke komme til dem. Når frosten er væk tør de op og er som regel fine igen. Man kan med fordel dække med lidt halm eller tang men det er slet ikke nødvendigt. Den anden halvdel høster vi senest muligt - oftest slut november. Vi vrider toppen af og lægger dem i kasser med ugødet spagnum. Spagnum synes jeg personligt er bedre end sand. Ja det er problematisk i forhold til tørvemosers udrydning mv - men som dyne til rodfrugter holder de rodfrugterne sprøde til langt hen på foråret.
Vi har vores kasser på en reol i et koldt rum - helst lidt luftigt. Det er vigtigt at der ikke kommer frost derind.

Jordskokker.
Grav dem op fra oktober når du skal bruge dem. Hvis du ser at der kommer langvarig vinterperiode - så kan det være rart at ha en kasse i lidt sand eller spagnum.

Kartofler.
Vinter/gemme kartofler graves ideelt set op en dag i september - måske start oktober. Vi gør det som regel i september en dag hvor det blæser og er solrigt.
Vi lader dem ligge en halv dag på græsset og tørrer - mens vi sortere dem;
  • Alt få små - gemmes til at koge til høns en kold vinterdag
  • Let skadet - spises nu
  • Pæne hele sunde - gemmes
  • Meget skadet eller syge- smides ud i skraldespand.
Kartofler skal kunne ånde men ligge i bælgmørke - så de gemmes enten i hessiansække, i papirposer eller i papkasser et køligt, frostfrit luftigt sted.
Vi har vores i kasser i et metalskab som holder musene ude.
En gang i mellem kigger vi dem lige efter i løbet af vinteren - hvis der er bløde og syge kartofler sorteres de fra.