Viser opslag med etiketten klima. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klima. Vis alle opslag

27. april 2016

Stop med at spise oksekød !!!

Nu er veganiseringen af samfundet altså gået for vidt ! - når (u)etisk råd går ud og er fortaler for en afgift på oksekød.
For er oksekød bare oksekød ? Belaster alt oksekød lige meget?
Kunne man ikke forestille sig at kød som naturpleje kød med minimalt korn og kraftfoder har en helt anden profil end amerikansk stordrift kød med masser af sojaprotein.
Søren Sørøver hos Lone Landmand skriver så rigtigt i dag  blandt andet ;

"Oksekød er mange ting, og det findes i mange kvaliteter. 
I Danmark kaster vi os frådende rundt i det, der bedst kan betegnes som knust malkeko. Biproduktet af vores kæmpestore mælkeproduktion.
Når der ikke kan vrides mere mælk ud af dyret, hakkes det, og det er jo fornuftigt nok. 
Det giver relativ billig mad, og da køerne leverer uendelig mange kilo mælk i deres levetid, er det også mere positivt rangeret på klimaregnskabets liste over elendighed. 
Dette vandholdige, smagsforarmede, bindevævsbefængte kød er i kvalitetskategorien æv bæv. 
Stiger det i pris grundet en afgift, kan det ske relativt ubemærket, da kødet er så billigt i forvejen. Taler vi om en stor prisstigning, så folk stopper op og springer fra, ja så ender disse dyr på sæbefabrikken i stedet. Og det vil bestemt ikke pynte på klimaregnskabet heller. Men lad os satse på, at afgiften er til at betale sig fra, og mon ikke både industrien og detailbutikkerne vil æde noget af afgiften, så den ikke udelukkende lægges på forbrugerne. Ergo – alles ret til lortekød bevares.

Så har vi alt det importerede kød, der bruges til bøfferne i supermarkederne. 
Det der i forvejen er i en prisklasse, så det ofte ender på weekendbordet og nydes uden videre tanke på de elendige forhold, de dyr er vokset op under – hvor mange hormoner der sammen med antibiotika har holdt røven ikke kun oppe, men også stor og bred på dem. En prisstigning vil måske reguleres lidt af industrien, og under alle omstændigheder så skal der alligevel noget af en afgift på, for at den kan skræmme den kødglade fra at servere det for vennerne lørdag aften. Jeg mener – vi bruger i forvejen ufatteligt få penge på mad, så mon ikke det går alligevel. Det kan også være, at nogle i stedet vil vælge en billigere kalveculotte eller en mørbrad fra en malkeko, og det samme kunne man godt frygte, når forbrugerne står ved disken med økologisk kød og overvejer. 
Endda endnu mere hvis de står og kigger på priserne på økologisk græsningskvæg nede i deres lokale gårdbutik. Du ved, det kød der rent faktisk koster det, det skal – det det er værd. Men hvor forbrugeren allerede vakler, for det er godt nok en noget anden pris end den på det afdankede malkekokød fra de dyr, der har levet hele deres liv i fængsel.

Kan du se, hvor jeg vil hen med det her? Vi risikerer, at den gode kvalitet bliver valgt fra, og der kommer mere skub i den dårligere. Vi risikerer, at det økologiske kød bliver valgt fra til fordel for det konventionelle, og vi risikerer i sidste ende, at det konventionelle industrilandbrug finder en eller flere knapper at skrue på for at lave kødet billigere, og her er der kun en vej at gå – flere dyr på mindre plads, billigere foder og ringere livskvalitet for dyrene. Bare forestil dig den bureaukratiske byrde der med afgifterne vil blive pålagt den lille lokale producents produktion. Konsulenterne glæder sig.

Et af Det Etiske Råds medlemmer, Lene Kattrup, deler også denne frygt og har valgt at stå udenfor rapportens konklusion. Hun taler om et differentieret afgiftssystem, der friholder øko- og naturafgræsningskvæg, da disse er grundsten i en bæredygtig landbrugsrevolution i Danmark. En etisk regulering må og kan ikke gå ud over dyrenes betingelser. Jeg er rørende enig.

Og derfor skærer det også i mit hjerte, når der i rapporten skrives om at omlægge oksekødforbruget til den intensive kyllinge- eller svineproduktion, som er mange gange mere effektiv til at lave protein i forhold til co2-udledning. Men det handler om kødproduktion i de supereffektive industrisystemer, hvor dyrene er så forarmede, at vi som menneskehed vil se tilbage på den produktionsform og undres over den ondskab, vi som intelligente mennesker tillod os at påføre dyrene. Det Etiske Råd burde ikke se dette som en mulighed overhovedet – klimagevinst eller ej. Hvis man følger den tanke, beskrevet i rapporten, om, at ens forbrug ikke må skade andre, så er en produktion, der påfører os alle så massiv ammoniakforurening, tungmetaludledning, MRSA-spredning, pesticidspredning og ja, jeg kunne blive ved, så er den danske svineproduktion et helt uacceptabelt alternativ til oksekødet"

Når vi samtidig ved, at vi IKKE spiser hele dyret og smider op mod ⅓ af vores fødevarer ud - handler det for mig om at starte der -samt opfordre til at spise kød fra bæredygtige produktioner mere end et stop af oksekød. I C02 panikken er køer udråbt til de store syndere - men der er flere problemer med det.
Dels, så ville de enge og overdrev som køerne burde græsse af, udlede mere co2 - hvis de blev pløjet op til kornmarker - dels så er overdrevene ofte marginal jorde, som ikke er frugtbare nok til regulær dyrkning - i hvertfald ikke uden kemisk gødning og eller dræning

Vil igen linke til den her fantastiske kronik med en hel anden tilgang en politisk korrekt hjernedød hovsaløsninger.

14. januar 2016

Kan en primal/palæo/LCHF orienteret kost være miljø venlig?

Egentlig har jeg længe ville skrive noget om hvorfor der er så mange myter om LCHF/PRIMAL/PALÆO og miljø -men jeg ikke tid og egentlig hellere ikke lyst fordi jeg synes debatten er så sort -hvid -alt miljø debat er nærmest veganiseret og veganerne er de mørkegrøne engle..
Men så faldt jeg heldigvis over det her indlæg
Eating Paleo can save the world  
og så slap jeg for det :)

"The fact is, you simply can not have a truly sustainable food system, nor a healthy diet without animal inputs."Your author does quote Greg Fogel, a senior policy specialist at the National Sustainable Agriculture Coalition, “The meat you do eat should be grass-fed meat from managed grazing operations,” he says. “Rotational grazing systems recycle manure as fertilizer, improve wildlife habitat, and enhance plant root systems, increasing soil quality, water infiltration and flood control, and carbon sequestration.”

There is a disconnect happening here. Your author says that it doesn’t matter where your meat comes from, and that all meat is bad, and then admits that rotational grazing is important for soil quality.

If we admit that herbivores are critical for soil health, then what are we to do with these herbivores? I say, eat them. Beef is incredibly nutrient dense. 

13. oktober 2013

Soy -not 4 me

I øjeblikket køre der en massiv kampagne fra det danske firma soy4you
- efter en stille start i de veganske kredse sidste år, hvor blandt andet Klidmoster skrev om det - er det nu nået til HR og FRU Danmark i blandt andet Rema 1000 og divs reklamer.
Selve produktet vil jeg som sådan ikke skrive om 
- jeg har ikke smagt det og har heller ikke tænkt mig at smage det. 
Da jeg i det forrige århundrede var semi-vegetar smagte jeg den slags produkter og det gjorde intet godt for mine smagsløg eller sundhed. 
Alt fra USA kommer jo med nogle års forsinkelse, det handler både om low fat/light produkter og nu også sojaprodukter.
Desværre er soja bare ikke sådan et produkt der er uproblematisk at indtage i større mængder.
Men markedsføringen er i den grad lysegrønt ;) formår rigtigt at trykke på den dårlige samvittighed i forhold til miljø, klima og fedt.....

" 100% vegetabilsk· Proteinrigt· Fiberrigt· Fedtfattigt· Kolesterolfri· Gluten fri

"Det unikke ved sojabønnen er, at den er den afgrøde, som er allerbedst til at frembringe proteiner globalt set. Vi har udviklet en metode, som gør, at proteinprocenten er oppe på 65 i Soy4you, og proteinerne indeholder alle de essentielle aminosyrer. Samtidig har vi forarbejdet sojaen, så man kan optage 98 procent af proteinerne. Fra en almindelig kogt bønne, kan man kun optage 27 procent, siger Poul Agger.
Poul Agger stod blandt andet bag plante"juice" producenten Naturli..

Men hvordan man får en grøn bønne til at blive til en tør lys terning som med de rette krydderier kan snyde (nogle) til at tro at det er kød ? 
det fortæller man intet om !
Det kan kun dreje sig om et højst forarbejdet produkt...

Problemet er bare at sojaprodukter er tveægget sværd
Lidt kan måske være gavnligt i traditionel form feks som natto, miso, tempeh og fermenteret sojasovs
- større mængder af moderne soja produkter har en lang række problemer og høre ikke hjemme i en sund kost hverken til voksne- men især IKKE til børn.

Allergi
Først og fremmest er det højallergent (blandt de 9 mest allergene fødevarer)
- en voldsom stigning som blandt andet skyldes at man i USA har tilladt og opfordret til brugen af soja modermælkserstatning. Især blandt de sorte amerikanere er forekomsten høj da de ofte er laktose intolerante og de har fået tilskud til modermælkserstatning frem for at fremme amning.

Hormonforstyrrende
Smækfyldt af isoflavoner; 2 kopper sojamælk svarer til en p-pille og grænseværdien for et mindre barn er endnu mere grelle. F.eks. svarer et dagligt forbrug af modermælkserstatning at babyen fik 4-5 p-piller kilde I USA ses en voldsom stigning af ganske unge piger  på 6-7 år der går i puberteten - der er peget på flere årsager, blandt andet kemi i vores hverdag men også den udbredte brug af soja i amerikanernes kost er under stærk mistanke.kilde
Asiatere bruger forøvrigt meget små mængder soja og primært soja i fermenteret form.kilde
Soja er også koblet til ufrugtbarhed og kræft.

Fytinsyre
Soja er svært at fordøje og indeholder fytinsyre som blokerer optagelsen af mineraler såsom kalk, zink, jern og magneium. F.eks optager du kun ca 10 % af magnesium i en gang tofu. Derfor bør man også undgå de fleste sojaprodukter

'kilde

GMO
(soy4you siger at de ikke er GMO men de er heller ikke øko ! "Vores sojabønner er fra Frankrig og Canada og er 100% GMO frie." ) 
og stærkt sprøjtet
Rigtig meget af vores soja får vi fra landbrug i Sydamerika hvor der sprøjtes massivt og hvor regnskoven udryddes for at tilfredstille vores behov for soja i Vesten
læs mere her og her

Svært at undgå
Desværre får vi alle sammen i langt mere soja end vi tror:
Ind-direkte fra
konventionel mælk fra Arla
konventionelt svinekød fra Danish Crown
konventionelle æg fra DANÆG
Økologiske husdyr må ikke få GMO-foder, men der kan godt være soja i andre øko produkter

Direkte fra produkter som
Nudler, babymad, mel og morgenmadsprodukter
Madlavningsolie
Mayonnaise, margarine, saucer, supper og dressinger
Bageriprodukter, færdigmad, salte snacks, kager, slik, is og andre desserter
Kosmetik, rengøringsmidler og industrielle produkter
Pulverkaffe, pulversuppe, mælkepulver
Margarine, minarine, mayonnaise o.l.
Is, desserter og slik
Kakao- og chokoladevarer
Brød og kager
Salater
kilde
Du ikke altid se det bag på varen - men det drejer sig om olier, protein/sojaskrå og sojalecitin

Hvis man nu gerne vil spare på kødet så vil jeg stærkt opfordre at man spiser REAL FOODS 
- mad som din tipoldemor ville kunne genkende ikke indtørret stærkt forarbejdet sojaprotein.
F eks LCHF som vegetar eller koger en god suppe på knogler  spiser lidt mere fisk
Hvis du ikke tåler mælk så hæld lidt kokosfedt i kaffen eller brug små mængder nødde og kokosmælk.
Lav dem selv det er billigt , nemt og sundere end dem du køber








24. august 2011

Spis hele dyret og spis varieret

Jeg kan godt lide kød :) -og min krop kan helt sikkert godt lide kød
(for den bliver fed og træt når jeg undgår kød). 
Men jeg kan ikke lide skræmme kampagner om hvor skidt kød er for dig -for miljøet mv... For det er tåbeligt .... ligesom det er tåbeligt at danskerne spiser så lidt af det hele dyr. 


Vi er kommet ind i en vane, hvor mad skal være hurtigt, nemt at tygge og trygt og genkendeligt. Resultatet er at når du står ved køledisken, er kødet du kan købe i de fleste kølediske, bare nogle ganske få udskæringer. 
Kyllingebryst dominerer fuldstændigt kyllingemarkedet; ofte pumpet fuldt af vand og salt/sukker (læs neutralmarineret).
Vi spiser bøffer, mørbrad og filet samt uendelige mængder hakket kød.
Hvad sker der med resten?? '


Kan vi overhovedet tillade os at spise kød, når vi ikke spiser de mere besværlige udskæringer? 
Hvem har sagt at kød kun skal være industrikyllinger, kalkuner og grise- udmalkede malkekøer og tremmekalve ?
Hvor er kaninerne, gederne, fårene, (de fersk lam),vildtet og fasanerne henne i køledisken ???
Hvis du bor i de store byer kan du være heldig - f eks i Magasin mad og vin, eller hos specialbutikkerne.
I  provinsen er det mindre sandsynligt.
I min store brugs sker det at de har lidt fersk lam, men det er aldrig dansk ???
Selvom jeg ser enorme mængder lam på markerne hernede. 
Der importeres opdrættet rådyr fra New Zealand...og det smager da også ok- og er helt klart mere tilgængeligt end en kæmpe frosen steg.                                                   
Men hvorfor er der ingen produkt-udvikling???
Kød er mest tilgængeligt når det er fersk, skåret i overskuelige bidder - så den enlige mor også kan være med.
Kanin kan f eks smage rigtig godt, hvis man ved hvad man skal gøre med den.
Fasan smager meget lig en kylling.
Ged smager på ingen måde gedebuk-agtigt.
Får kan være dejligt mørt og intenst i smagen, hvis det er pudset af for det værste fedt.
Variation er godt -også i kød.
Hverken grise eller kyllinger er særlig økologiske i drift- de spiser sindsygt meget korn og soja -og holdes i konventionelt landbrug, på en måde så vi skulle skamme os.
Græsspiserne som køer, får, geder, kaniner og vildt er derimod, på papiret langt mere gavnlige. 
De kan sagten holdes på en kost med græs, hø og meget små mængder korn og det er også sundere for os- mere omega 3 og mindre omega 6.
Køerne er dog uretmæssigt blevet udvalgt som de store co2 syndebukke. 
OG JA hvis vi mener at køer skal fodres på stald med masser af soja og korn så er det også korrekt. 
Men hvis vi derimod putter køerne ud på græs - særligt enge og overdrev, hvor det ikke er gavnligt at dyrke jorden, så bliver regnskabet et helt andet.


Men det er ikke gavnligt, hvis vi vælger kun at spise dele af koen/geden etc.
Først og fremmest køb et helt, halvt eller kvart dyr til fryseren- skær det selv op. 
Så kan man typisk få den slags kød der passer til den enkelte husstand. Jeg plejer at dele 1/2 kalv eller ko/okse med mine forældre.Vi får den bare grovudskåret og bruger så en halv dag på at gøre resten. Min lille familie er ikke så gode til alt for meget kogt kød- så jeg vælger oftest at få det meste forkød hakket.
Knogler koges af til god suppe (mere om det længere nede)
Inderlår, yderlår og klump egner sig til simrerretter, dog kan et velhængt inderlår eller en lårtunge godt bruges til hurtig tilberedning og roastbeef. Så er der jo heldigvis også dejlige bøffer og stege på en kalv/ko. Afpuds, ribben ryger mest i hunden- ligesom jeg ikke er blevet voksen nok til indmad.
Indmad er ellers super sundt -når det er fra økologiske/vilde dyr.
Men der er mange der laver leverpostej eller hakker hjertet fint og fortynder oksefarsen.
Knoglerne er de vigtigste -som vi næsten ikke ser i supermarkedet :( 
og det er katastrofalt både ud fra sundhed og økonomi og velsmag.
God suppe/boullion kan laves på to måder;
Rå ben
  • Du tager dine rå knogler, det er godt med variation - men der skal være knæ og skanke i mellem.(lam, kalv og okse er dejligt eller fjerkræ)
  • I en stor gryde putter du dine knogler- gerne skåret/hakket i mindre bidder- der må gerne være rester af kød. Hvis du bruner benene først får du en kraftig brun fond som jeg synes især kalv og lam er egnet til. Okse og kylling behøver det ikke.
  • I gryden tilsættes løg, hvidløg, bladselleri, porre og lidt rodfrugter( ikke for mange gulerødder og det bliver sødt og vammelt) - gerne krydderurter og lidt peber. (ingen salt endnu) Laurbær er altid godt- til lam er rosmarin, timian altid dejligt. Til okse er især merian og oregano godt. Til kalv er salvie i moderate mængder godt - men også merian, oregano og timian godt.
  • En sjat eddike eller et glas hvidvin tilsættes (det hjælper med at trække mineraler og kollagen ud)- der fyldes vand på så knoglerne dækkes- men så lidt som muligt ;)
  • Nu simrer det i laaaaaaaaang tid -gerne 12-24 timer det ser ikke lækkert ud og lugter heller ikke så godt.
  • Knogler og grøntsager pilles fra og suppen sies i fin si.
  • Stilles koldt og det meste fedt fjernes når det er stift.
  • Giv til hunden eller fuglene.
  • Neden under skulle du gerne ha en lysebrunt gele. Den varmer du op og smager til med salt.
  • Du kan vælge at lade den koge ret langt ned, så den bliver meget koncentreret - så kan du hælde den på et flat fad og køle af .
  • Skær geleen i firkanter og frys ned så har du sunde bouillion terninger.
  • Det her er typisk versionen, når du har hentet store mængder kød eller knogler hos slagteren en kedelig regnvejrs dag.
Af tilberedt kød på ben
Når du har spist en hel kylling (eller en lammesteg eller hørebssteg) så smider man ikke knoglerne væk. De fryses evt. ned, så man har nok til en gryde- eller også laver du en mindre portion, lidt oftere.
  • I gryden puttes benene, skindet af kyllingen- pil det meste af kødet fra(til en sandwich) derefter fortsætter du med grøntsager mv. 
  • Kyllingeskrog kan dog nøjes med at koge 6-12 timer.
Hvad bruger du så de her super supper/bouillionsterninger til?
Hvis du koger ris, gryn mv smider du en lille terning i kogevandet = langt sundere gryn/ris.
I supper evt med grøntsager og kød 
I gryderetter og kødsovs.
I sovse som rødvinsovs, flødesovs eller svampesovs. 
eller bare som klar boullion en dag du er snottet og småsyg.


Sundhed


  • Science validates what our grandmothers knew. .. Stock contains minerals in a form the body can absorb easily—not just calcium but also magnesium, phosphorus, silicon, sulphur and trace minerals. It contains the broken down material from cartilage and tendons–stuff like chondroitin sulphates and glucosamine, now sold as expensive supplements for arthritis and joint pain.”             
  • “The French were the leaders in gelatin research, which continued up to the 1950s. Gelatin was found to be useful in the treatment of a long list of diseases including peptic ulcers, tuberculosis, diabetes, muscle diseases, infectious diseases, jaundice and cancer. Babies had fewer digestive problems when gelatin was added to their milk. The American researcher Francis Pottenger pointed out that as gelatin is a hydrophilic colloid, which means that it attracts and holds liquids, it facilitates digestion by attracting digestive juices to food in the gut. Even the epicures recognized that broth-based soup did more than please the taste buds. “Soup is a healthy, light, nourishing food” said Brillant-Savarin, “good for all of humanity; it pleases the stomach, stimulates the appetite and prepares the digestion.”  
  • “Broth is Beautiful” af Sally Fallon Morell
  •  Cheeseslave 
  • “The gelatin in homemade bone broth helps the lining of the intestine. Many of us today have leaky gut, diverticulitis, Crohn’s and other intestinal problems. By helping to strengthen the gut walls, this also supports immunity. It also strengthens digestion which helps you absorb more nutrients.Gelatin also helps people digest milk and dairy products.”
  • Bone broth supplies amino acids that help the body detoxify.
  • It supplies nutrients to help those with joint  discomfort 
  • kelly the kitchenkop
Hugh Fearnley-Whittingstall viste også i sit program om kød fra River Cottage hvordan man laver hurtig suppe/bouillion. Kan stadig ses på Dr2.

12. maj 2010

Spis kød med god samvittighed

I disse co2 tider er man nærmest kriminel hvis man godt kan lide en god bøf eller en saftig svinekotelet. Jeg har tidligere skrevet om spis rødt kød
og jeg synes stadigvæk at det er værd at bemærke, at kød ikke nødvendigvis er så skidt hverken for vores helbred eller klima- men at det kræver at du som forbruger tænker over HVILKE slags bøf og kotelet de spiser.
Min avis Politiken er sjældent særlig fornuftig imo, når det handler om sundhed
- men forledent trykte de alligevel en skøn kronik, som alle bør læse ikke mindst af de politiske korekte (delvis)vegetarer...
Fæfjærter og krølle på halen 
 You rock girl !! 
Lad os bare få en grise og kobil tak :)