Viser opslag med etiketten Rebecca Persson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rebecca Persson. Vis alle opslag

7. maj 2015

Dit sunde barn -sådan !

Ny fremragende bog af forfatteren (Rose Maimonide) bag Baby-100% naturlig uden tilsætning  som jeg anmeldte i april 2011 (Rose hed Rebecca Persson for lige at få ryddet op i forvirringen)

Det er en naturlig opfølger på baby bogen og hvor noget af materialet i kortere indhold har været offentliggjort på Grøn stue - men her får du det samlet og opdateret.
Vi når vidt omkring !!

Ren barnemad, som både handler om økologi, gode fisk, rigtigt fedt, men også om hvordan man optimerer sundheden hvis man vælger at spise gryn, bælgfrugter og nødder/kerner. 

Sidstnævnte har jeg en aktie i :) Da det er bygget på et tema jeg sidste forår skrev om real foods for Grøn stue. Jeg er naturligvis totalt farvet ;) - men jeg synes det er så vigtigt at det aspekt endeligt bliver fremhævet på dansk !

Bogen fortsætter med Roses´grundige guides om kosttilskud -alt efter situation og pengepung.

Hverdag med god kemi - hvordan vælger du det rigtige tøj, legetøj udstyr etc til ungerne 1-12 år.

Styrk immunforsvaret

Naturlig problemknuser fra A til Å

og så endelig en masse opskrifter på børne/familiemad.

Bogen afsluttes med en fyldig litteraturliste både med links og litteratur.

Sproget er som altid legende let og lækkert.
Man sidder ikke med følelsen af at det er en bedrevidende spelt-kaptain som skal give os dårlig samvittighed, tværtimod giver Rose os mulighed for at navigere i en kompleks verden - hun er styrmanden som tager os ud på oprørt hav.
En verden som nemt kan virke overskuelig, fordi den stiller spørgsmål ved den officielle holdning til kost, kosttilskud, miljø og kemi.
Hun formår at bygge bro mellem real foods til vegetar - ja selv LCHF/Palæo forældre vil føle sig hjemme her selvom bogen hverken er mælke eller grynfri. Hun navigere også i mere betændte områder som den store mælkekrig på en behagelig afbalanceret måde -intet er sort -hvidt i Roses verden.
Det er ikke kun en bog for speltmødrene fra det nordlige København - den er ikke mere frelst, end at du sagtens kan give den til "parcelhusmor" i Herning ;) Hun vil måske blive mere udfordret på hendes for-forståelse end speltmor, som følger med på alternative medier.
Jeg synes det er en bog som giver mulighed for at man plukker det man kan bruge - for det er først og fremmmest en guide og ikke en manual -og det giver en stor fordel.

Der er naturligvis enkelte områder hvor jeg er lidt uenig med Rose- eller måske mere hvor jeg synes hun er upræcis - skriver tingene lidt for enkelt. Det er mest i fedtafsnittet ;) hvor hun ganske vist ikke er smør forskrækket -men alligevel efterlade en med opfattelsen af at mættet fedt er mere fedende end de øvrige fedttyper. Det er på alle måder ikke helt præcist.

Og så er det ikke korrekt at K2 primært fåes fra grønne grøntsager og kosttilskud.
Jan Petersen som har skrevet fremragende artikler om K2 på dansk skriver flg

"De rigeste kilder til Vitamin K2 i kosten er, som sagt, fermenterede produkter som oste og animalske fedtstoffer fra dyr, som har levet af græs og specielt i de indre organer, lever, mave, nyre etc. Særligt fedt med den gule farve og det gyldne skær, er at foretrække da det tyder på at dyret har spist rigeligt med K1 og beta-karoten! ........
......Det vil være meget vigtigt at vælge sine fedtstoffer med omhu, da vitamin K er fedtopløseligt og gå efter animalske fedtstoffer af høj kvalitet! Jo mere gult i farven, des mere vitamin K2 vil det indeholde. Da vi kan omdanne små mængder vitamin K1 til K2 i tarmen vil det være en god ide at inkludere nogle grønne grøntsager i kosten, men det er ikke muligt at få dækket sit behov for vitamin K2 som vegetar, med mindre man tager et MK-7 tilskud og i tilgift spiser en meget ren kost og ikke tager nogle former for medicin."

Endelig bogens layout


Den er meget tro mod dens indhold, i mat gråligt papir og douce farver, med smukke, smukke foto primært taget af Lisbeth Kjær Hammer. også kendt fra bloggen Smilerynker
Det er næsten ;) en "coffee-table" book som man både har lyst til at ha liggende fremme, men bedst af alt - også at læse og bruge !

Sidste "baby bog" gav jeg et stort 10 tal - og her bliver jeg nok nødt til at svinge mig op på et lille 12 tal :) Det er en bog jeg har lyst til at læse -også selvom jeg ingen børn har i 1-12 års alderen - en bog jeg har lyst til at forære væk til alle mødre og fædre.

Bogen kan købes her






10. november 2014

Jeg mener stadigvæk en masse

-selvom her er lidt stille og jeg ikke deltager særlig meget i divs. debatter
så tænker og mener jeg stadig en masse :)

F.eks. mener jeg

at det er ærgeligt at vi har fået en fødevare"medister", der er mere interesseret i at udråbe en nationalret frem for virkelig at ændre på produktionen af vores fødevarer. jeg havde nok sat min lid til at han ville ha nosser nok til at takle landbrugets interesseorganisationer, og ført vores landbrugsproduktion ind i en bæredygtig og grøn retning..

At det er for dårligt at detailhandlen ikke følger trop med Kvickly og Irma, og siger nej tak til buræg.
De kunne passende også sige nej tak til de der skodkyllinger der koster en brøkdel. Vælg en glad kylle.

At det er mærkværdigt at småavlere ikke må sælge deres overskud af glade havehøns til spisning.. men at jægererne godt må sælge vildt.. ?

At det er tegn på forarmelse i køkkenet at man i år kan købe pulver bageblandinger med julens småkager:
Laura fra Matador kaster sig rundt i hendes grav. Tak til Michelle Hviid for den her.

At årets must-have bog under juletræet helt sikkert er Lone Landmands bog Mad vs Fødevarer

At det er tankevækkende at myndighederne fastholder at tun på dåse er sikkert, trods dygtige professorer advarsler ! Sjovt nok var Rebecca Persson allerede på sporet i hendes Baby bog og jeg har skrevet om det sidste år ; Når det hele går i fisk

At det er et sært efterår når
Violerne blomstrer i november 
og man sidste weekend kunne spise frokost udenfor i 15 graders solskin.

Tilgenæld kan jeg glæde mig over savoykål der sparker røv ;) Ja jeg pev i juli over kålbedet, det gør jeg ikke nu :) og JA det er mig let robuste hulekvinde der holder det- ikke en 10 årig :)

Til gengæld har jeg sådan en grim fornemmelse mht vejret - frygter squ at det tager røven på os igen  - de sidste gange vi har haft lange hårde vintere er det startet med meget meget varme efterår...

Men det glemmer vi liige nu og nyder at det er mildt 
Dejlig søndagsfrokost fuld af lutter fermenterede goodies. 
Spelt/mælkekefir pandekager. Kunne erstattes af LCHF pandekager men mine x#€Z*!!! høns holder tidlig vinterferie. Kefir cremefraise rørt med purløg og rosa peber - Øko røget laks fra Netto. Fermenteret radisser, rå agurk og et barbiefarvet glas granatæble kefir.

Det efterlader mig med spørgsmålet HVORFOR tog det så lang tid for mig at gå i gang med vandkefir ??

30. september 2014

Kog en gang suppe - knogle suppe ;)

I  et travlt moderne dansk hverdag spiser vi igen og igen de samme "luksus"udskæringer af kød; Kylling og kalkunbryster, oksebøffer og svinekoteletter og så de uendelige mængder hakket kød. 
Men hvis man skal forsvare at spise kød, så bør man spise hele dyret så intet går til spilde - også de der langtidkogte og lidt besværlige gryderetter som din mormor og oldemor havde på menuen hver uge, alt indmaden og  dejlige supper lavet på knogler. Suppe har været et af de vigtigste elementer i måltidet lige siden tidernes morgen, men er alligevel blevet en glemt del af vores måltid, efter at vi har ladet supermarkederne overtage vores madlavning.

Der er en lang række ernæringsmæssige fordele ved at sørge for at supper er en del af ens daglige kost. Supper kogt på knogler og ikke kun kød indeholder en lang række let optagelige mineraler som kalcium,magnesium, fosfor, silicium, svovl og spormineraler. 
Når man bruger knogler med sener og brusk får man en væske der indeholder blandt andet glukosamin som sælges dyrt som middel mod gigtsmerter. 
Gelatinen/collagenet i suppen har en masse gavnlige effekter på maveproblemer, den hjælper med at genopbygge tarmene og med at optage mere næring. 
Man kan udlandet købe gelatinen dyrt f.eks her

I sidste uge kom en lille Hereford -ko forbi min næse ;) 
Sådan er det at bo på landet -pludselig får man nyheden om at der er dejligt kød til sag. Desværre havde jeg ikke ret meget plads i fryseren så det blev mest til lidt hakket kød, et stykke højreb og en cuvette og så en masse knogler- både marvben, men også ribben og knæled. Det er vigtigt at der er vægtbærende knogler med. Desværre fik jeg ikke taget billeder af hele processen.

  • Men jeg startede med at brune knoglerne ved 250 gr.
  • Så røg de i 2 store gryder med vand, peberkorn, lidt timian og rosmarin, hvidløg og en sjat eddike. 
  • Jeg kogte op og skummede og så småkogte de næsten 18 timer.
  • Tog knoglerne op - sigtede igennem en fin sigte og lod gryderne stå koldt så fedtet steg op.

Som I kan se har den lille ko spist masser af græs :D
  • Jeg skummede fedtet af så godt som jeg kunne.


  • Kogte ned til ⅔del - jeg vidste af den var ret koncentreret i smag. Ellers kan man faktisk sagtens koge længere ned.


  • Smag til med salt - den må gerne være pæn kraftig. 
  • Hæld i fade og lad den stivne. Hvis man har gode små beholdere uden dårlige stoffer - f.eks. af stål eller glas kan man også hælde suppen i der.


  • Lad den stå og stivne koldt og skær i tern.
  • LØS frys først og put så i fryseren- i fryseposer.


  • Fedtet smeltede jeg igen - og hældte i beholdere  primært til fugle. 
  • Lidt af det i et glas til menneskebrug - det er ret fantastisk at stege rodfrugter og kartofler i - især hvis smagen ikke er meget kraftig :) 
  • Aftenens højrebs bøf ligger klar :)

Jeg bruger tern i i sovse, grøntsagssupper, gryderretter, hvis jeg koger gryn som ris og quinoa - Når jeg er stresset eller småsyg så er en kop oksesuppe med ingefær og hvidløg evt lidt strimlet grønt livgivende.

Læs mere om traditionelle teknikker - Real foods og hvordan man koger suppe på et kyllingeskrog, de nemme løsninger mv. hos Grøn stue 

Og for at det ikke skal drukne i et studie i brunt - så
Lidt af gårsdagens indkøb i køkkenhaven; bagfra en stor pose spinat, gulerødder, bladselleri, rødbeder, rødløg, en grøn vintergræskar, første frilandmelon, verdens bedste conference pærer og druer :) Vi venter lidt med at gå amok i rodfrugter og kål - for det skal jeg nok blive træt af til januar :)





1. maj 2014

Kom maj du søde milde

Glædelig 1. maj - som allerede før Kampdagen var en festdag.
Dagen efter Valborgsaften eller Beltane.
Jeg synes der er al grund til at fejre foråret for der er ingen tvivl om at det er her ! Alt spirer og gror- alt er smukt og selv idag med noget lavere temperature end de sidste dage så skinner solen og har en ufattelig magt.
Solen gør også os enormt bekymret og folk smøre sig nonstop ind i solcremer som uanset hvordan vi vender og drejer det aldrig bliver uproblematiske.
Man kan dog kigge over hos Rebecca Persson og se hendes blogindlæg om solcreme, der er en smule opdatereinger i forhold til de sidste år.
Til gengæld synes jeg at Mark Sissons indlæg om sol og kræft er ualmindeligt interessant - det får i hvertfald mig til at overveje en del mine solvaner.
Primal tilgange til sundhed er forøvrigt ved at blive mere almindeligt accepteret (nok mest i USA ;)
1)At sidde ned hele dagen er usundt og alm motion er næppe nok/godt nok
2)At have bare fødder eller bruge barefoot sko er ikke vanvittigt ;)
3)Mættet fedt er ikke farligt
4)Din mave-tarm flora påvirker din hjerne og alt andet
5)Leaky gut/utæt tarm eksisterer
6)Gluten kan være et problem for dig selvom du ikke har cøliaki !
7)Solskin er ikke kun farligt
8)Smør er bedre end margarine :)
9)Æg er sunde
10)Statiner er problematiske.
Læse hele indlægget   her

Lidt update på sidste uges no snacks
I lidt over en uge har jeg nu eksperimenteret med 3 fulde (store måltider) og kun te og 1 kop kaffe med mælk i mellem.  Altså mad kl 7, 13 og 19 sådan cirka.
Det har været ret interessant det er ikke lykkedes 100 % -men tæt nok :)
Min guidelines her den første uge var

  •  3 x 500-700 kcal pr måltid - ikke at jeg interessere mig for kcal som sådan, men mere for at være sikker på at spise nok til ALLE måltider.
  • Jeg har forsøgt at ha noget dessert til de fleste af måltiderne; lidt nødder, lidt yoghurt, måske lidt bær/frugt, en bid chokolade eller en regulær dessert uden sukker.( moset banan med kakao og 38 % creme fraise er himmelsk -især let frossent :)
  • Jeg har forsøgt at være 80-85 % sukker og melfri men har ellers ikke begrænset noget eller spist specielt LCHF

De første dage var det sært - jeg blev faktisk ret bevidst om at jeg plejer at småsnacke en del - og da jeg var hjemme bed jeg også mærke i at, nogle gange så spiser jeg simpelthen fordi det er kedeligt ikke fordi jeg som sådan er sulten...
Så blev det weekend og jeg var en smule mere "åben" og spiste den ene dag en bid chokolade om formiddagen og om søndagen et stykke lagkage om eftermiddag. Det var OK- det ødelagde ikke tingene - man skal huske at få nok vitamin N (nydelse)
Mandag ændrede det sig dog - jeg er/var afsted hele dagen - så morgenmaden skulle være god nok -og frokosten skulle pakkes ned - det slog det mig at det faktisk svært at få prioriteret at spise nok og længe nok der midt på dagen og det er jo sært for det er jo netop DER man har brug for energi til resten af dagen.Så sydpå har det ret i den lange siesta/middagspause...
De der 500- 600 kcal er ikke som sådan så interessant, men det er sammensætningen dog - der skal være nok fedt -og også protein til at holde en gående. Hvis måltidet er for grønt uden NOK protein og fedt så bliver man enormt sulten efter 3-4 timer mens når balancen er på plads så kan man sagtens holde 6-8 timer..
Så jeg skal ha gennemtænkt at få puttet mere kød/fisk og fedt ind i kosten- især frokost i næste uge. For det er sjovt nok der jeg har de største problemer.

Og så skal jeg spise ASPARGES
De vælter om af jorden :)
De er på top 3 listen over grøntsager hvor forskellen på hjemmedyrket vs. købt er allerstørst ! (de øvrige er artiskokker og ærter) -intet er så sødt og lækkert som hjemmeplukket.
Så har du en det mindste jord så ville jeg prioritere aspargesplanter. Det behøver ikke at været et stort afgrænset bed i en regulær køkkenhave -man kan også plante dem alene hist og pist mellem stauder :) eller fylde forhaven - de er faktisk ret dekorative fra Skt Hans til frost.
Man kan få asparges på mange måder
1) man sår selv- fordelen er at det er billigt og man selv kan bestemme sorter - ulempen det tager 100 år og de skal passes og nurses.
2) Man køber i det meget tidlige forår/marts; sådan nogle ret tørre kroner (rødder) som ligner blæksprutter- de skal plantes og fyldes jord på i løbet af det første år. Fordelen er at prisen er rimelig, du får relativt hurtigt asparges- efter 2 år kan du høste. Ulempen; sorterne er meget varieret og mange af dem er så tørret ud at de ikke kommer særlig godt- der er lidt arbejde med at huske at fylde jord på og vande nok.
3) I højsommeren efter skt hans -kan man ofte købe pottede asparges.
Fordelen er at du nemt kan se om de er i groning/kvaliteten - og om det er hun eller hanner- hanner giver lidt større og flere asparges - de kan ret hurtigt høstes og de er nemme at plante hvis du gerne vil ha en plante hist og pist . Ulempen er klart prisen.
Jeg har alle 3 modeller i mit asparges bed og jeg ærger mig over at der gik flere år før jeg fik lavet et asparges bed - jeg skal også ha plantet lidt flere - jeg har faktisk ikke nok til at det er sjovt. Hvis man er glade for asparges er 25-30 planter til en hel famile ikke for meget :) Så når vi når højsommeren køber jeg nok de der 4-5 planter jeg mangler - vander godt hele sommeren. Smider masser af gødning og tang på og glæder mig til næste år.
I køkkenet skal man ikke gøre ret meget ved maj måneds asparges - ihvertfald ikke hvis de er friskplukket danske.
Let dampet eller grillet, smør, lidt parmasan, et blødkogt æg, en kammusling, lidt fjordrejer eller lidt bacon er de nye asparges allerbedste ven(ner).
Når det bliver juni kan man lege lidt mere med dem :) Smide dem i en sammenkogt ret en stirfry -eller give dem et skud krydderier.
Eller når man resten af året køber udenlandske som slet ikke når de danske øko asparges og faktisk smager så anderledes at man undrer sig over at det er samme grøntsag.





13. juni 2013

Når det hele går i fisk!!!

Fisk er sundt og smager dejligt, men det er også et område hvor man virkelig skal navigerer med tungen lige i munden. I DK er en af de mest succesfulde kampagner spis fisk 2 gange om ugen.
Fra fødevarestyrelsen side skriver man flg:
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.
Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter.
Fiskeolier, vitaminer og mineraler
Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer du ikke får så meget af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen og gerne 300 gram ialt. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer. Varier derfor mellem forskellige arter - fede og magre.
.....
Fisk og forurening
Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise flere og forskellige slags fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
.....
Gravide og børn under 14 år skal holde igen med rovfisk
Kvinder, der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, og børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.
Hvad er rovfisk?
Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (både tunbøffer og dåsetun). 

Problemet er bare at vores kærlighedsaffære med især tun er ikke ufarlig
Læs bare dette fra en af de dygtigeste forskere på området.
Fremtidens børn bliver dummere fordi vi forgifter dem
og selv 100 gram tun er alt for meget. Grænseværdierne for tun er sat markant højere for tun end for andre fisk- faktisk dobbelt så høj !!! For intet tun kan holde sig under de alm gældende grænse værdier.
En undersøgelse fra 2010 vidste at  hver 10. dåse tun og hver 5. tunbøf/sushitun overskred den danske grænseværdi for kviksølv En grænseværdi som altså er sat meget meget højt.
En undersøgelse viste på et tidspunkt at nogle dåser inderholdt så meget kviksølv at et barn på 10 kg blot skulle spise 20 gram om ugen for at overskride grænseværdien.

Derfor synes jeg faktisk også at det er bekymrende at jeg på hylderne med fiskeprodukter kan finde dette
 mærke på tundåserne.
Hvor mange af jer er egentlig obs på at det IKKE betyder tun 2 gange om ugen ?

For børn og fiske-mistænksomme damer som undertegnet elsker jo tun.
Det smager mildt og meget lidt af fisk. Det er forholdsvis billigt -selv de mere dyre luksustun med MSC mærke.
Jeg synes det er ganske bekymrende at myndighederne fortsat lade danskerne æder sig til kviksølvs og andre tungmetals-forgiftninger.
Ophobning af tungmetaller forsvinder nemlig ikke bare sådan lige.
Noget tyder på at en god mavetarmflora kan beskytte mod optagelsen af tungmetaller.
Så frem med de syrende madvarer eller probiotikaen.

Jeg skal næppe ha flere børn så jeg spiser ca /max en gang om måneden lidt tun(især fordi jeg er lidt fiskekræsen) - helst
Albacore Tun fra feks Irma
Den er både fanget på krog og Msc mærket :)
Men jeg vil gerne opfordre til, at hvis man er kvinde i den fødedygtige alder eller har småbørn / især piger at man lader tun og andre rovfisk være en meget sjælden ting.

Man kan feks søge inspiration hos Rebecca Perssons fiskehitliste

Vildlaks ( Alaska) *
Ansjos
Brisling
Hoki
Jomfruhummere
Kuller
Kulmule
Økologisk opdrættet laks*
Makrel*
Multe
Muslinger
Rødspætter
Sardiner
Sej
Sild  små)*
Taskekrabber
Tobis
Torsk
Torskerogn
Østers( opdrættede

* betyder at Rebecca vurderer at gravide eller ammende bør spise dem i begrænset mængder.

Bemærk rigtig mange af disse fisketyper fåes i dag MSCmærket og det bør man klart efterspørge.
Rebecca har også skrevet en meget fornuftig guide til fiskeolier hvis man foretrækker at spise fiskolier eller supplere sin fisk.
Den kan downloades her
Desværre er rejer og hummer også alt for gode kilder til kviksølv.
Især fordi Grønland nærmest er en magnet for kviksølvforureningen fra især Kina og Sydafrika.
Da jeg fik barn for 18-19 år siden  boede jeg i kollegium med en del studerende fra Island og Færøerne.
En færøsk nabo fik en lille dreng et par år efter mig og han var desværre påvirket at hans mors meget høje niv af kviksølv -han havde store problemer med indlæring og motorik og først da han gik i børnehave blev han udredt til at være et kviksølvsbarn :(

Så lad det endelig ikke gå i fisk for dig- vælg dine fisk med omhu - selv om myndighederne er lidt sløve i det -så er det værd at bemærke at både Norge og Sverige er langt mere obs på problemerne med miljøgifte i fisk.


21. december 2012

Hjælp jeg er vegetar !!!

og vil gerne få styr på min sukkerafhængighed og måske også tabe mig.
Den gode nyhed er at LCHF ikke er en høj protein livsstil
 - den dårlige nyhed er, at det kræver en del mere omtanke at lave en varieret og afbalanceret kostplan som LCHF vegetar.
De fleste vegetarer (også mig i de mange mange år jeg var vegetar/semivegetar) er meget glade for stivelse og kulhydrater. Jeg var/er virkelig god til at lave kager da jeg levede som vegetar - og når jeg spiste på f.eks Cranks grønne restaurant, så glædede jeg mig altid til desserterne. Men vegetarer bliver også tykke, får også PCO og kan også få et vildt blodsukker der cykler op og ned.  
Derfor vil jeg forsøge i første del af indlægget at skrive lidt om ting du skal være særligt opmærksom på som LCHF vegetar og i sidste del være mere praktisk i forhold til mad.Jeg er normalt ikke tilhænger af at man minutiøst måler og vejer sin kost. Men for at få en en ide om hvor man står som vegetar, synes jeg at der er relevant at kigge på makro næringsstofferne - kortvarigt ;).
Protein
Som udgangspunkt har de fleste kvinder brug for omkring 50 - 70 gram ren protein pr dag - der er naturligvis variationer; hvis du er en lille spinkel kvinde så er det oftest fint med det lave niv og hvis du er meget overvægtig, muskuløs eller meget fysisk aktiv, så vil du nok skulle op på mindst 70- 80 gram. 
Kød og fisk er nemme løsninger, da de giver mindst 20-22 gram ren protein pr 100 gram, men det dur naturligvis ikke når man er vegetar.
Man skelner i mellem komplette og ukomplette proteiner. 
Det vil sige proteiner som ikke behøves at kombineres og proteiner der skal kombineres for at være optimale. De komplette er alle af animalsk oprindelse. 
Som vegetar vil det sige æg og mælkeprodukter. Som vegetar er det ret vigtigt at man IKKE udelukker disse 2 kilder. (mere om det til sidst)
De vegetabilske kilder skal altid kombineres, enten med en animalsk kilde eller med hinanden.
F.eks kikærter med sesamfrø eller hørfrøbrød med ost.
Problemet med de vegetabilske proteiner er dog at de også indeholder en del kulhydrater
- derfor kan de ikke stå alene og bør bruges med omtanke, når man gerne vil skære ned på kulhydrater.
F. eks indeholder kogte bønner og linser omkring 9-13 gram kulhydrat pr 100 gram - linser mindst og kikærter mest.
Nødder, kerner og mælkeprodukter (minus ost og smør) indeholder også en del kulhydrat. 
Det betyder at man ofte vil få svært ved at ligge meget lavt i kulhydrater. 
Normalt definerer man lavt kulhydrat niv. som ca 50 gram pr dag for kvinder og op til max 100 gram, måske 150 gram hvis man er fysisk aktiv.
Det kan være gavnligt at vælge dage, hvor man spiser lidt bønner og linser, og samtidig er bevidst om ikke at spise MEGET af de andre medium kulhydratholdige kilder den dag;  rodfrugter, nødder, yoghurt og bær. Men omvendt vil det være rigtigt svært ikke at spise bælgfrugter i en vegetarkost, hvis man skal spise varieret nok.
Både nødder, kerner og bælgfrugter skal behandles optimalt for at være letfordøjelige og for at være gode kilder til mineraler som jern , kalk etc. Se indlæg om nødder og bønner
Gode kilder til protein som vegetar 
Alle pr 100 gram
Komplette proteiner Parmesanost 38 gram
Alm ost 45 % 25-26 gram
Halloumi/grill ost 17 gram
Feta 18-19 gram
Æg (2 små) 12-13 gram
Skyr/kvark 11-12 gram 
Hytteost 12 gram
Flødeost ca 10 gram
Ymer 6 gram 
Yoghurt 3,5 % fedt , 3,8 gram
Ukomplette
Hørfrø 25 gram
Solsikkefrø 22,7 gram
Sesam ca 22 gram
Mandler 20 gram
Cashewnød ca 15 gram
Kogte sojabønner 13 gram
Kogte linser 6,8 gram
Kokosmel 6,3 gram
Grønne ærter 6 gram
Som vegetar bør man også være meget obs på at man ikke får en skæv omega 3 og 6 . 
En skæv omega 3 /6 balance er sammenkoblet med mange forskellige sygdomme; blandt andet hjertekarsygdomme, kræft, hud-problemer, depression og mentale problemer, samt problemer med fertilitet.
Man har flere mulighede tilgange som vegetar:
Hvis man er gravid eller ammende, vil jeg seriøst overveje om man ikke kan spise en god fiskeolie som sikkerhed - læs mere hos Rebecca Persson om det.
Ellers er det vigtigt at man i sin daglige kostplan sørge for at spise godt med æg fra økologiske eller endnu bedre dine egne æg (fodret uden soja og for meget hvede), hvor omega 3 niv er højre end i bur og skrabeæg.
Det er vigtigt at vælge flere nødder og kerne med mange omega 3 og holde lidt igen med omega 6 holdige produkter.Det skal dog bemærkes at mange nødder indeholder både omega 3 og 6.
Gode vegetariske kilder til omega 3 er hørfrø og frisk hørfrøolie, valnødder og olie, pecannødder ,hampefrø, chiafrø og olivenolie. Personligt synes jeg der er en del problemer med rapsolie - men det kan bruges hvis du vælger en koldpresset og bruger den moderat kan det være ok...
Omega 6 holdige ting som du bør holde igen med/ spise mindre af er
alle vegetabilske olier (solsikke, tidsel, sesam, vindruekerne, majs olie) (naturligvis margarine) solsikkefrø, pinjekerne, sesam, jordnødder og vær også obs hvis du KUN spiser MANGE mandler og ikke så mange af de nødde jeg nævnte under omega3.
Det er ret vigtigt at være obs på, at man ikke omdanner de vegetabilske kilder til omega 3 lige så godt som de animalske, så hvis man har en tendens til depression, hud-problemer etc, så bør man kigge på sine kilder og overveje om man ikke kan bruge et tilskud.

Jern, zink og andre næringstoffer kan man godt få fra vegetabilske kilder, men igen vær obs på hvordan du behandler dine nødder, bælgfrugter mv. 
Og overvej tilskud i særlige situationer f eks ved graviditet, amning, om vinteren -når du er stresset. I min vitaminkurv findes følgende

Nu til det praktiske :)
Morgenmad
Det meste morgenmad jeg spiser er faktisk vegetarisk - pølser, bacon og skinke er mest weekendkost.
Spejlæg, røræg, omelet, kogt æg serveres med grøntsager f ex en rest grøntsager fra aftenen før, eller avocado, rød peber, tomater mv.
En bid ost kan også være godt, 
Kerne- eller nøddebrød med smør, ost, avocado eller nøddesmør er også fin morgenmad. 
Skyr blandet med fløde( skyren er al for fedtfattig og kulhydratrig til at spise alene) og drysset med lidt bær og ristet kokos/nødde muesli
Græsk yoghurt 10 %, naturligvis igen med lidt bær eller nødde muesli.
Hytteost med grønt eller lidt bær.
Pandekager (lavet med nøddemel evt proteinpulver) Både Madbanditten og frk Sveske har flere gode ideer.
Frokost og aftensmad
Masser af grøntsager enten bagt, stegt, dampet eller rå.
Husk fed dressing, pesto, soltørret tomatpesto, oliventapenade eller sovs baseret på fløde eller fed creme fraise.
Proteinkilde i form af ost, evt lidt bælgfrugter (men husk det totale mængde)
Hvis du ikke har spist æg til morgen, så er æg en fin aftensmad.
Nødde og kernebrød er sprængtfyldt med gode fedtstoffer og protein - men er også næringsrige og fulde af nogle kulhydrater, så husk ikke at spise det i store mængder.
Stegt halloumi/grill ost er et super godt supplement til både morgen, frokost og aftensmad.
Grøntsagsklatkager er dejligt som mere mættende indslag. Madbanditten har feks kålbaseret opskrifter
-og her er en med courgetter fra mig
Hvis du laver bønnnefrikadeller/bøffer, så husk at linser og nogle typer bønner har et lavere indhold af kulhydrater end f eks kikærter.
I steden for rasp og ris i typiske vegetaropskrifter, kan en blanding af fint kværnet nødder, kerner og produktet Husk bruges. Den blanding er osgå fin i champinonstege/pate sammen med æg og fløde.
Blomkål kan bruges som dejlig "ris" og mos.
Generelt må rådet være; spis mange forskellige typer ost, nødder, kerner og evt bælgfrugter for at sikre en optimal balance i mellem næringsstoffer og smagsoplevelser.

Som overgang kan det være svært at holde et meget lavt kulhydrat niv. som vegetar
Når du spiser yoghurt, skyr og evt mælk i din kaffe, vil din krop få mælkesukker som minder den om sukker - så hold lidt igen med dem og vælg helst produkter uden.
F eks fløde i kaffen, og mere ost, smør og fed cremefraise.
Spis ikke for mange nødder eller vælg de absolut fedeste som macadamia, pecan og valnødder.
Lad være med at spise for meget chokolade 70-85 %, bær, rodfrugter og rodfrugter i starten.
Alle disse produkter indeholde kulhydrater som godt nok er sundere end alm sukker, mel og stivelse, men alligevel minder de din krop om det den savner.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at holde en mere stram kurs den første uge eller to.
Senere finder man ud af af hvor meget eller lidt man kan tåle uden at ens blodsukker går amok.
Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge et proteinpulver som supplement også selvom jeg foretrækker rigtigt mad.Men ikke alt pulver er lige kulhydratfattigt. Jeg har selv gode erfaringer med det her fra Alun.
Snacks burde ikke være nødvendigt i hverdagen - læs mere om hvorfor her og her

Men jeg er laktose intolerant ?
Egentlig er det ikke det store problem, da de meget laktoseholdige produkter ikke indgår i LCHF.
Brug kokos eller mandelmælk/fløde i steden for. Kokosmælk kan godt syrnes til f eks til kefir. De fleste oste(undtagen de friske) kan bruges frit. Smør er uden/extremt lavt i laktose. Hjemmelavet creme fraise og græsk yoghurt kan laves så indholdet er extremt lav kig her. Endelig kan man jo købe mindre mængder laktose”frie” produkter.

Jeg er allergisk overfor kasein
Som LCHF vegetar er det ret upraktisk ikke at kunne spise ost - overvej om du evt er i stand til en gang i mellem at spise f eks. fisk. Kig også på bøffel, gede og feta oste - mange kan godt tåle små mængder af dem, da de indeholder en anden type kasein.

Jeg er allergisk overfor æg.
Igen som LCHF vegetar er det meget upraktisk at fjene flere proteinkilder - så igen overvej om du ikke kan spise lidt fisk. Der er en del næringstoffer som er næsten umulige at få som LCHF vegetar hvis du ikke spiser æg. Rent praktisk kan mange ting fint hænge sammen med f eks hørfrø skum eller Husk.

Jeg ønsker hverken at spise mælkeprodukter eller æg
Forget it !! - så simpelt er det.

God Midvinter :) I morgen begynder dagene igen at længes .

5. oktober 2012

At overleve efteråret

Normalt synes jeg at september og oktober er vidunderlige måneder; der er en overflod af frugt, grønt og nødder. Lyset ændrer sig; den blå blå himmel, den brune jord, de nyhøstede markers gyldne farver og de røde bær passer så fint sammen. 
Men i år overraskede 1. oktober mig; ikke at jeg ikke har haft travlt med at høste både fra haven, naturen og frugttræerne, men mere at jeg i hele september gik og ventede på at NU kom eftersommeren vel igen. Men ak det har bare være køligt og generelt ganske gråt og vådt. Hvad gør man så, inden man graver sig ned i sofen med rejsekataloger og 2 kg chokolade?
Tænd et lys
 
Hver morgen, når jeg pligtskyldigt står op sammen med min 18 årige og laver morgenmad til hende kl. 6 ! tænder jeg stearinlys.Aner ikke hvorfor det virker :) men levende lys på bordet, betyder at jeg ikke synes det er helt så forfærdeligt. Regner det en hel weekend er lyset tændt hele dagen - ellers tænder vi igen når vi spiser sammen. Husk at vælge bivoks, svanemærket stearinlys eller bæredygtigt plantestearin f. eks. herfra, så undgår du dårligt indeklima og udryddelse af palmetræer (= orangutanger)
Tænd en dagslyspære/lampe om formiddagen mens du arbejder, men aldrig efter 13-14 ellers ødelægger du dit indre ur. Husk hvis du har mulighed for det at gå tur i frokost-pausen og kig op mod himlen - selv en gråvejrsdag giver det en smule dagslys som er så vigtig for vores velbefinden.
Find kosttilskudene frem
Selv om jeg synes at man helst skal få sine vitaminer mv fra kosten, så må vi alle indrømme at efterår og vinteren trækker tænder ud. Vigtigst er D vitamin både til børn og voksne. I torskelevertran får du en pæn sjat, især hvis det er den fermenteret type fra Green Pastures, men det kan være klogt at tage 20-35 mcg ved siden af.
Jeg synes at den fra DFI er bedst og billigst.
Her kan du læse om hvad jeg ellers tager ;)
Spis også gerne mere fermenteret kost og ha altid en god probiotika på lager. 
Hvis du ikke er god til at spise hjemmelavet yoghurt, kimchi, beetkvass og den slags kan du enten købe sauerkraut og den slags færdigt i helsbiksen eller også tage probiotikaen forebyggende. Men hver gang vi er ved at blive småsyge hiver jeg altid pillerne frem. Min absolutte ynglings BioKult kan NU fåes i Danmark hos Naturebaby
Hvis du interessere dig for pro- og prebiotika så skal du læse månedens tema hos Rebecca Persson- det er Maja som står bag Mkittekatbloggen der har forfattet og det har hun gjort godt-jeg er ikke i tvivl om at vi kommer til at høre MEGET om probiotika ikke kun i den alternative verden men også i mainstream medicinverdenen.
Hvis influenzaen raser i børnehaven så lav hyldebærsaft/sirup. I hyldebær findes der et stof der er uhyre effektivt mod influenza.
Spis efterårsmad
Når det rusker udenfor så er det mere naturligt at finde suppegryderne frem lave langtids braiseret gryderetter, bagte æbler - varm kakao med flødeskum. 
Nyd at det er slut med grillmad og sarte salater. Lige nu simrer en stor gryde chil con carne på mit komfur - lang simretid, gode råvarer (grøntsager fra haven, græsopdrættet okseyderlår i tern og en anelse for meget chili (ups) bliver efter timer forenet med udblødte kidneybønner) til dejlig billig aftensmad en råkold fredag aften.
Spiser du nok; bensuppe, æg fra sunde høns, rå upasteuriseret mælk/ost, sauerkraut, bacon fra frilandsgrise og årstidenens grønt og frugt ?
Læs hvorfor her
Frem med uld undertøjet og sokker.
Min egne ynglingstyper er klart versionen med silke som jeg linkede til for et par dage siden. Men undgå superwash- læs hvorfor her.
Find strikketøjet eller den gode bog frem. 
Det bliver mørkt tidligt så der er gooood tid, vær kreativ og strik en hue, sy en tehætte you name it- det føles skønt at lave noget selv. 
Hvis du er lige så håbløs som mig (det har taget mig næsten 2 vintre at strikke en poncho :) så smut over hos Rikkeprikke og deltag i hendes fine give away  det er fine fine ting.
Hvis alt fejler !!! så spis chokolade 

Jeg bliver ofte ramt af lyst til kage når det bliver koldt og gråt - man lad være med at falde for de klamme wienerbrød hos bageren eller citronmånen på tanken.
Spis chokolade - god mørk chokolade i stedenfor. Måske er du den heldige, der vinder lidt til sofaen hos Madbanditten :)


God weekend og ps. det vender om 2,5 måned :) så er det nemlig midvinter.
Her billed fra Skt Hans aften.



4. september 2012

September travlhed

Man må vist godt være træt ikke ??
På 2 dage har jeg gravet ca 96 kg kartofler op- det er vel og mærket sorteret vægt ;)
efter de grønne er smidt ud og de mikroskopiske og halve er gemt til at koge til høns.
De rigtig store yderst til venstre er Folva- som er supergode til bage kartofler og den salgs
-dem i midten er Roseval- smukke ikke ? Så er der Ditta( god allround), King Edward( den bedste til kartoffelmos) Sava ( allround)og en rest sommer kartofler Ballerina- nederst fortil er der lidt Blå Congo- -bare for sjov.
Er kartofler LCHF ? - nææææh men jeg synes de er mindre slemme end pasta og ris -læs hvorfor her
og resten af familien er glade for kartofler.

Har du husket din fiskeolie ? - det er nu du skal holde dine D lagre i balance!!
- nogle har gode lagre efter en halvskidt sommer (det har jeg fordi jeg har været ude nonstop-fordel at være arbejdsløs)- andre som min datter er ligbleg efter en sommer i skyggen.
Hun skal klart igang med fiskeolien og da hun er sart får hun den i tabletform med extra D3.

og den her til mig selv, da jeg sagtens kan spise flydende - det er langt billigere og jeg foretrækker torskelevertranen


HVIS mine pengepung var til creme de la creme løsningen
så valgte jeg en af de her hos Naturebaby.dk- de er absolut det bedste kvalitet
og især vigtige hvis du ikke spiser nok A vitamin
( f.eks fedtfattigt eller vegetarisk/vegansk eller er syg, gravid, ammende mv.
Husk aldrig at spise store dosis D uden at din kost balancerer A og K2.

Hvis man vil dykke længere ned i fedtstofferne- så er månedens tema hos Rebeca Persson
Fedt nok-hele livet - og det er faktisk et af de bedre bud på en guide til fedstoffer ;)
Vi bliver nok aldrig 100% enige om de vegetabilske olier- men det er bestemt en god guide og heldigvis slet ikke fedtfattig.

Og kære Maria, Tanja mv der bruger blogger
- NU har jeg prøvet med andre browsere men af en eller anden grund kan jeg stadig ikke få lov til at løse ordgåden- så jeg læser med men skriver ingen kommentarer -sorry :(

3. juni 2012

I min vitaminkurv findes der

Helle spurgte under forrige indlæg om hvad jeg selv tog af vitaminer og om man overhovedet kan få nok vitaminer fra mad ?
Mit svar bliver et tjahhh til det sidste.
HVIS du ikke er
gravid, ammende, barn/baby, teenager, ældre(+ 65), stresset, har skavanker
og du spiser kun hjemmeavlet øko grøntsager og frugt af gamle sorter,
spiser ALT inklusivt fede mælkeprodukter, indmad og fisk
og er ude i solen uden solcreme
- så ja måske...
Problemet er som udgangspunkt at vi ikke lever den livsstil vi er designet til.
Vi tilbringer ikke nok tid i solen, vi spiser ikke NOK mad, den mad vi spiser er forholdsvis forarmet; for mange tomme kalorier (læs mel, sukker, fedtfattig mælk, chips, alkohol)
Måden vores mad er dyrket på = færre vitaminer.
Måden vi tilbereder vores mad; når vi bager hurtige brød uden langtidshævning, spiser nødder og bønner uden at sætte dem i blød, når vi spiser mange fuldkornspasta og cornflakes/muesli, så sænker vi antallet af vitaminer vi kan optage (mere om gode teknikker til at hæve næringsværdien i vores mad)  Det samme sker når vi lader industrien overtager madlavningen.
Endelig er der problemet at, vi alle(næsten) har ting vi ikke spiser;
f eks er indmad og fisk/skaldyr udbredte ting som folk har det anstrengt med.
Andre er veganere( eller vegetar uden god indsigt i ernæring( sådan en har jeg selv været :( - hvis du skærer mælkeprodukter og melprodukter skal du også tænke dig om.
Du kan sagtens leve ude de 2 råvarer men du skal tænke dig om.
Læs også hvad speciallæge  i almen medicin Claus Hancke har at sige om kosttilskud og vitaminer

Min vitaminkurv bærer præg af at jeg er næsten 40 år kvinde, ikke er god til fisk og indmad- men ellers spiser forholdsvis variabelt og en del hjemmedyrket mad
(grøntsager, frugt, æg og honning ;) Min teenager er endnu mere fiskeforskækket og drikker ikke mælk men spiser gerne ost og rrrrrrrigeligt smør ;)
Hele året spiser vi Torskelevertran fra Nordic Naturals - den gør at mine stive led ikke gør ondt og jeg synker ikke langt ned mentalt ;)
Der findes en bedre fermenteret levertran hvor vitaminindholdet er mere koncentreret  Men efter at ha smagt den on the rocks til Weston A Price møde i London, måtte jeg konstatere at jeg ikke er viking nok til at tage den flydende.
Hvorimod den flydende fra NN er ok med mig og min fiskehader...
Jeg spiser næsten også altid Magnesium; fordi jeg er en anelse for god til optage kalcium.. og når jeg tager magnsium har jeg ingen kramper i ben eller menstruations kramper. Magnesium har også den fine bivirkning at man slapper af og har blødere afføring (farvel til forstoppelse ;)) Jeg tager den altid om aftenen.
Jeg bruger somregel den fra Biosym fordi den er billigst til prisen.
Men foretrækker egentlig citratformen fra solaray
Om efteråret- tidlig sommer supplerer vi med en multivitaminpiller ( better safe than sorry)Vi bruger Spektro
Vi spiser også extra D3 i den periode. Det varierer lidt hvornår vi begynder
- Hvis sommeren var som i 2011 så fra september eller omkring november/december.
Vi bruger den her med 35 ug fra DFI - egentlig tror jeg godt at vi kunne nøjes med 20-25 ug - da vi begge er en del ude i sol uden solcreme. (se også forrige indlæg om at få nok A og K2 sammen med D)

Jeg er desværre begyndt at få lidt problemer med mine hormoner.
Når vi bliver over 30 begynder der fleste kvinder at opleve en nedgang i progesteron. Ofte kan det betyde at man efter en periode også bliver østrogen dominant.
For mig betyder det, at selvom jeg bløde regelmæssigt og ikke har blødningsforstyrrelser, så bløder jeg meget og længe.
Jeg er ret pms :( og har også en uskadelig men irriterende fibrom(muskelknude) i min livmoder. Jeg kan holde fibromet nede og min pms acceptabel hvis jeg spiser Vitex samt tilskud af B6; om vinteren det her tilskud (fordi jeg får en del B vitaminer fra min alm vitaminpille. Om sommeren tager jeg en multi B kompleks i stedenfor.
Naturlig progestoren creme er et nyt tiltag, som jeg ikke endnu kan fortælle om effekten af ;) Men mere følger om det senere- og jeg forsøger også at gøre alt for at få min påvirkning af østrogen lavest muligt; dvs mest muligt økomad, ingen kemikaler i kosmetik og ingen plastik.
 Som back up har vi altid en god probiotika enten biokult eller NDS Panda
Ingen af os får antibiotika (det er år siden;) ) MEN hvis vi fik ville det være et MUST at tage en kur af probiotika i forbindelse dermed. Jeg bruger probiotikaen når min mave er i ubalance eller jeg er udsat for meget smitte.
Det sker at der ryger andre tilskud i kurven;
 f eks Rosenrod til min lettere stressede  datter, tangpiller (når jeg bliver bekymret om vi får jod nok ?- tranebærpiller når blærebetændelsen truer etc...
Jeg synes man skal tænke sig ret godt om når man tager høje tilskud af vitaminer, hvis ikke man har mod på at sætte sig ind i dem og deres synergieffekt- vil jeg anbefale man får en prof til at kigge på HVAD man tager, dog ikke ens praktiserende læge........
de aner som regel intet om kosttilskud eller vitaminer.
Man kan også melde sig ind I Rebecca Perssons sunde børn klub
- den burde med rette hedde sunde famile klub  :)
- for selv man ikke har små børn laver hun fremragende detektiv arbejde hver måned.
Ugens tema er om økologisk indkøb -  er alle pengene værd og det var det forrige om sund make up også.
Man har også mulighed for at stille spørgsmål kosttilskud, økologi og sundhed.

16. maj 2012

Optimal sundhed før og under graviditet

I slutningen af marts havde jeg jo den store fornøjelse at være i London til Wise Traditions (topmøde ;))
Et af de oplæg jeg havde glædet mig mest til var oplægget
Preconception and pregnancy 
af Dr. Nastasha Cambell-McBride MD.
Hun er skaberen af GASP diet som jeg har skrevet lidt om her 
og hun er ikke hvem som helst ;)
Hun er MMedsci (neurologi) og MMedsci (human nutrition)- meget interessant og spændende dame.
Følgende er mine noter (håber at det kommer til at give mening for hendes stof er enormt relevant og spændende)
Epigenetik
Dine gener afgør ikke din fremtid -men de bestemmer din fremtid. Gener kan "slåes til" i forskellige situationer, f eks. at tilpasse sig fremtiden og forskellige miljøer.
Det tager flere generationer at rette op på for eks. stress, kostmangler og forurening.
Et eksempel er Hungervinteren i Holland hvor de mødre der havde været gravide under sultperioden prægede både deres børn og børnebørns sundhed efterfølgende.
Børn blev typisk født små og fik senere øget hjertekarsygdomme og overvægt
Man kan også påvirke epigenetikken med ens mentale påvirkning- det er ikke kun ydre faktorer.
Vigtige påvirkninger
Mors OG fars kostvaner
Brug af tobak, stoffer og alkohol
Ens tarmflora
Giftstoffer fra kosmetik, tandpasta, maling, rengøringsmidler, medicin og forurening
Insulin-dominans.
Kroniske sygdomme
Følelser og tanker.
Graviditet handler om
Optimal kost
Vær forsigtig med kemikaler
Optimal tarmflora
Obs på Insulin dominans
Følelser (positiv og afslappet holdning)
Stress er ikke et problem - MEN ens reaktion på stress
(undgå folk der gør dig trist og vred)
FOSTERET KOMMER FØR MOR
Kæmpe store krav til nærende mad
Hvis du begynder at blive forvirret og stresset skyldes det mangel på fedt.
Mangel på fedt giver dårligt syn, dårlig hjerneudvikling og depression
og gør at du ikke optager mineraler og fedtopløselige vitaminer =>
dårlige tænder og knogler samt general dårlig mental sundhed.

  • Vitamin A, D og K2 ( kun i animalsk føde) indgår i et kompliceret samspil som er afhængige af hinanden og giver bedre immunforsvar.
  • Magnesium super vigtig og øget behov i graviditet. Mangler giver øget risiko for svangerskabsforgiftning og senere hyperaktive børn Jo mere sukker du spiser jo større behov for magnesium.
  • B vitaminer Vigtigt i forhold til anæmi og  risiko for fødselsdefekter.
  • Tarmflora spiller en meget stor rolle
Progestaron er naturligt immunforsvars dæmpende =>
forværring af kroniske sygdomme og f.eks svamp mens auto immune sygdomme ofte bliver mildere. Hvis du får problemer med svamp (tarme eller skede) så spis fedt
og begræns sukker.
Det samme gælder blodsukker svingninger = spis fedt - ha altid fede ting på dig ;)
Hvis du har morgenkvalme så lyt til din krop!
Det kan godt være at det ikke er optimalt at spise oreos eller drikke cola- men i mindre mængder er det bedre end den stress der er forbundet med at nægte sig ting som kroppen kræver, Prøv dog sundere alternativer.
Insulin dominans er et kæmpe problem - spis mindre kulhydrater og mere fedt.
Nærende vs rensende kost
" typer naturlig kost; animalsk og plantebaseret kost.
Den animalske kan ses som den nærende og "opbyggende" indslag ;
Fisk, æg, mælkeprodukter, fisk og kød
Plantebaseret kan ses som detox eller rensende
Grøntsager, frugt, gryn, bønner, nødder etc.
Kombiner dem som du har lyst- mennesker er ikke ens -nogen har mere brug for animalske produkter end andre- men bliv aldrig veganer eller lav fedt orienteret.
LYT til din krop.
Mælk-vælg kvalitet

  • Økologisk og græsopdrættet
  • helst rå upast. mælk
  • Især gede, får, og jersey og gurnsey mælk er godt (alle er A2 mælk)
  • KUN fede mælkeprodukter; Skummet og letmælk indeholder ingen fedtopløselige vitaminer.
  • Vælg især syrnet produkter som yoghurt, kefir, creme fraise, smør og ost.

Tarmflora i ubalance
Giver usundere babyer og øger risikoen for at få børn med psykiske lidelser.
Babyer bliver præget af mors tarmflora ved en vaginal fødsel.
Men der er også noget der tyder på at fars tarmflora kan præge baby negativt...
Ved kejsersnit bliver baby ikke præget af mors flora- derfor har KS babyer brug for probiotiske tilskud.
Baby får også en prægning når du ammer -så amning er supervigtig i forhold til at skabe en sund flora i baby.
Negative påvirkninger er;
vaccinationer, brug af antiobiotika, infektioner som f eks mellemørebetændelse, allergier, og generelle problemer med fordøjelse.
Hvis tarmfloraen ikke er optimal kan den fører til "forgiftning" som igen føre til kroniske lidelser.
Forurening og giftstoffer.
Mens der har været meget fokus på om at baby skulle optage giftstoffer ved amning viser al forskning at det VIRKELIGE farlige tidspunkt er graviditet.
Fostre optager giftstoffer!
Det uhyggelige er at hvis man har flere aborter, både provokerede og spontane så renser det faktisk en for giftsstoffer. En praksis som faktisk blev anvendt under 2 verdenskrig, hvor kvinder der arbejde på våbenfabrikker blev opfordret til at blive gravide når de var for belastet af bly - fostrene døde ofte ved spontane aborter - men de få børn der blev født var stærkt forurenet og mentalt handicappet - mens mødrenes blyforgiftning var mindre. Kvinder fik senere sunde børn.Tragisk og tankevækkende.
Gode råd:

  • Undgå al tandarbejde- ingen sølv eller plastplumber mens du er gravid
  • Vælg kun kosmetik og cremer du kan spise. ALT optages igennem huden- så begræns/undgå også parfyme og hårfarve
  • Undgå at male og lakere i huset.
  • Vælg begrænsede mængder rengøringsmidler (min kommetar vælg kun svanemærket)
  • Sluk for computere og tv mm når de ikke er i brug 
  • Undgå at blive syg og bruge medicin 
  • Spis kun frisk mad der kan blive fordærvet Moder Naturs mad (ikke fabriksmad fra pakker og plastik -med tilsætningsstoffer)
  • Undgå at blive udsat for industriel forurening 

SOL

  • vigtig for velbefinden både psykisk og fysisk.
  • giver D vitamin
  • påvirker positivt dit immunforsvar
  • UNDGÅ solcreme !! Der findes ingen solcreme som er harmløs - men der findes nogle som er mindre slemme. N anbefaler dog skygge, hat og tyndt tøj frem for solcreme.
  • Byg langsomt din eksponering til sol op så du undgår at blive skoldet.
  • Undgå solen fra 12-15 Vær obs på solen sydpå.

Forberedelse til fødsel

  • Brug naturlig yoghurt i skeden og på brystvorter op til fødsel.
  • Spis masser af yoghurt og mælkesyret grøntsager (evt probiotika)
  • Am mindst 1 år (nej det er ikke langtidsamning btw ;))
  • Overvej mælkedonation hvis amning går i vasken.(findes vist ikke i DK endnu?)
  • Helst undgå modermælkserstatning -også de højt hydrolyseret mme som  feks profylac og nutramigen...
  • Lidt amning bedre end ingen.

Som I kan se er der en del der går igen med Rebecca Perssons Baby bog som jeg anmeldte sidste forår.
Hovedforskellen er at N er mere fokuseret på animalsk føde og fedtopløselige vitaminer og Rebecca er lidt for glad ;) for vegetabilske fedtstoffer.
Sidder du med en skyldfølelse???
Smid den væk ! og forsøg at gøre det bedre næste gang :)
 -eller hjælp din datter eller svigersøn når tiden kommer til at lave en arving.








9. juli 2011

Glutenfri pizzabund

Jeg elsker pizza og selv om jeg både har lavet LCHF versionerne med blomkål 
eller med æg og flødeost har de bare ikke været i top, de er ligesom for bløde men smager dejligt.
Inspireret af Rebeccas Baby bog lavede jeg så den bedste bund i går.



  • ca 1/2 pose urtekram butterbeans (udblødt 24 timer og kogt møre) vel 125-150 gram tørret
  • 2 æg
  • 2-3 spsk rismel
  • 1/2 dl olivenolie
  • salt, peber og tørret oregano
  • Kørt i food processor til glat
  • Smurt ud på bagepapir - max 1/2 cm tykkelse.
  • Forbagt til fast og svag lysebrun
  • Topping på; i går chili/tomatsovs (ret tør)- masser af ost og øko chorizopølse
  • Bag færdig

Sammenligning af denne bund med traditionel bund( uden fyld);
Bønnebund 
ca 1000 kcal, 43 gram protein, 80 gram kulhydrat (hvoraf 23 er fibre) så netcarbs 57


Traditionel bund 
af 300 gram hvedmel, 25 gram gær, vand og 2 spsk olivenolie
1400 kcal, 29 gram protein, 216 gram kulhydrat (hvoraf 11 gram fibre) = 205 netcarbs,
Så det er klart at der er ret stor forskel på bundene.
Pr pt (hver pizza delt i 4.
Bønnepizza 250 kcal -ca 11 gram protein, 20 gram kulhydrat og bare 14 netcarbs
Alm pizza 350 kcal - ca 7 gram protein, 54 gram kulhydrat og vilde 51 netcarbs
Men når man sammenholder med at man max kan spise 1/5- 1/6 af bønnepizzaen
 -mens man sagten kan spise 1/4  eller mere af den alm pizza, så bliver resultaterne endnu mere grelle. Den er ikke så vild spændende kold ( min datter er dog glad nok;)
men den kan nemt varmes på brødristeren.


Så mættende og langt bedre for dit blodsukker pizza.

6. april 2011

BABY -100% naturlig uden tilsætning

Rebecca Perssons bog udkom igår -og da jeg har fulgt med tæt under en stor del af graviditeten -vil jeg da også fejre fødslen af en velskabt baby (bog ) 
Jeg har jo læst materialet før, men det var en skøn fornemmelse at holde den smukke bog i hånden og genlæse den. Selv om det var 3 eller 4 gang at jeg læste stoffet, blev jeg lige facineret på vej hjem i toget. Først og fremmest; det er hverken en traditionel babybog - eller en kernesund, LCHF eller real foods bog. Den er helt sin egen og prøver at balancere i en kompleks verden, med mange holdninger til babier og sund mad.
Der, hvor den er fantastisk, ud over at den er r... lækker og sproget kækt og veloplagt, er i den enorme viden om grønne valg til baby. 
Hun har haft to rigtig kompetente folk med; Maja Kirkegaard -biolog med speciale i hormonforstyrrende stoffer og fiskevalg 
Irene Hage -læge med speciale i kosttilskud mv 
og det gør at den er så troværdig og overbevisende, modsat så mange andre livsstilsbøger.
Bogen er opdelt i 4 dele 
BABYS STARTKIT 
Om alt det du har brug for- grønt og miljøvenligt- både i basis og luxus version.
Om tøj, slynger og stofbleer -og om hvordan du gør, hvis du ikke orker hippie ;)versionen, men bare vil ha det gode valg til baby.
BYG DIN BABY 
Rigtig fint opdelt i forskellige udviklings perioder
Om amning og optimal modermælkserstaning (hvis man er så uheldig ikke at kunne amme)  
Om ordentlige kosttilskud til babyer (skønt at se Nordic Naturals torskelevertran fremhævet) samt vigtighed af både probiotik og D vitamin mm.
Jeg er jo nok ikke enig i, at man behøver at være HELT så forsigtig som Rebecca skriver, mht introduktionen til  feks. æggeblomme, fisk og kød,
men hun vælger en meget forsigtig løsning og det er fint nok, for hun giver plads til at man selv vælger.  
Ligesom det er fint at få fjernet fokus på grød og gryn og flyttet det over på ammemælk, grøntsager og gode fedtstoffer. 
R er meget forelsket i olier- og selvom jeg et langt stykke af vejen er enig -ville jeg nok personligt bruge mere ghee og kokosolie, frem for så mange omega 6 rige (men dog koldpresset) olier, men fred være med det- der er også Ghee, smør og kokosfedt i hendes anbefalinger.
En af de bedste ting ved Rebeccas bog, er dog at hun tør tage fat om mælkespøgelset
Hun er hverken koglad eller kofjendsk- men guider på fin og afbalanceret måde; hvordan du gør HVIS du fravælge komælken efter 1 år. Hun har også en god guide til vegetar babyer og vigtigheden i IKKE at være veganer som gravid, ammende eller baby. Bla hvorfor man som vegetar bør vælge FISKEOLIE og ikke vegetabilske kilder.
Jeg er dog ikke i tvivl om at hun vil få kritik fra begge sider- for det er ikke nemt at være balanceret i den debat - desværre!! for verden er jo ikke sort /hvid.
I KØKKENET 
Masser af primært grønne opskrifter- (der kan man godt se (fiske)vegetaren ;)LOL
Flere er afprøvet til stor fornøjelse for hele hustanden
-de fleste er dog for kulhydratrige til mig pt
- men der er også forskel på en 8 måneders baby og en småfed 38 årig ;)
GUIDES
Om førstehjælp til skræntende babyer.
Indkøbslister til alt fra superfoods, kosttilskud og websshops
Samt virkelig gode indlæg om kemi og de grønne mærker.
Så alt i alt en rigtig god, og bestemt ikke frelst bog!!, der ikke give dig dårlig samvittighed, men er en god håndsrækning hvis man vil købe/spise grønt og sundt til/med sin baby.
Hvis man som jeg er lidt mere REAL foods orienteret, så kan den fint suppleres med Nina Placks baby bog - så kan man jo passende vælge det bedste af 2 verdener- de har rigtig mange ting til fælles; fokus på god kost, omega 3, langtidsamning og blidt forældreskab.
STORT 10 tal fra mig til BABY.
Og tjek så hendes hjemmeside ud ;
http://rebeccapersson.com/