24. januar 2013

At ha patent på sandheden.............

Ja ja jeg er stadig i live !!!
  -bare fyrre, fed og fuldkommen udbrændt :) 
Det der real life er stærkt overvurderet imo  men i dag er det fridag -endelig.
Lige i øjeblikket kan jeg fornemme at LCHF er ved at få vind i sejlene
 -og ja jeg burde være glad for da jeg startede med at lægge min livsstil om i 2008 var jeg ret så alene i DK. Men jeg er alligevel en smule bekymret over det, for når en tendens eller livsstil pludselig ikke mere er en niche, så begynder alle de glubske ulve også at se muligheder = ussel mammon. Så begynder man at se tåbelige overskifter som fedtdiæt slår dig ihjel på formiddag aviserne- og bloggere der kæmper om deres variant på diæten/livstilen- så de kan sælge flest mulige bøger.
Det er allerede set i Sverige og Norge.
Men findes der en sandhed ? 
Er det mere rigtigt at spise en variant hvor der er meget protein ? - eller er det mere korrekt at være bange for al frugt og rodfrugter?
Er det bedre at fylde sig med bacon og pølser end at spise fisk og bønner ?.
Er det bedst at være lavest muligt i kulhydrater - eller vælger man en mere moderat løsning ? Spiser man uhæmmet sødemidler bare fordi de er lav GI ? eller vælger man bare at skære ned på sødestoffer og så vælge så naturlige madvarer som muligt?
Er det bedre at spiser fjerkræ og fisk end svin og okse ?
Mulighederne er mange og ganske som ved stenalderkosten ses der så mange bud på den ultimative sandhed. Er Primal kosten bedre end Palæo version 1 og 2  ?
Er The Perfect Health Diet måske et bedre bud ?:
Jeg aner det ikke.
Jeg tror at man skal passe på med at opstille en sandhed som er gældende for alle. Mennesker er forskellige og trives både fysiologisk, psykisk og praktisk med forskellige løsningsmodeller.
Jeg er ikke LCHF - men jeg er bestemt inspireret af det. Jeg har bare hverken råd, overskud eller lyst til at leve striks LCHF - selvom jeg burde tabe mig noget mere.
Jeg er REAL FOODS orienteret - det vil sige jeg spiser rigtig mad som ikke er lavet på fabrik som mine forfædre kunne genkende.Jeg spiser KVALITETS mad og mad der er så naturlig så muligt.. Jeg NYDER min mad- jeg gider ikke at måle og veje ting i det daglige -men jeg spiser på den anden side heller ikke korn, mel og sukker i det daglige. 
Jeg frygter ikke bær, rodfrugter eller tørrede bønner med mindre de tager overhånd -jeg orker ikke at tælle kulhydrater - jeg synes faktisk fidusen ved rigtig LCHF går hvis man pludselig hænger sig i om man nu har fået 10 gram for meget kulhydrat den dag, fordi man spiste en pt græsk yoghurt med blåbær på. 
Mad er ikke din fjende!!!- mad er noget man nyder og spiser engang imellem -ikke hele tiden(ingen snacks ;)) og kun rødvin og den slags lækkerier i weekenden. Man skal kunne mærke forskel på hverdag og weekend.
Betyder det så at jeg slet ikke synes at der er situationer hvor det kan være klogt at være rigtig LCHF ?
Jo hvis man virkelig er blevet meget for tyk, ikke kan holde op med at spise slik, har PCOs eller diabets. Så er der da ingen tvivl om at det kan være klogt at køre en mere striks kurs. Når man skal lærer LCHF at kende så kan det da også være fint at skabe sig et overblik; Hvad koster det hvis jeg spiser yoghurt hver dag, spiser bagte rødbeder til aften- spiser en dl nødder hver dag eller laver lækre frugtkugler med dadler
MEN på sigt er det usundt med alt for meget fokus på lavest muligt kulhydrat 
- jeg er ikke i tvivl om at man på sigt kommer til at mangler næringstoffer, hvis man konstant spiser max 20 gram kulhydrater pr dag (med mindre man spiser meget indmad) og jeg tror også man kommer til at mangle livsglæde og evnen til at begå sig socialt.
Jeg tror heller ikke på at man behøver enorme mængder protein - mere en god kvalitet af kød, fisk og æg som er opdrættet på mest naturlig måde det vil sige vildt, græs -opdrættet eller friland/øko og ikke enorme mængder billig bacon og pølser som nogle svenskere vælter sig i. Jeg synes ikke om at spise store mængder sødemiddel bare fordi det har lavt GI - eller at frygte et enkelt stykke frugt en gang i mellem. 
Jeg vi stadig ha lov til at spise en bolle som min mor har bagt med kærlighed til mig eller et rigtig stykke kage fordi min veninde er glad den dag. Det er ikke der min sundhed forsvinder.Det er når det bliver en religion.

Jeg glæder mig i den forbindelse til Madbandittens bog kommer til 
april - jeg har haft fornøjelsen at læse den og der er så meget velafbalanceret livsglæde og nydelse i hendes mad at jeg slet ikke er bekymret for det religiøse ensporede aspekt :)
Husk nu livet er en gave og det skulle helt også være en rar tur i livet.









14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Supergodt, velkomment og sagligt indlæg - jeg er så enig med dig, at det halve kan være nok :-)
Vaclav Havel sagde: "Følg dem som søger efter sandheden, flygt fra dem som tror, at de har fundet den!".
Bedre kan det vel næppe siges!?

Venligst Karen

Eva sagde ...

Dejligt, dejligt indlæg, Henriette! Så skønt at læse. Jeg har haft rigtig meget fokus på "rigtigt og forkert" og "hvor mange kulhydrater har jeg spist i dag", men synes jeg stille og roligt begynder at bevæge mig i den rigtige retning ift bare at spise mad der passer til MIG. Og det regulerer sig sgu meget godt, selvom jeg ikke måler og vejer det ;)

Kh Eva

frk. sveske sagde ...

ENIG! Endnu en gang et super-indlæg fra din hånd. Real foods får min stemme ;-)
KH
- frk. sveske

Sheila sagde ...

Godt skrevet - sådan et indlæg er tiltrængt i disse tider, hvor hysteriet nogle gange når en anelse højt. Er der ikke bare en tendens til at nogle bliver ekstreme, når der kommer nye kost teorier? Jeg kan da mærke jeg skal passe på ikke at blive hysterisk, (=kulhydrater er gift. Not!) det er bare min begejstring der af og til tager overhånd. Fordi jeg føler sådan en velvære ved at leve minimalt af korn&sukker. Men jo, man skal altså også nogle gange spise psykisk - altså, hvad der gør én glad, samt spisning som hygge. I aften vil min gemal og den yngste gerne give den fuld skrue på slikskålen - jamen, jeg skal da også have en (hel!!) pose ostepops og en cola. Fordi jeg elsker det, og elsker at vi hygger os. Eva skriver så fint: "Spise mad der passer til MIG" Det er en kunst at finde ud af og slet ikke nemt - men deri tror jeg den sande lykke ligger. Mad er jo trods alt et dybtliggende basalt behov vi alle har :)

Henriette sagde ...

Tak skal I ha
- det måtte bare ud - trods træthed ;)
- jeg bliver nemlig lidt ked af det når alt gøres mere komplekst end det behøver at være...

Ha en dejlig weekend

Anonym sagde ...

Det er simpelthen så sandt som det er skrevet!! Super godt indlæg, som bestemt giver mening for mig :-) Jeg er lige så langsomt ved at slippe den der angst for bestemte fødevarer. Først var det fedtet, og nu er det så blevet kulhydraterne. . . Og du har helt ret - for meget eller for lidt af noget er ikke godt for nogen ;-)

Stella sagde ...

Rigtig godt indlæg - og du har ret; der går hurtigt religion i det.

Anonym sagde ...

Fuldstændig enig! Det er måske lidt absurd, hvis man har dårlig samvittighed over at putte et æble i salaten, men jeg skal ikke sige, at jeg ikke selv har været der.

Dog vil jeg sige, at en vis fanatisme i starten kan være nødvendig, før man finder ud af, hvilken kost, der passer én. Man lærer sin krop at kende på en ny måde, når man dropper sukker og mel, og det varer lidt lidt, før man finder balancen.

Nyd weekenden :-)

kh Lene

Frusb sagde ...

Vigtigt og virkelig velskrevet indlæg! Jeg kan kun tilslutte mig dine ord. Jeg blev helt glad og fik en smule gåsehud, da jeg læste indlægget, for det ramte virkelig plet!

Rikkeprikke sagde ...

Jeg har gået med de samme tanker, den sidste tid, jeg er helt enig Henriette :)

Jane sagde ...

Også hurra herfra! Jeg har gået med noget af det samme i forbindelse med bogen, hvor det ind imellem er kommet på tale, at jeg er lige vel liberal. Men det er jo også ift. de strikse LCHF'ere i Sverige. Til gengæld tror jeg som dig og I andre, at netop det gør det langtidsholdbart.

Og tak for den fine afslutning. Jeg fik helt en klump i halsen :-)

Henriette sagde ...

Kære søde damer ;) tusinde tak for jeres ord- jeg var faktisk lidt bekymret om jeg nu blev grillet for at melde ud at jeg synes det bliver FOR religiøst.

Kære Jane
Velkommen hjem -og det er er ikke fedteri <3

Marianne sagde ...

Også tusind tak herfra for dit indlæg, som er godt, vedkommende og meget tiltrængt. Jeg har bestemt også n oteret mig en begyndende "jeg/vi alene vide" tendens i diverse fora, og det kan gøre mig så træt. Hvad der virker for mig virker ikke nødvendigvis for alle andre, og det gælder såmænd i alle livets forhold. Så ikke nogen fanatisme, tak! Tusind tak for at sætte kloge og rigtige ord på det.

lykkeglimt sagde ...

Jeg kunne ikke være mere enig! Specielt den sidste del med at man stadig skal give sig selv lov til at spise en bolle eller et stykke kage i de rigtige situationer! Man skal stadig kunne leve, begå sig socialt og forkæle sig selv! Én ting er at træffe et valg om at spise i overensstemmelse med en bestemt filosofi, og en anden ting er at lade den filosofi begrænse en i stedet for at være en rettesnor. Det er ikke sundt at være fanatisk, lige meget hvordan man gør det!
P.s. Jeg glæder mig også til Madbandittens bog udkommer. Hun er nemlig super skøn! :D

http://lykkeglimt.wordpress.com/