Viser opslag med etiketten Asparges. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Asparges. Vis alle opslag

1. maj 2014

Kom maj du søde milde

Glædelig 1. maj - som allerede før Kampdagen var en festdag.
Dagen efter Valborgsaften eller Beltane.
Jeg synes der er al grund til at fejre foråret for der er ingen tvivl om at det er her ! Alt spirer og gror- alt er smukt og selv idag med noget lavere temperature end de sidste dage så skinner solen og har en ufattelig magt.
Solen gør også os enormt bekymret og folk smøre sig nonstop ind i solcremer som uanset hvordan vi vender og drejer det aldrig bliver uproblematiske.
Man kan dog kigge over hos Rebecca Persson og se hendes blogindlæg om solcreme, der er en smule opdatereinger i forhold til de sidste år.
Til gengæld synes jeg at Mark Sissons indlæg om sol og kræft er ualmindeligt interessant - det får i hvertfald mig til at overveje en del mine solvaner.
Primal tilgange til sundhed er forøvrigt ved at blive mere almindeligt accepteret (nok mest i USA ;)
1)At sidde ned hele dagen er usundt og alm motion er næppe nok/godt nok
2)At have bare fødder eller bruge barefoot sko er ikke vanvittigt ;)
3)Mættet fedt er ikke farligt
4)Din mave-tarm flora påvirker din hjerne og alt andet
5)Leaky gut/utæt tarm eksisterer
6)Gluten kan være et problem for dig selvom du ikke har cøliaki !
7)Solskin er ikke kun farligt
8)Smør er bedre end margarine :)
9)Æg er sunde
10)Statiner er problematiske.
Læse hele indlægget   her

Lidt update på sidste uges no snacks
I lidt over en uge har jeg nu eksperimenteret med 3 fulde (store måltider) og kun te og 1 kop kaffe med mælk i mellem.  Altså mad kl 7, 13 og 19 sådan cirka.
Det har været ret interessant det er ikke lykkedes 100 % -men tæt nok :)
Min guidelines her den første uge var

  •  3 x 500-700 kcal pr måltid - ikke at jeg interessere mig for kcal som sådan, men mere for at være sikker på at spise nok til ALLE måltider.
  • Jeg har forsøgt at ha noget dessert til de fleste af måltiderne; lidt nødder, lidt yoghurt, måske lidt bær/frugt, en bid chokolade eller en regulær dessert uden sukker.( moset banan med kakao og 38 % creme fraise er himmelsk -især let frossent :)
  • Jeg har forsøgt at være 80-85 % sukker og melfri men har ellers ikke begrænset noget eller spist specielt LCHF

De første dage var det sært - jeg blev faktisk ret bevidst om at jeg plejer at småsnacke en del - og da jeg var hjemme bed jeg også mærke i at, nogle gange så spiser jeg simpelthen fordi det er kedeligt ikke fordi jeg som sådan er sulten...
Så blev det weekend og jeg var en smule mere "åben" og spiste den ene dag en bid chokolade om formiddagen og om søndagen et stykke lagkage om eftermiddag. Det var OK- det ødelagde ikke tingene - man skal huske at få nok vitamin N (nydelse)
Mandag ændrede det sig dog - jeg er/var afsted hele dagen - så morgenmaden skulle være god nok -og frokosten skulle pakkes ned - det slog det mig at det faktisk svært at få prioriteret at spise nok og længe nok der midt på dagen og det er jo sært for det er jo netop DER man har brug for energi til resten af dagen.Så sydpå har det ret i den lange siesta/middagspause...
De der 500- 600 kcal er ikke som sådan så interessant, men det er sammensætningen dog - der skal være nok fedt -og også protein til at holde en gående. Hvis måltidet er for grønt uden NOK protein og fedt så bliver man enormt sulten efter 3-4 timer mens når balancen er på plads så kan man sagtens holde 6-8 timer..
Så jeg skal ha gennemtænkt at få puttet mere kød/fisk og fedt ind i kosten- især frokost i næste uge. For det er sjovt nok der jeg har de største problemer.

Og så skal jeg spise ASPARGES
De vælter om af jorden :)
De er på top 3 listen over grøntsager hvor forskellen på hjemmedyrket vs. købt er allerstørst ! (de øvrige er artiskokker og ærter) -intet er så sødt og lækkert som hjemmeplukket.
Så har du en det mindste jord så ville jeg prioritere aspargesplanter. Det behøver ikke at været et stort afgrænset bed i en regulær køkkenhave -man kan også plante dem alene hist og pist mellem stauder :) eller fylde forhaven - de er faktisk ret dekorative fra Skt Hans til frost.
Man kan få asparges på mange måder
1) man sår selv- fordelen er at det er billigt og man selv kan bestemme sorter - ulempen det tager 100 år og de skal passes og nurses.
2) Man køber i det meget tidlige forår/marts; sådan nogle ret tørre kroner (rødder) som ligner blæksprutter- de skal plantes og fyldes jord på i løbet af det første år. Fordelen er at prisen er rimelig, du får relativt hurtigt asparges- efter 2 år kan du høste. Ulempen; sorterne er meget varieret og mange af dem er så tørret ud at de ikke kommer særlig godt- der er lidt arbejde med at huske at fylde jord på og vande nok.
3) I højsommeren efter skt hans -kan man ofte købe pottede asparges.
Fordelen er at du nemt kan se om de er i groning/kvaliteten - og om det er hun eller hanner- hanner giver lidt større og flere asparges - de kan ret hurtigt høstes og de er nemme at plante hvis du gerne vil ha en plante hist og pist . Ulempen er klart prisen.
Jeg har alle 3 modeller i mit asparges bed og jeg ærger mig over at der gik flere år før jeg fik lavet et asparges bed - jeg skal også ha plantet lidt flere - jeg har faktisk ikke nok til at det er sjovt. Hvis man er glade for asparges er 25-30 planter til en hel famile ikke for meget :) Så når vi når højsommeren køber jeg nok de der 4-5 planter jeg mangler - vander godt hele sommeren. Smider masser af gødning og tang på og glæder mig til næste år.
I køkkenet skal man ikke gøre ret meget ved maj måneds asparges - ihvertfald ikke hvis de er friskplukket danske.
Let dampet eller grillet, smør, lidt parmasan, et blødkogt æg, en kammusling, lidt fjordrejer eller lidt bacon er de nye asparges allerbedste ven(ner).
Når det bliver juni kan man lege lidt mere med dem :) Smide dem i en sammenkogt ret en stirfry -eller give dem et skud krydderier.
Eller når man resten af året køber udenlandske som slet ikke når de danske øko asparges og faktisk smager så anderledes at man undrer sig over at det er samme grøntsag.





24. maj 2011

Aspargessuppe en kold aften

Vi har spist asparges siden slutningen af april og jeg er stadigvæk ikke træt af det.
Suppen i aftes var dog mere low key.

  • En masse aspargestumper fra fryseren kogt med forårsløg og god stærk hjemmelavet kalvefond
  • Blendet og sigtet- tilsat salt, peber, lidt fløde og kogt ind til god og kraftig.
  • En masse friske asparges i gode bidder varmes lige op.
  • En smørklat og masser af purløg og et porceret æg på toppen.
  • Smuk aftensmad -men lidt let så der skal findes en lidt fyldig natmad ;)


22. april 2011

Påskemad



Et lille hurtigt indlæg inden jeg smutter ud i det fantastiske påskevejr.
I går stod den på
Kalvekoteletter med masser af friske krydderurter, cherrytomater bagt i ovnen med      olivenolie og parmasan, nye asparges, lidt nye kartofler og så riiiigeligt hjemmelavet bearnnaise sovs( æggeblommer, økosmør, hvidvin og masser af krydderurter).
Der røg også en del kølig rosevin ned, samt lidt syndigt chokoladekage (men et lille stykke var fint til mig.)
Ellers har den stået på stenbiderrogn rørt med cremefraise og krydderurter i avocado.
En dobbelt cheeseburger uden bolle - men med dejlig salat til.

Morgenæg der er kælet for;
  • 2 æg i en ildfast skål,
  • hakkede tomater
  • lidt skinke
  • fløde 
  • og parmasanost 
  • bagt indtil hviden er stiv- namme nam :)
Panna cotta lavet på LCHF;
  • 2 dl piskefløde koges op med
  •  vaniliekorn evt. citronskal
  • smages til med lidt sukrin eller birkesød - den skal kun være let sød.
  • 1. blad husblas som er udblødt i koldt vand tilsættes og smeltes i den varme fløde.
  • Hældes op i 2 små ramekiner -stilles koldt
  • serveres evt med lidt bær :)  Kan varieres i det uendelige.
I aften står den på grillede chilirejer og asparges fra haven - og sikkert rigeligt køligt vin ;)
I morgen langtidsstegt (10 timer) lammekølle, spidskålssalat med radiser
og et eller andet syndigt til dessert.


GOD PÅSKE 



13. april 2011

Glad hjerne og lidt om grøntsager

Marks Daily Apple var der i dag en interessant artikel om hjernen-læs den !
 -og den fik mig til at tænke på mit psykiske velbefindende i øjeblikket.
Jeg er nu i gang med 4 uge på LCHF og denne gang føles det så anderledes, end de andre gange. Jeg har haft langt mindre træthed, cravings, uoplagthed og i går blev jeg ramt af en mærkværdig( for mig ;) ) lyst til at løbe!!
Jeg er ikke skabt til at løbe- jeg er lille og tæt -har korte kraftig muskler. 
Jeg trives med fysisk aktivitet som fysisk hårdt arbejde, cykle til byen, gåture med hunden -klatre i bjerge, svømning, roning- løfte vægte-og divs kampssports... men løb er ALDRIG noget jeg har haft lyst til.
Da jeg var teenager hadede jeg når vi skulle løbe. Kort-distance var fint nok- jeg var ganske god på alle distancer under 200 meter... men Cuba-test og langdistance var bare frygteligt... på trods af jeg faktisk var slank og i god form.
Så da jeg gik inde i byen igår og i regnvejr fik lyst til at løbe, var jeg fuldstændigt???;
what the F..." ???

Men det handler nok om at jeg har fået såååå meget mere overskud og lyst til bevægelse.
Jeg sover rigtig godt pt fra klokken (21.30/22- 06 i et stræk, men i løbet af dagen er jeg energisk og vågen- ingen kl. 15 træthed.
Jeg er normalt rimelig temperamentsfuld - men jeg har lagt mærke til at jeg er mere rolig og stabil og ingen pms- så det er jo fantastisk.


GRØNTSAGER
Der er flere der har spurgt - hvad med grøntsager- spiser du dem ??
JA jeg spiser fint med grønt ! 
I de situationer hvor du typisk ville spise brød, ris, pasta etc spiser jeg grønt. 
Jeg er ikke så hys som Atkins eller de trad. LCHF som primært spiser bladgrønt og vandlige grøntsager som agurk, tomat etc.
Jeg spiser varieret og bredt, holder lidt igen med rodfrugterne- men spiser dem da når jeg har lyst.
Morgenmad 
Jeg mest til tomat, agurk, rød peber, evt spinat og avocado.
Frokost; 
blandet grønt- gerne rester fra aftenen. Spidkålssalat spiser jeg ofte
- dels lugter det ikke så meget af prut som blomkål/broccoli og det mætter dejligt sammen med koldt kød/fisk.
Aften 
I stedenfor pasta; 
courgetter i strimler, hvidkål i strimler (passer bedst til lyse sovse)
Blomkål- Godt til lyse sovse.
Asparges og ærter er også dejlige sammen med lyse pastasovse.
Broccoli og grønne bønner er dejligt med kødsovs.
I stedenfor ris; 
blomkålris ( finthakket blomkål)
I stedenfor kartoffelmos; 
flødekogt blomkål eller selleri- moset med smør evt med lidt parmasanost.
I stedenfor flødestuvet kartoffler;
både blomkål og knoldselleri egner sig godt
I stedenfor fritter; 
selleri smager virkelig dejligt- og jeg bruger også andre rodfrugter; men du sparer ikke så mange kulhydrater der;)
Nogle gange spiser jeg LIDT ordentlige fritter.
Asparges er lige om lidt i sæson og smager bare fantastisk til alt imo
Spinat og ærter dampet i fløde med parmasanost - smager virkelig godt -også til morgenmad.
Spidskål dampet med lidt fløde og krydderurter er super- evt gratineret med ost.
Stirfries med mange grøntsager er også dejlige.
Jeg sørger altid for mindst 2 forskellige grøntsager til aften- ofte en lidt tung og så lidt let - det passer godt til mit humør.



13. maj 2009

Asparges


Del af REAL FOOD Wednesdays kik på de andre fine indlæg

Maj og juni går jeg amok med asparges - det er nok min "all time"favourit grøntsag.
Jeg forstå ikke at den ikke er mere populær både i indkøbskurven eller i haven.
100 gram grønne asparges giver bare 26 kalorier
protein 1,8 gram
fedt 0,3 gram
kulhydrat 4,9 gram
1,8 gram fibre
masser af gode stoffer som folat og kalium som de vigtigste.
Særligt folatindholdet er højt og det er godt hvis man er eller prøver på at blive gravid ;-)

I haven er de ( grønne asparges) nemme at ha
De skal plantes et veldrænet sted i sol, luges, dækkes med tang 
og så venter man ellers et par år hvor man ikke kan høste
- derefter er de dejlige nemme at ha i haven de næste 25-30 år.
OG det er virkelig en grøntsag det kan betale sig at høste
Danske asparges er dyre at købe -men bedst ikke mindst fordi smagen ændre sig hurtig efter høst.

Asparges i køkkenet

  • Kan bruges til alle måltider også morgenmad :)
  • Passer godt til smør, æg, fløde og fisk - men egentlig er der næsten ikke den ting asparges ikke passer til  (jo måske chokolade kage ;-D )
  • Kan grilles evt omviklet bacon
  • Kan dampes let og serveres med røræg eller porcheret æg- eller dyppes i blødkogt æg. - eller put dem i en omelet
  • Er super i en rejesalat eller til røget laks
  • I grøn salat
  • Dampet med smør som tilbehør til en bøf eller kylling.
  • Som kold suppe - kog de hårde asparges stykker sammen med lidt løg i en god suppe - blend og put igennem en si - rør masser af fed creme fraise 38 i og afkøl  smag til med kørvel, salt og peber. Damp hovederne og put i suppen.
  • Børn kan faktisk godt lide asparges særligt de grønne - rå eller dampet er et hit
  • - dyppet i creme fraise eller hollandaise sovs
  • De hvide er langt mere kompliceret, både at spise og dyrke - de er mere bittre og skal skrælles .De fungere bedst i klassiske retter med masser af fløde ;)
Og NYD dem NU
det er slut til Skt Hans
-så skal de ha fred, gødning og vand indtil næste år.