Desværre er de ikke LOW carb ;) men jeg har længe haft lyst til at lave dem efter jeg fik Nourishing Traditions kogebogen.
- 225 gram mandler
- 115 gram smør eller kokosfedt
- 125 gram arrowroot mel
- 125 gram brunt sukker af muskovadotypen-gerne den lyse form.
- 1 stang vanilie
- et nip salt
I en foodprocessor puttes mandler, vaniliekorn, salt og sukker og køres helt fint.
Tilsæt arrowroot mel og derefter smør og kør til det hænger sammen.
Lav 20 kugler som valnødder og pres med gaffel flade.
Bag ved 150 grader ca 20-25 min.
Virkelig sprød og ikke særlig sød småkage.
Vil også være skøn med lidt chokolade i eller lavet med andre nøddetyper.
Hvis man bruger pecan eller valnødder skal man reducere smøret lidt.
Ernæringsmæssigt ER der kulhydrater i - men arrowroot er en meget mavemild stivelse, som er ret interessant.
Grunden til at jeg ikke brugte et sødemiddel er at jeg synes det er svært at lave rigtig sprøde OG velsmagede småkager med sukrin. Der skal simplethen for meget i og så synes jeg ikke det smager godt :(
Hver småkage indeholder 10 gram fedt, 13 gram kulhydrat og 2 gram protein.
Men en gennemsnitlig småkage i samme størrelse typisk indeholder 15-20 gram kulhydrat når den er lavet med hvedemel.
Jeg har spist lidt af dem og jeg synes ikke mit blodsukker går amok, nok pga de mange mandler ;)
Arrowroot
Er en hvid stivelse som stammer fra en sydamerikansk planterod.
Det bruges rigtig meget i USA og UK som dels babymad, dels i glutenfri bagning og som fortykning af frugtsovse og grød.
Det er enormt nemt at fordøje og er derfor godt for babyer og folk med svage mavesystemer.
Der hvor der især er interessant er at det giver en fantastisk flot glans til frugtsaucer og grød.
Det bruges også i is- men anbefales ikke til mælkesauce- da det bliver lidt slimet.
Det koster en bondegård i DK( op mod 400 kr/kg !!! men da jeg har købt 500 gram i Uk til en kgpris omkring de 63 kr/kg, synes jeg det var oplagt at prøve. Jeg er ret sikker på at jeg vil ha det på min hylde ikke mindst til at tykne stir fry og frugtsaucer hvor hverken majs eller kartoffel stivelse er rigtig god.
NU vil jeg krydse fingre for lidt vand hernede hvor det er rigtig rødt ....
Og bagefter vil vi gerne ha lidt varmere vejr TAK- det er da vildt med vinterdyne i Juni.
God weekend ;)
3 kommentarer:
Hej Henriette - har du ikke engang skrevet om kosttilskud mod værk/ømme led? Jeg husker kun noget med fiskeolie, men var der andet?
@Jane
Ja 4-5 gram fiskeolie er nok den mest udbredte tilgang.
Glucosamin kan også virke for nogle hvis man har gigt
Hyben og ingefær i store mængder er der også nogle der mener virker.
På kostplanet kan det være klogt at skrue op for supper kogt længe på knogler-så de er meget geleagtige-så ideholder de bla collagen samt mange mineraler som kan virker lindrene.
Ellers bør man prøve at skrue ned for natskyggefamilen det vil sige tomater, auberginer, peber, chili og kartofler- da disse hos nogle kan give smerter.
kh
Åh du er en skat. Tak!
Send en kommentar