14. juni 2014

Det pæd. måltid og så lidt om behovet for at sætte mærkat på sin kost.

Lige i disse dage undres jeg- undres over en masse!!! men især de mange nye indtryk jeg får fra mit nye arbejde og de mange nye mennesker jeg møder i den forbindelse.
Jeg har været væk fra institutionskøkkenet med det pædagogiske måltid -længe.
Sidst var det ældre-plejens håbløse køkken jeg havde fornøjelsen af, men jeg troede det var blevet bedre...
Men nu møder jeg et køleskab smækfyldt med produkter jeg aldrig selv ville købe.
Et køleskab som intet smør indeholder(hjælp !!) -bugnende af industrielle erstatningsprodukter, fedtfattige og light produkter, masser af gryn med gryn på- minimalt med grønt...
Selvom jeg har forsøgt at ha en mere "åben" tilgang til de der pæd, måltider jeg deltager i -så må jeg indrømme at jeg på sigt bliver nødt til at lave en grøn revolution ;) Jeg kan simpelhen ikke leve med at jeg en sen aften på vej hjem skal juble over en 2 år gammel indtørret nupobar, i bunden af tasken!
Jeg ved godt at jeg nok mest omgås speltkusser-LCHF- Realfoods-øko folk - og at der naturligvis er kunder til det det der skodmad... men alligevel var det lidt af en mavepuster !- Ikke mindst fordi jeg netop synes at den slags unger har så meget brug for sunde vaner- men masser af grønt og hjernefedt :(
Men man kan naturligvis ikke revolutionere med det samme- så det kræver altså en madpakke eller 3 ;)

Jeg har blogget lææænge -og jeg har også skrevet om det før- en undren over behovet for at sætte mærkat på sin kost - for at bekende sig til Religionen..
Der har været så mange kost-religioner; Lowfat, kernesund, veganer, Stenalder/palæo, Primal, LCHF, Dukan, 5/2, Whole3o etc etc ..
På den ene side forstår jeg godt behovet for at følge en plan- en simpel plan med do and don´ts - på den anden side gør det mig også lidt bekymret og træt.
Jeg tror på at alle mennesker grundlæggende har de samme behov;
Et ordentlig skud årstidens  økogrønt - noget kvalitets protein og naturligt fedt.
Minimalt med industrielt skod-mad og tilsætningsstoffer.
En hvis mængde NYDELSES-mad - om det så er vin, chokolade, hjemmebagt kage eller lakridskonfekt.
Når det er sagt er jeg heller ikke blind for at vi er forskellige - at der er nogle der foretrækker af forskellig vis at få deres proteiner fra feks fisk og æg - mens andre helst vil ha store bøffer- at nogle har udviklet en intolerance for mælkeprodukter eller gluten- mens andre har jernmaver og kan smide alt muligt ned uden at det umiddelbart påvirker dem.
Men jeg synes det er trist at folk ikke i højere grad tør lytte efter deres krop og deres nuværende situation...- det er ikke sikkert at man behøver at købe hele pakken  eller forevigt skal spise striks.
Måske har man bare brug for en periode at afstresse sin krop at spise en meget ren kost - måske trives man ikke med 3 store eller 6 små måltider? Måske trives man ikke kun med overjordisk grønt etc etc..
Men personligt synes jeg kæden hopper af hvis ens kostplan kræver at man spiser store mængder kosttilskud, unaturlige store mængder kød/proteinpulvere - eller at man skal juice sine grøntsager/frugt for at kunne rumme/nå at spise dem..
Jeg har altid selv syntes at det var en smule frustrerende ikke at kunne sige jeg spiser LCHF  eller jeg spiser primal eller...
Men det kan jeg ikke -hvis jeg skal lytte til min krop.
Jeg kender efterhånde min krop skidegodt
- JA jeg spiser bestemt ikke altid optimalt eller har en optimal vægt
- men grundlæggende ved jeg godt hvad den skal ha, hvis jeg skruer ned for den der indre snak ; "burde" "jeg har lyst til "" det er også nemmere" " de siger også at det her er sundt" "jeg har ikke råd til"...
Så selvom man godt ved hvad man har brug for så sker det at man vælger forkert!
og fred være med det - så længe at det kun betyder at man en sommeraften NYDER sin magnum-is- eller bevidst med åbne øjne kaster sig ud i en pizza med hele svineriet er jeg ikke bekymret.
Det er langt værre når det bliver sygeligt- kontrollerende og fyldt af skam og skyld.

Husk at det her er skrevet med undren og kærlighed- ikke dømmende overfor jer der shopper rundt i de forskellige kostreligioner <3 p="">



3 kommentarer:

sukkersensitiv sagde ...

Fniiiiiis "speltkusser" sidder med stort smil på og læser dit så kloge indlæg :) Elsker faktisk at der går lidt tid imellem, for når du har noget på hjerte, er det altid spændende. Havde godt nok lige selv en sjov oplevelse her den ene dag. Jeg er jo ret så stringent og stædig med min kost ;) Men jeg var faldet i et hul af træthed, var på overnat på job, metal festival, passede niecen på 1 år og en masse andre hyggelige ting- der bare ikke efterlod så meget tid til søvn!!! Der blev min lille og ellers så klippefaste verden så lige rystet!!! jeg blev sulten , fordi jeg lige var lidt træt og stresset og den mad jeg spiste mættede, men ikke nok til at mætte psykisk. Jeg holdt stand og drak 100 liter kaffe og overlevede og sov godt efterfølgende nat. Ret så tankevækkende i.f.h.t. det du skriver om at vælge noget, man godt ved ikke er optimalt!! Der skal nok alligevel ikke SÅ meget modstand til før hjernen giver efter.
Og af hjertet tak for et godt fnis herfra :D

Rikkeprikke sagde ...

Der var på et tidspunkt, jeg synes det var nemmest, at min kost havde et navn. Så vidste man ligesom, hvad det drejede sig om. Men der var også engang, jeg mente, jeg kun spiste for at tabe mig. De dage er heldigvis ovre, og min kost har egentlig ikke længere et navn, jeg går bare op i, at den er ægte. Og her kommer balladen altså, for selvom jeg som voksen måske ville kunne finde ud af at nyde en magnum is en lørdag aften, så er det bare langt sværere i forhold til mine børn, der hele tiden bliver konfronteret med alt det de andre må, og jeg KAN ikke forklare dem, at det er for deres eget bedste, at de IKKE får mælkesnitter med i børnehave osv. Jeg synes, det er svært at være en del af et samfund, som er så anderledes end jeg er. Det er lidt som at mangle opbakning konstant, og det er fandeme op af bakke så...

Henriette sagde ...

Sukkersensitiv :)

Rikke- jeg kender godt det du skriver om at det er nemmest hvis ens kost har et navn- ikke mindst i forhold til omverdenen som tænker SÅ anderledes i forhold til os.
Det ville klart være nemmest hvis jeg sagde på arbejde jeg er glutenintolerant - men det ville også være løg- for jeg kan godt spise små mængder gluten uden at få bøvl- det handler mest om mængden og typen- hvede værre end rug- rug værre end spelt - alm hævning værre end surdej etc etc. Jeg tænker dagligt over at jeg er lykkelig for at jeg kun skal sige fra på mine egne vegne og ikke på mit barns- jeg er ikke sikker på at jeg orkede at være en del af børnehaver/skolers kostpoliti (k) Kam og mange tanker til dig og andre småbørns mødre - I har en laaaang kamp foran jer- men jeg lover at vi andre nok skal bakke op :)