Hjemmelavet svinefedt

Svinefedt er udskældt og misforstået.
Det produkt du kan købe i butikkerne er ækelt og fra ulykkelige grise - fodret med masser af soja og bagefter hærdet = stivt hvidt fedtstof.
Før i tiden da grisene fik en varieret kost og gik og fik solskin var det en vigtig kilde til både vitamin A og D. Fedtet varier meget i smag - kig bare på sortfodsgrise eller uldgrise som har nærmest nøddesmagende blødt fedt. Økologiske og frilandsgrise vil typisk ha blødere og let gyldent fedt og ikke kridhvidt fedt. Det skyldes deres foder.

Men hey er svinefedt er det ikke det der "farlige" mættet fedt ??? 
Næh svinefedt indeholder; 40 % mættet fedt, 48% enkeltumættet fedt og 12 % flerumættet.
Så man kan altså ikke sige det er meget mættet, men omvendt indeholder det kun 12 % flerumættet fedtsyre hvor et højt indhold af sidstnævnte gør en olie/fedt varmefølsom og uegnet til stegning.
Mængden af omega 3 og 6 varierer alt efter hvad grisen har spist
Hvis den er primært opfordret med kraftfoder med soja er der en masse omega 6 :(
- mens grise på græs indeholder omega 3.
I Troperne hvor man fodrer grise med kokosnødder, er der en masse af det gode laurinsyre i.

Derfor blev jeg også nærmest lykkelig da der i min lokale brugs lå creme de la creme af svinefedt; økologisk flommefedt. Flommefedtet sidder som et tyk lag i bughulen omkring nyrer mv.  på en velnæret gris. Flommefedt har stort set ingen svinesmag og er det fedt som har den højeste kulinariske værdi. På engelsk kaldes det leaf lard- det er altid blødt i konsistens også når det er ret koldt. Hvorimod rygfedt og andre fedtkilder, som også kan bruges til svinefedt er hårdt og mere kraftigtsmagende.

Anvendelse 
Svinefedt var et vigtigt fedtstof især til at stege i - kartofler stegt i svinefedt er bare sprøde og gode på en helt anden måde. Æbleskiver stegt i mild svinefedt kan være en kulinarisk oplevelse men også det modsatte ;)
I Irland brugte vi det også i tærtedej (1/3 del svinefedt og 2/3 smør) -aldrig har jeg bagt så sprøde tærter. Som barn spiste jeg en del fedtemadder-med salt på toppen.

Sådan gør du 

Indkøb helst svineflomme - den skal være minimum frilands gerne øko - så er du sikker på at du kan se dit svinefedt i øjenene og den har en sundere fedtprofil.

Kig på flommen- der skal ikke være blodrester eller kødrester for så smager det mere stærkt
- så fjern det - og skær i tern.
Størrelsen varierer- jeg kan godt lide de ikke er for små, for fedtegreverne der er et biprodukt af processen skal ikke være for små synes jeg :)

Put i en STOR gryde - og tilsæt en ½ -1 dl vand -sæt over ultra svag varme og holde øje med smeltningen. Det kan godt dufte en smule af gris nu.

Det tager lang tid :) i starten kan man godt lave alt muligt andet men pludseligt er de lysebrune og så er det NU

Egentlig vil jeg sige det var i sidste øjeblik, at jeg sigtede fedt og fedtegrever fra.

Man kan også være klog og sigte fedt af undervejs brug en fin sigte/ evt med køkkenrulle/ostelærred i

Hæld på glas og lad stå og køle af inden du sætter låg på 

Fedtgreverne nåede jeg ikke at tage billede af men - de puttes tilbage i gryden og steger videre til de er sprøde - så hældes de på papir og saltes -køles af og guffes i mindre mængde.

... min hund synes uopfodret at de var mest til hende..

Svinefedt kan holde uendeligt lang tid - det behøver ikke at stå på køl 

- fugt er dens fjende. Så rene tørre skeer er en god ide.

Smagen er mild - de dufter svagt af flæskesvær men ikke mere end at jeg sagtens tror at det kan bruges i tærte dej sammen med smør.

Real foods når man har rigtig rigtig travlt !

Ak ja bloggeri er der ikke meget tid til - desværre - et fuldtidsjob trækker tænderne ud men er skønt :) -har dog har fået mindre pendlertid- da jeg endelig har fået både kort og bil :)

En køkkenhave som har krævet en del tid -og vi er stadig håbløs bagefter men vi begynder at ha grøntsager og der er masser af æg :)

Real foods handler kort sagt om at optimere næringsindholdet i ens kost.
Hvorfor er det så relevant ?
Kort sagt fordi vi spiser anderledes end for 100 år siden (mere fabriksmad mindre hjemmelavet mad)
Spiser mindre kvantitativt (ideelt set) fordi vi forbrænder færre kalorier pga mindre fysisk hårdt arbejde og mere behagelige huse (Læs varmere) = færre næringsstoffer totalt i kosten.
Vores fødevarer forarmet - der er færre vitaminer og mineraler i f.eks vores grøntsager end for 50 år siden. Nok mest pga de sorter vi vælger - altså nye effektive og højtydende - men også pga den måde vi dyrker grøntsagerne idag - meget vand, kunstgødning mv giver mindre koncentreret næringsindhold.

Vores kød og mælk indeholder mindre optimal fedtfordeling (Omega 3/6) og indeholder færre fedtopløselige vitaminer, da vi har spærret dyrene inde på stald og fodrer dem anderledes. Når man fjerner fedtet i mælkeprodukter mister man de fleste fedtopløselige vitaminer og man optager mineralene dårligere.. 

Fisk opdrættet i basiner har mindre omega3 end vildfangede ditto etc etc

Er det så et problem ?
Sunde og meget forskellige befolkningsgrupper, som fik undersøgt deres kost før 2 verdenskrig af Weston A Price, havde 4 x så mange mineraler og 10 X så mange fedtopløselige vitaminer( A , D og K2) som i en moderne kost.

De havde langt sundere tænder - trods ikke speciel avanceret tandhygiegne -sjældent mødte  tandlæger, ingen fluor og tandtråd. Deres sundhedstilstand og fertilitet blev generelt nedsat, hver gang de overgik til moderne mad - og det var vel og mærket moderne mad som er lysår bedre end det vi ser i dag. Det mønster så man uanset etnicitet og oprindelige spisevaner.

Deres kost havde næsten en ligelig fordeling af omega 3 og 6
-dog med variationer; nogle fiskespisende folk spiste 4 gange mere omega 3 end 6, hvorimod andre (sunde) folk langt fra hav spiste 3 gange mere omega 6 end omega 3
I dag spiser de fleste mennesker op mod 16 gange mere omega 6 end 3.
Primært pga stort indtag af vegetabilske olier, store mængder kornprodukter og en masse svin og fjerkræ sidstnævnte vil altid ha mere omega 6  end feks vildt, græsopdrættet okse og lammekød.
For meget omega 6 er koblet til hjertekarsygdomme, kræft, gigt, dårlig fertiltet og psykiske lidelser for bare at nævne en håndfuld.

Real foods handler om
*Sundt fedt -naturligt fedt indhold ikke fedt forskrækket/reduceret
*Spis fermenteret mad
*Spis knoglesuppe
* Optimere mineralerne i din kost- nedsæt fytin
* Spis naturlig ægte mad.

Problemet er bare at den slags tilgange ofte er arbejdskrævende eller ihvertfald mentalt og indkøbsmæssigt krævende - så her er en hurtig guide til hvordan man gøre det nemmest og stadigvæk kan passe fuldtidsjob og familie.

Sundt fedt

• Køb en god torskelevertran -Nordic Naturals -er ikke helt så populær blandt hardcore WAP folk- men den har den store fordel at den er ren og ikke harsk, den er smagsmæssig ok, den er tilgængelig og rimelig i pris. 
• Køb øko/biodynamisk smør (ikke kærgården) Lav Ghee til at stege i- eller hvis du er laktosefølsom.
• Køb økologisk kokosolie og olivenolie og glem de fleste andre vegetabiske olier...
• Køb gode æg -Økologiske er næstbedste efter havehøns som går på græs. 
  
  Det lyse æg er et købt økoæg -det mørke er et æg fra mine høns.

• Køb fuldfede mælkeprodukter( cremefraise 38, rigtig fløde, fuldfed ost, sødmælk, græsk yoghurt -helst rå upasteuriseret - alternativt og nemmere tilgængeligt øko/biodynamisk.

Færdiglavet ghee

Fermenteret mad

• Lær at lave vandkefir -tjek den skønne side ud; Alt om fermentering Helt ærligt er det stort set det eneste fermenterede jeg får lavet pt. :)
• Køb ordentlig probiotika f.eks. Udos choiseprobiotika eller Biokult og spis 1 gang om ugen når du er rask og hver dag når du er under stress eller syg.
• Køb evt færdiglavet mælkesyret grønt og juice.

Knoglesupper
at koge den helt store gang suppe er umiddelbart mentalt krævende;). Den hurtige version er;

• Køb færdig gelatine for eks her
• Hver gang I spiser kylling på ben, så frys rester og skrog ned -og kog en gang kyllingesuppe når det bliver regnvejr. Kog benene i ikke alt for meget vand, med en sjat eddike og krydderier i ca 4-6 timer. Sigt og frys ned i små portioner. Sådan en "super- suppeterning" redder mange kedelig måltider og er vigtig for ens sundhed. 
• Alternativ køb kalve/oksehaler og kog dem en time hvorefter du piller kødet af og bruger i kødsovs. Kog/simmer halerne videre i mindst 8 gerne 12 timer - ca 500-750 gram haler skulle gerne give 1,5 l god suppe, som kan fryses i tern.
• Fiskesuppe er super hurtigt og sundt. Kog ben og hoveder fra magre fisk gerne med rejeskaller, muslinger mv. Kog max 30 min og ikke for meget buldervarme, sigt og smag til. Brug som basis til andre supper.

Færdigkogt suppe til fryseren-skønt når man har travlt.

Fytin
Alt, der har kimen til at blive nyt liv; frø, bælgfrugter, nødder og korn, indeholder fytin.
Fytin virker ligesom en magnet; det binder mineraler som zink, kalk, jern og magnesium til sig i maven. Da vores tarme ikke er i stand til at nedbryde fytin, ryger det og de mineraler, som er knyttet til det, direkte igennem tarmene uden at blive optaget af kroppen.

Det betyder, at hvis man spiser store mængder fuldkorn, nødder/frø eller bælgfrugter, så optager man ikke de rette mængder mineraler.

• Sæt i blød- hvis du har overskud til at bage; så sæt altid dine korn eller grove meltyper i blød- feks brug langtidshævning, surdejshævning. Hele korn i blød; aftenen før du skal koge dækker du dine korn med vand med en tsk citronsaft og lader stå på køkkenbord. Mindst 2 timer  gerne 8-12 timer.
• Køb surdejsbrød hos bageren eller undgå at spise brød.
• Køb hvid pasta frem for fuldkornspasta.
• Spis ris - minimalt med fytin men meget arsen..men husk at skylle dem godt og kog i riiigeligt vand
• Hvis du spiser bønner og linser SKAL de også sættes i blød - køb ikke dåse de er ikke udblødt optimalt. Kogning er ikke nok! Kogning nedsætter kun fytinet minimalt. Kidneybønner beholder f.eks. 92 % af sit fytin, sortøjebønner 87 % og mungbønner 64 %. Ellers er det bedre at undgå store mængder linser og bønner.
• Nødder og kerner bør også sættes i blød. 3 timer er minimum -længere er mere optimalt- man kan spise dem enten udblødte ( holder 3-4 dage på køl) eller tørre dem forsigtigt igen til de er knasende og gennemtørre.
• Hvis du ikke orker det er det bedre at undgå store mængder nødder og kerner.
• Spis kokos og macadamia de indeholder forholdvis lidt fytin.
• Færdiglavet affedtet kokos, mandel og sesammel er også et godt bud hvis man ikke orker iblødsætning/tørring

Iblødsatte mandler som er tørret ved 45 g til de er knasende og sprøde.

Ægte mad

• Vælg mad der består af råvarer og ikke har alenlange ingredienslister 
• Undgå mad, som er på dåse, pakket ind i pap eller i plast.
• Vælg økologi- færre tilsætningsstoffer, bedre dyrevelfærd og nej tak til giftrester
• Lav dressing, sovse, mayosalater og kager fra bunden- der findes ikke rigtigt gode alternativ lavet på ordentligt fedtstoffer mv i supermarkederne.
• Spis simpel mad. Et måltid, der består af en grøntsagssuppe fra fryseren, en skive langtidshævet brød og en bid god ost kan sagtens være et godt bud på sund aftensmad. En salat med god dressing og grillet kød og fisk er nemt her i sommerhalvåret. Ordentlig kødsovs og gryderetter serveret med letkogte grøntsager og evt. ris eller korn er også fin mad. Man kan også sagtens lave mad til to dage i træk. Mad kan jo let ændres og varieres. F.eks. kan man starte med en simpel kødsovs, som senere på ugen bliver udvidet med kogte bønner til en chili con carne med grønt tilbehør
• Husk at fryseren er din bedste ven - hvis du kan huske hvad du har i den ;) Udblødte og evt kogte bønner er gode at ha på lager, knoglesupper i små tern, færdiglavet gryderetter og kødsovs.
• Forbered i weekenden f.eks. grøntsager- så man kun behøver at skrælle, skive og rive én til to gange om ugen. Hvis man har gode tætte glasbeholdere, kan man opbevare grøntsager færdigordnet i mindst 3-4 dage. Hvis man lægger et stykke fugtig køkkenrulle (af ny papirmasse) eller stofklud i bunden af beholderen, så holder det grøntsagerne mere sprøde. Det er især rodfrugter og kål, der er velegnede, men det er typisk også de grøntager, som man ikke rigtigt orker at ordne i ulvetimen. 

Hvis du er nysgerrig på den lange version så meld dig ind i Grøn stue  På facebook findes der også WAPF Danmark

Kog en gang suppe - knogle suppe ;)

I  et travlt moderne dansk hverdag spiser vi igen og igen de samme "luksus"udskæringer af kød; Kylling og kalkunbryster, oksebøffer og svinekoteletter og så de uendelige mængder hakket kød. 
Men hvis man skal forsvare at spise kød, så bør man spise hele dyret så intet går til spilde - også de der langtidkogte og lidt besværlige gryderetter som din mormor og oldemor havde på menuen hver uge, alt indmaden og  dejlige supper lavet på knogler. Suppe har været et af de vigtigste elementer i måltidet lige siden tidernes morgen, men er alligevel blevet en glemt del af vores måltid, efter at vi har ladet supermarkederne overtage vores madlavning.

Der er en lang række ernæringsmæssige fordele ved at sørge for at supper er en del af ens daglige kost. Supper kogt på knogler og ikke kun kød indeholder en lang række let optagelige mineraler som kalcium,magnesium, fosfor, silicium, svovl og spormineraler. 
Når man bruger knogler med sener og brusk får man en væske der indeholder blandt andet glukosamin som sælges dyrt som middel mod gigtsmerter. 
Gelatinen/collagenet i suppen har en masse gavnlige effekter på maveproblemer, den hjælper med at genopbygge tarmene og med at optage mere næring. 
Man kan udlandet købe gelatinen dyrt f.eks her

I sidste uge kom en lille Hereford -ko forbi min næse ;) 
Sådan er det at bo på landet -pludselig får man nyheden om at der er dejligt kød til sag. Desværre havde jeg ikke ret meget plads i fryseren så det blev mest til lidt hakket kød, et stykke højreb og en cuvette og så en masse knogler- både marvben, men også ribben og knæled. Det er vigtigt at der er vægtbærende knogler med. Desværre fik jeg ikke taget billeder af hele processen.

• Men jeg startede med at brune knoglerne ved 250 gr.
• Så røg de i 2 store gryder med vand, peberkorn, lidt timian og rosmarin, hvidløg og en sjat eddike. 
• Jeg kogte op og skummede og så småkogte de næsten 18 timer.
• Tog knoglerne op - sigtede igennem en fin sigte og lod gryderne stå koldt så fedtet steg op.

Som I kan se har den lille ko spist masser af græs :D

• Jeg skummede fedtet af så godt som jeg kunne.

• Kogte ned til ⅔del - jeg vidste af den var ret koncentreret i smag. Ellers kan man faktisk sagtens koge længere ned.

• Smag til med salt - den må gerne være pæn kraftig. 
• Hæld i fade og lad den stivne. Hvis man har gode små beholdere uden dårlige stoffer - f.eks. af stål eller glas kan man også hælde suppen i der.

• Lad den stå og stivne koldt og skær i tern.
• LØS frys først og put så i fryseren- i fryseposer.

• Fedtet smeltede jeg igen - og hældte i beholdere  primært til fugle. 
• Lidt af det i et glas til menneskebrug - det er ret fantastisk at stege rodfrugter og kartofler i - især hvis smagen ikke er meget kraftig :) 
• Aftenens højrebs bøf ligger klar :)

Jeg bruger tern i i sovse, grøntsagssupper, gryderretter, hvis jeg koger gryn som ris og quinoa - Når jeg er stresset eller småsyg så er en kop oksesuppe med ingefær og hvidløg evt lidt strimlet grønt livgivende.

Læs mere om traditionelle teknikker - Real foods og hvordan man koger suppe på et kyllingeskrog, de nemme løsninger mv. hos Grøn stue 

Og for at det ikke skal drukne i et studie i brunt - så

Lidt af gårsdagens indkøb i køkkenhaven; bagfra en stor pose spinat, gulerødder, bladselleri, rødbeder, rødløg, en grøn vintergræskar, første frilandmelon, verdens bedste conference pærer og druer :) Vi venter lidt med at gå amok i rodfrugter og kål - for det skal jeg nok blive træt af til januar :)

FERIE, rosévin og en bog-anbefaling

Åh feriestemning :) Jeg er lige gået på ferie de næste 4 uger
1 måned uden langvejs pendling, sukkerspeedet men søde unge og de der forfærdelige pædagogiske måltider - selvom sidstnævnte har været mindre slemme end for 14 dage siden. Der har været lidt mere rigtig mad - selvom der stadigvæk bruges ufattelige mange sære produkter imo og alt for meget gryn.
Jeg skal nusse rundt herhjemme, male vinduer, ordne urskov af have - selvom køkkenhaven vokser meget meget langsomt -fordi vi hernede stort set ingen regn har fået i 6 uger :( Jeg skal spise kirsebær og sidde i kirsebærtræets skygge og drikke kølig rosevin - ikke for meget af det- mere om det om lidt, Jeg skal læse stabelvis af bøger og bare være HJEMME.
Jeg har faktisk ikke det store behov for at rejse i sommerferien - jeg kan godt lide den danske sommer og synes at jeg normalt er SÅ lidt hjemme at det er rart at være back in the cave . Men i det tidlige forår - sene vinter er det en anden sag- der håber jeg at få tid og råd til at rejse igen.
Jeg er sådan næsten igennem en måned hvor jeg ikke SELV har købt alkohol eller drukket herhjemme. KUN på besøg.
Jeg kan se at jeg sådan cirkus ligger på 2,5-3 genstande i byen pr uge. Det er faktisk mere end jeg troede. Så er der jo ikke rigtigt plads til en flaske vin herhjemme oven i.
I hvertfald ikke hvis jeg vil holde mig under 7 genstande pr uge som er grænsen hvis man vil begrænse sin risiko for divs. sygdomme.
I ferier har jeg intet problem med at overskide den og ligge tættere på de 14 som er maximalgrænsen for kvinder. Men måske giver det sig selv når ferien er slut- at jeg vil arbejde mange aftener så derfor minimum med alkohol.

En af min meget nørdede og kloge venner anbefalede mig Diane Sanfilippos
Stenalderkost- en guide i sund livsstil som nok det bedste PÅ DANSK om stenalderkost mv.

150 kr i Kvickly ! det er et fund for pengene.
Her er ingen smarte stilede fotos af muskeløse mænd eller fancy food - ingen crossfit :), ingen dæmonisering af mælk - ingen uhyrlige mængder af kosttilskud eller enorme kødmængder.
Men en super pædagogisk og meget grafisk tilgængelig bog - med AL den viden du har brug for uanset om du er til stenalder, LCHF eller bare realfoods - JA selv dansk kostpyramide folk har godt af at læse teoridelen :)
Jeg ELSKER at man kan mærke at DS har læst sin Weston A Price mht. fedtstoffer og mælkesyret grønt. Det er første gang jeg har set det på dansk - udover mine e-bog guides til Grøn stue.
Hun når virkelig vidt omkring;
Blandt andet
Guide til spisekammeret - indkøb og brug
På restauranter og til selvskaber- på rejsen
Fordøjelsessystemet
Er din tarm utæt ?
Blodsukkerregulering
Sødemidler
30 dages madplaner og beskrivelser til

• Autoimmune sygdomme
• Blodsukkerregulering
• Fordøjelsen
• Skjoldbruskkirtlen
• Sklerose, Fibromyalagi og kronisk træthed
• Neurologiske lidelser
• Hjertesygdomme
• Kræft
• Fysisk form
• Fedttab
• Ren stenalder

 Opskrifterne er MEGET pædagogiske - nok skrevet til et amerikansk publikum som ikke er vant til så meget i et køkken ;) Men bestemt også brug bare for dansk publikum.
De er alle mælkefri men ikke smør og ghee fri - men det kan man jo nemt ændre på.

Min eneste anke er nogle småting.
Lidt omkring valg af økologi kontra græsopdrættet frilands produkter
- der har oversætteren ikke gjort sit arbejde godt nok.
Dansk økologi er en verden til forskel til den udvandede amerikanske økologi.
Så brug endelig Dyrenes beskyttelses kød guide :)
Lidt rod omkring sødemidler Hvorfor er rørsukker ok men ikke moskovado sukker ?
Der burde ha været skrevet KLART at kokosmel er = kokosfibremel og ikke dansk alm kokosmel.
Men det er virkelig småting i forhold til at man får små 400 sider til 150 kr.
KØB den eller lån den .

De gamle kostråd- der stadig dur.

I dag får Danmark nye kostråd fra officiel side
- desværre er der INTET godt nyt at sige, så det lader jeg være med.......
Jeg kunne egentlig godt ha linket til utallige indlæg, både på den her blog og på andre,
som med al tydelighed viser at frygten for det mættede fedt, salt og det 4-benede såkaldte røde kød INTET videnskabeligt har på sig - det handler KUN om politik eller mere korrekt lobbyisme.
And oh boy der har været lobbyisme; man tager en håndfuld forskere (der er åh så neutrale ik ;)
laver nogle følgegrupper med industrien, landbruget og divs sygdomsforeninger.. så kan det jo kun gå galt... ( Se bare det her program der blev vist på DR2 DEM DER GØR OS FEDE

I stedenfor vil jeg endnu engang nævne de gode "gamle" kost råd fra Weston A. Price.org
som man ikke går helt galt i byen med
- uanset om man er REAL FOODer, LCHF, PRIMAL/PALÆO eller prøver med en dansk normal kost

Spis mad, din (eller en andens) oldemor/ tipoldemor ville kunne genkende

Spis naturlig kost der kan blive dårlig/fordærvet/mugne/harskne - men spis det før det bliver det.

Spis ikke hele tiden

Og hvis I vil ha detaljer :

Spis naturlig opdrættet kød, æg og fisk - fra økologiske, græsopdrættet eller vilde dyr og fisk.
Spis mælkeprodukter i en så oprindelig version som muligt

Brug kun traditionelle ældgamle og velafprøvet fedtstoffer som; 
Extra jomfru olienolie, øko smør, ghee, svinefedt og talg fra økologiske dyr, 
Extra Virgin Kokosolie, KOLDPRESSET hørfrø olie, evt sesam olie og avocado.

Spist økologisk frugt og grønt HVER dag
- vælg forskellige frugt og grønt hver dag og spis det tilberedt på forskellig vis.

Brug fuldkornsmel, tørrede bønner (hvis du spiser den slags ) og nødder 
der har været udblødt/spiret eller langtidshævet for a neutralisere fytin

Spis enzymrige fødevarer hver dag: mælkesyresyltet grøntsager, yoghurt og drikke

Brug hjemmelavet fonde -langtidskogt på knogler af okse, lam, fisk eller kylling - brug dem i supper og sovse- når du koger ris mv.

Brug rent vand som tørstslukker

Brug ubehandlet  gråt havsalt og himmalaya salt

Brug naturlige sødemiddler i SMÅ mængder

 Sov rigeligt -mindst 8-9 timer.

Få frisk luft,  naturligt lys og motion HVER dag

Tænk positivt.

Fra sne til sol

Det føles lidt som om om vinteren er gået direkte over i forår.
Det er ganske vist koldt hernede, men når regnvejret de næste dage er overstået,
så ser det ud til at foråret endelig pumper varme op mod os.
Jeg skal UD, har ligget på en sofa de sidste mange uger og passet den ene infektion efter den anden, mens jeg har grublet over livet og fremtiden.
MEN jeg skal IKKE ha solcreme på !
Ja nu er det ude i det åbne, jeg går ikke ind for at hermetisk putte solcreme på kroppen.
det gør jeg ikke er flere årsager.
Først og fremmest er huden en åben sart sag som optager ALT hvad du putter på den.
Der findes ikke en eneste solcreme som du har godt af at spise.
Så når du vælger at smøre din hud ind i en kemisk sag, så kunne du ligeså godt spise en håndfuld kemikalier.
Der findes solcreme som er mindre slem.
Jeg venter pt på Rebecca Perssons nye solguide, men her link til den gamle.
Men det er så vigtigt at huske at små børn under 1 år faktisk ikke bør bruge solcreme og hellere ikke bør være direkte i stærk sol.
Hvad så ?
Skal vi så skoldes og ligne røde rejer ?
Nej det er naturligvis skadeligt at blive skoldet.
Problemet er bare at skoldning handler om flere ting.
Det handler om den hud du nu er udstyret med, nogle folk har meget sart hud som gør at de næsten ikke kan se solen uden at de ligner rejer.
Men de fleste kan godt skabe en naturlig forsvar mod skoldning; pigment.
Det tager tid og ikke noget man laver på en fredag eftermiddag.
Det er lige præcis pointen i solbeskyttelse. Du skal langsomt bygge en solbrun hud op. Hvis du hver uge sidder beskyttet indenfor fra 8-16 og så i weekenden eller ferien får masser af sol, så udsætter du huden et alt for højt dosis,
Er du derimod ude hver dag og langsomt bygger en brunhed op, så hjælper du huden.
Et faktum som er overset, men det ses mest tydeligt i kræftens bekæmpelses egne tal for erhverv og kræft;
Mennesker der arbejder ude som feks landmænd og gartnere har en lavere forekomst af hud og modermærkekræft. Kun læbekræft er udbredt i disse grupper og en god håndfuld andre kræfttyper er OGSÅ markant nedsatte i de erhverv, nok fordi de netop har en bedre D vitaminstatus end os kontormus. Så hvis solen var så farlig burde folk der er ude hver dag jo netop være ekstra udsat.

Sidste år var jeg arbejdsløs og valgte at bruge ventetiden på at dyrke en kæmpe køkkenhave.
Jeg er traditionel dansk, blå øjne, askeblond, kan sagtens blive brun, men kan også blive skoldet - Jeg brugte stort set ikke solcreme !!! og var på intet tidspunkt skoldet. 
Tvært imod havde jeg en fin brun farve hele sommeren.
Jeg var ude hver dag fra slutningen af marts.
jeg tog langsomt mere og mere tøj af.
jeg tog tøj på når jeg kunne mærke at nu havde huden fået nok, tynde skjorter og hat er et must.
Jeg undgik at være ude i længere tid i perioden 12-14 men var ikke hysterisk.
Vigtigst tror jeg er at jeg ikke mere spiser vegetabilske olier med flerumættede omega 6 fedtstoffer.( ellers læs spis meget lidt af den slags fra nødder og olier)
Mættet fedt beskytter mod solskoldning, mens kost med høje indtag af omega 6 øger risikoen for at brænde. Læs mere her 
Et godt niv af rigtig vitamin A (fra lever, torskelevertran og smør er også godt)
Andre stoffer som er fokus er lycopene ( et karoten fra tomater og vandmelon),
Astaxanthin (fra laks og rejer) 
Drik  grøn te, og spis mærkeblå og lilla grønsager og bær så du får nok proanthocyanidinerLæs mere om kost og sol her.
Jeg smurte huden med kokosolie, det har en naturlig faktor (omkring 4-8) og beskytter huden.
Hvad med min datter ? og hvad ville jeg vælge til børnehavebørn.
Først og fremmest ville jeg være bevidst om kosten jo mindre sukker, mel og dårlige fedtstoffer, flere laksesalater og vandmelon :)
Jeg ville vælge soltøj med uv faktor - men ikke bruge det hysterisk, men feks en lang dag på stranden eller syd på.
Jeg ville kræve at de havde hat på i de stærke soltimer.
Jeg ville bede børnehaven om at lukke næbbet og SELV smøre creme i det omfang det er nødvendigt.og kun smøre med en optimal type creme.
Jeg ville sørge for at mine børn hver dag havde alt tøjet af og fik sol på hele kroppen, 
f eks efter 15 eller tidligt om morgenen.
Tage på stranden om eftermiddagen fremfor midt på dagen, hvor vi alligevel burde holde en siesta,
Jeg ville lukke ørerne for solkampagner der får os til at frygte solen, men huske at sige tak og respektere den.
For D-vitamin er faktisk ganske svært at få nok af heroppe i det høje nord, også selv om KB prøver at bilde os ind at man kan få nok selvom man bruger solcreme.
Se bare på de her cykelryttere. 
Vi producerer ganske enkelet ikke særlig godt D vitamin i ansigtet, underarme og ben.
Nogle forskere mener for øvrigt at kosttilskud med D ikke er specielt effektivt 
jeg synes personligt ikke at der nok der taler imod at spise D3 i vores område, men jeg er meget bevidst om at få nok A og K2 samtidigt og få sollys nok.

Jeg er forøvrigt ikke den eneste som siger nej tak til solcreme
men det er jo næsten lige så kættersk som at sige at man mener at smør er sundt  ;)

Du er jo helt syret mand

Jeg er jo sådan en der altid har mælkesyrebakterier (Probiotika) i medicinskabet og i køleskabet står der jævnligt sære grøntsager i patentglas. 
Men nogen gange er jeg bare ikke altid så god til at få dem på tallerknen - selv om jeg gerne vil ;) 
Men nu har jeg fået en ny bog som har inspireret mig til et nyt udvalg.
Jeg har tidligere skrevet om Beet kvass og andre sære mælkesyrede grøntsager mv. og jeg har også brugt det i forbindelse med GAPS 
For det er bare mega sundt at spise fermenterede ting.

Men jeg har lært meget siden da og jeg er bestemt ingen expert endnu.
Der er mange skoler indenfor MS fermentation og det er nemt at blive overvældet af informationer og modstridende facts. Jeg startede ud med de opskrifter der var i Nourishing Traditions kogebogen men jeg synes ofte de var lidt kompliceret og alt for salte :(
Senere rodede jeg rundt på nettet - alle bloggere der hedder noget med Nourishing er somregel en del af REAL foods bevægelsen og de indeholder alle opskrifter på MS ;)
En af de blogs jeg vendte tilbage til gang på gang er denne og ja som mange af de interessante blogs i øjeblikket er det en religiøs blog ;) men det springer jeg så let og elegant hen over.
I november fik jeg mulighed for at købe en bog i USA og valget faldt på denne fra Wardeh

Den kostede 57 dkr hos Amazon for 300 sider og jeg synes den er alle pengene værd !
Puritanere vil nok falde over 1 eller 2 ting som de ikke er enige i... men jeg synes det er en fantastisk let tilgængelig, inspirerende og sympatisk bog.
Og så kan jeg enormt godt lide at Wardee giver exempler/opskrifter på hvordan man bruger de sære syrende ting.
Indholdet er flg.

1. MS historie og udbredelse.
2. Om sundhedsaspektet ved at spise mælkesyrede produkter
3. Hvordan virker det ?
4. Redskabskasse; hvilke råvarer, glas mv
5. Grøntsags opskrifter
6. Frugt 
7. Tilbehør som sennep, ketchup -salsa mv
8. Alkoholfrie drikke
9. Øl mv
10. Bønne opskrifter
11. Gryn (surdej baseret)
12. Syrnet mælke opskrifter
13. Oste
14. Opskrifter på fisk og især pølser

Jeg er i gang med at afprøve nogle nye opskrifter, blandt andet på granatæble "sodavand", en æble chutney mv. Der skal nok komme en update på dem senere ;) 
Min eneste anke er at hendes opskrifter er ret store :(
En af de nemme og milde introdutioner er denne som jeg selv har kombineret af 2 opskrifter ;)

Gulerods/squash 
4 dl revent gulerod 
5 dl revent squash
1/4 spsk fint salt
3 spsk valle
evt ingefær og/eller hvidløg i fine skiver
evt lidt koriandefrø og spidskommefrø

1. Gulerod(squash blandes med salt og valle i en stor skål og presses og vrides til det begynder at safte.
2. Pakkes i et patentglas og ideelt lægges en steril vægt af feks et mindre sylteglas, eller en ren sten, en glasplade/hinkesten- så grøntsagerne holdes NEDE under vædsken - der skal være ca 1 tommelfingers bredde med fri luft.
3.  Jeg bruger et 5 dl patentglas.
4. Glasset stilles i et mørkt område hvor der er alm stuetemperatur i 2-3 dag -husk efter 12-24 timer at lige lukke lidt luft ud men holdes derefter hermetisk lukket.
5. Sættes derefter køligt en uge eller 2 og kan derefter spises.

Salsa
2 modne mellemstore tomater
1 lille løg gerne skalotte
1/2 grøn peber
1/2 chili
1 fed hvidløg
Lidt frisk koriander blade hvis du kan få fat idet.
1/4 spsk fint salt
2-3 spsk valle

1. Kør alle grøntsager i foodprocessor eller hak fint i hånden.
2. Bland salt og valle i og pak tæt i et glas 
3. Stil på køkkenbord i 2-3 dage ( husk igen at lukke luft ud)
4. Holder ca 14 dage et køligt sted.

Tjeck også den her med radisser

Hvad har jeg lært de sidste 2 år hvor jeg har syrnet?

• Brug bedst mulige råvarer øko grøntsager og fint himalaya salt.
• Brug ikke for meget salt!
• Hele ting som radisser, agurker, gulerodsstave mv er bedst med en saltlage.
• Brug patentglas med nye gummiringe (alt tyder på at de er lige så gode som smarte glas)
• Vær omhyggelig med hygiegne! - alle glas,vægte mv skoldes eller varmes på 100 grader i ovnen.
• Når man er begynder, er det absolut bedst at bruge valle fra afdryppet frisk yoghurt helst hjemmelavet -men ellers kan en ordentlig øko yoghurt bruges. Med mindre man er mega allergisk over for kasein er det en fin løsning- da de små mængder laktose i vallen nedbrydes fuldstændigt.
• Man kan også bruge en rest af væden fra en vellykket glas- i så fald at man er meget allergisk.
• Når man bliver øvet kan man øver sig kun med salt (men så skal der lidt mere salt i.
• Hvis det er meget koldt eller meget varmt så opfører glasses sig forskelligt.. nogle gange skal tingene ha kortere eller længere tid.
• Grøntsager skal holdes ned i vædsken ! det er især vigtigt med hele grøntsager som radisser og gulerodsstave.
• De fleste glas skal kortvarigt åbnes inden for det første døgn - for at hindre at glasset løber over/sprænger - derefter åbner man IKKE før glasset er færdig syrnet.
• De fleste grøntsager bør eftermodnes nogle uger efter de er lavet, på et køligt sted - hvis alt fejler det varmeste sted i køleskabet.
• Grøntsager og beet kvass kan opbevares i mange uger i køleskabet og smager kun bedre af at modnes. Frugt og drikke bør bruges indenfor 14 dage
• Brug din næse - det er det vigtigste redskab - der må gerne være/er ofte bobler i grøntsagerne. Nogle gange er der en lidt sjov overflade på især beetkvass men der må aldrig være mug !
• Fejlslagne MS grønt lugter ret forfærdeligt.
• Rodfrugter (gulerod og rødbede) er nemmere at introducere i familiens kost end kål baseret kraut ;) selvom kålen er absolut sundest.
• Agurker og salsa er også ofte ok- men ungerne brokker sig nok over at agurkerne ikke er søde.
• SMÅ mængder introduceres først- det vil sige 1 spk pr mand - senere er det optimale en eller anden form for MS til hvert hovedmåltid - feks yoghurt, creme fraise, grøntsager, frugtdrikke, vandkefir mv
• Hvis man synes at det er meget surt og salt, kan en lille smule honning, æblejuice eller lign blandes i grøntsagerne LIGE INDEN du spiser dem - men put dem endelig ikke selve glasset. Jeg har især brugt lidt honning dressing til de rødbeder jeg lavede.
• Grøntsagerne er oftest rå når man syrner dem- men rødbeder kan laves både rå eller bagt men de ændrer konsistens 
• Bedst af alt så nedbryder mælkesyrebakterierne dele af kulhydraterne så det er en super løsning for LCHF.
• Jeg spiser dem alene til kød, fisk og omelet. 
• Blander dem i æggesalat, i kalkun/kylling salat. 
• Et par spsk fulde er gode i Coleslaw eller i råkostsalat.
• Et snapseglas af Beet kvass løfter lige en grøntsagsjuice op ;)
• Kan også tilsættes rodfrugtesupper lige før man spiser- men husk MS grønt mv må ikke varmes op.

Husk at nogen gange gør man alt det rigtige !!! men alligevel går det galt :(
Tjeck også Mkittekat for mange gode indlæg om sundhedsdelen - hun stod også bag det gode tema om mælkesyrerbakterier mv over hos Rebecca Persson.

B- vitaminer uden korn

Jeg havde ellers lige tænkt mig at holde blogfri idag ;) men kedeligt og gråt vejr og så lige det her fik mig til at tænke....
Jane over fr madbanditten skrev så rigtigt i en kommentar til KORN 3,  at hun var ret så træt af at høre at hun kom til at mangle B- vitaminer når hun nu ikke spiste korn....
Det kan jeg godt forstå!!!  for det er noget vrøvl...
Her følger data fra Fødevaredatabanken
- alle tal er pr 100 gram -med højeste først ( har taget 10-20 data men kig selv efter.)
B1-vitamin, thiamin
Gærekstrakt, marmite * Kødextrakt, flydende, Bovril * Risklid  Gær, tørret * Solsikkefrø, afskallede, tørrede  *  Dressing, thousand island * Hvedekim, rå *    
Koriander, blade, tørrede  *  Svinemørbrad, afpudset, rå  *  Paranød  *  Svinekød, mørbradstykke, helt afpudset, råt  *  Lucerne, alfalfa, frø  *  Svinekød, uspec., magert, råt  *  Røget svinefilet  *  Kaviar, uægte (stenbiderrogn) * Torsk, rogn, rå  * Jordnød, tørret  *  Skinke, kogt, skiveskåret  *  Hvedeklid  *     
Jeg synes unægteligt det er mest overskueligt at spise 100 gram gris, torsk ellerlidt paranødder/solsikkefrø - frem for 100 gram risklid/hvdeklid....
B2-vitamin, riboflavin
Gærekstrakt, marmit * Kødextrakt, flydende, Bovril  *  Gær, tørret  *  Lever, kylling, rå  *  Bouillon, oksekød, koncentreret, terning  *  Lever, gåse, rå ¨*  Lever, okse, rå  *    
Lever, svin, rå  *  Æg, hvide, tørret  *   Lever, høne,rå  *  Vallepulver, tørret  * Lever, kalv, rå  *  Nyre, kalv, rå  *  Nyre, okse, rå ¨*  Æg, blomme, tørret  *  Nyre, svin, rå  *  Æg, hele, tørret *
Niacin
Gærekstrakt, marmit  *  Kødextrakt, flydende, Bovril   *  Gær, tørret  *  Hjerte, okse, råt  *  Hjerte, kalv, råt *  Kaffe, instant, decaffeinated, pulver  *  Kaffe, instant, pulver  * Jordnød  *  Lever, okse, rå ¨*  Kaseinat, natrium-, Damipro RH  *  Jordnøddesmør  * Te, blade  *  Lever, svin, rå   *  Lever, kalv, rå   *  Tun i vand, konserves  *  Æg, hvide, tørret  *  Tun i olie, konserves *  
Nok ikke så smart at spise 100 gram instant kaffe eller teblade :)
B6-vitamin
Krebs, rå  * Gær, tørret  *  Dild, tørret  *  Pistacienød, tørret  *  Hvedekim, rå  * Hvedeklid  *  Gærekstrakt, marmit  *  Pistacienød, tørristet  *  Hvidløg, rå  *  Frølår, dybfrost  *  Karry, pulver  *  Bagegær, presset, rå  *  Laks, røget, udskåret  *  Tun, rå  * Laks, rå    *  Lever, okse, rå  *  Lever, gåse, rå   *  Lever, kalv, rå  *  Hornfisk, rå *
Pantothen
Gær, tørret  *  Lever, kalv, rå   *  Æg, blomme, tørret  *  Lever, okse, rå  *  Lever, høne, rå  *  Lever, svin, rå   *  Lever, ande, rå ¨ *  Lever, gåse, rå  *  Lever, kylling, rå  * Æg, hele, tørre  *  Vallepulver, tørret  *  Æg, blomme, rå¨ *  Nyre, kalv, rå  *   Nyre, okse, rå  *  Skummetmælkspulve  *  Æg, blomme, saltet, pasteuriseret, dybfrost  * Bagegær, presset, rå  *  Torsk, rogn, rå *
Biotin
Lever, høne, rå *  Lever, kylling, rå  *  Gær, tørret  *  Peanuts, (jordnød, ristet og saltet) *  Æg, blomme, rå  *  Sojabønner, tørrede   *  Bagegær, presset, rå  *  Lever, svin, rå *  Østers, rå  *  Lever, kalv, rå  *  Grønkål, rå Grønkål, dybfrost  *  Jordnød, tørret  *  Lever, okse, rå  *  Nyre, svin.rå   *  Paté, pålæg   *  Æg, hele, rå  *
Folat
Gær, tørret  * Lever, kylling, rå  *  Lever, høne, rå  *  Lever, okse, rå  *  Lever, kalv, rå  *  Kødextrakt, flydende, Bovril  *  Gærekstrakt, marmite Bagegær, presset, rå  *  Lever, svin, rå  *  Sojamel  *  Lever, gåse, rå  *  Lever, ande, rå  *   Mungbønner, tørrede, rå  * Torsk, lever, rå  *  Torsk, lever, konserves  *  Torsk, lever, røget  *  Sojabønner, tørrede  *  Grønkål, dybfrost  *
B12-vitamin
Lever, okse, rå  *  Lever, kalv, rå  *  Lever, ande, rå  *  Lever, gåse, rå  *  Lever, svin, rå *  Nyre, okse, rå  *  Gedde, rå  *  Lever, høne, rå  *  Nyre, kalv, rå  *  Torsk, lever, røget  *  Lever, kylling, rå  * Torsk, rogn, rå  *  Kaviar, uægte (stenbiderrogn  *  Østers, rå  *  Nyre, svin, rå  *  Torsk, rogn, konserves  *  Krabbekløer, rå  *

Så jeg kan ikke lade være med at tænke at det er et langt større problem at være kræsen (som host undertegnet) og ikke spise indmad  -  og være veganer/vegetar  end IKKE at spise korn....
Måske var der en god grund til at indmad, æg, rogn, kød og fisk betegnes som "hellig" nærende mad blandt utallige folkeslag.

KORN del 3

Nogle forskere har peget på at moderne hvede er en perfekt kronisk gift (Dr. William Davies)og at den på ingen måder kan sammenlignes med oldtidshvedetyperne;
Emme, Enkorn, Nøgen byg, Spelt, Kamut, Dværg hvede

Enkorn - Emmer- Spelt- Kamut

Men at det produkt vi spiser i dag er så voldsomt forandret i løbet af 1960erne at det på ingen måder kan sammenlignes. Det er interessant da nogle mennesker oplever at de godt kan tåle ældre korntyper emmer, enkorn spelt mv men ikke moderne hvedemel. Alle indeholder dog gluten. Det interessante er at gluten er ikke bare gluten- den type gluten der er i spelt er andeledes end den i moderne hvede. Den er mere ” følsom” og opløses nemmere - hvilke betyder at brød bagt med rent spelt skal behandles mere varsomt = flat brød hvis man ælter for meget eller overhæver. Men det kunne også tænkes at det er forklaringen på at en del intolerante mennesker (mig selv inklusiv) kan tåle spelt men ikke hvede. At spelten er nemmere at fordøje ?
Bare de sidste 10 år er glutenindholdet steget markant i alm hvedemel.
 
De gammeldags kornsorter indeholder en del mere næring end moderne hvede.
 Feks indeholder
moderne hvede 9,8 g protein
enkorn 14g, 
emmer 12,7g, 
kamut 13,7g 
spelt omkring 14,7-15g
 
Der er også vitamin/mineral forskelle;
Kalium 550 mg i enkorn, 
533 mg i emmer, 
511 mg i kamut,
461 mg i spelt
384 mg i alm hvede.( alle fuldkorn
Samme historie med kalcium og magnesium,
Jern, zink og kobber- indeholder de gamle sorter næsten dobbelt op i forhold til moderne hvede.
Alle tal fra Camilla Plums “et ordentlig brød” 
Men man skal gøre sig klart at alm sigtet hvedemel er et ret næringsdødt produkt
der er omkring 9,2 gram protein i, kalium bare 155 mg og kun 1,18 mg jern modsat enkorns 5,2 mg og spelts 5,4
Hvedemel indeholder 0,13 mg kobber mens oldtidskorn indeholder fra 0,47 til 0,59 mg  Hvede O,76 mg zink. mens oldtidskorn 3,7-6,9 mg 
Så det er et problem at vi spiser så enormt meget hvedemel- næsten 60 kg pr dansker pr år ! 
Det giver omkring 160 gram hvede pr dag og det er vel og mærket inklusiv babyer og oldinge... og hvis man ser på dette skema 

fra Zoe Harcombe bliver det klart at det er spild af kalorier- og fylder i forhold til nærende kost.  
Og så spiser vi jo også en del rugbrød, havregryn og ris i Danmark. så det totale antal kalorier kommer langt højere op. Hver englænder spiser ca 74 kg mel produkter pr år. Sammen med de 38 kg sukker de spiser giver det ca 1150 kalorier bare fra sukker og mel pr dag. Set ud fra at en kvinde har brug for omkring 2000 kcal betyder det at over halvdelen af en engelsk kvindes kalorier er tomme. Danskerne spiser i parentes 41 kg sukker pr år !!! Det lader vi lige stå....

Det ville blive en endnu længere epistel hvis vi kom ind på hvorfor vi idag spiser så meget korn - men det skyldes ikke mindst myndighedernes blinde accept af interesseorganistioners påvirkning af vores kostråd- læs endelig ZH´s blog og at hvedemel er såutroligt nemt tilgængeligog billigt.
 Stort set alle snacks er mel eller sukker baseret og det er ikke mere hårdt arbejde at producerer mel. Se bare den her billedserie. Min mor og jeg havde hentet speltkorn og ølandshvede hos en lokal producent. Vejen til hvidt mel er lang....

 Ølandshvede

 småflippet kornværn....

Første sigtning. mest klid og i det her tilfælde også en smule eksta skaller da spelten kun var delvist afskaldet,

Melet som fuldkornsmel- i det her tilfælde er der en del kim stadig da man ved hjemmeproduktion ikke fjerne diss det betyder at melet ikke kan holde så længe men at det på den anden side er sundere.

Efter sidste sigtning- melet er som hvidt mel men indeholderdog en del mere næring....

Nå men jeg vil gerne stadigvæk spise lidt korn- eller mine børn eller mand vil- så jeg køber bare noget af Meyers lækre fuldkornsmel og alt er godt ikke sandt...???
Ak nej slangen i fuldkornsmel hedder fytinsyre. 
Fytinsyre findes i kliddet i alle slags korn, samt i nødder og frø. Fytinsyre hindrer optagelse af kalcium, magnesium, jern, kobber og zink. 
Man har set masser af eksempler på at folk der spiste enorme mængder brød og grød lavet med fuldkornsprodukter på sigt er blevet fejlernæret når produkterne var lavet med bagepulver eller kort hævning. Vores formødre havde styr på det;
Korn var ofte mere eller mindre spiret - på den måde er nedbrydningen af fytin allerede startet.  Eller også satte de grøden i blød aftenen før og dejen blev langtidshævet som regel i et surt miljø. Hvis man virkelig vil nørde så kig forbi (der er en del af teksterne der er gratis)
Men pointen er at hvis man hopper på fuldkornkampagnen, så bør man bage sit eget brød med surdej eller lang tids hævning i syrligt miljø for det glemmer de fleste industribagere.
Man skal ikke spise ret meget fuldkornspasta ( personligt synes jeg det føles som metalskruer) og hvis ungerne er til grød så sæt den endelig i blød aftenen før.

Jeg spiser sjældent ret meget korn - vi taler om i gennemsnit 50 gram pr uge... mest op til jul i hverdagen sjældent.
Men det sker at jeg har lyst til rigtige amerikanske pandekager.
De kan sagtens bages af ren fuldkorns spelt mel hvis man sætter dejen i blød.
Jeg bruger 

• 100 gram fuldkorns speltmel som jeg rører op med kærnemælk eller cremefraise blandet med vand til en ret tyk dej.
• Lader det stå natten over på køkkenbordet
• Næste morgen tilsætter jeg et nip salt, 1 tsk bagepulver, lidt honning og /eller vaniliesukker
• 2 æg og justerer dejen endeligt med vædske.
• Dejen vil opføre sig ret anderledes end alm dej - det er som om melet allerede er opløst.
• Man kan godt se at dejen er grov men den føles ikke grov.

Alle opskrifter på brød kan laves ved at man sætter den grove del af melet i blød enten med vand+ citronsaft, eller yoghurt eller kærnemælk og næste dag kan man fortsætte med resten.
Det samme gælder pizzadej og tærtedej.

Så min pointe er at korn er på ingen måde livsnødvendigt for en sund kost - men det behøver hellere ikke at være det rene gift. 

Når så mange mennesker reagerer negativt på korn skyldes det manglende variation i typerne - alt for meget hvede - usunde moderne typer af korn og ikke mindst forkert tilberedning. 
Valget er op til dig!
Vil du være fuldstændig kornfri-  fint 
Vil du kun spise glutenfrit - fint
Vil du spise mindre mængder forskellige korntyper tilberedt optimalt -fint
Men hold dig endelig væk fra myndighedernes hjernevask :) om mange skiver hvede og rugbrød dagligt og husk endelig kun at købe friskværnet økologisk mel- du behøver jo ikke at supplere kosten med stråforkortere og utallige sprøjtemidler vel ;)

Korn del 2

Hvad skete der med vores helbred da vi begyndte at dyrke korn ?

Egentlig kan man i første omgang kun se 2 forskelle på menneskene i Danmark når man sammenligner skeletter fra den sene jægerstenalder og i bondestenalderen. Dels bliver vi lidt spinklere, især vores kæber og dels så begynder vi at få huller i tænderne. Vores tænder blev også slidt på en anden måde, da man når man kværnede kornet unægtelig fik rester af sten med i melet. 

I Danmark/sydskandinavien mudres billedet dog af at nye DNA test (ganske vist af forholdsvis få skeletter) 

De viser at de kvinder man fandt i Nordsjælland fra den sidste del af jægerstenalderen INTET genetisk har med nulevende danskere. Men derimod med folk der bor i Estland/Østeuropa. Mens en mandligt skelet fra bondestenalderen havde en DNA profil som svarede til folk fra middelhavet. Det betyder jo at hvis det er det samme mønstre man på sigt ser for skeletter i Sydskandinavien, at teorien om at det primært var ideen om landbruget der indvandrede- mere end mennesker ikke holder 
Så giver det måske ikke så meget mening af skylde skylden på fysiologiske ændringer på landbrugets ankomst... for hvis folk havde en anden genetisk profil så giver det ikke meget mening at sammenligne..

Sært nok er der også en kønsforskel - for hvor 80 % af moderne europæiske mænd har DNA profil der matcher neolitiske grupper- så er det samme ikke gældende for kvinderne 

"Dr Patricia Balaresque, first author of the study, added: "In total, this means that more than 80% of European Y chromosomes descend from incoming farmers. In contrast, most maternal genetic lineages seem to descend from hunter-gatherers. To us, this suggests a reproductive advantage for farming males over indigenous hunter-gatherer males during the switch from hunting and gathering, to farming -- maybe, back then, it was just sexier to be a farmer." 

Men  en større undersøgelses har uanset om det var nye mennesker eller ej vist at  mønsteret har været det samme; når man begyndte at spise korn i større mængder bliver mennesket lavere, fik dårligere tænder, havde flere mangelsygdomme, kontakten til husdyr betød nye sygdomme. Faktisk kan man mht caries (huller i tænderne se en direkte sammenhæng i mellem mængden af korn i kosten. I både jernalderen og vikingetiden er er der flere huller i tænderne, sikkert fordi de spiste mere korn generelt og mere fint mel.

Weston A Price som var en tandlæge som rejste rundt i verden i 30 erne for at finde den optimale kost, så samme mønster feks i Svejts hvor han besøgte både isolerede dale og moderne områder. I de isolerede områder havde børnene meget få huller, trods ingen tandbørstning. Deres kost var baseret på surdejsrugbrød med meget upast. smør og ost fra køer på græs. Om sommeren lidt grøntsager og bær. Generelt spiste de kun kød ca et par gange om ugen alligevel var de her børn og unge robuste og sunde. 

Børn fra den primitive dal med pæn tandstilling, brede ansigter og stort set ingen huller.

Mens de børn der levede i de mere civilserede områder og spiste en moderne kost havde massere af huller i tænderne og deres udvikling af kæbe og skelet blev spinklere og smallere. 

Det er ikke til at forstå at det er børn med samme genetiske baggrund

- disse bare fra den moderniserede del.

WAP mødte også folk som kun spiste meget lidt korn, ingen mælk men massere af fisk (Gæliske folk) som var sunde og raske og folk som slet ikke spiste korn (Inuitter og Masaier) og de var også sunde, men når de begyndte at spise moderne mad var mønsteret det samme, dårligere tænder, skæve kæber, syge mennesker. Så han mente at der var noget galt med den moderne mad, som vel og mærket i 20 erne og 30 erne var langt mindre fuld af e numre og slam mv. end i dag.Han pegede på 2 ting; 

1. Manglen på fedtopløselige vitaminer (fordi man udskiftede smør, animalsk fedt og levertran med moderne vegetabilske olier og margariner. 
2. Samt på forarbejdet kulhydrater i form af hvidt hvedemel, grynprodukter og sukker...

Det er så tankevækkende at han fandt meget forskellige kosttyper over hele verden, men de havde alle sammen en række fælles karakteristika, 
altid en eller anden form for animalsk føde og altid en speciel behandling af korn, bælgfrugter og kerner/nødder.

Der er ingen tvivl om at korn rummer en del farer, dels er korn sammen med bælgfrugter de eneste fødemidler som vi ikke kan spise rå.

Vi er simpelthen ikke indrettet til at fordøje stivelsen rå genrelt.

For at kunne fordøje tilberedt stivelse skal vi producere amylase i bugspytkitlen og i vores spyt. Undersøgelser viser at der er meget stor forskel på hvornår mennesker produceres NOK amylase, det er nok både kulturelt og individuelt betinget. 

Dette enzym som babyer slet ikke producerer nok af, før vi er et sted mellem 10- 24 måneder. I spytten er der som regel noget amylase når vi er omkring 6 måneder, mens produktionen i bugspytkrtlen ikke er optimal før langt senere.

Tankevækkende når nu risgrød og majsvælling er blevet moderne overgangskost - med en epidemi af forstoppede maver til følgeog et massivt overforbrug af afførringsmidler til spædbørn og børn. Nogle forskere ser fremkosten af kindtænder som tegn på at et spædbarn kan fordøje stivelse på voksen niv. De kommer et sted mellem 16 og 30 måned....

Gluten intolerance og allergi (GI/A) er et andet problem som er langt mere udbredt end først antaget. (jeg behandler dem under et selvom det ikke er helt korrekt

Tegn på at problemet fandtes ret tidligt ses i græske kilder fra det andet århundrede, men det var først omkring 2 verdenskrig at sygdommen blev kædet sammen med hvede !! og idag er den stadigvæk kun delvist kortlagt - dels varierer antallet af ramte meget, man mener en stor gruppe mennesker er ramt uden at de har diagnose. Dels så findes der også mennesker som ikke kan tåle gluten men alligevel ikke kan testes positive. 

Men børn med gluten I/A døde altså før i tiden, så det er bestemt ikke en sygdom man bør undervurdere. Man kan kun undres over at den ikke er bedre kortlagt endnu. I dag ved vi at kvinder rammes markant mere end mænd. At vi i Vesten/Mellemøsten rammes markant mere end i resten af verdenen - man mener at ca 1 ud af 100 har GI/A - men rigtig mange aner det ikke -faktisk mener man at op mod 50.000 dansker har uopdaget GI/A ! 

Man kan jo ikke lade være med at tænke - at det eneste sted hvor man dyrkede glutenholdige kornprodukter er i vores del af verdenen. I Mellemamerika var det majs og i Sydøstasien var det hirse og ris - men det er i vores område at GI/A er mest udbredt. Der er to vævstyper der er ansvarlige for risikoen for at udvikle GI/A;  H.L.A. DQ2  og H.L.A. DQ8. Har man dem- har man en risiko for at udvikle GI, men man udvikler det ikke altid ! 

Ud over GI , så findes der enormt mange danskere der har ondt i tarmene. Irritabel tyktarm (en skraldespands diagnosen hvor lægerne propper alt muligt i)) kædes ofte sammen med for lidt fibre i kosten - men mange har opdaget at hvis de i stedenfor fibreklid mv spiser massere af grove grøntsager så løser det/mindskes problemet. 

Crohns - en kronisk tarmbetændelse er en anden hyppig sygdom- hvor lægerne giver op og giver medicin frem for ændring af kost. Mange har dog oplevet positive forbedringer med kostændringer, både LCHF, Specific Carbohydrates Diet/GAPS eller Palæo er alle 4 kostændringer som har vist gode resultater og de har alle til fælles = ingen korn......................

Der er ganske mange andre sygdomme som er tæt forbundet med korn. 

Kvinder med PCO (som ca. hver 3 moderne danske kvinde lider af), får det oftest bedre uden korn eller i hvertfald uden raffineret korn. 

Bogstavs diagnoser som ADHD  har også succes med at fjerne gluten fra kosten...Kronisk trætheds syndrom -fibromyalgi you name it... listen af sygdomme som kædes sammen med korn er lang.

Sidst men ikke mindst så er der koblingen mellem overvægt og mel... den bliver mere og mere tydelig - jo fattigere er folk er- jo mere korn spiser de - jo mere overvægtige bliver de....

Ernæringsmæssigt er korn på ingen måde livsnødvendig - vi har spist det i bare 6000-10.000 år ud af en 150 000 år lang historie som moderne menneske.

Korn er ikke et komplet protein- det skal kobles sammen med andre proteinkilder f eks ost eller bælgfrugter- som de tidlige mennesker også erfarede - i alle de områder hvor korn enten som hvede, majs eller ris opstod, dyrkede man samtidigt bælgfrugter. Problemet ligger bare i at hvis man glemmer at behandle korn og bælgfrugter optimalt så optager man ikke næringsstoffer som f eks mineraler.- mere om det i del 3.

Du kan få alle næringsstoffer der findes i korn i andre fødemidler.

Og faktisk de fleste af dem lettere tilgængelige i f eks kød end i korn - det gælder både zink, jern og flere af B-vitaminerne. 

Så er der fibrespøgelset... gik folk rundt med konstant forstoppelse før kornet ? 

Nej dels så får man også fibre uden over korn - dels er fibre slet ikke så interessant det er derimod de bakterier eller mere korrekt en god bakterie balance i tarmene.

Læs mere og fibre hos Mark

Korn indeholder også store mængder lektiner som bedst kan betegnes som milde naturlige giftsstoffer. Nogle mennesker reagere mere på dem end andre. Men fælles for dem er at de o nogle situationer ødelægger ens naturlige forsvar i tarmene og er kædet sammen med autoimmune sygdomme.

Så der er masser af grunde til ikke at spise korn... Men der var og er jo også mennesker der er sunde trods korn ?

Kunne man ikke forestille sig at det handler ikke så meget om intet korn, 
men mere om HVILKE korn vi spiser, HVORMEGET og HVORDAN ?

 Det ser vi på i det sidste afsnit :)