Stenalderkost

Lånt fra
Da jeg læste forhistorisk arkæologi var fortidens kost og levevis altid de områder jeg mest brændte for - potteskår og flinteøkser var lidt mere tekniske og jeg kunne ikke helt fornemme menneskerne bag.
Jeg har tidligere skrevet lidt om stenalderkost - bla. her
Men siden da har stenalderkosten fået en revival, også i de danske medier.
Weekenden blev brugt på at læse Gary Taubes fremragende nye bog
"Why we get fat and what to do about it" -endnu engang ;)
Første gang slugte jeg den bare- denne gang læste jeg mere langsomt og fik lyst til at dele lidt fra den.
Spørgsmålet, han med rette stiller, er
Hvilke kost er vi genetisk udviklet til at spise ???
Tjah i den laaaaaange periode der kaldes palæolitisk stenalder som varede 99,5 % af menneskehedens historie, spiste vi en kost der bestod af
kød, fisk, æg, nødder/frø, grønsager og lidt vild frugt.
I de sidste O,5 % af tiden kom de neolitiske kosttyper som korn, mælk, bønner og måske alkohol
 -og i allersidste øjeblik; moderne varer som vegetabilske olier, sukker og fabriksmad.
Der er rigtig mange forskere, der gang på gang har påpeget, at det er problematisk at vi allesammen går rundt med en stenalderkrop - men lever i en moderne verden, hvor vi slet ikke tager hensyn til det. Det drejer sig ikke kun om vores kost men også om søvn og motion og sol. 
Men ud fra arkæologiske fund er det ikke altid nemt at give præcise bekrivelser af stenalderkosten. Bestod den f. eks af magert kød som nogle debatører prøver at bilde os ind i fedtforskrækkelsens navn eller ?
I 2000 besluttede en række amerikanske og australske forskere at kigge nærmere på de folkeslag/befolkningsgrupper, der stadigvæk lever i jæger-samler samfund.
De fandt 229 folkeslag fordelt på hele jorden.
De fandt ud af følgende;
Alle grupper forsøgte at få så meget animalsk føde som muligt
INGEN af grupperne var vegetarer !
1/5 af grupperne levede stort set KUN af jagt og fisker i- disse fik ca 85 % af deres kalorier fra animalsk føde (enkelte enda 100 %)
Kun 14 % af grupperne fik mere end 50 % af kalorierne fra vegetabilsk føde.
I gennemsnit fik grupperne 2/3 af deres kalorier fra animalsk føde.
I % sås en variation i mellem fedt, protein og kulhydrat blandt grupperne - men
kosten var høj til meget høj i protein

19- 35 % 

Moderne anbefalinger 10- 15 %

Højt til meget højt i fedt
28- 58 %
Moderne anbefalinger 25-30/35 %
Kulhydrater relativt lave
22- 40 %
Moderne 50-60 % 
Blandt grupperne var der ret store variationer.
(min tolkning er at jo højere mod Nord - jo lavere % kulhydrater - men det skriver GT ikke om) F .eks fik Inuitter op mod 80 % af deres kalorier fra fedt.
Men faktum var at alle grupper søgte det fedeste kød på dyret ; f eks spiste man indmad og marv først.
Mht. til kulhydraterne, så er det interessant at se, at de kulhydrater de valgte at spise, alle kan betegnes som lave GI.- der var ikke meget stivelse, sukker og hurtige kulhydrater over deres kulhydrater.
Selv ting som frugt, var en hel anden type end de sliksøde varianter vi fylder os med i dag. Frugt har været noget man spiste i perioden højsommer til midt efterår.
Deres sorter har været langt mindre søde end de moderne sorter vi spiser i dag.
Prøv bare at sammenligne vilde blåbær med moderne amerikanske storfrugtede typer. Eller vilde æbler med et stort Golden delicious fra DSB. Det er to forskellige verdener.
Og hvorfor er det så interessant???
Fordi vi i de moderne jæger -samler befolkningsgrupper ser ET tydeligt mønster;
Når de begynder at spise moderne mad som vegetabilske olier, mel og sukker, så bliver de nemmere overvægtige, får diabets, hjertekarsygdomme, alzheimeres og ikke mindst kræft !  Præcis det samme som Weston A Price påviste i 1930erne.
Og stenalderkosten er jo noget helt andet, end den kost som hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse og Diabetesforbundet har slugt råt.
Som jeg skrev i mit første indlæg, er jeg dog ikke helt overbevidst om, at nogle mennesker ikke har udviklet sig til at kunne håndtere mindre mængder af neolitisk mad som (rå)mælk, grove gryn og tørrede bønner- men de skal mere ses som et interessant supplement  mere end hovedvægt, som det ses i dagens kost hvor over 60 % af vores  kost er neolitisk eller i værste fald industriel.

Menneskeføde - palæo eller neolitiske eller...

Da jeg skrev mit første indlæg glemte jeg egentlig en af de første bøger som fik mig til at overveje om den moderne livstil/ kost jeg da havde spist var god nok.

I 2005 skrev Tor Nørretranders bogen Menneskeføde og jeg læste den med stor interesse.TN skriver som altid godt og inspirende - men det var alligevel de midterste kapitler jeg bed mest mærke i - nemlig om overgangen fra palæolitisk livstil til neolitisk (agerbrug) - ikke mindst fordi jeg selv har en baggrund på Forhistorisk arkæologi.

Han har rigtig mange gode pointer feks:

Det billigste mad pr kalorie:

1) Hvede

2) byg

3) majs

4) ris

5 havre

dyreste mad:

1) artiskokker

2) Asparges

3) salat

4) Spinat

5) tomat

Ikke så underligt at fattige mennesker verden over er "starch-tarians" (stivelses fokuseret)

En anden vigtig pointe er denne;

Samfund (måden vi skaffer føde) Slagser (antal fødekilder) Mængder (indtag af hver fødekilde)

Jæger/samler Mange små

Agerbrug Færre større

Industrielt Få Store

Slankekure Få små

Nu er spørgsmålet så om man behøver at leve RIGTIG palæolitisk ???

Dvs aldrig nogensinde mælkeprodukter, grove gryn og bælgfrugter, chokolade. rødvin etc...

I begyndelsen da man overgik til agerbruget var jæger/samler livstilen stadig den alt dominerende og var det faktisk i rigtig mange århundreder - man havde slet ikke mulighed for kun at leve af agerbruget.

Små mængder grove gryn og bælgfrugter, rå mælk og ost mv, ruinerede ikke folks helbred i første omgang, da man stadigvæk spiste mange fisk, meget kød og grøntsager og frugt som blev indsamlet i sæsonen - men det gjorde det mere intensive landbrug og industrien.

Da vi begyndte at basere vores kost på enorme mængder gryn (især hvidt mel), sukker, industrielle olier mv- blev vores helbred markant forværret og vores kost forarmet og forenklet/ monotont (færre forskellige fødekilder)

F. eks. spiser en Amerikaner (og vel også dansker) tæt på:

75 % af sine kalorier fra kost fra agerbruget/ industrien og kun 25 % fra "stenalderkosten"

Det er korrekt at man kan se på skeletter og tænder, at vi overgik til en mere agrar kost er rigtigt, men om det skyldtes

*en hårdere livstil (at dyrke jorden var ikke en fordel tidsmæssigt eller fysisk),

*mere hungersnød,( en mere fastboende livstil betød flere mennesker= støre pres på resurserne)

*færre forskellige fødekilder (mindre tid til at indsamle- større pres på et område)

*mindre fisk (vi spiser helt sikkert mindre fisk efter jægerstenalderen- men dog ikke så lidt som idag) 
-det aner vi ikke.

Men det synes jeg er logiske slutninger og derfor må det være op til den enkelte at vurdere om ikke små mængder grove gryn, bælgfrugter, mælk ost mv GODT kan være en del af en sund kost, hvis man har lyst.

Jeg har valgt at drikke sødmælk, spise ost og smør - ud fra den betragtning at jeg tåler disse fødevarer godt og de betyder noget for min livskvalitet.

At jeg så er overbevidst om at konventionel mælk er et dødt produkt, somman bør undgå som pesten og at det jeg HELST ville ha er rå mælk fra jerseykøer på græs hvis jeg kunne vælge, er et andet aspekt.

Jeg spiser stort set ikke grynprodukter i det daglige, ikke mindst fordi jeg ved, at det gør det nemmere at tabe mig uden og jeg trives bedre med at få mine kulhydrater fra grønt, frugt og nødder.

Men jeg stresser ikke over en dejlig kage i weekenden/ særlige lejligheder - lidt ordentligt hjemmebagt brød en gang i mellem er også dejligt - men desværre vanedannende.

Faktisk synes jeg at det vigtigste er, at man mærker efter om den kost der udgør 80-90 % af ens dagligdag er i orden.

I orden er kost som vores forfædre ville ha spist, uanset om vi bruger jæger/samler versionen eller putter lidt neolitiske elemneter på.

MHT Menneskeføde - så er det en fin bog at blive inspireret af - men jeg synes nu TN er en anelse for South Beach/ Walter Willet inspireret i sin tilgang til kost, ikke mindst hans angst for mættet fedt - man kan håbe på at han er blevet klogere ;) har fået læst lidt Uffe Ravnskov og Weston A Price. 
Men forfriskende var det at han tog kostpyramiden under kærlig behandling.