Tanker om primal/palæo vs LCHF

Alle de førende spidser indefor Palæo-verdenen har lige været til Ancestral Health Symposium 
og nøj hvor var der mange spændende talere med.(og jeg ville ha elsket at være med :))
Der ligger allerede en del slides og uploads på nettet  Tjeck dem ud.
Et af de store emner var da Gary Taubes tillod sig at stille kritiske spm til Stephan Guyenet - jeg ved ikke rigtig om jeg synes det var så problematisk eller uhøfligt ??? men det vakt i hvertfald en del opstandelse på nettet.
I dag har Kostdoktorn, som mest er på Gary Taubes hold lagt dette indlæg ind og jeg synes faktisk det er et velskrevet og ikke alt for kompliceret svar.


Min egen tanker er at jeg faktisk synes at det er lidt aburd at lede efter 1 fastlåst kostplan med præcise % af fedt, protein og kulhydrat som skulle dække alle mennesker. Det holder bare ikke - mennesker er forskellige og har forskellige behov.
Det ændrer ikke på at jeg synes at Primal/palæo folkene har ret i at gryn, sukker og moderne raffinerede vegetabilske olier er unødvendige i bedste fald og harmfulde i værste fald. 
Men på den anden side, synes jeg også at LCHF folkene i Sverige er meget ukritiske i deres bacon og mælkeprodukt forelskelse. 
Selvom bacon er dejligt så er det sjældent et kvalitetsprodukt, som man kan spise uhæmmede mængder af. 
Mht mælk så burde de nok læse deres Weston A Price en gang til - moderne mælk der er pasteuriseret og kommer fra køer på stald er ikke sund.  Endelig så er det ikke alle mennsker der trives med mælke-produkter.
På den anden side, så tror jeg heller ikke at alle behøver at være meget low carb, det vil sige forsage alle rodfrugter, frugt og en gang tørret bønner en gang i mellem. 
Men der er da ingen tvivl om at hvis man lider af PCOS, overvægt - diabetes etc så er det IKKE det man skal fylde sin indkøbsvogn med.
På den måde synes jeg faktisk at Mark fra Daily Apple  er dejlig afbalanceret både i hans tilgang til kulhydrater( ikke hysterisk low carb) og kost generel- så længe at 80 % er optimal så går det nok :)
Livet skal også være en nydelse - jeg ville være et trist menneske uden chokolade, brød/kage og rødvin en gang i mellem. 


Men lige nu står den på bootcamp og her på 2 dagen er det faktisk stadigvæk ret ok :)

Aldi og et par anbefalinger

Jeg kommer normalt aldrig i Aldi, dels er butikken ikke så tæt på hvor jeg normalt køber ind, dels så minder butikken mig om et østeuropæsisk deprimerende supermarked.
Nu er alle ikke så visuelle som mig så jeg ved at der er en del der er glade for Aldi ;) Men i mandags fik jeg forvildet mig derind - og nej der er ikke ligefrem meget økologisk hvilket er underligt for jeg ved at i Schweitz er der masser af øko i Aldi.
Der røg så noget virkelig fint mørk chokolade i kurven- samt nogle ostefyldte chilipeber fra frost -som vi ikke taler om ;) 
og så RÅ MÆLK OST !!! jep ost af upasteuriseret mælk fra Schweitz. 
Arla er lige begyndt at producere det til Noma og Thise har også været igang lidt efter at mydighederne lettede lovgivningen omkring det. 'Det er faktisk den eneste måde man kan lave rigtig velsmagende ost på og den måde mælk burde drikkes (hvis man vil drikke mælk) Kogt= past mælk er død mælk som er rigtig svær at fordøje og mangler både vitaminer og gavnlige stoffer.
Og ja så er jeg sikker på at de der oste er fra køer på græs- det går man nemlig meget op i i Schweitz. Osten jeg købte var Gruyer og en mild alpeost (i skiver desværre)
Den milde ost er dog mere kraftfuld i smagen en en dansk danbo ;) men gruyeren er virkelig god gratineret.


Kostdoktorn fra Sverige har lige fået udgivet sin bog i Norge( vi kunne også trænge til den og Gary Taubes why do we get fat på dansk :( )
I forbindelse med det har han skrevet et fint lille indlæg her 
Han skriver bla flg;

"Fettfattig kost er problematisk på grunn av følgende: Spiser man lite fett, må man spise mer av noe annet for å bli mett: Dette ”noe annet” er karbohydrater, for eksempel sukker og mel. Det resulterer i forhøyet blodsukker, og høyere konsentrasjoner av kroppens fettlagrende hormon, insulin. Spiser man mye karbohydrater, resulterer det i teorien i større insulinutskillelse og mer fedme. Det gjør det også i det praktiske liv.I Sverige har vi hatt nøkkelhullmerking av fettfattige matvarer siden 1989. Siden den gang er andelen overvektige svensker mer enn fordoblet. I USA er man enda reddere for fett enn i Sverige. I butikkhyllene der vrimler det av merkelige ”low fat”- og ”no fat”-produkter. Det naturlige fettet i disse produktene er erstattet med sukker, stivelse og ulike tilsetningsstoffer. Dette har ikke resultert i at amerikanerne er blitt slankere, tvert i mot. USA er blitt det landet i verden med flest fete innbyggere.Fedmeepidemien i den vestlige verden setter stadig nye ”rekorder”, og ledsages av en epidemi av type 2 diabetes, en sykdom som karakteriseres av sykelig høyt blodsukker. Ekspertene er hjelpeløse.  Råd om å følge et kalorifattig kosthold og drikke ulike pulverdrikker har sjelden mer enn kortsiktig virkning. Før eller senere blir de aller fleste mennesker lei av å gå rundt og føle seg sultne."

En anden lille anbefaling er Charlotte Birchows bog  " En vilje af stål"  Ja jeg er egentlig allergisk overfor hende når jeg ser hende i divs videoer - men faktisk er store dele af hendes bog ret fornuftig og kan bestemt bruges hvis man trænger til at læse lidt der kan gi en et spark i den rigtige retning. ( det gør jeg pt :( ) Hun fokuserer på det hele menneske og det kan jeg godt lide og det meste af det hun skriver om kost er fornuftigt men med få smuttere ;)

Stenalderkost

Lånt fra
Da jeg læste forhistorisk arkæologi var fortidens kost og levevis altid de områder jeg mest brændte for - potteskår og flinteøkser var lidt mere tekniske og jeg kunne ikke helt fornemme menneskerne bag.
Jeg har tidligere skrevet lidt om stenalderkost - bla. her
Men siden da har stenalderkosten fået en revival, også i de danske medier.
Weekenden blev brugt på at læse Gary Taubes fremragende nye bog
"Why we get fat and what to do about it" -endnu engang ;)
Første gang slugte jeg den bare- denne gang læste jeg mere langsomt og fik lyst til at dele lidt fra den.
Spørgsmålet, han med rette stiller, er
Hvilke kost er vi genetisk udviklet til at spise ???
Tjah i den laaaaaange periode der kaldes palæolitisk stenalder som varede 99,5 % af menneskehedens historie, spiste vi en kost der bestod af
kød, fisk, æg, nødder/frø, grønsager og lidt vild frugt.
I de sidste O,5 % af tiden kom de neolitiske kosttyper som korn, mælk, bønner og måske alkohol
 -og i allersidste øjeblik; moderne varer som vegetabilske olier, sukker og fabriksmad.
Der er rigtig mange forskere, der gang på gang har påpeget, at det er problematisk at vi allesammen går rundt med en stenalderkrop - men lever i en moderne verden, hvor vi slet ikke tager hensyn til det. Det drejer sig ikke kun om vores kost men også om søvn og motion og sol. 
Men ud fra arkæologiske fund er det ikke altid nemt at give præcise bekrivelser af stenalderkosten. Bestod den f. eks af magert kød som nogle debatører prøver at bilde os ind i fedtforskrækkelsens navn eller ?
I 2000 besluttede en række amerikanske og australske forskere at kigge nærmere på de folkeslag/befolkningsgrupper, der stadigvæk lever i jæger-samler samfund.
De fandt 229 folkeslag fordelt på hele jorden.
De fandt ud af følgende;
Alle grupper forsøgte at få så meget animalsk føde som muligt
INGEN af grupperne var vegetarer !
1/5 af grupperne levede stort set KUN af jagt og fisker i- disse fik ca 85 % af deres kalorier fra animalsk føde (enkelte enda 100 %)
Kun 14 % af grupperne fik mere end 50 % af kalorierne fra vegetabilsk føde.
I gennemsnit fik grupperne 2/3 af deres kalorier fra animalsk føde.
I % sås en variation i mellem fedt, protein og kulhydrat blandt grupperne - men
kosten var høj til meget høj i protein

19- 35 % 

Moderne anbefalinger 10- 15 %

Højt til meget højt i fedt
28- 58 %
Moderne anbefalinger 25-30/35 %
Kulhydrater relativt lave
22- 40 %
Moderne 50-60 % 
Blandt grupperne var der ret store variationer.
(min tolkning er at jo højere mod Nord - jo lavere % kulhydrater - men det skriver GT ikke om) F .eks fik Inuitter op mod 80 % af deres kalorier fra fedt.
Men faktum var at alle grupper søgte det fedeste kød på dyret ; f eks spiste man indmad og marv først.
Mht. til kulhydraterne, så er det interessant at se, at de kulhydrater de valgte at spise, alle kan betegnes som lave GI.- der var ikke meget stivelse, sukker og hurtige kulhydrater over deres kulhydrater.
Selv ting som frugt, var en hel anden type end de sliksøde varianter vi fylder os med i dag. Frugt har været noget man spiste i perioden højsommer til midt efterår.
Deres sorter har været langt mindre søde end de moderne sorter vi spiser i dag.
Prøv bare at sammenligne vilde blåbær med moderne amerikanske storfrugtede typer. Eller vilde æbler med et stort Golden delicious fra DSB. Det er to forskellige verdener.
Og hvorfor er det så interessant???
Fordi vi i de moderne jæger -samler befolkningsgrupper ser ET tydeligt mønster;
Når de begynder at spise moderne mad som vegetabilske olier, mel og sukker, så bliver de nemmere overvægtige, får diabets, hjertekarsygdomme, alzheimeres og ikke mindst kræft !  Præcis det samme som Weston A Price påviste i 1930erne.
Og stenalderkosten er jo noget helt andet, end den kost som hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse og Diabetesforbundet har slugt råt.
Som jeg skrev i mit første indlæg, er jeg dog ikke helt overbevidst om, at nogle mennesker ikke har udviklet sig til at kunne håndtere mindre mængder af neolitisk mad som (rå)mælk, grove gryn og tørrede bønner- men de skal mere ses som et interessant supplement  mere end hovedvægt, som det ses i dagens kost hvor over 60 % af vores  kost er neolitisk eller i værste fald industriel.

Gary Taubes er på banen igen

og så et stort tillykke til Kostbloggeren som har været igang siden 2007 -hvad skulle vi gøre uden hans spidse pen ;)

http://kostbloggeren.blogspot.com/2010/10/ugens-helt-gary-taubes-og-kostbloggeren.html

Good calories - bad calories

Den amerikanske videnskabs journalist Gary Taubes har skrevet en ret fantastisk bog

 "Good Calories Bad Calories" 

Der findes kun et par eksemplarer af bogen i den offentlige danske biblioteksverden

og  jeg har haft fornøjelsen at læse bogen, men den er svær at læse- ikke kun fordi den er på engelsk

 - men også fordi den er så underbygget og detaljeret.

Her er en kort artikel af GT - med hoved konklusionerne i et langt lettere og enkelt engelsk.