23. september 2009

Stress, gryn og tilbage på sporet

Her i sommer har jeg skrevet et par generelle indlæg, men jeg har faktisk ikke været en særlig god LCHF
Jeg har spist gryn, sukker og vin i sommer og det er blevet mere og mere ........
og selvom det ikke er så meget som en normal dansker så er det NOK nu.
Det startede som en ferieting- men så blev det stressbetonet; for meget arbejde, dårlig stemning på arbejdet, personligt stress, dårlig økonomi og lidt kriser i forhold til identitet/ mål i livet.

Reaktionerne er ikke udeblevet;

Først og fremmest får jeg hele tiden svamp under min ene arm (har behandlet med brentan- men det kommer igen og igen)

Jeg får bumser under armene/på kroppen der ligner Dermatitis herpetiformis (et symptom på cøliaki - men jeg er testet med blodprøve og skulle ikke ha C- men min prøve blev taget efter 2 måneders meget sparsom glutenindtag så ??? )

Jeg har også fået uren hud igen i ansigtet op til menstruation har ellers ikke haft bumser i årevis

Min menstruation er mere smertefuld, varer længere ( 7-8 dage-øv) og svinger pludselig med 27-29 dage -underligt for jeg har ikke PCO eller lign...

og jeg har taget på ikke i vægt totalt
- men det sidder alt sammen på maven...når jeg måler mig er jeg især tykkere på mave , talje.

og værst af alt jeg er begyndt at føle sult- selv om jeg har spist nok i løbet af dagen er jeg sulten.

Når jeg starter dagen med gryn ( havregrød el speltbrød) så tænker jeg kun på gryn og sukker resten af dagen
= spiser langt færre grøntsager end normalt og også mindre protein.

Jeg kan heller ikke styre mit sukker/kage niv som jeg plejer.
Gryn ( også grove) virker simpelhen som narko i min krop.

Og jeg vidste det godt - men hvorfor stoppede jeg ikke op ???

Jeg har været stolt af at jeg kunne styre mit forbrug til lidt lækker kage i weekenden
- måske lidt brød når jeg var på besøg - resten af tiden fornuftig LCHF kost.

Men pludselig når stressen melder sig; drømmer jeg om pasta, speltbrød med pølse på - kage også dårlig kage...HVORFOR er det gryn man vælge ved kriser og stress ???

Så tilbage til start

Har idag gjort det nemmere at spise rigtig for MIG;

speltmelet, risene, pastaen (som jeg primært havde til min datter + lidt i weekenden)
er sat op øverst på hylden i spisekammeret ( så det ikke er det første jeg vælger)

Grøntsager er ordenet og ligger klar til at spise i køleskabet

kød taget ud af fryseren og gjort klar

Æg kogt så jeg kan snuppe et.

Ost skåret i bidder.

Frugten burde jeg nok rationere- men der er så meget lækkert af det i øjeblikket, så jeg fortsætter med max 2 stks pr dag så må vi se om jeg får lyst til at lave en hardcore version uden frugt senere.

Maden planlagt den næste uge;

Morgenmad;
2 æg med grøntsager
eller yoghurt/tykmælk med lidt kvarg i, så protein niv bliver højere og det mætter mere
og lidt bær
Grøn te

formiddag¨
20 gr nødder evt mørk choc 70-85 %
kaffe med sødmælk

Frokost
Grøntsager med 75 gram fisk (laks, tun eller kammuslinger) - dressing evt mayonnaise eller creme fraise
eller grøntsager med 2 æg og ost hvis jeg ikke har spist det til morgen
evt kød fra aften med grønt.

eftermiddag
te og 1 stk frugt (er sjældent sulten der) - men evt hytteost eller osteskiver hvis jeg er.

Aftensmad
125 g kød eller fisk
grove grøntsager- gerne kål
fløde eller smør baseret sovs.

aften( før sengetid)
1 glas sødmælk - gør mig glad og jeg sover godt

Jeg ved det virker- nu skal jeg bare tilbage og blive mig selv igen




16. september 2009

SMØR




Smør - er efter hånden en overset og nærmest små kriminel råvare.

Når jeg hver uge står og putter 2 pakker øko smør i min kurv
(og guds nåde hvis det er på tilbud og jeg køber 4 pakker!!)
så fornemmer jeg at folk kikker lidt på mig
- ind i mellem er der tilmed en kassedame der spørger;
"Nå du skal nok bage eller har fødselsdag"...
for det er åbenbart det eneste tidspunkt man køber smør og så i de mængder.

MEN smør er faktisk et rigtig vigtigt fedtstof.

Historisk er det rigtig gammelt- i hvertfald 10.000 år.
Da man i Mesopotamien begyndte at holde får og geder, var smør et af de produkter der hurtigt blev fremstillet af mælken- for mælk holder ikke særlig godt i varmen.
Nogle tusinde år senere, blev smør fra køer en del af kosten.
I middelhavsområdet blev smør aldrig et vigtigt fedtstof, nok fordi det trods alt holder bedre i et mere kølig klima - men man satte bestemt pris på det.
Plinius den ældre kaldte smør for "The most delicate of food among barbarous nations" og der er jeg helt enig :D
I Skandinavien - særligt Danmark opstod der ganske tidligt, omkring 1100 og frem, en regulær smørhandel.
Vores klima gjorde det muligt at dels lave velsmagende smør, dels opbevare smøret optimalt og resten af Europa fik smag for vores smør - men idag er vores gode smør desværre blevet forurenet af rapsolie ( Kærgården), eller erstattet af minariner, lätta, og andre plantemargariner.

Hvorfor er smør godt ??
Smør er først og fremmest et produkt som ikke er et industriprodukt- det består ganske enkelt af:

(økologisk) fløde, syrnet med mælkesyrekultur og salt.



Energi:3100 kJ (740 Kcal)
Kulhydrat:0-1 g
Protein:0-1 g
Fedt:82 g
Salt:1,2 g

(Følgende tal er for alm konventionelt smør - jeg har desværre ikke tal for øko smør
- men omega 3 niv er typisk højere pga det meget græs og hø i deres kost):

Mættet fedt 51,9g
monoumættet 23,2
flerumættet 1,8 g

Omega 3 o,52 %
Omega 6 1,82 %
Kilde foodcomp

Hvorimod Lätta minarine indeholder flg:

Vand, vegetabilsk fedtstof, vegetabilsk olie, tykmælk, fortykningsmiddel (E1412 tapiokabaseret), salt (1,5%), emulgator (sojalecithin, E 471 af vegetabilske spisefedtsyrer), konserveringsmiddel (kaliumsorbat), aroma, vitaminer (vitamin A, vitamin D).

Vegetabilsk fedtstof og olie lyder jo hæderligt......
- men hvilke type ?
- sikkert dårlig kvalitet og bestemt omega6 rige varianter.
Så er der rigtig mange tilsætningsstoffer og kunstigt tilsatte vitaminer
Både kunstigt A og D vitamin er uhyre usundt, hvorimod de naturlige A og D vitaminer er meget gavnligt for vores heldbred

Og hvad så med det uhyre udbredte ????
"Det sundeste fedtstof på markedet. Har en god fedtsammensætning med et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af umættet fedt. Becel indeholder desuden det rette forhold af omega-6 og omega-3 fra planteriget."
Åh hvad ?????????????????????- de må da tro jeg er tosset

Indhold:


Vand, vegetabilsk olie 33%, vegetabilsk fedtstof, modificeret stivelse, salt (0,9%), emulgator (sojalecithin, E 471 af vegetabilske fedtsyrer, sojalecithin), konserveringsmiddel (kaliumsorbat), aroma, surhedsregulerende middel (citronsyre), A- og D- vitaminer.


Energy kJ1.500 kJ


Fedt38,00 g
Kulhydrat3,00 g
Mættede fedtsyrer8,00 g
Enkeltumættede fedtsyrer11,00 g
Flerumættede fedtsyrer19,00 g
Omega 3 2 %
Omega 6 42,5 %

For et utrænet øje kunne man godt tænke; det der Becel ser da sundere ud !
Der er jo rigtig meget omega 3 og der er lavt mættet fedt...
Men omega 3/6 balancen er helt skæv !
Prisen for mindre mætte fedt er: vand (harmløst- men dyrt betalt)
og rigtig mange tilsætningstoffer og dårlige råvarer.

Smør indeholder også to ting som kunstigt margarine/minarine ikke indeholder

"Wulzen Faktor: Dette stof, kaldet "antistivhedsfaktoren" findes kun i råt animalsk fedt.
WF beskytter dyr og mennesker med forkalkning af ledene( slidgigt/ledbetændelse). Den beskytter også mod hærdning af arterierne, grå stær og forkalkning af pinealkirtlen.

Kalve, der får pasteuriseret mælk eller skummetmælk udvikler stivhed i ledene og trives dårligt. Symptomerne forsvinder når rå smørfedt tilsættes kosten. Pasteurisering ødelægger Wulzen faktoren – den findes kun i råt smør, fløde og sødmælk.
Price Faktor eller Aktivator X: Aktivator X, opdaget af Dr. Price, er en kraftig katalysator, der ligesom vitamin A og D hjælper kroppen med at optage og udnytte mineraler. Den findes i indmad fra dyr, som spiser græs og i visse skaldyr.
Smør kan være en særlig rig kilde til Aktivator X når det kommer fra køer, der spiser det hurtigt voksende græs i foråret og sensommeren. Den forsvinder hvis køerne fodres med bomuldsfrø eller sojabaseret proteinfoder. Heldigvis ødelægges Aktivator X ikke ved pasteurisering."

Kilde Sally Fallon
Men man har kun rigtigt gavn af alle de gode ting hvis man køber økologisk smør- særligt er produkter fra Naturmælk, Thise og Løgismose gode - Arlas Lurpak er bare ikke nær så godt- måske fordi der er mindre jersey fløde i ?.
Smagsmæssigt kan intet slå smør; det smelter ganen - hvorimod minarine mm lægger en ubehagelig klisteret hinde i ganen.
Laktose intolerente kan typisk godt tåle smør- hvorimod kasein allergikere skal passe på og i stedenfor anvende ghee. Ghee er meget klaret smør ( smørolie) der er intet laktose i og kun spor af kassein hvis det er lavet korrekt..Hvis man er megt følsom kan man reagere på det men det er sjældent.
Ghee indeholder mange korte og medium lange fedstsyre som blandt andet er godt for tarmene og har anti svampe/fungal egenskaber.
Ghee kan modsat smør tåles at bruges ved høje temperaturer - derfor er det et fint alternativ til kokosolie.
Jeg laver klaret smør/ghee på følgende måde:


  • 2 pakker økologisk smør ( 500 gram)
Skær smørret i skiver og læg det i en meget tykbundet gryde ved lav varme.
Når det begynder at smelte vil det boble og skumme mens vandet fordamper, så gryden skal være rigelig stor !
Man kan være nødt til at skumme lidt af saltet væk hvis man bruger saltet smør, Smørrets faste bestanddele vil bundfælde sig ( det er saltet og mælkeproteinerne), pas på det ikke brænder på.
Det tager omkring 45 minutter og smørret (eller mere korrekt smørolien) skal være helt klar og mørkegul. Lad smørret afkøle lidt og si det igennem en fin si eller et ostelærred, så du ikke får de lysebrune mærkesalte/proteiner der er brændt fast, med.
Jeg opbevarer det i store syltetøjsglas og det er vigtigt at man altid bruger en ren og tør ske når man tager af det. Klaret smør kan holde sig op mod 3 uger på et køkkenbord, samt i hvert fald 3 måneder i køleskabet. Det egner sig derfor godt til medbringe på telttur eller andre primitive steder uden køleskab.
I modsætning til smør indeholder klaret smør 100 % fedt, når det er lavet korrekt.
Det betyder at når man bager kager( det gør man da ikke på LCHF vel ???? ) hvor der skal olie i, så erstatter man det 1: 1 (1 dl olie er = 1 dl klaret smør). Mens man skal/kan nedsætte mængden af klaret smør i forhold til smør. F. eks hvis du skal bruge 200 gram smør i en opskrift = 160 gram klaret smør.
Nogen gange tilsætter jeg også lidt salt til dejen, samt 1-2 spsk væske, men det er ikke altid at en kagedej behøver det. Kager bagt med klaret smør holder utroligt godt... hvis de altså ikke bliver spist. Ellers er klaret smør fantastisk godt at stege i, enten sammen med olie eller alene. Det er meget varmestabilt, så man kan faktisk godt dybstege i det.

Mere om smør :

http://www.bodyecology.com/07/07/05/benefits_of_real_butter.php




11. september 2009

Menneskeføde - palæo eller neolitiske eller...



Da jeg skrev mit første indlæg glemte jeg egentlig en af de første bøger som fik mig til at overveje om den moderne livstil/ kost jeg da havde spist var god nok.
I 2005 skrev Tor Nørretranders bogen Menneskeføde og jeg læste den med stor interesse.TN skriver som altid godt og inspirende - men det var alligevel de midterste kapitler jeg bed mest mærke i - nemlig om overgangen fra palæolitisk livstil til neolitisk (agerbrug) - ikke mindst fordi jeg selv har en baggrund på Forhistorisk arkæologi.
Han har rigtig mange gode pointer feks:
Det billigste mad pr kalorie:
1) Hvede
2) byg
3) majs
4) ris
5 havre

dyreste mad:
1) artiskokker
2) Asparges
3) salat
4) Spinat
5) tomat

Ikke så underligt at fattige mennesker verden over er "starch-tarians" (stivelses fokuseret)
En anden vigtig pointe er denne;
Samfund (måden vi skaffer føde) Slagser (antal fødekilder) Mængder (indtag af hver fødekilde)

Jæger/samler Mange små

Agerbrug Færre større

Industrielt Store

Slankekure små


Nu er spørgsmålet så om man behøver at leve RIGTIG palæolitisk ???
Dvs aldrig nogensinde mælkeprodukter, grove gryn og bælgfrugter, chokolade. rødvin etc...
I begyndelsen da man overgik til agerbruget var jæger/samler livstilen stadig den alt dominerende og var det faktisk i rigtig mange århundreder - man havde slet ikke mulighed for kun at leve af agerbruget.
Små mængder grove gryn og bælgfrugter, rå mælk og ost mv, ruinerede ikke folks helbred i første omgang, da man stadigvæk spiste mange fisk, meget kød og grøntsager og frugt som blev indsamlet i sæsonen - men det gjorde det mere intensive landbrug og industrien.
Da vi begyndte at basere vores kost på enorme mængder gryn (især hvidt mel), sukker, industrielle olier mv- blev vores helbred markant forværret og vores kost forarmet og forenklet/ monotont (færre forskellige fødekilder)
F. eks. spiser en Amerikaner (og vel også dansker) tæt på:
75 % af sine kalorier fra kost fra agerbruget/ industrien og kun 25 % fra "stenalderkosten"
Det er korrekt at man kan se på skeletter og tænder, at vi overgik til en mere agrar kost er rigtigt, men om det skyldtes
*en hårdere livstil (at dyrke jorden var ikke en fordel tidsmæssigt eller fysisk),
*mere hungersnød,( en mere fastboende livstil betød flere mennesker= støre pres på resurserne)
*færre forskellige fødekilder (mindre tid til at indsamle- større pres på et område)
*mindre fisk (vi spiser helt sikkert mindre fisk efter jægerstenalderen- men dog ikke så lidt som idag) 
-det aner vi ikke.
Men det synes jeg er logiske slutninger og derfor må det være op til den enkelte at vurdere om ikke små mængder grove gryn, bælgfrugter, mælk ost mv GODT kan være en del af en sund kost, hvis man har lyst.

Jeg har valgt at drikke sødmælk, spise ost og smør - ud fra den betragtning at jeg tåler disse fødevarer godt og de betyder noget for min livskvalitet.
At jeg så er overbevidst om at konventionel mælk er et dødt produkt, somman bør undgå som pesten og at det jeg HELST ville ha er rå mælk fra jerseykøer på græs hvis jeg kunne vælge, er et andet aspekt.
Jeg spiser stort set ikke grynprodukter i det daglige, ikke mindst fordi jeg ved, at det gør det nemmere at tabe mig uden og jeg trives bedre med at få mine kulhydrater fra grønt, frugt og nødder.
Men jeg stresser ikke over en dejlig kage i weekenden/ særlige lejligheder - lidt ordentligt hjemmebagt brød en gang i mellem er også dejligt - men desværre vanedannende.

Faktisk synes jeg at det vigtigste er, at man mærker efter om den kost der udgør 80-90 % af ens dagligdag er i orden.
I orden er kost som vores forfædre ville ha spist, uanset om vi bruger jæger/samler versionen eller putter lidt neolitiske elemneter på.

MHT Menneskeføde - så er det en fin bog at blive inspireret af - men jeg synes nu TN er en anelse for South Beach/ Walter Willet inspireret i sin tilgang til kost, ikke mindst hans angst for mættet fedt - man kan håbe på at han er blevet klogere ;) har fået læst lidt Uffe Ravnskov og Weston A Price. 
Men forfriskende var det at han tog kostpyramiden under kærlig behandling.




1. september 2009

Søvn, sollys og høst






En lidt overset side af Palæo/stenalder kost livsstilen handler om den måde vi lever på.
I dag lever vi i et 24/7 samfund- alt kan næsten lade sig gøre hele året rundt.

Rigtig mange af os har svært ved at få søvn nok og på de rigtige tidspunkter.

I et samfund uden elektricitet gode lamper var det helt almindeligt at man gik i seng relativt tidligt i vinter halvåret, men idag med lys, varme , tv og internet er vores søvn/hvile behov stærkt truet.

Men her 1 september kan jeg mærke at min krop er ved at skifte til vintermodellen. (om 3 uger er det jævndøgn så det er ikke så underligt.
Jeg har haft vanvittig svært ved at stå op klokken 6 da det jo ikke mere er rigtig lyst og jeg går desværre stadigvæk i seng klokken 23- 23.30. og sover jo ikke den første halve time.
Fundstændigt fjollet da det kun fungerefor mig i sommerhalvåret OG når jeg har ferie og ikke skal så tidligt op.
Ideelt ved jeg at jeg burde starte med at neddrosle klokken 21 og så slukke lyset klokken 22,
men jeg arbejder halvdelen af tiden til klokken 21 - og er så hjemme klokken 21.15- 21.30;
vil godt lige tale med datteren, drikke og spise et eller andet og læse en mail
= det bliver alt for sent.
Teenageren har bøvl med hendes indre ur, som de fleste i den alder burde hun møde langt senere end klokken 8- som betyder hun skal ud af døren klokken 6.45 .
Resultatet er at vi prøver model "macbook sover i stuen fra 22- 06"
og at jeg (og hun) ikke ser tv efter 22
- jeg prøver i øjeblikket bare at går direkte i seng med en bog og en kop varm kakao
og idag kunne jeg mærke at jeg var langt mere frisk klokken 6.00.
Så hvis vi begge kunne bruge tiden mellem 21 og 22 på at tag et bad, læse en bog -hvile os så ville det måske ikke gøre sig meget at især teenageren kommer lidt for sent i seng og vi ville følge vores stenalder krops behov .
Jeg læste engang;
at mellem 22- 02 blev vores krops celler genopbygget
mens mellem 02-06 blev vores mentale overskud grundlagt

og at det var en af grundene til at nybagte mødre ofte føler at de går rundt i en mental "brain fog "
- det er i hvertfald værd at huske når man endnu en aften lige skal ordne køkkenet klokken 23 og så lige surfer nettet til klokken 01.

Sollys
NU er det tid til at få hevet d vitaminere frem (ikke mindst med influenza H1N1 på trapperne)
- ud i hver dag i middagstiden og slikke alt det lys vi kan - men solen har ikke magt nok til at give D i rigtige mængder.

Høst
hvis man er hysterisk LCHF så spiser man ikke frugt eller kun et enkelt stykke.
Men med den overflod der er af frugt de næste måneder synes jeg det er umuligt ikke at nyde det :D
- det gjorde hr og fru Hulemand såment også, men de hældte bare ikke liter efter liter af juice og smoothie ned.Så nyd nu natures overflod, lige om lidt er nødderne her.
1-2 stykke lækker blåbær,figner, pærer æbler mv er helt ok - så længe man ikke spiser en masse hvidt mel og sukker.

Og husk så at din krop er ikke skabt til at du arbejder i mange timer ved et skrivebord
- kommer hjem og sætter dig foran skærmen og går sent i seng.