13. april 2011

Glad hjerne og lidt om grøntsager

Marks Daily Apple var der i dag en interessant artikel om hjernen-læs den !
 -og den fik mig til at tænke på mit psykiske velbefindende i øjeblikket.
Jeg er nu i gang med 4 uge på LCHF og denne gang føles det så anderledes, end de andre gange. Jeg har haft langt mindre træthed, cravings, uoplagthed og i går blev jeg ramt af en mærkværdig( for mig ;) ) lyst til at løbe!!
Jeg er ikke skabt til at løbe- jeg er lille og tæt -har korte kraftig muskler. 
Jeg trives med fysisk aktivitet som fysisk hårdt arbejde, cykle til byen, gåture med hunden -klatre i bjerge, svømning, roning- løfte vægte-og divs kampssports... men løb er ALDRIG noget jeg har haft lyst til.
Da jeg var teenager hadede jeg når vi skulle løbe. Kort-distance var fint nok- jeg var ganske god på alle distancer under 200 meter... men Cuba-test og langdistance var bare frygteligt... på trods af jeg faktisk var slank og i god form.
Så da jeg gik inde i byen igår og i regnvejr fik lyst til at løbe, var jeg fuldstændigt???;
what the F..." ???

Men det handler nok om at jeg har fået såååå meget mere overskud og lyst til bevægelse.
Jeg sover rigtig godt pt fra klokken (21.30/22- 06 i et stræk, men i løbet af dagen er jeg energisk og vågen- ingen kl. 15 træthed.
Jeg er normalt rimelig temperamentsfuld - men jeg har lagt mærke til at jeg er mere rolig og stabil og ingen pms- så det er jo fantastisk.


GRØNTSAGER
Der er flere der har spurgt - hvad med grøntsager- spiser du dem ??
JA jeg spiser fint med grønt ! 
I de situationer hvor du typisk ville spise brød, ris, pasta etc spiser jeg grønt. 
Jeg er ikke så hys som Atkins eller de trad. LCHF som primært spiser bladgrønt og vandlige grøntsager som agurk, tomat etc.
Jeg spiser varieret og bredt, holder lidt igen med rodfrugterne- men spiser dem da når jeg har lyst.
Morgenmad 
Jeg mest til tomat, agurk, rød peber, evt spinat og avocado.
Frokost; 
blandet grønt- gerne rester fra aftenen. Spidkålssalat spiser jeg ofte
- dels lugter det ikke så meget af prut som blomkål/broccoli og det mætter dejligt sammen med koldt kød/fisk.
Aften 
I stedenfor pasta; 
courgetter i strimler, hvidkål i strimler (passer bedst til lyse sovse)
Blomkål- Godt til lyse sovse.
Asparges og ærter er også dejlige sammen med lyse pastasovse.
Broccoli og grønne bønner er dejligt med kødsovs.
I stedenfor ris; 
blomkålris ( finthakket blomkål)
I stedenfor kartoffelmos; 
flødekogt blomkål eller selleri- moset med smør evt med lidt parmasanost.
I stedenfor flødestuvet kartoffler;
både blomkål og knoldselleri egner sig godt
I stedenfor fritter; 
selleri smager virkelig dejligt- og jeg bruger også andre rodfrugter; men du sparer ikke så mange kulhydrater der;)
Nogle gange spiser jeg LIDT ordentlige fritter.
Asparges er lige om lidt i sæson og smager bare fantastisk til alt imo
Spinat og ærter dampet i fløde med parmasanost - smager virkelig godt -også til morgenmad.
Spidskål dampet med lidt fløde og krydderurter er super- evt gratineret med ost.
Stirfries med mange grøntsager er også dejlige.
Jeg sørger altid for mindst 2 forskellige grøntsager til aften- ofte en lidt tung og så lidt let - det passer godt til mit humør.



3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skønt indlæg! Når først man møder lysten til løb og opdager at kl. 15 trætheden er væk, så ved man, at man har fat i den lange ende.

Anonym sagde ...

Det lyder da super dejligt, med mere energi og ligefrem løbetrang.
Har du ikke også være mere konsekvent denne gang?

Inger

Henriette sagde ...

:)
Inger der er nok 2 forskelle i forhold til de andre gange
Dels har jeg skruet op for fedtet - de andre gange har jeg mest skruet ned for kulhydrat og lidt op for protein- denne gang ligger jeg en del højere med fedt.

OG så har jeg ikke holdt weekend fri- forstået på den måde at jeg HAR drukket vin og spist kage eller dessert men kagen og desserten har været sukrin og mandelmelsbaseret - så jeg har kun fået lidt mere kulhydrat i weekenden. Ikke som før hvor jeg godt kunne spise speltbrød-kage og vin....
Savner jeg det??? - ja lidt gør jeg.
Jeg synes stdigvæk at kage og hjemmebagt brød smager fantastisk og når jeg er tættere på mit mål vil jeg helt sikkert spise det en gang i mellem.
men det kommer aldrig tilbage i min dagligdag.