23. maj 2014

Haven sidst i maj

 Det er altid svært at tage gode billeder af den store have 
men vi har travlt og jeg er træt, beskidt og solbrændt.
 Hvidløgsmarken - der trænger til at blive håndluget men det er simpelthen for tørt.
 Ærter og røde salat sorter; Nymands og Yugoslavian red- bagerst små fennikel.
 Forrest Favabønner/hestebønner- bagerst en masse kartofler
- jeg har gravet første portion op :) - det høje er overvintret kørvel.
 Løg, gulerødder og nyplantet hjemmesået knoldselleri. Det gule er vores sidste broccoliplante som ellers har givet broccoli skud siden slut marts
Rødbederne er komme godt igang- bedre end de små løg til højre som savner VAND.
 Hjemmesået spidskål - venter på at få insekt net over
- så er man sikker på at der ikke kommer larver/kålsommerfugle i.
 Tomaterne er kommer super godt igang
- der er faktisk allerede tomater på flere af sorterne.
Til venstre drueagurker - i midten alm drivhus agurk (har en større plante til at starte med :) og til højre vinter-porre.
 Bønner der venter på at der bliver fræset et bed til dem og de bliver lidt større.
 Fignerne er monster-store - de ved vist ikke at de bor i Danmark.
Overvintret kornblomst- super smuk og stor.

12. maj 2014

Fattig, fed og/ - eller fejlernæret

I Danmark har vi så travlt med at diskutere spelt- og cafelatte børnefamiliernes forhold ! og ja det er bestemt relevant at diskutere om vi har indrettet samfundet godt nok for alle parter.
Men vi taler aldrig om at fattigdom, arbejdsløshed og social udstødning har konsekvenser for vores sundhed og indkøb.
Vi dømmer kun de tykke, dårligt klædte damer med uren hud og fedtet hår -der kommer slæbende med Aldi- og Netto-poser. Når vi ser deres indkøbskurv som ikke ligefrem bugner af økologi, sukrin og velfærdskylling, så begynder vi alle sammen at fortælle historier om deres liv og manglende fornuftig forbruger-adfærd.. De kunne jo også bare ....- hvorfor vælger de ikke ? etc etc,
I England har krisen kradset en del mere end i DK og selv middelklassen har i den grad mærket, at man har et mindre effektivt sikkerhedsnet og rigtig mange familier har oplevet en fattigdom som i Danmark er næsten uforståelig.Avisen The Guardian har ført an i en debat /oplysningskampagne om fattigdom og især deres usunde spisevaner. Det endte med at en ganske ung enlig mor fik sin egen blog  og forøvrigt udfordrede Jamie Oliver i hans forøg på at hjælpe fattige til at spise bedre. Problemet var bare at J.O. på flere områder slet ikke kunne"gå i mine sko" Man skal føle på egen krop hvad det vil sige at være marginaliseret -at være så fattig at man ikke orker andet end det billigste kød, billigste stivelse og tilføjet riiigeligt sukker og skod vegetabilsk olie og så er der så mange andre faktorer end bare økonomi og oplysning.

Hvorfor nu det her indlæg ?
Har jeg ikke masser af lave ude i haven?
- burde jeg ikke poste nogle billeder af min spirende have
eller skrive noget real foods orienteret ?
Tjoh
Men jeg har været på kursus igen igen -sammen med en meget blandet flok af arbejdsløse.
Fra de stærke ny-arbejdsløse, til de udbrændte, til de syge, de ældre der helst ville ha fredog ikke orker at blive omskolet -til de unge enlige mødre, til hashmisbrugerne som nok burde "afgiftes" først, da arbejdsløshed er deres sidste problem.
Pu ha!!!  der er sket meget siden jeg var arbejdsløs første gang i 2002 - der er sket en forarmelse - en mistrøstelighed, en fattigdom der er så uhyrlig, at jeg undrer mig over om de ansvarlige virkelig ved hvad de har gang i ? Nogle af de arbejdsløse jeg møder, er 3. generation  med en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet- og så skal det siges at jeg ikke engang var sammen med alle de allerværst stillet i vores samfund - de bor nemlig inde ved siden af mig - eller nede på Lolland. Det er dem vi gemmer væk og helst lade være i fred, så vi kan glemme dem. Men de har også børn og vi er gang med at smadre en hel ny generation -som er fejlernæret og også nogle gange fede (men ikke altid) De børn vokser op i så fattige familier at de KUN spiser skod mad, de er mætte men de får ikke de optimale vitaminer eller de smagsoplevelser der skal til at ha et sundt liv - det bliver en ond cirkel hvor de får et dårligere og dårligere liv og ikke orker at ændre på det -og det går i arv...

Udbuddet er industrielt og uden smag !
Det udvalg der er i supermarkederne i dag er et andet end for 12 år siden.
Sodavandene og slikposerne er større, der er mere billigt stivelse tilsat enorme mængder tilsætningsstoffer og skod-olier.
Men stivelse har altid været en del af fattige menneskers grundkost
- madpyramiden er skabt ud fra et økonomisk hensyn mere end et sundhedsmæssigt synspunkt!
Det billigste mad pr. kalorie: (kilde Tor Nørretranders Menneskeføde)
  • Hvede
  • Byg
  • Majs
  • Ris
  • Havre
Dyreste mad:
  • Artiskokker
  • Asparges
  • Salat
  • Spinat
  • Tomat
Men i dag spiser gennemsnits amerikaneren (og danskeren) de fleste af sine kalorier fra industrien og landbruget - som jeg i den her forbindelse må sige er lige så industrielt som en fabrik. Mere end 75 % af kalorierene stammer fra afgrøder der ikke fandtes i stenalderen.
Som I ved, definere jeg mig ikke som Palæo eller Primal - men jeg synes godt nok at det er et meget meget højt tal....
Men når man ser på priserne forstår jeg det godt - prisen alene gør at det er svært at vælge sundt. Et ordentlig færdigbagt brød er langt dyrere end det billige no brand papbrød fra Netto og det kræver erfaring og overskud at spise en kost der ikke er baseret på billig stivelse, sukker og skod olie.
En ung mand fortalte at de havde 300 kr om ugen til at købe mad til 5 mennesker
- så forstod jeg jo godt at han valgte buræggene til 1 kr stykket frem for økoæg til 3-4 kr. Bare det at han prioriterede æg overraskede mig.
Vi talte lidt om at få høns i haven -og dermed mulighed for at få æg til samme pris som buræggene - men det kræver overskud, have og oplysning.
Det er ikke den målgruppe som lever LCHF,  er medlem af Grøn stue eller læse grønne og alternative blogs!  De orker det ikke -det er ren overlevelse dag på dag.
Det er også dem der ikke har råd til en ordentlig vitaminpille, fiskeolie mv - og måske i virkeligheden dem der har mest brug for det, fordi de spiser mest ensformigt og mest industri mad!

Det modene danske køkken er ikke fattigdomsegnet !
Der findes en del fattige køkkener på verdensplan som alle er baseret på gryn og billig protein, især fra æg og bønner med små mængder billigt fisk og kød. De har dog alle sammen det til fælles at de IKKE er baseret på supermarkedernes udvalg af råvarer, at de er smækfyldt af smag fra krydderier og friske råvarer.
Prøv at leve af billig jordbær-yoghurt, toastbrød med en eller andet suspekt smørelse, billig marmelade i de blå spande, den billigste skummetmælk, lidt Creme Fine/Milda eller lign. erstatningsfløde, billigt pålæg, en skodkylling til 29,95, en pakke hakket okse - helst så billig så mulig, udkogt pasta, ris og masser af dåsemajs, måske lidt kønsløse tomater og iceberg hvis det går vildt for sig.
Så har man godt nok brug for slik, sodavand, Knorrs falske pulverbearnaise og kiks af den værste slags, for at forsøde ens daglige liv.
Der er intet i den kost der giver tilfredstillelse -intet der siger wauw ! eller mmm nu er jeg mæt og TILFREDS. Mens en billig mexicansk eller indisk gryderet til samme pris pr. person ikke i nær så høj grad ville sætte sliklængslen igang, for der er masser af smagsoplevelser i sådan et måltid.

Vi skal lærer at lave mad igen
-stoppe med at tror på at industrien vil os det godt -det vil den ikke!
Vi skal lærer at skille en kylling ad -at koge suppe af knoglerne, lave mad med de billige udskæringer af kød, bage et rigtig brød er ordentlig friskkværnet mel - sætte vores bønner i blød så de bliver optimalt sunde og smagfulde. Vi skal lærer hvordan rigtig sovs smager, hvordan en dressing laves når den ikke hældes ud af en plastikflaske.
Hvordan en rigtig hjemmelavet dessert eller en nybagt kage af kvalitets råvarer smager.
Der er en generation af unge forældre som IKKE aner hvordan man laver det mest basale mad Da kvinderne forlod kødgryderne-da gik generationer af kvinders kundskab og viden tabt" frit citeret efter Jamie Oliver.
Ja ret provokerende sagt men jeg mener det !
Der er en verden til forskel at møde et barn hvor forældrene stadig laver mad og et barn hvor man bare køber færdig mad.Jeg skrev engang et indlæg om det.
Vi forføres af industrien og accepterer dårlige efterligninger af rigtig mad og det har en massiv social slagside !

Adgang til rigtig mad 
Adgangen til rigtig mad er ikke lige i DK.
Når du bor i en lejlighed i byen er du næsten 100 % afhængig af supermarkedernes udbud - og det er ikke et godt udvalg med mindre du kigger dig for .
Danske supermarkeder har utrolig dårlig konkurrence = høje priser på relativ dårlig mad. Du behøver bare at have været syd på en enkelt gang - når man ser de syd-europæiske markeder og ser deres udvalg og priser, så drømmer man om tilsvarende i DK.
Vi må erobre jorden igen få forvindelse med vores mad - hvis man som fattigrøv vil spise godt og sundt så må man dyrke noget af sin egen mad eller finde markeder/gårdbutikker  hvor der tilbydes friske grøntsager og frugt til rimelig priser
Hvorfor har vi ikke køkkenhaver tilknyttet alle institutioner ?
Hvorfor er det ikke en del af skolens skema, nu når vores børn alligevel skal holdes som gidsler hele dagen, at lære at dyrke grønt og holde høns ?
Hvorfor planter vi ikke frugttræer i byen, når vi planter prydtræer?
Hvorfor kan man ikke afhente grønt og frugt som ikke kan sælges?  -hvorfor ødelægges det og smides i en container ?

Skolernes fokus på sundhed er ødelæggende for velsmag og nydelse .
Når fokus hele tiden er på at maden skal være fedtfattig og sund - så lærer børn at frygte maden frem for at lærer at nyde den. Alting har sin tid - JA dessert er også vigtigt -bare ikke hver dag.Jeg har som lærer oplevet undervisning der var så blottet for lyst, nydelse og velsmag at det efterlod børnene med en frygt for rigtig mad. Der er alt for mange børn og unge som har spiseforstyrelser og den slags undervisning er kun med til at puste til ilden. Spiseforstyrelser er komplicerede størrelse og har ikke kun en årsag.
Mange skolekøkkener har så dårligt et budget at man ikke kan lærer børnene at bruge rigtige råvarer og også -undskyld mig også dårlige lærere- at der intet læring er i undervisningen.Det er ofte også kun et enkelt år at vi synes at det er vigtigt at børn lærer at lave mad.
Jeg HAR mødt dygtige lærere -som lærte børnene enormt meget - men de var ildsjæle som ofte havde en helt anden tilgang til mad og var gode til at planlægge, så man kunne købe rimelige råvarer de fleste gange. Men de var btw stadig så indoktrineret af SST vildledning at AL nydelse er fjernet fra maden.
Men det er vigtigt at vi får nydelsen, men også oplysningen ind i skolerne, så der er en demokratisk tilgang til sund mad.
Det kræver nemlig viden, overskud og mulighed at spise sundt og en større og større del af vores børn og unge møder det ikke derhjemme.

Alt dette fik mig til at tænke på HVOR heldig jeg trods alt er er.
Jeg bor på landet = mulighed for at dyrke en del af min egen mad; primært frugt, grønt og æg = en stor del af min kost er gratis/billig, fremragende kvalitet => efterlader mig økonomisk råderum til at købe forholdsvis bedre mad end mange i samme situation.
På landet bytter vi også en del ;) et glas honning for dit og dat.
Der er langt nemmere adgang til gårdbutikker mv.
Jeg har viden om at dyrke og lave min egen mad- jeg faldt så og sige både i suppergryden og trillebøren da jeg var barn = mine forudsætninger for at spise og dyrke ordentlig mad er en hel anden end rigtig mange unges.
Men alt det ændrer jo ikke på, at selv jeg har i perioder så få penge til daglig forbrug, at jeg nok spiser mindre optimalt end jeg har lyst til.
Det sjove at selvom jeg spiser langt sundere råvarer end de andre fattigrøve; læs mindre tilsætning, fyldstoffer, skod-olier mv, så får en ensformig billig stivelsesrig kost mig også til at crave dessert og kage. Lige pludselig bliver det lavet mere lækkerier end godt er.

Så mit bedste råd til fattigrøvene er;
Flyt ud til os andre fattigrøve - også selv om det kræver pendling til job men husene er billige ;)
Lær at dyrke en køkkenhave, hold nogle høns.
Lån kogebøger på biblioteket - lær at lave mad igen.

Så nu vil jeg smutte ud i drivhuset og så bønner og squash :)
























1. maj 2014

Kom maj du søde milde

Glædelig 1. maj - som allerede før Kampdagen var en festdag.
Dagen efter Valborgsaften eller Beltane.
Jeg synes der er al grund til at fejre foråret for der er ingen tvivl om at det er her ! Alt spirer og gror- alt er smukt og selv idag med noget lavere temperature end de sidste dage så skinner solen og har en ufattelig magt.
Solen gør også os enormt bekymret og folk smøre sig nonstop ind i solcremer som uanset hvordan vi vender og drejer det aldrig bliver uproblematiske.
Man kan dog kigge over hos Rebecca Persson og se hendes blogindlæg om solcreme, der er en smule opdatereinger i forhold til de sidste år.
Til gengæld synes jeg at Mark Sissons indlæg om sol og kræft er ualmindeligt interessant - det får i hvertfald mig til at overveje en del mine solvaner.
Primal tilgange til sundhed er forøvrigt ved at blive mere almindeligt accepteret (nok mest i USA ;)
1)At sidde ned hele dagen er usundt og alm motion er næppe nok/godt nok
2)At have bare fødder eller bruge barefoot sko er ikke vanvittigt ;)
3)Mættet fedt er ikke farligt
4)Din mave-tarm flora påvirker din hjerne og alt andet
5)Leaky gut/utæt tarm eksisterer
6)Gluten kan være et problem for dig selvom du ikke har cøliaki !
7)Solskin er ikke kun farligt
8)Smør er bedre end margarine :)
9)Æg er sunde
10)Statiner er problematiske.
Læse hele indlægget   her

Lidt update på sidste uges no snacks
I lidt over en uge har jeg nu eksperimenteret med 3 fulde (store måltider) og kun te og 1 kop kaffe med mælk i mellem.  Altså mad kl 7, 13 og 19 sådan cirka.
Det har været ret interessant det er ikke lykkedes 100 % -men tæt nok :)
Min guidelines her den første uge var

  •  3 x 500-700 kcal pr måltid - ikke at jeg interessere mig for kcal som sådan, men mere for at være sikker på at spise nok til ALLE måltider.
  • Jeg har forsøgt at ha noget dessert til de fleste af måltiderne; lidt nødder, lidt yoghurt, måske lidt bær/frugt, en bid chokolade eller en regulær dessert uden sukker.( moset banan med kakao og 38 % creme fraise er himmelsk -især let frossent :)
  • Jeg har forsøgt at være 80-85 % sukker og melfri men har ellers ikke begrænset noget eller spist specielt LCHF

De første dage var det sært - jeg blev faktisk ret bevidst om at jeg plejer at småsnacke en del - og da jeg var hjemme bed jeg også mærke i at, nogle gange så spiser jeg simpelthen fordi det er kedeligt ikke fordi jeg som sådan er sulten...
Så blev det weekend og jeg var en smule mere "åben" og spiste den ene dag en bid chokolade om formiddagen og om søndagen et stykke lagkage om eftermiddag. Det var OK- det ødelagde ikke tingene - man skal huske at få nok vitamin N (nydelse)
Mandag ændrede det sig dog - jeg er/var afsted hele dagen - så morgenmaden skulle være god nok -og frokosten skulle pakkes ned - det slog det mig at det faktisk svært at få prioriteret at spise nok og længe nok der midt på dagen og det er jo sært for det er jo netop DER man har brug for energi til resten af dagen.Så sydpå har det ret i den lange siesta/middagspause...
De der 500- 600 kcal er ikke som sådan så interessant, men det er sammensætningen dog - der skal være nok fedt -og også protein til at holde en gående. Hvis måltidet er for grønt uden NOK protein og fedt så bliver man enormt sulten efter 3-4 timer mens når balancen er på plads så kan man sagtens holde 6-8 timer..
Så jeg skal ha gennemtænkt at få puttet mere kød/fisk og fedt ind i kosten- især frokost i næste uge. For det er sjovt nok der jeg har de største problemer.

Og så skal jeg spise ASPARGES
De vælter om af jorden :)
De er på top 3 listen over grøntsager hvor forskellen på hjemmedyrket vs. købt er allerstørst ! (de øvrige er artiskokker og ærter) -intet er så sødt og lækkert som hjemmeplukket.
Så har du en det mindste jord så ville jeg prioritere aspargesplanter. Det behøver ikke at været et stort afgrænset bed i en regulær køkkenhave -man kan også plante dem alene hist og pist mellem stauder :) eller fylde forhaven - de er faktisk ret dekorative fra Skt Hans til frost.
Man kan få asparges på mange måder
1) man sår selv- fordelen er at det er billigt og man selv kan bestemme sorter - ulempen det tager 100 år og de skal passes og nurses.
2) Man køber i det meget tidlige forår/marts; sådan nogle ret tørre kroner (rødder) som ligner blæksprutter- de skal plantes og fyldes jord på i løbet af det første år. Fordelen er at prisen er rimelig, du får relativt hurtigt asparges- efter 2 år kan du høste. Ulempen; sorterne er meget varieret og mange af dem er så tørret ud at de ikke kommer særlig godt- der er lidt arbejde med at huske at fylde jord på og vande nok.
3) I højsommeren efter skt hans -kan man ofte købe pottede asparges.
Fordelen er at du nemt kan se om de er i groning/kvaliteten - og om det er hun eller hanner- hanner giver lidt større og flere asparges - de kan ret hurtigt høstes og de er nemme at plante hvis du gerne vil ha en plante hist og pist . Ulempen er klart prisen.
Jeg har alle 3 modeller i mit asparges bed og jeg ærger mig over at der gik flere år før jeg fik lavet et asparges bed - jeg skal også ha plantet lidt flere - jeg har faktisk ikke nok til at det er sjovt. Hvis man er glade for asparges er 25-30 planter til en hel famile ikke for meget :) Så når vi når højsommeren køber jeg nok de der 4-5 planter jeg mangler - vander godt hele sommeren. Smider masser af gødning og tang på og glæder mig til næste år.
I køkkenet skal man ikke gøre ret meget ved maj måneds asparges - ihvertfald ikke hvis de er friskplukket danske.
Let dampet eller grillet, smør, lidt parmasan, et blødkogt æg, en kammusling, lidt fjordrejer eller lidt bacon er de nye asparges allerbedste ven(ner).
Når det bliver juni kan man lege lidt mere med dem :) Smide dem i en sammenkogt ret en stirfry -eller give dem et skud krydderier.
Eller når man resten af året køber udenlandske som slet ikke når de danske øko asparges og faktisk smager så anderledes at man undrer sig over at det er samme grøntsag.