25. april 2011

Tanker om skyld og skam i forbindelse med mad

I dag kommer der ikke en update mht mål og vægt ;)
Jeg har holdt påskeferie og jeg har besluttet at jeg ikke ville bankes i hovedet med hvad extra meget vin, lidt rugbrød og lidt kage betyder på mavesiden- men jeg kan mærke det ;)
Sket er sket og jeg har det fint med det. Det var et bevidst valg
- intet jeg var tvunget til, eller presset til pga sociale konventioner og derfor skammer jeg mig ikke og er ikke ked af det mht mit ferievalg.
Jeg havde lyst til at spise en skv rugbrød til frokosten, til at nyde en stykke dejlig kage min søster havde bagt og til at drikke kølig rose vin HVER dag i påsken.
Det har taget mig lang tid at nå hertil :(
I lang tid skammede jeg mig over hvis jeg valgte at spise et stykke syndigt kage hos min mor, eller havde drukket for meget vin i ferien.
Det gør jeg ikke mere.
Mad og tryghed hører ikke sammen mere.
Der var engang hvor eftermiddags-te var = med kage og te
-eller at jeg gik helt i koma hvis jeg ikke fik dessert i weekenden.
Jeg KAN stadig godt lide kage - chokolade kage og desserter og jeg laver dem også
engang i mellem- både i LCHF version( med sukrin og mandelmel) og mere original version. Men de er ikke en del af mit hverdagsliv og det er dejligt.
Jeg kan også tage i byen uden en beholder med nødder og ostetern.
For ikke så længe siden, kunne jeg blive angst ved tanken om at tage afsted uden proviant. Hvad hvis jeg blev sulten ude i den slemme store kulhydrat-elskende storby??
I dag køber jeg uden skam en pakke roastbeef, en pose nødder eller lign. Ja selv en cheeseburger og smider bollen væk!
Jeg er stadigvæk irriteret over at der er så FÅ valg hvis man vil spare på K, men jeg er ikke bange mere. Min spædbarns angt er væk.
(Jeg er rigtig sikker på, at noget af min angst handlede om 1970ernes stive 4 timers ammesystem -hvor man IKKE fik mad uden for nummer :( )

Jeg aner ikke hvorfor? jeg endelig efter 20 års skam endelig er fri.
Men der kommet de sidste par måneder.
Jeg nyder mad, minder mig om hvordan det føles når jeg spiser normal pyramidekost
- jeg træffer et valg som på intet tidspunkt handler om pligt og skyld.
Jeg valgte feks  i går at spise en hjemmelavet pizza - tilmed med hvidt speltmel.
Skammede jeg mig over det ?
Nej - jeg nød den og tænkte det var dejligt (det er svært at lave grynfrie pizza der har samme konststens.)
Det var det.- i dag mærker jeg lidt sukker op og nedturer- men det er det.
Jeg hoppede ikke over i et kulhydratfest/orgie) - som jeg ellers så ofte har gjort.
Jeg holdt mig til pizzaen. Jeg føler mig fri!


4 kommentarer:

Ellinor sagde ...

Grattis Henriette, jag tror det är något mycket viktigt du skriver om här!

Stor kram!

budzinski sagde ...

Ja, det er nogle gode indsigter, du gør dig. Hold fast i dem ;-)

madbanditten sagde ...

Det er et virkeligt vigtigt indlæg, det her Henriette. Jeg kan mærke at jeg er på vej mod samme sted, men jeg er ikke nået helt frem endnu. Fx får jeg dårlig samvittighed, hvis jeg en dag spiser for mange nødder. I stedet for at glæde mig over at det var en pose nødder og ikke en pose slik, jeg kastede mig over, når nu trangen til noget meldte sig. Det er en proces. Men det med at nyde lidt med måde, der tror jeg aldrig jeg når hen, men det er jo også en slags erkendelse.

:) Jane

Henriette sagde ...

Tak alle tre :)