14. december 2013

Ryger fornuften ud når jule stressen sænker sig ?

Ja jeg tænker ikke så meget på mængden af æbleskiver og pebernødder man sådan ubemærket får kværnet i løbet af december - men mere den kvalitet vi putter i kurven i december.
Det er i hvertfald det billede der tegner sig når jeg - sådan en alt for tidlig- lørdag morgen har siddet og kigget på tilbudsavisernes tilbud her ugen op til jul.
Det er skodmad, skodslik, skodchips mv som er på hovedparten af siderne....
Bilka tager dog lige prisen men stolt at reklamere for at de VIL være billigst med BURæg
- 9 kr for 10 æg...
Det ser så uskyldigt ud ....
Men realiteteten er en høne der ser sådan ud
Lånt fra Signe Wenneberg
Mine høns som vælter rundt i haven 8 styks på 900 m2 parcelhushave i regn og slud,
ser til sammenligning sådan ud  (og er ret ligeglad med et styks hønseglad jagthund ;)

Er mine æg så dyre ?
Nej de koster ca 1 kr pr styk og de er fodret delvist økologisk og 100 % sojafrit.

Jeg får kvalme af at al den sunde fornuft ryger ud af hovedet i december.
Hvorfor er det svinekød af værste skuffe, ænder som haft et horribelt liv, buræg, skod-slik mv der er slagtilbuddene ?
Hvor er kvaliteten til højtiden ?
Hvor er økologien??
Hver danske bruger i gennemsnit små 2000 kr på økologi hvert år - fra spæd til olding ..
Da der stadig er en del der aldrig putter økologi i kurven - er der os andre der plejer at bruge langt mere. Jeg er nok nærmere på de 12-15000 for 2 personer uden mine hjemmeavlet øko grøntsager og frugt som nok repræsentere en værdi på små 10000-12000.

Skal vi slet ikke mindes om / tilbydes kvalitet op til jul ? Lidt men lækkert og kvalitet?
Jeg har f.eks ikke set en eneste reklame med øko piskefløde, øko flæskesteg mv
- så jeg går ud fra at reklamefolkene har styr på at til jul køber folk de mærker de kender fra de sidste 10- 30 års jul ? uanset kvalitet og miljøvenlighed?

Jeg har selv lavet nogle aktive tilvalg- ja NU er jeg røv hellig ;)
Vores kalkun er lokalt opdrættet på friland -den koster en del mere en alm kalkun men den har haft et helt andet liv og død -og den smager også langt mere interessant.
Vores laks eller mere korrekt ørred er fanget lokalt og vi hjemme -"graver" den selv.
Vores frilands skinke er hjemmerøget lokalt i Superbedst-som desværre ikke havde nået at lave frilandsbacon.
Vores bacon som ikke er købt endnu er enten fra friland eller øko-til jul orker jeg ikke skodbacon hverken smagsmæssigt eller moralsk.
Mayo laver vi selv med egne æg mv.
Chokoladen laver vi selv - vi kom til at købe riiiiiigtig mange kg dejlig chokolade fra Tyskland - den er godt nok ikke øko eller fairtrade- hvilke plejer at være et vigtigt for mig- men det er extrem høj kvalitet.
Enorme mængder valnødder samlede vi op i efteråret.
Grøntsagerne til juledagene er næsten alle sammen hjemmedyrket øko- der er dog købt en øko citrus kasse hos Årstiderne.
Brød, småkager og kiks bager vi selv -også øko - godt jeg har pensioneret mor og datter der kun arbejder deltids ;)
Der er råd til skøn vin og jeg sidder med en god smag i munden- både kvalitetmæssigt og smagsmæssigt.
Ja jeg har købt lidt kartoffelchips som ikke er øko og der ryger nok snaps mv som ikke er øko.Men her har jeg heller ikke dyrs velbefinden på samvittigheden.
Jeg er sikker på at hardcore øko speltfamilierne køber masser af økologi -også i december - men alle de her mere gennemsnitlige familier som plejer at smide basisvarene i økoversion ned i kurven
- de opfordres/lokkes ikke til at tænke miljø eller dyrevelfærdsmæssigt i årets juletilbud.

Næste år til jul ønsker jeg mig at man slet ikke må sælge buræg (som en start)
JA jeg har høje forventninger til den nye fødevare"medister" -han har i hvertfald (privat) de rigtige holdninger, men om han bliver tromlet ned af dansk landbrugs lobbyister er en anden sag.

Og hvis du stadig er i tvivl om hvad du skal købe af kød, æg mv;
Indkøbsguide

Hvad med jer - er der noget totalt anti økologisk I BARE MÅ HA -her til jul eller er det også kvalitet og omtanke her til jul ?

Ps jeg har det godt- bare stresset- alt for slemt job- skal vi sige jeg glæde mig til julefri -og til job slutter igen.




7 kommentarer:

Jane sagde ...

Hvor er det godt set! Jeg tror bestemt også at økologien ryger fløjten hos mange i december måned. Ikke af ond vilje men af trang økonomi. Som vi har talt om før, ville jeg ønske de ville sænke/fjerne momsen på økologiske varer - om ikke andet, så i december. God julekarma, du!

Her er julen endnu ikke nået inden for døren. Og jeg har ikke været til et eneste julearrangement. Den altopslugende bog tager al min tid. Men om lidt er vi færdige og så tager jeg en lang pause.

Men dejligt med livstegn fra dig!

Henriette sagde ...

;) tak jeg har faktisk fravalgt 3 ud af 4 julehalløj- orker det bare ikke oven i en barsk hverdag.

Du har da ret at økonomien sætter begrænsninger men man kan jo skrue lidt ned på gave -størrelserne som er blevet meget store -pludselig er det normalt i 4 klasse at få iphone og ipad i julegave,
hvad var der galt med gaver i 250- 400 kr klassen?
I vores familie får os der holder jul sammen gaver i prislejet 300 kr mens resten får gaver på ca 100 kr.

Jeg vil nok også hellere ha et stykke ordentlig flæskesteg end 3 skiver udpint grissebasse.'

Kram og gode inspirerende tanker til dig

gapskokken sagde ...

Jeg synes ikke du er hellig, når du siger at I i december spiser mad, der er mad, modsat alt muligt bras som går under betegnelsen fødevarer, men som ikke rummer næring af nævneværdig art, bl.a. fordi det har været varmet op til flere hundrede grader, så næringsværdien bliver tæt på nul. Det er egentlig mærkeligt, at vi kalder dårlig mad for "hundeæde". For en hund ville jo ikke æde det standard-jule-guf, som de fleste skovler ind i løbet af december; hvis den gjorde det, blev syg, og vi gik til dyrlægen med den, var det første han ville spørge om: hvad har den fået at spise. Jo......en masse æbleskiver kogt i transfedtsyrer, pebernødder med transfedt, sukker og farvestof i, glögg med kunstige smagsstoffer, dårlig rødvin og sprøjtede appelsiner......

Hvis man i forvejen har lagt om til at spise ordentligt i årets øvrige 11 måneder, er det ikke særligt meget dyrere at købe mad bare fordi det er december. Selvfølgelig er alt det ekstra guf lig med ekstraudgifter. Men hvorfor man ikke kan spise usprøjtede clementiner i stedet for de der gyselige pebernødder er mig en gåde. Nødder i stedet for slik, dadler i stedet for dårlig billig chokolade.
Det er først og fremmest et spørgsmål om at komme i tanker om muligheden.

gapskokken sagde ...

Det er sært, at vi kalder dårlig mad for "hundeæde". Hvis nu din hund fik det at spise, som et typisk dansk december-arrangement byder på, og den fik det dårligt, ville vi nok tage den til dyrlægen. Han ville spørge Hvad har den fået at spise? Og du ville svare.....jo, den har fået en hel skål pebernødder med transfedt, hvidt sukker og farvestoffer, fabriksæbleskiver kogt i transfedt, en gang sukkermarmelade og flormelis, glögg med hvidt sukker, kunstige smagsstoffer og ringe vin. Dyrlægen ville hovedrystende overveje, om du overhovedet var i stand til at tage ordenligt vare på dyret.
Henriette, jeg synes ikke du er hellig når du fravælger noget, de færreste får det godt af at indtage. Hvad er der i vejen med usprøjtede clementiner, nødder, mandler, figner, dadler, og alt den slags? Det er i sidste ende ikke meget dyrere end møgslik og slattent julebag fra samlebåndet; man spiser ikke særligt meget af det, fordi man hurtigere bliver tilfredsstillet i forhold til smagsoplevelse og sult. Ved godt at børns kræsenhed i forhold til disse ting er endnu en indvending, og det er et helt kapitel for sig.)Glædelig jul!

Henriette sagde ...

Meget enig -det er lidt sært som vi i lægevidenskaben har valgt at mad intet betyder...

Eva sagde ...

Jeg har hamstret økosmør fra Naurmælk til 10 kr i Føtex, så jeg har til langt ind i februar! Og i går faldt jeg over ½ liter piskefløde fra Thise til 5 kr i Brugsen - ikke på dato, eller noget. Så der blev også lige hamstret til juledagene :)
Ellers fylder økologi bestemt ikke mindre hos os, selvom vi er på SU og dagpenge. Men idet vi spiser mere ude i denne måned, så ryger indtaget af øko nok samlet set lidt ned. Bortset fra hos min svigermor, som er fuldstændig kompromisløs med økologi - og også har økonomien til at bespise 20 mennesker 1. juledag med tæt på 100% øko! Dét elsker jeg. Og ellers er der faktisk ikke noget julehalløj jeg bare MÅ have. Jeg har aldrig været stor fan af juleslik og det, jeg KAN lide, laver jeg da selv. Men ja, man bliver jo deprimeret af alle de slagtilbud på skodmad og buræg og über-billigt lortelivs-svinekød :( Jeg ønsker mig også et forbud mod buræg! Og en have med høns :) Glædelig jul til dig og dine, søde Henriette. Kh Eva

Henriette sagde ...

Kære Eva
1000 tak for din kommentar
glædelig jul til dig også.