21. juni 2013

Salat for sjov

Salat er ikke kun for kaniner !
Jo- hvis vi taler om alle de der rædselsfulde versioner man kan få med kønsløs vinter-iceberg eller kinakål tilsat frosne majs, så nej tak.
Men NU - sprøde grønne blade med skøn dressing -ja TAK især hvis du griller en god bøf til mig :)
Der findes uendelige mange forskellige varianter, især hvis du går væk fra supermarkederne som ofte har et meget kedeligt udvalg.
Faktisk kan et hjemmeavlet iceberg godt være interessant -det kan smage grønt og sprødt- mens de typer vi køber hele vinteren kun byder på sprødhed.
Jeg dyrker ofte cos/romaine typerne her midt på sommeren, da de er er enormt holdbare også når det er varmt.
Især sorten Crips mint er dejlig. 
I år har jeg dog ikke fået sået den endnu... venter lidt på at det bliver køligt igen- da salat overhovedet ikke kan spirer når det er så varmt
 Så vi spiser typer med røde  eller rødspættet blade.
Blandt andet denne Yugoslavian red
Det sjove er bare, at jeg har en eller anden sær følelse når jeg spiser rød salat - det føles forkert at det ikke er grønt !!så jeg putter en masse hjemmeavlet rucola, brøndkarse og spinatblade i ;)
Jeg kan nok bedst lide salat uden andre grøntsager - og laver ofte derfor andre salater med tomat og agurker ved siden af .. på den både komme de let bitre salatblade mere til sin ret og de kollapser ikke under vægten af agurker mv.
Men det sker da at jeg putter andet i ;) men ofte er det mest andre grønne blade ( som krydderurter) eller  blomsterblade såsom morgenfruer, rosenblade eller hvide eller blå hjulkroner.
Husk endelig en stor  flad skål eller endnu bedre et lidt dybt smukt fad. 
Øjene spiser med- så det er vigtigt at salaten ikke ligger krøllet sammen i en dyb skål. 
Lidt sprødt på toppen- før i tiden lavede jeg ofte brød croutoner, i dag er det mest nødder og kerner som ryger øverst- ikke hver dag men når salaten kræver det ;)
Salat kræver dressing !!! 
Men jeg putter sjældent dressing på alm grøn salat før den spises. 
På den måde kan rester gemmes (i glasbeholdere med låg) Er der dressing på kollapser den og det er ikke lækkert.
Dressinger fra supermarkedet er ofte ret klamme typer med dårlig rapsolie, vand,fortykningsmidler mv.
Lav selv lidt forskelligt.
Man kan godt ha syltetøjsglas eller små flasker stående i køleskabet en tid.
Alt efter råvarer kan de holde alt fra 3-4 dage til ugevis.
Fedtet kan komme fra 
Øko piskefløde eller creme fraise 18-38
Græsk yoghurt bruger jeg mest til desserter og morgenmad- synes ikke det er helt optimalt i konsistens til salatblade.
Olie; enten en mild olivenolie (Jeg synes at de meget grønne og bitre er for meget til grønne blade men dejlige til feks tomater eller andet mad. Køb endelig ikke en alt for billig til dressing.
Nøddeolier som macadamia, valnødde og hasselnødde olie er dejligt i mindre mængder 
-men man skal ikke spise store mængder især af hasselnøddeolien.
Evt avocadoolie( fåes feks hos Coop i Savannah serien 
Græskarkerneolie er også lidt interessant.
Andre flydende olier spiser jeg helst ikke.
Det syrlige; 
Citron, lime, appelsinsaft
Gode eddiker som feks æbleedike, balsamico (køb igen ikke den billigste), små mængder hvidvins og rødvins eddiker (jeg har mest hvidvinseddike som jeg bruger til hjemmelavet kryddereddiker.)
Smag;
godt havsalt
peber
Krydderurter -helst friske
god sennep (feks dijon og honning sennep - Maille er god men der findes mange gode på markedet selv den billige fra coop extra er faktisk fin fin
evt honning eller andet valgfri sødme.

MORMOR- alle børns og nostalgiske favourit
Pisk ØKO piskefløden sammen med citronsaft, salt peber og en smule kokossukker eller honning 
det skal være cremet og syrligt - det tykner lidt efter tid. En rigtig søndags dressing eller bare dressing når man spiser tradionelt mad.
Passer godt til salater med ærter, jordbær eller traditionelt blødt hoved salat.
Nogle barnlige sjæle elsker at dyppe salatblade i dressingen ;)

Trad. fransk dijondressing
Start med 2 spsk dijonsennep som du rører sammen med 1 spsk eddike (tradionelt rødvinseddike men jeg kan godt finde på at bruge både hvidvin og æbleeddike)
Så tilsætter man 1-1,5 dl god olivenolie i små mængder så den ikke skiller.
Vurder´ om du skal bruge alt olien- smag til med evt salt og peber.
Det er den jeg bruger 9 ud af 10 dage-den holder en evighed og kan tilsættes krydderurter og evt et HELT fed hvidløg som du bare lade ligge i glasset, på den måde får du mild hvidløgsdunst.
Måske ikke så børnevenlig men hvis du giver den lidt honning kan det ofte glide ned hos de mere modige unger :)

Avocadodressing
Blend 1 avocado med valgfri krydderurter som feks basilikum og purløg, en smule lime eller citronsaft og enten creme fraise eller macadaminøddeolie . Den er som regel ret god til børn, da den dels er mild og ikke for syrlig, dels er tykkere end alm dressing.

Honning dressing
2-3 spsk honning (gerne flydende)
lidt salt og peber
1/2 dl æbleeddike ( alternativt 2 spsk citronsaft eller 1/2 dl appelsinsaft)
1 dl olivenolie.
Mild og god især til salater med frugt-også mange børns favorit.

Fetadressing/dip
blend den bløde fetatype i blå pakker, sammen med lidt citronsaft og evt frisk oregano.
Tilsæt så så meget græsk yoghurt at den bliver cremet og mild.
Nogle foretrækker den ret tyk som dip andre fortynder den så den er mere egnet som dressing.
Jeg synes ikke den er så god til grønne blade men til alt muligt andet især grillmad er det skønt.

Cremefraise dressing med paprika, lidt chili og ketchup aka 1000 øer.
God creme fraise røres med salt, lidt sød chili, paprika,og ketchup - juster smagen så den ikke er sliksød.
Mange børn og barnlige sjæles favorit- personligt bruger jeg den primært til kedelige rejer og blomkål:)

Peanutbutterdressing
rør peanutbutter med lidt hvidløg og ingefær, lidt brunt kokossukker, saften af lime , lidt soja og ca 1 dl kokosmælk evt lidt chili til de voksne. Juster med vand.
Super lækkert på kedelige kolde grøntsager evt sammen med kogt æg eller lidt rejer.

Børn og salat
Salater er ikke altid børns favorit og det skyldes nok flere ting;
 - børn er næsten altid er mistroiske overfor rod sammen mad især i perioden 1,5 - 5/6 år ( praktisk hos naturfolk/stenalderfolk; bebs slipper mors skørter og udforsker den store farlige verden)
En anden årsag er at salater ofte er bitre og kraftige, børns smagsløg skal vænnes til smagen.
der er ingen naturlov som siger at børn IKKE kan lide salat.
Jeg har set masser af franske børn der med glæde spise salat , men de mødte det også flere gange dagligt fra de var 1 års tid (inden de bliver selektive ;)
og gerne med lidt søde dressinger på som honningdressingen.
Endelig så må det siges at salat ikke er så helvedes næringsrigt
- så børn søger mad der nemt kan spises, som helst skal være koncentreret i næring -og nemt at fordøje som let kogte grøntsager, proteiner og fedtstoffer
- så græd ikke over spildt salat når lillemand på 1,5 afviser det.
Men bud på at lillemand kan lære at spise salat er;
Server salaten før maden som man ofte gør sydpå på den måde kan man spise lidt af det grønne først.
Server salat opdelt i små skåle eller på et flat fad så man kan se hvad man får.
Lav sjove spiraler eller strimler af grønt serveret i bunker.
Lad dressingen være i en lille skål og giv lillemand feks små blade af hjertesalat som man kan dyppe i dressing -både mormor og avocadodressing egner sig til det.
Lav også andre typer salat med rå og kogte grøntsager;
feks agurk med mynte eller yoghurt
Tomatsalat med chorizodressing eller basilikum
spinat og gulerodssalat
Kogte bønner
Letkogt blomkål/brocoli eller asparges.
Grillet eller rå courgetter
spidskålsalat se sidste sommer.
Grillet peber salat
Melonsalater plejer at være et hit især når det er varmt.
Tilsæt også gerne jordbær eller nektariner i sæsonen.

Hvis man dagligt- i mange år møder meget forskelligt grønt -så vil man oftest lærer at spise salat med glæde. Men hvis man kun møder rædselssalaten med købedressing så kan jeg godt forstå at man søger pastaen og den trygge frikadelle.

Hvad er jeres ynglingssalat eller dressing ?











13. juni 2013

Når det hele går i fisk!!!

Fisk er sundt og smager dejligt, men det er også et område hvor man virkelig skal navigerer med tungen lige i munden. I DK er en af de mest succesfulde kampagner spis fisk 2 gange om ugen.
Fra fødevarestyrelsen side skriver man flg:
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.
Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter.
Fiskeolier, vitaminer og mineraler
Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen og gerne 300 gram ialt. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Varier derfor mellem forskellige arter - fede og magre.
.....
Fisk og forurening
Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
.....
Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk
Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.
Hvad er rovfisk?
Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (både tunbøffer og dåsetun). 

Problemet er bare at vores kærlighedsaffære med især tun er ikke ufarlig
Læs bare dette fra en af de dygtigeste forskere på området.
Fremtidens børn bliver dummere fordi vi forgifter dem
og selv 100 gram tun er alt for meget. Grænseværdierne for tun er sat markant højere for tun end for andre fisk- faktisk dobbelt så høj !!! For intet tun kan holde sig under de alm gældende grænse værdier.
En undersøgelse fra 2010 vidste at  hver 10. dåse tun og hver 5. tunbøf/sushitun overskred den danske grænseværdi for kviksølv En grænseværdi som altså er sat meget meget højt.
En undersøgelse viste på et tidspunkt at nogle dåser inderholdt så meget kviksølv at et barn på 10 kg blot skulle spise 20 gram om ugen for at overskride grænseværdien.

Derfor synes jeg faktisk også at det er bekymrende at jeg på hylderne med fiskeprodukter kan finde dette
 mærke på tundåserne.
Hvor mange af jer er egentlig obs på at det IKKE betyder tun 2 gange om ugen ?

For børn og fiske-mistænksomme damer som undertegnet elsker jo tun.
Det smager mildt og meget lidt af fisk. Det er forholdsvis billigt -selv de mere dyre luksustun med MSC mærke.
Jeg synes det er ganske bekymrende at myndighederne fortsat lade danskerne æder sig til kviksølvs og andre tungmetals-forgiftninger.
Ophobning af tungmetaller forsvinder nemlig ikke bare sådan lige.
Noget tyder på at en god mavetarmflora kan beskytte mod optagelsen af tungmetaller.
Så frem med de syrende madvarer eller probiotikaen.

Jeg skal næppe ha flere børn så jeg spiser ca /max en gang om måneden lidt tun(især fordi jeg er lidt fiskekræsen) - helst
Albacore Tun fra feks Irma
Den er både fanget på krog og Msc mærket :)
Men jeg vil gerne opfordre til, at hvis man er kvinde i den fødedygtige alder eller har småbørn / især piger at man lader tun og andre rovfisk være en meget sjælden ting.

Man kan feks søge inspiration hos Rebecca Perssons fiskehitliste

Vildlaks ( Alaska) *
Ansjos
Brisling
Hoki
Jomfruhummere
Kuller
Kulmule
Økologisk opdrættet laks*
Makrel*
Multe
Muslinger
Rødspætter
Sardiner
Sej
Sild  små)*
Taskekrabber
Tobis
Torsk
Torskerogn
Østers( opdrættede

* betyder at Rebecca vurderer at gravide eller ammende bør spise dem i begrænset mængder.

Bemærk rigtig mange af disse fisketyper fåes i dag MSCmærket og det bør man klart efterspørge.
Rebecca har også skrevet en meget fornuftig guide til fiskeolier hvis man foretrækker at spise fiskolier eller supplere sin fisk.
Den kan downloades her
Desværre er rejer og hummer også alt for gode kilder til kviksølv.
Især fordi Grønland nærmest er en magnet for kviksølvforureningen fra især Kina og Sydafrika.
Da jeg fik barn for 18-19 år siden  boede jeg i kollegium med en del studerende fra Island og Færøerne.
En færøsk nabo fik en lille dreng et par år efter mig og han var desværre påvirket at hans mors meget høje niv af kviksølv -han havde store problemer med indlæring og motorik og først da han gik i børnehave blev han udredt til at være et kviksølvsbarn :(

Så lad det endelig ikke gå i fisk for dig- vælg dine fisk med omhu - selv om myndighederne er lidt sløve i det -så er det værd at bemærke at både Norge og Sverige er langt mere obs på problemerne med miljøgifte i fisk.


6. juni 2013

Her går jeg og roder

om eftermiddagen når jeg har overstået pligterne;
jobansøgninger, opvask, vasketøj mv- flygter jeg ud i haven.
Enten i min egen lille have:
 
 Det er artiskokker først for og så lidt løg til daglig brug, radisser, salat og masser af blomster.
Tomaterne er plantet ligeså sent ud som sidste år . Jeg har 6 slags; italiensk madtomat (den kraftige først for) og så to cherry tomater; Sungold og Black cherry - begge giver enormt mange tomater i henholdvis orange og sortrød (sidste år indtil efterårsferien. Min søde mor har smidt sedlen væk så de sidste 3 er ukendte ;) indtil de giver tomater. Der er allerede små tomater på så det bliver spændende at se hvad hun har sået ...
Peber ( 2 slags som nok står lidt tæt) og 2 slags auberginer ( rosa og lilla) samt 2 agurker er rekord pæne i år. Men for en gang skyld fik vi også sået peber og aubergine tidligt nok.( beklager det underlige aften sol som giver tåge...)

I den store have på 800 m2 er det noget mindre frugtbart, selvom jeg synes vi har puklet med fræsning og uendelige trailerfulde hestemøgtil kartoffelbed, bønnebed og kålbed. Til næste år håber jeg at det giver en mere let jord- lige nu er det en blanding af kridt, sand, sten og gult ler -og da der er mindre læ end i den lille have er alting længere tid om at komme op. Fordelen er dog at man har mindre skadedyr- ud over små harer som lige gik målbevidst efter spidskålene;) Men nu er der hegn oppe.
 Rodfrugte/løgbed; Rødbeder, nyspirrede gulerødder og løg og knastør jord.
Rød og salatløg - i år købte vi såkaldte varmebehandlet stikløg fra Weibull og det er prisen værd- superflotte og fine løg. De løg jeg har sået er så små at det ikke giver mening at tage billeder af dem ;) men de skal nok komme -bare lidt senere ;)
Langs løgene plantede jeg sidste år sådan en ussel lille potte salvie ud fra brugsen og den stortrives; er lige ved at springe ud i lyserødt. Den rækker ikke alle 9 meter, så i bunden er der plantet appelsin timian som jeg såede sidste år. Den er ret hårdfør og smager en smule anderledes end alm timian.
Hvidløg og sene kartofler. Den anden halvdel af hvidløgene står i den lille have og de er mindre stressede.Først ret køligt, så enormt meget vand og så ret tørt og lunt.Bemærk også senegræsset ..som SKAL udryddes .. Her er 6 slags hvidløg- de største og kraftigeste er sjovt nok mine egne hårdnakkede ungarnske typer mens de nye dyre økologiske franske som jeg købet i Faxe sidste efter år er ikke helt så store . Men jeg glæder mig til om 4-6 uger når der skal høstes- det bliver spændende hvor meget smagsforskel der er.
Timian - 9 meter :) -igen en ussel plante fra brugsen som blev priklet over i potter og efter et par uger plantet ud. De orange er en række gyldenlakker som har overvinteret - de er 2 årige og indgik i en billig pakke frø fra Aldi som vi såede sidste år. Det kraftige grønne er bladbladet  persille - der er lige ved at gå op i blomst -så vi skal ha sået en ny række. Den bladbladet overvintrer fantastisk godt - det var faktisk kun en måneds tid i den sene vinter/tidlige forår at den så ussel ud. 9 meter bladbadet persille er jo slet ikke for meget :)
Solist kartofler som jeg lagde omkring den 23 april -de ligger i det bed som i weekenden skal fræses og plantes til med bønner, majs og græskar-sådan et rigtig indianer bed. Vi hentede en fantastisk hestemøg i sidste weekend og da jorden er lerjord hvor vi havde kål sidste år er det nok en god ide-ukrudtet vælter også op selv om der har været fræset mange gange !

Nye kartofler grundlovsdag- nærmest slik så søde var de -og i forhold til LCHF tanken er nye kartofler i moderate mængder absolut bedre end bagte vinter kartofler.
Jeg er ikke den store kartoffelspiser men nyopgravet er de helt anderledes end købte nye kartofler som forøvrigt koster i omegnen af 80-90 kr i den lokale butik....så der er jo for en formue. Vi spiste 3 voksne af dem og lavede så en skriggrøn persillesovs og stegt øko flæsk- sjældent at jeg får den slags.. men med de rigtige råvarer er det faktisk lækkert.