Mælk er = sygdom og død

Nyheden  i de alternative kredse om, at nu er den mere konventionelle forskning også enig om at mælk er skidt, har spredt sig som ringe i vand.

Og jeg tænker ja ja - er det nu også helt så simpelt at mere en 3 glas mælk er den lige vej til død og ulykke.

Kunne det ikke tænkes at mælken vi drikker idag ikke er særlig sund ?
-og har meget lidt med rigtig mælk at gøre - den mælk som Masaier, nomader- vores forfædre drak ?

Det virker i øjeblikket som om der er 3 grupper inden for mælke spøgelset

1)
Gruppen der bare ukritisk hælde helt alm konsummælk i sig -for det er jo åhh så sundt - ifølge morgenmælk-arla mv

2)
Kritikerne hvor mælken er hovedfjende nr 1 - a la kernesund, veganer og Troels V. Østergaard og Ane Bodil Søgaard

3)
Så os der vælger at sige at mælk godt kan være fint for NOGLE i moderate mængde
- men at det kommer meget an på kilden og forarbejdningen af mælken.

Min egen tilgang til mælk er som sådan ikke ændret
 - for den "nye forskning viste også at nogle typer mælk var faktisk sundt..
og så må jeg lige også sige at det er faktisk ikke en helvedes god undersøgelse !!

• Spis mælkeprodukter i en så oprindelig version som muligt, så vælg ; 
• Rå ubehandlet først (kan være svært i DK - medmindre du kender en ko eller ged)
• Ubehandlet mælk har en fuldstændig anderledes ernæringsprofil, der er flere vitaminer enzymer etc i. Læs mere her 

• Økologisk - er næsten aldrig homogeniseret (medmindre du vælger arla) - men desværre pasteuriseret. Indeholder sundere fedtsyrer mv, blandt andet fordi køerne SKAL på græs i perioden april-november

• Vælg helst mælk fra Jersey eller Guensey køer eller bøffel, får og ged - de indeholder primært det mælkeprotein der hedder beta-kassein A2 - det er sundere end det mere udbredte A1som er kædet sammen med en lang række meget alvorlige problemer.

• Brug altid fuldfede versioner; rigtig sødmælk, rigtig creme fraise og fed ost - aldrig let eller skummetmælks versioner. De indeholder flere fedtopløselige vitaminer og fede mælkeprodukter er interessant nok koblet til mindre diabetes og hjertekar problemer :) end fedtforskrækket produkter.

• Vær bevidst om mængden- store mængder mælke produkter er næppe en god ide.

• Vælg først og fremmest syrnet mælkeprodukter frem for drikkemælk.
• Kefir, yoghurt, cremefraise,ost og smør frem for drikkemælk. 
• Syrnet mælk giver gavnlige mælkesyrebakterier og spiller en rolle i sund fordøjelse og immunforsvar.

• Hvis man har problemer med mælkeprodukter og det er der jo nogle der har!!!
• så husk at næsten alle kan tåle klaret smør i form af Ghee - da det næsten ikke indeholder kassein og laktose og Ghee er super gavnligt både for tarmsystemet, sundheden og fordi det er meget varme stabilt. Smør og ghee er et sundt og gavnligt fedtstof- gode fedtopløselige vitaminer og stabile fedtsyre

Hvis du siger nej tak til mælk.

• så undgå grynjuice som rismælk- da det giver problemer med arsen, fytin og giver al for stor blodsukker påvirkning og ingen næring.

• Undgå også sojamælk. se her hvorfor soy not 4 me

• Vælg vand, varierende typer nødde og kernemælk- feks mandel og kokosmælk- der har du i det mindste lidt næring.
• Lav dem selv- det er billigt og sundere for dig selv.

Fedt nok ! :)

En af de største overvindelser, når man skifter dansk normalkost anno 2013 ud med LCHF eller primal, er klart at smide fedtforskrækkelsen væk.
Ikke nok med at det kræver ganske meget psykologisk overvindelse for mange, så skal man også være obs på at det KAN kræve en vis tilvænning fysiologisk  - og også rent praktisk (mere om det senere i dette indlæg)

Jeg tror ikke på at mennesker er ens eller skal spise det samme.
Som udgangspunkt har vi alle sammen en krop der er designet i stenalderen ;)
Men nogle har tilpasset sig moderne tendenser;
Nogle kan sagtens spise fuldkorn eller tørrede bønner uden at få ondt i maven. Nogle kan spise det værste slam mad uden umiddelbare problemer - og nogle kan også spise store mængder mælk.
Men som udgangspunkt var vi designet til en anden kost.
Det er ikke en blåstempling af divs DNA test og kostprogrammer, mere en konstatering af at hvad der virker for mig, virker måske ikke for Madbanditten - hvad der virker for Madbanditten virker måske ikke for Mark Sisson etc etc.
Selv i min egen familie er der stor forskel på vores tilgang til kost (hvis vi vel og mærke lytter efter.)
Min datter har altid haft meget palæo/primal tendenser - selv da hun var helt lille.
Hun satte mest pris på æg, kød og riigeligt smør- hun har altid spist sine grøntsager uden bøvl - men slikkede smørret af brødet og var/er  ikke tiltrukket af sukker eller store mængder frugt. Yoghurt kunne jeg godt stikke skråt op og drikkemælken ligeså...
Selv som spæd spiste hun meget -men forholdsvis sjældent- der gik nemt 4-5 timer uden mad.
Jeg derimod er lidt skabs-vegetar- misforstå mig ikke jeg elsker en RØD bøf,  men jeg er også tiltrukket af lettere kost med mere fisk og fjerkræ -jeg vil gerne ha plads til lidt tørrede bønner -mere frugt - yoghurt og mælkeprodukter. Jeg behøver ikke (psykologisk) kød hver dag - men min krop foretrækker det klart. Jeg har aldrig haft svært ved at spise mere fedt, men jeg har lært at jeg bør vælge mit fedt med omhu - jeg tåler stort set ikke fler-umættede olier, men trives med mættet og enkelt-umættet fedt.

Hvad pokker gør man så, når man gerne vil skrue op for fedtet men har svært ved det både fysiologisk og rent praktisk ?

Først og fremmest skru ikke voldsomt op på kort tid.
Hvis du er vant til en meget mager kost (20-30 E%, så nytter det ikke at du springer ud i en fullblown højfedt procent. Så er det måske bedre bare at skrue lidt op i starten - op til 30- 40%  f. eks.
Nogle vil resten af livet være glade for at spise 40 % fedt - det var der masser af sunde mennesker der gjorde indtil fedtforskrækkelsen satte ind i 1970erne . Andre vil skrue langt ned for kulhydraterne og finde ud af at de så skal skrue endnu mere op for fedtet.

LYT TIL DIN KROP !

Find ud af om du tåler alle typer fedt lige godt.
Det er ikke sikkert at din krop er vild med piskefløde, creme fraise 38 - mascarpone mv .
Det er forholdsvis sjældent at være allergisk overfor mælkeprotein i DK, men det sker.
Laktoseintolerance er mere hyppig - men her der det vigtigt at gøre sig klart at der findes 2 forskellige versioner.
Der findes den primære hvor man genetisk ikke kan nedbryde laktosen - (op mod 5 % af danskerne)
og så findes der den oversete sekundære laktoseintolerance - her opstår LI pludselig ofte efter perioder hvor man feks har haft en maveinfektion, eller hvis man har f.eks. ubehandlet gluten intolerance  eller hvis man på andre måder stresser mavetarmfloraen. Den sidstnævnte type betyder ikke at man for evigt skal holde sig fra laktose. Man kan godt genopbygge sin mave så man kan tåle det igen.
Jeg tror lige netop den version er overset fordi der er så mange der har konstant stresset mave pga moderne kost og livsstil med en masse ubalancer. Men også fordi vi i dag drikker mælk der er pasteuriseret.  I Rå mælk er der ud over en del flere vitaminer OGSÅ en masse enzymer som hjælper hos til at fordøje mælken. I råmælk er der masser  af laktase, men den kan ikke tåle pasteuriseringen- tankevækkende ikke.

Man kan sagtens skrue op for fedtet uden at tage bad i piskefløde :)

MÆ OG MUH
Ghee er næsten altid uden problemer med mindre man har en trad. mælkeallergi.
Sådan laver du det
Man kan stege i det, bage med det  og tilsætte det til sine kogte grøntsager- det smager en smule karamelliseret - men jo bedre smør du bruger jo bedre smag. Jeg synes ikke dem der findes i handlen er særlig gode - og i de asiatiske butikker skal du se dig for nogle typer er margarinebaseret...
Smør- det er sjældent at man ikke kan tåle smør som LI - prøv det når din mave er i balance igen.
Smør smager godt ;) det kan spises iskold på frøkiks, på dine grøntsager, som kryddersmør på dit kød. Det kan banke fedtprocenten lidt op i din suppe eller tomatsovs.
Lav bearnaise og hollandaisesovs (jeg bruger bdr. Prices opskrift.
Det egner sig godt til divs. chokolade lækkerier - som du naturligvis KUN spiser i weekenden :)
Mange tåler creme fraise bedre end fløde- sikkert fordi det er syrnet og en del af laktosen er nedbrudt. Creme fraise er fantastisk i dip og sovser og hvis du køber 38 % kan den uden problemer opvarmes.
Ost kan mange tåle bedre end alm drikkemælk netop fordi der kun er spor af laktose i dem.
Prøv produkter lavet af ged og får.
Mange som har problemer med MUH trives fint med MÆH.
Især findes der en del lækre oste og fåreyoghurt kan være fantastisk .

FEDT FRA DET ANIMALSKE RIGE
I dag kan det være lidt svært at få skruet op for fedtet fra især kød.
Det skyldes at det udvalg af kød de fleste af os har adgang til, er befriet fra den naturlige fedt. Kyllingebryster uden skind, hakket kød med en hysterisk lav fedtprocent. Kød som ikke er marmoreret etc.
Vælg så højt fedt du kan- vi taler naturligvis ikke om smækfede konventionelle kyllinger med svampet kød (de har en skæv omega3/6 balance pga deres unaturlige liv) eller bøffer fra køer der er spæret inde i en stald og opfodret med kraftfoder etc.
Men prøv at kaste jer ud i kylling med skind :), En culotte med krølfedt, Svinekød der ikke er hysterisk trimmet for fedt - flæskesvær er GODT, Kalvekød med marvben (husk at spise marven) sammenkogte retter med forkød -skanke etc.
Prøv at finde hakket kød med en mindre hysterisk fedt %.
Økopølser og bacon kan også være fine som supplement - men undgå for meget konventionelt pålæg det er DET der er farligt- ikke kød som sådan.
Spis fede fisk, økolaks, sild og makrel... det var sådan vi før fik masser af naturligt fedt.
Spis levertran eller fiskeolie.
Den her er mest tilgængelig- men den her er fremragende især hvis man er stresset og ude af balance.
Begge kan fåes som kapsler - personligt synes jeg mest at den fermenterede er nødvendig ;) i kapsler.
Spis æg - naturligt sundt fedt -smækfyldt af vitaminer.

FEDT FRA PLANTERIGET
Lav pesto og dressinger med masser af krydderurter og fornuftige olier; Olivenolie, avocado, macadamia og moderat af de andre nøddeolier.
Der findes et utal af variationer og de fryser virkelig godt, så lav bare rigeligt NU hvor urterne er på det højeste. Den her er blandt mine ynglings :)
Hæld lidt olivenolie over dine grøntsager.
Spis avocado- tit ;)
Oliven er også en god fed frugt:)
Spis de fedeste nødder, Macadamia og kokos er bedst - men de øvrige kan også bruges med omtanke- nøddesmør er godt - bare undgå for meget peanutssmør..
Kokosfedt er godt i kaffe eller i desserter (og fremragende til stegning), kokosfløde - hjemmelavet fed nøddemælk kan også være en skøn måde at spise fedt på - især hvis maven ikke trives med muh og mæh.

Sidst men ikke mindst chokolade.....
vælg med omhu mindst 70% gerne mere
Helst fairtrade/øko vi vil jo helst ikke støtte slaveri...
spis det ikke hele tiden -nyd det og sæt pris på at det findes.
Det skal jo helst være fede tider :)

Fra sne til sol

Det føles lidt som om om vinteren er gået direkte over i forår.
Det er ganske vist koldt hernede, men når regnvejret de næste dage er overstået,
så ser det ud til at foråret endelig pumper varme op mod os.
Jeg skal UD, har ligget på en sofa de sidste mange uger og passet den ene infektion efter den anden, mens jeg har grublet over livet og fremtiden.
MEN jeg skal IKKE ha solcreme på !
Ja nu er det ude i det åbne, jeg går ikke ind for at hermetisk putte solcreme på kroppen.
det gør jeg ikke er flere årsager.
Først og fremmest er huden en åben sart sag som optager ALT hvad du putter på den.
Der findes ikke en eneste solcreme som du har godt af at spise.
Så når du vælger at smøre din hud ind i en kemisk sag, så kunne du ligeså godt spise en håndfuld kemikalier.
Der findes solcreme som er mindre slem.
Jeg venter pt på Rebecca Perssons nye solguide, men her link til den gamle.
Men det er så vigtigt at huske at små børn under 1 år faktisk ikke bør bruge solcreme og hellere ikke bør være direkte i stærk sol.
Hvad så ?
Skal vi så skoldes og ligne røde rejer ?
Nej det er naturligvis skadeligt at blive skoldet.
Problemet er bare at skoldning handler om flere ting.
Det handler om den hud du nu er udstyret med, nogle folk har meget sart hud som gør at de næsten ikke kan se solen uden at de ligner rejer.
Men de fleste kan godt skabe en naturlig forsvar mod skoldning; pigment.
Det tager tid og ikke noget man laver på en fredag eftermiddag.
Det er lige præcis pointen i solbeskyttelse. Du skal langsomt bygge en solbrun hud op. Hvis du hver uge sidder beskyttet indenfor fra 8-16 og så i weekenden eller ferien får masser af sol, så udsætter du huden et alt for højt dosis,
Er du derimod ude hver dag og langsomt bygger en brunhed op, så hjælper du huden.
Et faktum som er overset, men det ses mest tydeligt i kræftens bekæmpelses egne tal for erhverv og kræft;
Mennesker der arbejder ude som feks landmænd og gartnere har en lavere forekomst af hud og modermærkekræft. Kun læbekræft er udbredt i disse grupper og en god håndfuld andre kræfttyper er OGSÅ markant nedsatte i de erhverv, nok fordi de netop har en bedre D vitaminstatus end os kontormus. Så hvis solen var så farlig burde folk der er ude hver dag jo netop være ekstra udsat.

Sidste år var jeg arbejdsløs og valgte at bruge ventetiden på at dyrke en kæmpe køkkenhave.
Jeg er traditionel dansk, blå øjne, askeblond, kan sagtens blive brun, men kan også blive skoldet - Jeg brugte stort set ikke solcreme !!! og var på intet tidspunkt skoldet. 
Tvært imod havde jeg en fin brun farve hele sommeren.
Jeg var ude hver dag fra slutningen af marts.
jeg tog langsomt mere og mere tøj af.
jeg tog tøj på når jeg kunne mærke at nu havde huden fået nok, tynde skjorter og hat er et must.
Jeg undgik at være ude i længere tid i perioden 12-14 men var ikke hysterisk.
Vigtigst tror jeg er at jeg ikke mere spiser vegetabilske olier med flerumættede omega 6 fedtstoffer.( ellers læs spis meget lidt af den slags fra nødder og olier)
Mættet fedt beskytter mod solskoldning, mens kost med høje indtag af omega 6 øger risikoen for at brænde. Læs mere her 
Et godt niv af rigtig vitamin A (fra lever, torskelevertran og smør er også godt)
Andre stoffer som er fokus er lycopene ( et karoten fra tomater og vandmelon),
Astaxanthin (fra laks og rejer) 
Drik  grøn te, og spis mærkeblå og lilla grønsager og bær så du får nok proanthocyanidinerLæs mere om kost og sol her.
Jeg smurte huden med kokosolie, det har en naturlig faktor (omkring 4-8) og beskytter huden.
Hvad med min datter ? og hvad ville jeg vælge til børnehavebørn.
Først og fremmest ville jeg være bevidst om kosten jo mindre sukker, mel og dårlige fedtstoffer, flere laksesalater og vandmelon :)
Jeg ville vælge soltøj med uv faktor - men ikke bruge det hysterisk, men feks en lang dag på stranden eller syd på.
Jeg ville kræve at de havde hat på i de stærke soltimer.
Jeg ville bede børnehaven om at lukke næbbet og SELV smøre creme i det omfang det er nødvendigt.og kun smøre med en optimal type creme.
Jeg ville sørge for at mine børn hver dag havde alt tøjet af og fik sol på hele kroppen, 
f eks efter 15 eller tidligt om morgenen.
Tage på stranden om eftermiddagen fremfor midt på dagen, hvor vi alligevel burde holde en siesta,
Jeg ville lukke ørerne for solkampagner der får os til at frygte solen, men huske at sige tak og respektere den.
For D-vitamin er faktisk ganske svært at få nok af heroppe i det høje nord, også selv om KB prøver at bilde os ind at man kan få nok selvom man bruger solcreme.
Se bare på de her cykelryttere. 
Vi producerer ganske enkelet ikke særlig godt D vitamin i ansigtet, underarme og ben.
Nogle forskere mener for øvrigt at kosttilskud med D ikke er specielt effektivt 
jeg synes personligt ikke at der nok der taler imod at spise D3 i vores område, men jeg er meget bevidst om at få nok A og K2 samtidigt og få sollys nok.

Jeg er forøvrigt ikke den eneste som siger nej tak til solcreme
men det er jo næsten lige så kættersk som at sige at man mener at smør er sundt  ;)

Halvtrist hakket kød

Vi kender det alle
- kl. 5 min i børnehavens lukketid - hurtigt indkøb- vi vil så gerne være økologiske bevidste, men i supermarket skriger de triste "bur"kyllinger pumpet med salt/sukker lage og de antibiotika pumpede konventionelle grise op mod os fra køledisken - så igen igen griber vi pakken med hakket okse- øko naturligvis for den er til at betale.
Hjemme igen venter en trist oplevelse, for de der alm gængse pakker med vakumpakket kød er bare ikke en god oplevelse:
Det er dels pga pakken - det giver trist og kedeligt smagende kød når det er pakket på den måde -men er nemt for butikkerne og forbrugerne.
Hakket oksekød er næsten altid også kun 3-7 % fedt eller hvis man er heldig 8-12 %
= al velsmag er væk- da smag sidder i fedtet.
Interessant nok er hakkebøffer stegt af henholdsvis meget magert, magert og alm kød ikke ret forskellige i fedtprocent når de er stegt - der er velsmagen derimod - så hvis du har muligheden så gå endelig lidt op i fedt %.
Endelig er alle de billige pakker med hakket oksekød fra malkekøer.
Ud fra et bæredygtigt synspunkt er det jo fornuftigt nok - ud fra et smagssynspunkt er det bad news det er ikke der du får den saftige velsmagende hakkebøf.
Hvad gør man så ?
Man kan dels reservere det triste kød til kødsovs og chili con carne
- der kan du alligevel ikke smage det.
Så kan man gå på udkig efter velsmagende hakket oksekød, til når du skal ha en burger/hakkebøf.  Jeg køber f.eks fremragende hakket græsopdrættet limousine kød på frost i en gårdbutik (selv om det er magert så smager det så englene synger :)
Men det er trist og ærgeligt at den alm. forbruger er overladt til vakumpakket kød!!

Man man kan også begynde at lege lidt med det hakkede kød.
Feks fylde cheddar ost eller feta inde i hakkebøffen- rører farsen med krydderier.

eller lave en kylling Kiev som jeg lavede i weekenden.
til 2 :)
250-300 hakket kylling eller kalkunbryst (hak det selv det er meget bedre ;)
Kalkun og kylling indeholder ret meget E vitamin og omega 6 - så det bliver lynhurtigt fimset i smagen.
Røres med Urtekrams allroundkrydderi og lidt extra salt og 1 spk Husk.
Del farsen i 4 og form 4 tynde fars"bøffer - max 4 mm tykke.
I midten lægges en god klat hvidløgsmør (gerne frossen) Thises er god -men det er nemt at lave selv.
Put den anden bøf oven på og klem godt sammen så smørret er lukket inde.
Læg bøfferne på køl/frost -imens du tilbereder tilbehør (ret vigtigt at smørret er frossent eller det fiser ud når du steger dem.)
Nu kan man enten stege dem som de er .
Eller man kan panerer dem i først i æg og bagefter en blandning af reven parmesan/mandelmel.
Steges gyldne brune i ghee eller olivenolie/smør blandning.

Tilbehør var squash strimler og gulerods strimler forsigtigt varmet i double cream 50% med frisk basilikum.
Barnlige sjæle synes sådan en pøl smeltet hvidløgsmør er skønt.
Smørforskrækkede kan bruge en god flødeost med feks urter eller soltørret tomat.

Smør chok med en update

Husker i det her billede ?

Denne gang er det ikke så meget nøglehulsmærket I skal bide mærke i ;) 
Ja min anarkistiske datters selvtægt holder stadig. 
Men prisen på øko smør som er 21.91 
Det er fra sidste efterår fra min lokale brugs.
I løbet af sommeren faldt prisen dog til 19.95 som den har været længe
- heldigvis har der været en del gange med tilbud så det blev til 17.95.
Men i forgårs skulle jeg lige hente en liter mælk og en fløde og så stod der pludselig.
23.95 !!!!!! -kigger hen mod piskefløden som var steget fra 18.50 til 20.95 ?????
Var så chokeret at jeg ikke fik taget et billede. 
Det er godt nok en dagligbrug 
- men kan ikke lade være med at tænke at butikken bruger at fedtafgiften forsvinder til januar til lige at skrue på priserne.
Skal et smut til den "store" by og købe ind senere og håber godt nok ikke det er et generelt billede- for så bliver jeg endnu gladere for de 6 pakker der ligger i fryseren indkøbt til bare 12 kr i fakta.

Smutter hurtigt igen- har alt for travlt med jobansøgninger, brænde der skal slæbes ind og rengøring :)

UPDATE 
var både i fakta og i den store Superbrugs.
Begge steder var smøret steget til 21.95 ( ØV) -men altså ikke til den uhyrlige 23.95... til gengæld havde fakta 1/2 piskefløde til 15 kr- me like

Tips til smør, grøntsager og deres toppe.

I sidste uge fik vi fyldt fryseren op med lidt smør.

Egentlig spiser jeg ikke så meget smør når det er hedebølge
- i det hele taget kunne jeg godt mærke at der blev skruet ned for fedtet i varmen
= mere snacklyst og sene aftensmåltider.
Men så lavede vi kryddersmør til grillen :)
Vi delte en pakke smør i 2 eller 3 og lod den stå og blive blødt.
En blev rørt med hvidløg, lidt persille og citronsaft = klassik hvidløgsmør.
En blev rørt med cajunblanding og soltørret tomater og frisk basilikum
En med rosmarin, citrontimian, citronskal
Alle 3 pakket godt ind -så de ikke forpester hele fryseren eller køleskabet.
Kan holde et par måneder i fryseren. Du behøver ikke at tø dem op når du skærer aftenens forbrug. Vi grillede ret kedelig kalkun, hakkebøffer, grøntsager og rejer
og alle fik det meget bedre efter lidt iskold kryddersmør på toppe,
Andre muligheder er morgenfrue-smør (smager ikke af så meget men ser flot ud)
Oliven-smør med sorte eller grønne oliven. Kapers-smør er superlækkert på grillet fisk eller kalvekød. Kryddersmør kan også bruges på pasta eller ris hvis man spiser den slags og alle kogte grøntsager bliver sjovere med en klat smør og krydderurter,
Faktisk kan iskoldt rigtig smør også bruges som indlæg i spegeskinke.
En tynd bjælke rulles om skinken eller måske en god italiensk salami.
Jeg troede det var nået de smørelskende LCHF havde fundet på, indtil jeg her i juli genlæste Elizabeth Davids samlede værker og der i Italiensk køkken fra 1951, stod det sort på hvidt: Pølse, skinke mv rullet og kvalitetssmør  :)

Madbanditten har idag også gang i gode tips til en hurtig hverdag;
Især det med at snitte grønt havde jeg ikke tænkt på.
Og Paleolivet har fine tips om at bruge toppen på grøntsager; 
Jeg har aldrig tænkt på at bruge gulerods eller radissetoppen - mens rødbede toppen, hvis den er fin og lille, oftest bruges i salat.
Ærtetoppe er også vidunderlige -så busker ærterne bare lidt. Man kan købe sådanne ærtespirer/toppe til en lille formue -så det er sjovt at spise dem når man har ærter i haven. Bare spis blomst og det hele- det ser yndigt ud.

Butter believer

Jeg ret glad for smør :)
og heldigvis for det ; for smørspisere er også slanke og friske ;)
nå ja hvis I ikke har set det så koste 250 gram thise smør 17 kr i den her uge i superbrugsen.
Jeg HAR sendt teenageren afsted efter mindst 6 pakker- da fryseren er tom.
Smørret på denne årstid er smæk fuldt af gode ting( bla.
 K2 og A ;) for økokøerne er på græs og da sommeren har været våd har græsset vokset hurtigt
= flere gode sager  :)

NEMME småkager med arrowroot og mandler

Uden hvede, gluten, æg og kan også laves mælkefri- men klart bedst med smør.
Desværre er de ikke LOW carb ;) men jeg har længe haft lyst til at lave dem efter jeg fik Nourishing Traditions kogebogen.

• 225 gram mandler
• 115 gram smør eller kokosfedt
• 125 gram arrowroot mel
• 125 gram brunt sukker af muskovadotypen-gerne den lyse form.
• 1 stang vanilie
• et nip salt 

I en foodprocessor puttes mandler, vaniliekorn, salt og sukker og køres helt fint.
Tilsæt arrowroot mel og derefter smør og kør til det hænger sammen.
Lav 20 kugler som valnødder og pres med gaffel flade.
Bag ved 150 grader ca 20-25 min.

Virkelig sprød og ikke særlig sød småkage.
Vil også være skøn med lidt chokolade i eller lavet med andre nøddetyper.
Hvis man bruger pecan eller valnødder skal man reducere smøret lidt.
Ernæringsmæssigt ER der kulhydrater i - men arrowroot er en meget mavemild stivelse, som er ret interessant.
Grunden til at jeg ikke brugte et sødemiddel er at jeg synes det er svært at lave rigtig sprøde OG velsmagede småkager med sukrin. Der skal simplethen for meget i og så synes jeg ikke det smager godt :(
Hver småkage indeholder 10 gram fedt, 13 gram kulhydrat og 2 gram protein.
Men en gennemsnitlig småkage i samme størrelse typisk indeholder 15-20 gram kulhydrat når den er lavet med hvedemel.
Jeg har spist lidt af dem og jeg synes ikke mit blodsukker går amok, nok pga de mange mandler ;)
Arrowroot 
Er en hvid stivelse som stammer fra en sydamerikansk planterod.
Det bruges rigtig meget i USA og UK som dels babymad, dels i glutenfri bagning og som fortykning af frugtsovse og grød.
Det er enormt nemt at fordøje og er derfor godt for babyer og folk med svage mavesystemer.
Der hvor der især er interessant er at det giver en fantastisk flot glans til frugtsaucer og grød.
Det bruges også i is- men anbefales ikke til mælkesauce- da det bliver lidt slimet.
Det koster en bondegård i DK( op mod 400 kr/kg !!! men da jeg har købt 500 gram i Uk til en kgpris omkring de 63 kr/kg, synes jeg det var oplagt at prøve. Jeg er ret sikker på at jeg vil ha det på min hylde ikke mindst til at tykne stir fry og frugtsaucer hvor hverken majs eller kartoffel stivelse er rigtig god.

NU vil jeg krydse fingre for lidt vand hernede hvor det er rigtig rødt ....

Og bagefter vil vi gerne ha lidt varmere vejr TAK- det er da vildt med vinterdyne i Juni.
God weekend ;)

Lørdag i køkkenet og lidt tanker om smør i kosten.

Den massive tåge for 3 dag i træk, gav mig ikke specielt meget lyst til at gå i haven i dag. Så efter indkøbet om formiddagen og avislæsning med omelet til, gik jeg i gang med at lave lækkerier.

Chokolade/kokoskugler fra Birgitta Höglund - mælke, sukker og glutenfri.

Jeg undgik kardemommen og tilsatte lidt sukrin. Dejlige lidt a la de kokostoppe man kan få i Netto, med klam margarine i.

Så måtte jeg prøve jordnøddefudge fra Madbanditten

Smager godt hvis man er vild med peanutbutter- jeg tror nu at jeg heller ville ha dem med en anden nøddesmør. Jeg synes de mangler lidt den runde smag som f eks muscovado sukker giver. Så næste gang erstatter jeg 1 spsk af sukrin med det- jeg ved godt at så er de ikke så LC-men det er til at leve med ;)

Aftensmaden okse med rødvin og rodfrugter var stærkt inspireret af Stenalderkost

Jeg havde ingen bøffer -men en roastbeef i fryseren og det blev også godt.

Jeg var også så neolitisk at jeg piskede lidt smør i rødvinssovsen.

Jeg synes i virkeligheden at smørmanglen i palæokost er omdiskuteret.

De fleste palæofolk bruger masser af olivenolie og kokosolier -ingen af delene er særlig palæolitiske ;) og smør er kun et problem for meget allergiske kaseinallergikere.

Olivenolie er neolitisk og kokosolien endnu yngre, omkring 4000 år gammel. 

Ingen af olierne er brugt meget her i Norden historisk set. Smør er også neolitisk

Nogenlunde samtidig med at man begyndte at plukke oliven begyndte man at holde får og geder i Mesopotamien og der blev smør et af de produkter der hurtigt blev fremstillet af mælken - for alm mælk holder ikke særlig godt i varmen. Nogle tusinde år senere, blev smør fra køer en del af kosten. I middelhavsområdet blev smør aldrig et vigtigt fedtstof, nok fordi det trods alt holder bedre i et mere kølig klima - men man satte bestemt pris på det. Plinius den Ældre kaldte smør for "The most delicate of food among barbarous nations" 

I Skandinavien - særligt Danmark opstod der ganske tidligt, omkring 1100 og frem, en regulær smørhandel. Så argumentet mod smør og for olievnolie/kokosolie er lidt hysterisk.

Desserten blev panna cotta med græsk yoghurt og granatæble.

Grundopskriften er her, den blev tvistet så jeg kun brugte 1,5 dl piskefløde 

og piskede 1 dl græsk 10 % / drænet yoghurt i da den var kølet lidt af. 

Serveret med granatæble sirup;

1/2 granatæble som saft - kogt ind med lidt sukrin eller sukker

og resten af granatæble " frøene" fordelt.

Smuk mad en grå aften.

Svensk indkøb

lånt af 
Efterårferien er over os og det blev i går en tur til det Skånske paradis.
Jeg imponeres altid af det kæmpe udvalg af forskellige varer i de svenske butikker.
F eks er der enormt mange forskellige mejerier i køledisken( ikke bare 2 som i DK)
Der er et kæmpe udvalg af laktosefri produkter og et stigende antal produkter med naturlig fedtindhold (det vil sige gammeldags sødmælksprodukter med en varierende  fedtprocent på 3- 5 % alt efter årstid )
Men jeg købte nu smør (for en del af det vi havde købt for en måned siden er forsvunden i bearnnaise sovs og kager til tøsens skole pga overflod af æg. .
Sjovt var det at købe dansk økosmør til 17,70 svenske kr =14,51 dkr!!
Thise smør koster i min lokale brugs 20.60 kr.
Egentlig plejer jeg med glæde at købe svensk smør. For svenske køer er dækket af Astrid Lindgrens lov = at køerne skal på græs - ikke som i DK hvor det kun er de økologiske samt enkelte heldige konventionelle køer.
Der er en gruppe på facebook
Folkebevægelse for køer på græs- tjek den ud ;)
Der blev også til lidt øko prinskorva ( pølser), pålæg, en hel del harvatiost til tøsebarnet et kg kostede kun 64 danske kr. så det var lidt billigere end i DK.
og så lidt Lindt chokolade til mor.
(også ret stor besparelse :)
En pose Sukrin kostede 69 svenske kr = 56  dkr - så der blev også hjembragt en pose.
Det var forøvrigt sjovt at se at det stod side om side i Ica maxi med alm sukker.
Så nu er det ikke kun mandler der hjembringes fra Sverige. Jeg kiggede efter mandelmel- men så det desværre ikke.

Tak for sparket de damer- jeg har i denne uge nået at lave yoga 3 gange og også været aktiv med hunden de øvrige dage.
Så målet om mindst 3 x yoga/maveøvelser er nået :)

Skæbnedag ;)

Nej jeg taler ikke om dagen i dag 
- hvor man godt nok kan græmmes over at det er totalt ligegyldigt hvem der vinder
når vi taler om fedtafgift....
Næh 1. oktober er skæbnedagen mht fedtafgiften.

• En pakke smør stiger med 2,60 kroner
• en liter olivenolie vil også stige med 2,60 kroner, 
• flødehavartien med 2 kroner 
• og et kilo hakket oksekød vil stige med 1,40 kroner

For ikke at tale om kokosolien eller piskefløden som også rammes af afgiften på 16 kr pr kg mættet fedt.


Hvad gør man så  ???
Jo man køber stort ind den næste tid.
Der er flere grunde til at det er godt at smide 10-20 pakker smør i fryseren NU
Dels er der en del udsalg (f eks på øko i Brugsen denne uge)
Smørret er sundere om sommeren/efteråret - da køerne har gået på græs.
Endelig så kan afgifterne godt mærkes i en LCHF husholdning som min.


Smør kan fryses i 3 måneder- så overvej hvor meget I bruger indtil Nytår.
Fed ost (+45) kan godt fryses men det er klart bedst som revet ost. 3-4 måneder.
Fløde gider jeg næppe fryse - men det kan man godt - 3 måneder  
Pølser og bacon kan holde ca 2-3 måneder,
Hakket oksekød 4- 6 måneder alt efter hvor fedt.
Alm oksekød 10 måneder.
Svinekød 6 måneder
Kylling og den slags 8-10 måneder.


Husk at pakke grundigt ind- overvej at pakke smøret ud af papiret da det desværre ikke er så sundt.


Hvis du ser gode tilbud på oliven olie og kokosfedt så vil jeg helt sikkert købe til køkkenskabet/spisekammeret.


At man så kan banke hovedet i bordet over tåbeligheden ved den nye afgift..... 

Danskerne har kasseret smørret :(

I 1985 spiste hver dansker ca. 80 gram fedtstoffer om dagen, og ifølge DTU Fødevareinstituttet er det tal faldet til 34 gram dagligt i dag.

Men hvor smør og margarine har tabt markedsandele har andre - sundere - typer fedtstof taget over. F.eks. har salget af olivenolie haft en vækst på næsten 40 pct. Rapsolie er populærDen sydlandske olie er dog ikke den eneste, der oplever fremgang i disse sundhedstider. Også rapsolie har indtaget en del af danskernes hjerter og har nu 16 pct. af markedet mod godt 3 pct. for bare fem år siden.  Skriver Politiken idag

Hvorfor er det så trist med mine øjne ??
Fordi smør er langt sundere end billige planteolier. 
Smør smager også langt bedre -som Brd Price godt ved ;) 
Helt galt bliver det når rapsolie bliver solgt som ligeså godt som olivenolie. Olivenolie har en mange tusind-årig tradion -og er i Danmark næsten altid extra jomfru olie har ret høj kvalitet. Rapsolie er ofte billig varmpresset og den smager ret forfærdelig fisket især når den bliver varmet op. Der findes enkelte koldpresset olier som smager ok- men de må altså ikke varmes op !! Olivenolie er heller ikke super til meget varme grader- men dog ikke helt så følsom som rapsolien.
Forskellen ligger i omega 3 samt mættet og monoumættet fedt i de to olier.
Rapsolie;
mættet fedt      6,8 g
monoumættet   55,5g
polyumættet     33,3g
omega 3          11,1g
omega 6          22,1 g
Olivenolie
mættet            12,3 g
monoumættet   74,6 g
polyumættet       8.8 g
omega3             0,6 g
omega6             8,2 g

kilde http://www.foodcomp.dk

Det at olivenolie er sparsomt på omega 3 og 6 samt har et langt højere i mættet fedt gør- netop at den tåler varme langt bedre end rapsolien.
Polyumættet fedt er heller ikke noget man skal ha alt for meget af ....og det får man 4 gange så meget af i rapsolien.
Smør har stadig en god rolle i køkkenet, enten på dine grøntsager, sammen med olivenolien når du steger, så hæver du også den optimale temperatur
- eller  som ghee hvor du får et supergodt produkt til stegning.At det totale fedtforbrug er faldet er endnu mere trist....Besparelsen fra 80 gram til 34 gram fedt giver en nedsætning på 46 gram fedt = 414 kcal hvis de er erstattet af kulhydrater giver det et øget indtag af kulhydrater på 100 gram og det er fuldstændigt vanvittigt... ikke mindst da de helt sikkert ikke kommer fra grove grøntsager- men fra juice, sodavand og hvide kulhydrater. Selvfølgelig kan noget af det været øget protein eller en nedsættelse af det totale kalorieforbrug.... men jeg tvivler.
En nedsætning af fedt i kosten giver ikke sundere danskere på lang sigt ;) vi kan bare kigge over Atlanterhavet  hvor fedmen rigtig kom igang efter nedsættelse af fedt i kosten og øget kulhydrat.

Fyld lagrene op;)

Ja jeg vil ligesom Kostbloggeren opfordre til at få fyldt fryseren op med godt dansk sommersmør.
Læs mere her

Her er mere om smør og om Ghee

Ghee eller klaret smør-sådan

I denne her tid kører der en reklame i dvs blad for olie og margarine
Værst er det at man ikke an gennemskue at det er margarineindustrien der står bag 
- men selve informationer er simpelthen løgn og latin- manipulation når det er værst !
Næh køb i steden for koldpresset olier i god kvalitet og lav en omgang ghee/klaret smør.


Laktose intolerente kan typisk godt tåle smør - hvorimod kasein allergikere skal passe på og jan ofte i stedenfor anvende ghee. 
Ghee er meget klaret smør ( smørolie), der er intet laktose i og kun spor af kassein hvis det er lavet korrekt. Hvis man er meget følsom kan man reagere på det men det er sjældent.
Ghee indeholder mange korte og medium lange fedtsyre, som blandt andet er godt for tarmene og har anti svampe/fungal egenskaber. Kroppen foretrækker også disse fedtsyrer (som også findes i kokosolie- så den vælger altid at bruge dem først ;)
Ghee kan, modsat smør tåle at bruges ved høje temperaturer, derfor er det et fint alternativ til kokosolie, når man ikke ønsker kokossmag eller ikke tåler kokos.
Jeg laver klaret smør/ghee på følgende måde:

• 2 pakker økologisk smør (500 gram) gerne natursmør fra Netto
• Skær smørret i skiver og læg det i en meget tykbundet gryde ved lav varme.

• Når det begynder at smelte, vil det boble og skumme mens vandet fordamper, så gryden skal være rigelig stor ! 
• Man kan være nød til at skumme lidt af saltet væk, hvis man bruger saltet smør.
•  Smørrets faste bestanddele vil bundfælde sig (det er saltet og mælkeproteinerne), pas på det ikke brænder på

• Det tager omkring 30-45 minutter og smørret (eller mere korrekt smørolien) skal være helt klar og mørkegul. 
• Lad smørret afkøle lidt og si det igennem en fin si eller et ostelærred, så du ikke får de lysebrune mærkesalte/proteiner der er brændt fast, med.

• Sådan ser det ud når det er varmt- sæt ikke låg på endnu!

Koldt bliver det ugennemsigtigt -men farven kan varierer meget alt efter årstiden og hvor varmt du har haft smøret. 
MEN det skal være ensfarvet i hele glasset.
Jeg opbevarer det i store syltetøjsglas og det er vigtigt at man altid bruger en ren og tør ske når man tager af det.
Klaret smør kan holde sig op mod 3 uger på et køkkenbord, samt i hvert fald 3 måneder i køleskabet. Det egner sig derfor godt til medbringe på telttur eller andre primitive steder uden køleskab.


I modsætning til smør indeholder klaret smør 100 % fedt, når det er lavet korrekt.
Det betyder at når man bager kager (det gør man da ikke på LCHF vel ???? ) 
hvor der skal olie i, så erstatter man det 1: 1
(1 dl olie er = 1 dl klaret smør).
Mens man skal/kan nedsætte mængden af klaret smør i forhold til smør. 
F. eks hvis du skal bruge 200 gram smør i en opskrift = 160 gram klaret smør. 
Nogen gange tilsætter jeg også lidt salt til dejen, samt 1-2 spsk væske, men det er ikke altid at en kagedej behøver det. 
Kager bagt med klaret smør holder utroligt godt... hvis de altså ikke bliver spist.


Ellers er klaret smør fantastisk godt at stege i, enten sammen med olie eller alene. 
Det er meget varmestabilt, så man kan faktisk godt dybstege i det.

Spis fedt (mættet fedt) til dine grøntsager

er bedre end at spise fedtfattig mælkeprodukter, hvis man vil nedsætte risikoen for hjertekar sygdomme, viser en større svensk undersøgelse.

Food Choices and Coronary Heart Disease: A Population Based Cohort Study of Rural Swedish Men with 12 Years of Follow-up

Abstract: Coronary heart disease is associated with diet. Nutritional recommendations are frequently provided, but few long term studies on the effect of food choices on heart disease are available. We followed coronary heart disease morbidity and mortality in a cohort of rural men (N = 1,752) participating in a prospective observational study. Dietary choices were assessed at baseline with a 15-item food questionnaire.

138 men were hospitalized or deceased owing to coronary heart disease during the 12 year follow-up. Daily intake of fruit and vegetables was associated with a lower risk of coronary heart disease when combined with a high dairy fat consumption (odds ratio 0.39, 95% CI 0.21-0.73), but not when combined with a low dairy fat consumption (odds ratio 1.70, 95% CI 0.97-2.98). Choosing wholemeal bread or eating fish at least twice a week showed no association with the outcome.

Eller på dansk;

Daglig indtag af frugt og grønt var forbundet med mindre risiko for hjertekarsygdomme

NÅR det var kombineret med et højt indtag af mælkefedt,

men IKKE når personen spiste frugt og grønt og fedtfattige mælkeprodukter.

Om man valgte fuldkornsprodukter og fisk 2 x ugenligt havde ingen indflydelse på resultatet.

Andre undersøgelser har vist at,

hvis man skal ha glæde af vitaminer i grøntsager

så er det vigtigt at grøntsagerne spises sammen med fedt.

F eks optager man ikke ret mange betacarotener, med mindre man spiser smør på sine kogte gulerødder eller bagte græskar/søde kartofler.

Put også gerne avokado i salaten så hæver du optagelsen af gavnlige vitaminer.

SMØR

Smør - er efter hånden en overset og nærmest små kriminel råvare.

Når jeg hver uge står og putter 2 pakker øko smør i min kurv

(og guds nåde hvis det er på tilbud og jeg køber 4 pakker!!)

så fornemmer jeg at folk kikker lidt på mig

- ind i mellem er der tilmed en kassedame der spørger;

"Nå du skal nok bage eller har fødselsdag"...

for det er åbenbart det eneste tidspunkt man køber smør og så i de mængder.

MEN smør er faktisk et rigtig vigtigt fedtstof.

Historisk er det rigtig gammelt- i hvertfald 10.000 år.

Da man i Mesopotamien begyndte at holde får og geder, var smør et af de produkter der hurtigt blev fremstillet af mælken- for mælk holder ikke særlig godt i varmen.

Nogle tusinde år senere, blev smør fra køer en del af kosten.

I middelhavsområdet blev smør aldrig et vigtigt fedtstof, nok fordi det trods alt holder bedre i et mere kølig klima - men man satte bestemt pris på det.

Plinius den ældre kaldte smør for "The most delicate of food among barbarous nations" og der er jeg helt enig :D

I Skandinavien - særligt Danmark opstod der ganske tidligt, omkring 1100 og frem, en regulær smørhandel.

Vores klima gjorde det muligt at dels lave velsmagende smør, dels opbevare smøret optimalt og resten af Europa fik smag for vores smør - men idag er vores gode smør desværre blevet forurenet af rapsolie ( Kærgården), eller erstattet af minariner, lätta, og andre plantemargariner.

Hvorfor er smør godt ??

Smør er først og fremmest et produkt som ikke er et industriprodukt- det består ganske enkelt af:

(økologisk) fløde, syrnet med mælkesyrekultur og salt.

Energi:	3100 kJ (740 Kcal)
Kulhydrat:	0-1 g
Protein:	0-1 g
Fedt:	82 g
Salt:	1,2 g

(Følgende tal er for alm konventionelt smør - jeg har desværre ikke tal for øko smør

- men omega 3 niv er typisk højere pga det meget græs og hø i deres kost):

Mættet fedt 51,9g

monoumættet 23,2

flerumættet 1,8 g

Omega 3 o,52 %

Omega 6 1,82 %

Kilde foodcomp

Hvorimod Lätta minarine indeholder flg:

Vand, vegetabilsk fedtstof, vegetabilsk olie, tykmælk, fortykningsmiddel (E1412 tapiokabaseret), salt (1,5%), emulgator (sojalecithin, E 471 af vegetabilske spisefedtsyrer), konserveringsmiddel (kaliumsorbat), aroma, vitaminer (vitamin A, vitamin D).

Vegetabilsk fedtstof og olie lyder jo hæderligt......

- men hvilke type ?

- sikkert dårlig kvalitet og bestemt omega6 rige varianter.

Så er der rigtig mange tilsætningsstoffer og kunstigt tilsatte vitaminer

Både kunstigt A og D vitamin er uhyre usundt, hvorimod de naturlige A og D vitaminer er meget gavnligt for vores heldbred

Og hvad så med det uhyre udbredte ????

Becel Smørbart fedtstof 38%

"Det sundeste fedtstof på markedet. Har en god fedtsammensætning med et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af umættet fedt. Becel indeholder desuden det rette forhold af omega-6 og omega-3 fra planteriget."

Åh hvad ?????????????????????- de må da tro jeg er tosset

Indhold:

Vand, vegetabilsk olie 33%, vegetabilsk fedtstof, modificeret stivelse, salt (0,9%), emulgator (sojalecithin, E 471 af vegetabilske fedtsyrer, sojalecithin), konserveringsmiddel (kaliumsorbat), aroma, surhedsregulerende middel (citronsyre), A- og D- vitaminer.

Energy kJ	1.500 kJ
Fedt	38,00 g
Kulhydrat	3,00 g
Mættede fedtsyrer	8,00 g
Enkeltumættede fedtsyrer	11,00 g
Flerumættede fedtsyrer	19,00 g

Omega 3 2 %

Omega 6 42,5 %

For et utrænet øje kunne man godt tænke; det der Becel ser da sundere ud !

Der er jo rigtig meget omega 3 og der er lavt mættet fedt...

Men omega 3/6 balancen er helt skæv !

Prisen for mindre mætte fedt er: vand (harmløst- men dyrt betalt)

og rigtig mange tilsætningstoffer og dårlige råvarer.

Smør indeholder også to ting som kunstigt margarine/minarine ikke indeholder

"Wulzen Faktor: Dette stof, kaldet "antistivhedsfaktoren" findes kun i råt animalsk fedt.

WF beskytter dyr og mennesker med forkalkning af ledene( slidgigt/ledbetændelse). Den beskytter også mod hærdning af arterierne, grå stær og forkalkning af pinealkirtlen.

Kalve, der får pasteuriseret mælk eller skummetmælk udvikler stivhed i ledene og trives dårligt. Symptomerne forsvinder når rå smørfedt tilsættes kosten. Pasteurisering ødelægger Wulzen faktoren – den findes kun i råt smør, fløde og sødmælk.
Price Faktor eller Aktivator X: Aktivator X, opdaget af Dr. Price, er en kraftig katalysator, der ligesom vitamin A og D hjælper kroppen med at optage og udnytte mineraler. Den findes i indmad fra dyr, som spiser græs og i visse skaldyr.
Smør kan være en særlig rig kilde til Aktivator X når det kommer fra køer, der spiser det hurtigt voksende græs i foråret og sensommeren. Den forsvinder hvis køerne fodres med bomuldsfrø eller sojabaseret proteinfoder. Heldigvis ødelægges Aktivator X ikke ved pasteurisering."

Kilde Sally Fallon
Men man har kun rigtigt gavn af alle de gode ting hvis man køber økologisk smør- særligt er produkter fra Naturmælk, Thise og Løgismose gode - Arlas Lurpak er bare ikke nær så godt- måske fordi der er mindre jersey fløde i ?.
Smagsmæssigt kan intet slå smør; det smelter ganen - hvorimod minarine mm lægger en ubehagelig klisteret hinde i ganen.
Laktose intolerente kan typisk godt tåle smør- hvorimod kasein allergikere skal passe på og i stedenfor anvende ghee. Ghee er meget klaret smør ( smørolie) der er intet laktose i og kun spor af kassein hvis det er lavet korrekt..Hvis man er megt følsom kan man reagere på det men det er sjældent.
Ghee indeholder mange korte og medium lange fedstsyre som blandt andet er godt for tarmene og har anti svampe/fungal egenskaber.
Ghee kan modsat smør tåles at bruges ved høje temperaturer - derfor er det et fint alternativ til kokosolie.
Jeg laver klaret smør/ghee på følgende måde:

• 
  
  2 pakker økologisk smør ( 500 gram)

Skær smørret i skiver og læg det i en meget tykbundet gryde ved lav varme.

Når det begynder at smelte vil det boble og skumme mens vandet fordamper, så gryden skal være rigelig stor !

Man kan være nødt til at skumme lidt af saltet væk hvis man bruger saltet smør, Smørrets faste bestanddele vil bundfælde sig ( det er saltet og mælkeproteinerne), pas på det ikke brænder på.

Det tager omkring 45 minutter og smørret (eller mere korrekt smørolien) skal være helt klar og mørkegul. Lad smørret afkøle lidt og si det igennem en fin si eller et ostelærred, så du ikke får de lysebrune mærkesalte/proteiner der er brændt fast, med.

Jeg opbevarer det i store syltetøjsglas og det er vigtigt at man altid bruger en ren og tør ske når man tager af det. Klaret smør kan holde sig op mod 3 uger på et køkkenbord, samt i hvert fald 3 måneder i køleskabet. Det egner sig derfor godt til medbringe på telttur eller andre primitive steder uden køleskab.

I modsætning til smør indeholder klaret smør 100 % fedt, når det er lavet korrekt.

Det betyder at når man bager kager( det gør man da ikke på LCHF vel ???? ) hvor der skal olie i, så erstatter man det 1: 1 (1 dl olie er = 1 dl klaret smør). Mens man skal/kan nedsætte mængden af klaret smør i forhold til smør. F. eks hvis du skal bruge 200 gram smør i en opskrift = 160 gram klaret smør.

Nogen gange tilsætter jeg også lidt salt til dejen, samt 1-2 spsk væske, men det er ikke altid at en kagedej behøver det. Kager bagt med klaret smør holder utroligt godt... hvis de altså ikke bliver spist. Ellers er klaret smør fantastisk godt at stege i, enten sammen med olie eller alene. Det er meget varmestabilt, så man kan faktisk godt dybstege i det.

Mere om smør :

http://www.alun.dk/sund-kost/stor-fed-loegn.html

http://www.alun.dk/sund-kost/livet-er-fedt.html

http://www.bodyecology.com/07/07/05/benefits_of_real_butter.php

http://www.second-opinions.co.uk/taubes.html#linktop