17. april 2012

Old school mad med en frisk pust

lånt fra havenyt.dk
Oven på weekendens avancerede "i byen og spise mad" (med alt for lidt fedt), alt for meget lækkert og riigelige mængder champagne og rosé vin, var det rart i går at bare gå tilbage til "keep it simple" mad. I køkkenhaven spirer krydderurterne frem - og lige pludseligt er det meget sjovere at lave mad. Hvis du mangler lidt inspiration, så skrev jeg sidste år det her indlæg
Så mandagens aftensmad blev oldschool; frikadeller med "fløde"stuvet grønt.
Frikadeller
500 g hakke flæsk og kalv (der findes en fin øko)
1 stort finthakket løg
4 stilke citron timian ("købe" tørret duer ikke !det smager af støv og mug :()
1 lille stilk rosmarin ( finthakket uden stilk)
salt og peber
2 små æg
ca 1 dl fløde
2 spsk husk

  • Kød røres med salt, peber og krydderurter
  • løg, æg, fløde og husk tilsættes.
  • Lad farsen stå og hvile og juster evt med mere vædske.
  • Steges i små frikadeller i olivenolie/smør/ghee blanding. 

Jeg stegte så i en baconfedt/olie blanding.
Jeg havde rigtig meget øko baconfedt til overs og i gl dage stegte min farmor fremragende frikadeller i svinefedt- sprøde og lysebrune.

Svinefedt er udskældt og misforstået. Det produkt du kan købe i butikkerene er ækelt og fra ulykkelige grise -fodret med masser af soja= stivt hvidt fedtstof. Før i tiden da grisene fik en varieret kost og gik og fik solskin var det en vigtig kilde til både vitamin A og D. Fedtet variede meget i smag- kig bare på sortfodsgrise eller uldgrise som har nærmest nøddesmagende blødt fedt. Men hey svinefedt er det ikke det der "farlige" mættet fedt ??? Næh Svinefedt indeholder; 40 % mættet fedt, 48% enkeltumættet fedt og 12 % flerumættet. Mængden af omega 3 og 6 varierer alt efter hvad grisen har spist.
Hvis den er primært opfordret med kraftfoder med soja er der en masse omega 6 :(
- mens grise på græs indeholder omega 3. I Troperne hvor man fodre grise med kokosnødder, er der en masse af det gode laurinsyre i. Men alt i alt er og var svinefedt et vigtigt fedtstof især til at stege i.  I Irland brugte vi det også i tærtedej (1/3 del svinefedt og 2/3 smør) aldrig har jeg bagt så sprøde tærter.
Flødestuvet grønt til 2-3 
4 gulerødder af Årstidernes de mest rukne(resten var smidt ud :( da de vasker dem så hårdt)
1 stor courgette
2,5 dl små ærter
ca 2 dl piskefløde
lidt citron/æbleeddike
salt og peber
masser af purløg.

  • Skær gulerødder ud i bitte små terninger og courgette i lidt større.
  • Steg forsigtig gulerødder i lidt smør og tilsæt ca 1 spsk citronsaft og salt og peber. 
  • Syren balancere det lidt fade og søde i grøntagerne. 
  • Tilsæt courgette og hæld fløde på og kog kaftigt ind . 
  • Tilsæt ærter når det er næsten færdig. Grøntsagerne skulle gerne ikke være smatbløde ;)  Drys masser af purløg på. 
  • Kog evt en kartoffel til mandfolkene eller børnene. 

Havearbejdet den sidste tid har virkelig sat min krop på overarbejde;
flere cm er forsvundet fra lå og hofter :)
Så mangler jeg bare at få hul på den der talje ....;)
Jeg er begyndt at gå tur med hunden mellem 20-21.
Det er et fantastisk tidspunkt- fuglene synger sig selv til ro, solnedgang er så smuk og jeg afstresser og kommer glad hjem til sen te og evt bad.
GOD afslutning på en travl dag.


Ingen kommentarer: