KORN del 1

Bygmark i Canada

Korn - idag en dominerende del af vores kultur, vores økonomi, vores landskab og vores psyke. I fortiden ukendt, en sjælden gæst, en luksus - et prestige produkt.I dag er korn, sammen med sukker og især mælkeprodukter på top 3 over de mest omdiskuterede fødevarer. 

På den ene side står en “fuldkorns kampagne” (godt støttet af staten, landbruget og industrien), madpyramiden, vegetarer samt dansk/vestlige normal kost som tilbeder og hylder korn som en livsnødvendig fødevarer -hvor man bliver hjernevasket til at tro at man ender fejl-ernæret uden det hvide guld... På den anden side står kostretninger som LCHF, Palæo, Blue Primal, folk med Pco samt alle de mange danskere der har maveproblemer med en kritik af tilbedelsen af korn. Korn ses enten som unødvendigt, noget man bør sky som pesten, som det hvide gift eller noget man bør begrænse.  

Der er noget galt!!! - alle kan ikke ha ret - men hvordan gik det så galt? 

Er det så sort-hvidt - eller ligger sandheden et sted næsten midt i mellem? 

Jeg undskylder på forhånd at mit gamle fag (forhistorisk arkæologi lige tager over i starten ;) men jeg vender tilbage til mere praktiske råd til sidst ;) Og da det oprindelige indlæg er blevet meget langt deler vi det lige i 3...

Før tiden (og sikkert blandt mange nulevende) så man stenalderen som en kold, primitiv og barsk tid, hvor man sultede i lange perioder og hvor ankomsten af landbruget såes som den gyldne tid, hvor vi begyndte at dyrke korn man nemt kunne gemme i forråd og byer og teknologi opstod... men det er helt sikkert en forenkling af tingene. Den meget trendige Palæo =Palæolitikum er for en ordens skyld en ganske kort tid i Danmark 12800-9000 f.kr - hvor klimaet det meste af tiden ikke var til langtidsophold eller broccoli-muffins og mandel smoothies....LOL)

For 6000 - 7000 år siden (6500-4000 f.kr) var Danmark et lunt og behageligt sted - tiden kaldes nogen gange Ertebølletiden og er den sidste del af jægerstenalderen i Danmark. Landet var dækket af urskov - domineret af lindetræer, men også elm, birk og især hassel var hyppige træer. Skoven var tæt og mørk - og de store byttedyr som elg og urokse var blevet mere sjældne end tidligere. Skovens dyr dominerede ; kronhjort, rådyr og vildsvin. Hvor man tidligere havde spist mest mad fra landjorden -så spiste man enorme mængder fisk, skaldyr, sæl og hvaler. De store østersmøddinge især i den nordlige del af landet vidner om en forkærlighed for havets frugter - men kosten var varieret og rigelig. 

Menneskene boede på den tid mere fast på bopladser end tidligere. Man foretrak at bo ved fjorde eller ude ved kysten hvor der var tæt adgang til mange biotoper= mange forskellige fødemidler. Om sommeren og om efteråret blev der samlet ind; hassel-nødderne var især dominerende - da de nemt kunne gemmes til vinteren, men også bær, skovæbler, grønne planter, svampe og rødder var en del af kosten. 

Så det er altså en myte at mennesket spise kulhydratfrit (men mindre kulhydratrigt end i moderne tid det er sikkert) og det samme gælder myten om at vi spiste magert !! der er massere af tegn på at vi elskede fedt, men dyrene indeholdt ikke så meget omega 6 som moderne husdyr som fodres intensivt med korn og soja, men mennesket har altid foretrukket det allermest fede på dyr.

Når man kigger på de godt 100 skeletter der findes fra stenalderen i Danmark viser alle at ingen af dem led af mangelsygdomme,man har ikke sultet, de har spist godt, ingen har huller i tænderne,de er i det hele taget stærke og robuste, men der er lidt slid både på tænder og knogler. Lidt slidgigt i de ældre skeletter men intet tyder på kroniske sygdommer. I modsætning til sydpå var stenalderens folk i Danmark ikke specielt høje; ca 168 for mænd og 155 for kvinder. Så der er altså lidt fra de udsagn om at menneskene i stenalderen var høje og slanke ;) lille, robust og bomstærk er nok mere korrekt. I 2010 var gennemsnitshøjden for mænd omkring 180 for mænd og næsten i 167 for kvinder- yngre mennsker markant højere end ældre...

Nogle arkæologer mener at arbejdsindsatsen var bare 2-4 timer dagligt. Så det gamle billede med en hverdag hvor man hele tiden var på eksistensminimum passer næppe.

Men hvorfor i alverden ændrede man så livsstil omkring 4000 f.kr ?

I slutningen af jægerstenalderen, dukker der flere og flere prestige ting op, flotte men ikke særlig praktiske økser, knogler fra tamkvæg, lidt korn og mest bemærkelsesværdigt meget tyndvæggede lerkar der tolkes som drikkekar.

Var det i virkelighed kornet som rusmiddel, læs øl der var drivkraften for introduktionen af landbrug? 

I Mellemøsten, Mellemamerika og Sydøstasien opstod landbruget næsten samtidigt - dog med forskellige afgrøder).

Det kaldes også den frugtbare halvmåne, hvor der ved af slutningen af istiden fandtes en mosaik af forskellige landskabstyper. I det område voksede fortyperne til korn vildt og der var vilde får, geder, svin og okser.

Allerede før istiden var slut var der sket en markant befolkningsvækst - man boede mere permanent og måske var det, der betød at man begyndte at dyrke kornet frem for at indsamle det. Der er nemlig tegn på at man faktisk indsamlede korn også før man begyndte at dyrke det. 

Man skal dog ikke forestille sig store marker med bølgende korn - der var nærmere tale om små indhegnet haver. Først flere tusinde år senere kom landbruget til Grækenland,hvor det også i starten kunne betegnes som et havebrug, man dyrkede emmer, enkorn sammen med ærter og hestebønner. Husdyrene var især får og geder, men svin og køer var også kendt.

Så bredte landbruget sig op igennem Europa via floderne og man dyrkede udelukkende på den lette og frugtbare jordtype der også kaldes løss. 

Man holdt sig fra skovområderne - da de var uhyre besværlige at forarbejde med jordhakker. Løssen var også frugtbar at man ikke behøvede at lade jorden ligge brak. Til sidst nåede man de områder der kaldes sortjordsområder - Nordeuropæisk lavland. Her dyrkede man de frugtbare jorde tæt på søer og floder. Man dyrkede de samme typer korn som længere syd på og man opdrættede de samme dyr.

I Danmark faldt temperaturen igen og vandstanden sank markant, en masse af de ellers  så frugtbare fjorde lukkedes til og fiskeriet ser ud til at ha været nedafgående. Landbrugets ankomst var dog ikke noget der skete særligt hurtigt - i mange mange generationer var jagt og fiskeri stadig en vigtig del af økonomien. Det var hårdt og besværligt at dyrke jorden for vi ikke havde lette jorde ved store floder, men mørk og besværlig urskov. Det krævede en masse arbejdskraft, så man fandt ud af at brænde skoven af og dyrke i små områder af den vilde skov. Men det var interessant nok især kvæget der dominerede det tidlige landbrug. Fra midten af bondestenalderen var syrnet mælk og ost blevet en del af kosten... 

I dag peger alt på at det handlede om prestige mere end nødvendighed at man i Danmark i stenalderen begyndte at dyrke korn. Måske var det byttehandel med de sydlige stammer som startede en lyst til at drikke øl, opdrætte kvæg- "min tyr er større end din" ;) og sikkert også udveksling af unge kvinder.

Næste del om sundhed og korn...