Viser opslag med etiketten ny start. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ny start. Vis alle opslag

22. januar 2012

Dragens år- Feng Shui og andre sære ting

Overspingshandling nr 1 i dag :)
I morgen  er det kinesisk nytår; Dragens år begynder og jeg håber edder.... at det er et bedre år for mig end det foregående stillestående kanin år :(
Jeg er egentlig ikke den store alternative freak ;) ( jo på kostplanet)
Mine fødder er placeret i grønne gummistøvler, solidt plantet i mudderet.... men ind imellem har jeg BARE brug for at tro på at jeg IKKE selv er ansvarlig for alt i livet - at der er noget skæbne - noget energi som hjælper mig og at der findes mere mellem himmel og jord. Feng Shui har altid været ret sært og alernativt for mig- snuset lidt på nettet og der er en million mere eller mindre sære versioner.
Men i sommer da jeg holdt op med at arbejde; fik jeg endelig ryddet op i en hel masse bunker -og det overraskede mig hvor mentalt bedre jeg havde af det. Mit kontor som i årevis havde været fuldstændigt ufremkommeligt -grimt og mørkt - jeg havde siddet på en måde som generede mig vildt og gjorde mig træt....blev malet lyst og jeg fik fjernet utallige bunker,
MEN jeg fik ikke sat ting på plads....-Langsomt tiltrak bunkerne NYE bunker -og i morges slog det mig at jeg IKKE havde støvsuget- tømt skraldespand  i flere måneder.
Mit ellers fine nye kontor var igen blevet loseplads; ikke mindst fordi min datter sætter ALLE de ting( møbler mv) der ikke mere skal være på hendes værelse- tekrus med mug( ikke mine- men jeg nægter at rydde op efter hende) -værktøj der brude på plads -bøger der burde sælges... jo name it. En af de få bøger om feng shui som jeg kunne se mig selv i er Ranvitas Elsk dit hjem(ja den er meget lyserød og æstetisk ;) ) og hun slog virkelig hovedet på sømmet da jeg læste dette ældre blog indlæg om rod... Mit kontor ligger næsten udelukkende i mit karriere/ arbejdsområde - det er da påfaldende !!
Der hvor der næsten altid opstår rod (passiv rod) er i mine rigdomshjørner i flere forskellige rum...(og ja forøvrigt ligger mit rigdomsområde udenfor mit hus = i haven.....  så der måske ikke så mærkværdigt at det bare køre a h til lige på de 2 områder....
Jeg kan ikke se mit skrivebord for bunker af papirer der ikke er lagt på plads eller smidt ud - dimser der ikke har fundet en plads - mit hvide pap på bordpladen er nusset og med utallige kafferinge... det er bare ikke særlig æstetisk eller god energi- uanset om man tror på FS eller ej.
når jeg har lavet en del pligt ting i dag, og overlevet mandag- tirsdag som er travle og dumme dage i næste uge - så SKAL jeg ha taget hul på det kontor...
Ikke mindst krydser jeg fingre for at Dragens år bliver et fremgangsrigt og positivt år for den her " Løve med skorpion måne", "Vand- rotte", Ennegram 7 med 6 vinge eller hvilke alternativ kasket jeg lige tager på i dag :)
Lidt mere god karma fra universet modtages med glæde
God søndag.






17. august 2011

Lidt bootcamp frustrationer og link love

Ja ja vi kører på 6 dag af bootcampen og alt i alt går det rigtig godt :)
Kan afsløre at jeg smug-vejede i går ;)...og det ser lovende ud.
Min bootcamp er low carb, men på ingen måde realfood :(
Jeg havde, af flere årsager brug for at trække en streg i græsset og begynde forfra.
Flytte fokus fra mad og den stress jeg ind i mellem oplever
(især når jeg som i sommerens løb ikke kunne vælge den kvalitet jeg faktisk helst vil ha/ eller den type mad og så bliver frustreret over det -  tænker ah det kunne også være ligegyldigt.... og der kommer nybagte boller og kage ned en helt almindelig mandag. Sukkermonstret skal sultes ud.
Så fra morgen til eftermiddag spiser jeg hjemmelavet proteindrik eller nupo med en sjat fløde i.
Ingen unødvendig fokus på mad- jeg drikker bare et glas med kakao eller caffelatte smag og bingo -jeg har fred de næste 3 timer. Smager ikke fantastisk og er på ingen måde ægte mad.
JA det er totalt i modstrid med nydelseprincippet LCHF !- men jeg havde brug for en udrensningsperiode.
Til aften spiser jeg et godt primal-orienteret måltid; kød/fisk/æg,fedt og grønt og nyder det sammen med min familie.
Jeg tæller ikke fedt eller protein- men tjekker som regel at jeg i alt holder mig under 50 netcarbs. og det er det. MEN hvis man vil hænge sig i detaljerne kan jeg se at jeg har spist mellem 1500-1700 kcal pr. dag den sidste tid og at min fedtenergi % typisk ligger på 50 % og protein og kulhydrat på 25. (ja de officielle kost-tyranner ville korse sig)
Det har givet mig fred og ro -både til at tænke HAR jeg virkelig lyst til at spise nu ??  og har jeg brug for det her etc...
Jeg regner med at køre en uge mere og så langsomt ændre morgenmad og frokost samt eftermidagsmad til rigtig mad.
Det fede er, at den sjat fløde i nupoen eller i proteindrikken gør, at jeg slet ikke har haft noget ubehag som man ellers nemt har når man skifter kulhydratene ud med protein og fedt. Fløden gør også at jeg ikke er kommet for langt ned i kcal, hvilke jeg synes er et kæmpeproblem med de der pulvere- man risikere at smadre sin forbrænding bigtime,
når man signalerer til stenalderkroppen at det er hungersnød. Endelig smager det en hel del bedre med fløde i ;)
Men  det er ikke en løsning man kan bruge hvis man ikke kan tåle mælk.
Har jeg haft lyst til kage, brød og lækkerrier???  Ja da, men mindre end forventet
-  jeg har tilmed holdt fødselsdag hvor jeg serverede culottesteg, salat, lækker kantarelsovs og kartofler
- efterfulgt af dessert; mandelskaller med hvid chokolademousse og blåbær.
Den dag røg jeg tættere på de 80 gram kulhydrat :) men holdt mig ellers pænt på måtten -smagte på alt og nød det.
Jeg har også været i byen og konstateret at det er røvbesværligt at undgå græsserne (=mel, majs og sukker i alle former).
 Jeg endte hos Meyer hvor det rigtige valg ville havde været at spise en gang røget laks med fennikelsalat (og ladet brødet ligge)
- men jeg gik all the way.... købte en flæskestegssandwich og smed det meste brød væk :)og nød resten.
Men det der generer mig mest, er den u- eller bevidste sabotage fra min omgangskreds :(
En mobsethed når man siger nej tak til kage, at jeg selv vil lave mad -selv tage mad med på tur...
Men nej hverken sandwich eller tærter er god mad lige nu for mig.
Normalt synes jeg det er fint at køre med en 80 % bevidsthed om hvad man spiser og så spise kage eller lign når man er i byen - men liiige nu vil jeg gerne holde mig så meget på sporet så muligt.... og jeg fatter ikke at min egen nære familie ikke kan forstå at jeg ikke har lyst til at fejre 18 års jubilæum med overvægt....
Udover maden -så har jeg virkelig holdt på med ca 10 000 skridt pr dag... synes jeg var blevet en anelse in-aktiv i løbet af den regnfulde sommer..

Lidt link love;
Mkittekat skriver godt -kort og præcis om Probiotika og prebiotika
En ny link jeg også har set hos M, på en blog som giver en fin beskrivelse af forskellen på primal - WAP etc og hvorfor man godt kan ha fødder i flere lejre ;)

Vi ses på fredag med en update på 1 uge :)









11. august 2011

Dommens dag og lidt bootcamp

Det går rigtig godt med de fleste af mine august mål.
Den sidste uge;
Jeg har sovet rigtig fint og stået op til ordentlig tid som planlagt
Jeg har gået tur hver dag med hunden.
Madmæssigt- lidt mere blandet :(
Jeg har været forholdsvis gryn og sukkerfri -men slet ikke som jeg plejer.
Pengene er stadig små -men proteinet skal altså prioriteres op og stivelses og frugt mængden ned.
Dommens dag
Jeg målte mig i dag for første gang i måneder idag
og det var fandme uhyggeligt!!!!
-sommerens halvvegetariske eventyr har sat sig direkte på maven.
Det sjove er at jeg faktisk har spist en kost der er ret tæt på de off. kostråd
(en anelse mindre gryn/mel og lidt flere grøntsager og frugt)
og alligevel er det eneste jeg har fået ud af det en fedtøgning primært på maven.
Tankevækkende at en ændring fra
50 % fedt og 25 % kulhydrat 25 % protein( min normale LCHF kost)
til 30-40 % fedt  50-60 % kulhydrat og 10 % protein giver vægtøgning
trods jeg har holdt mig rimelig langt nede i kalorier.
MEN det viser bare igen igen at kalorier betyder ikke det som vi tror ;)
Selvfølgelig er det kombineret med manglende motion; min hælsporer og skinnebensbetændelse har virkelig præget min sommer- men inaktiv har jeg slet ikke været. Men en kombi af stress, mindre gang og ændrede vaner er nok.
Selvom ugen byder på en del festivitas
- ryger de billige kulhydrater på porten og der skal købes protein ind
og skridttælleren er sat igen.
Og jeg må endnu en gang erkende at min krop er slet ikke lavet til vegetarisk eller halvvegetarisk kost- den skal ha kød og fedt for at trives.
Selvom jeg godt mener at man kan leve LCHF på vegetarvis
så kræver det en del mere omtanke en jeg har præsteret her i sommer
Jeg tror at min mangel på æg, fedt og ost især har været skurken i min lyst til frugt og sødesager.
OP på hesten igen
- jeg har tid nu og så må jeg se at få brudt de dårlige vaner.






10. januar 2011

Uge 1

Mens vi venter på at ALT sne og is forsvinder hernede- så er det vist på tide med en update på første uge ;)
MÅL
  • Ingen sukker og vin fra mandag til fredag eftermiddag (JA :)
  • Ingen (eller max 1 pt gryn/mel pr dag) fra mandag-fredag (næsten fik 8 i alt -men der var dage uden gryn ;)
  • Rigeligt med protein til alle måltider (Næsten- kunne godt skrue op på for kød lidt mere, hvis jeg havde bedre tid og  flere penge :(
  • fisk 2 gange ugeligt (helst 1 gang til aften) JA 
  • bælgfrugter 1-2 gange om ugen (primært af økonomiske grunde) JA
Motion

  • 1-2 gange vægtløftning pr uge (brændehugning+ stabling gælder også)  JA 3 gange x 1 times intensivt brændhugning og stabling )
  • 1 gang high intensiv interval løb/cykling/roning pr uge ( Ja næsten -løb HIIT efter et tog ....
  • mindst 30 min gang med hund hver dag -det har hunden godt af og det tæller for min moderate motion de dage jeg ikke har vægt og HIIT (både og -kom ikke ud med hunden pga travlhed og dårligt føre-her er livsfarligt pga is og vand over det hele. Men tirsdag gik jeg 1 time i hastigt tempo hjem-og har generelt haft meget gang...
  • Søvn mindst 8 timer på et fornuftig tidspunkt. JA 5 ud af 7 dage.

Normalt måler jeg ikke efter en uge -men da der blev kommenteret på at mit hoved så slankere ud :) tjekkede jeg lige og der er faktisk røget nogle cm i mave regionen :)

Så vi tager samme mål i denne uge ( som ser ligeså travl ud som sidste) 

Et af de bedre indslag denne uge var en 
Lasagne uden pasta med med hvidkål
husk bare at lave kødsovs meget tør -da der ikke er pasta til at opsuge væden.
  • Smurte et fad med olivenolie
  • et lag dampet kål
  • et lag tør kødsovs
  • et lav ost
  • et lag kål
  • et lag kødsovs
  • et lag ost
  • et lag kål 
  • og et lag tyk bechamelsovs
  • Bagte det i ca 30-35 min ved 200 grader- smagte rigtig godt både varmt og koldt.
et andet hit var 
ærtesuppe med kinarejer
  • Et løg + hvidløgsfed steges i lidt smør
  • en pose fine ærter (400 gram)
  • ca 500 ml fiskefond
  • og 2 dl piskefløde
  • Kog til ærter er møre
  • smages til med salt og peber og hvidvins/sheery eddike- blendes fint
  • top med 150 gram stegte kinarejer.


1. november 2010

Dag 1


Så er det blevet 1 november og jeg er arbejdsfri og parat til at skifte spor.
Jeg skal bygge mig selv op igen
  • sove nok og på det rigtige tidspunkt.
  • spise nærende kost (også selv om den er mere kulhydratholdigt,rødvins og chokolade end anbefalet) Det skal bare være nærende ;)
  • motionere på det nære plan-gå den lange tur med hunden- få flækket det brænde- gravet den køkkenhave
  • genskabe et familieliv der hænger sammen- uanset hvor lille familien den er ;)
  • minimere stress (selv om det at være på dagpenge ALTID er stressende)
  • og så kan jeg altid vende tilbage til en mere restriktiv kostplan og livsstil når jeg er genopbygget.


Jeg trænger også til en ordentlig gang udrensning - efter måneder af alt for meget 
kaffe,slik og dårlig kage på arbejdet(ulækkert margarine og den slags) og lidt for meget passiv rygning :(
Endelig blev jeg i sidste uge udsat for en ordentlig gang pvc-røg da vi havde brand på arbejdet og jeg fik en gammel fyr ud af et røgfyldt lokale= riiiiigtig usundt.


Mit fokus mere præcis er 

  • Godt med årstidens grøntsager til hovedmåltiderne
  • Lavt eller intet forbrug af gryn -og kun grove gryn der har været i blød.
  • Lavt sukker niv- helst mere naturlige sødemidler; honning, ahornsirup,molassessukker og sukrin.
  • Ingen dårlige vegetabilske olier og margariner
  • Fermenteret mad hver dag; mælkesyret grøntsager og yoghurt/kefir.
  • Gode kilder af protein( æg, nødder,godt kød,fisk ,ost og godt udblødte bælgfrugter.
  • Rigelig smør og torskelevertran.



21. oktober 2010

2 år og lidt status

I morgen er det 2 år siden at jeg startede denne blog -og wow !!!! sikke 2 år.


Overordnet har jeg lært så meget om fødevare/sundhedspolitik, om forskning og om mig selv.

På den fysiske side
 - så vejer jeg 10 kg mindre end for 2 år siden
- har været længere nede... men har desværre ikke passet godt nok på mig selv eller min kost her det sidste halve år.
Jeg har stort set ikke været syg;
har overstået en gang svineinfluenza uden det store problem
- i min dagligdag er jeg velfungerende og sund- trods et bmi i 25-30 gruppen.

Jeg ligger stadigvæk og vipper i feltet  Real foods, Primal , LCHF og min egen personlige kostprofil
-og sådan bliver jeg nok ved.
Jeg har lært at man sagtens kan smide sukkeret og grynet væk i en periode og så kan det snige sig ind igen når stress, ferie og alm ugidelighed sætter ind.
Jeg har også lært at alle IKKE trives med striks low carb kost
 - at alle kulhydrater ikke er skapt ens
og fokus skal være langt mere på fødevarekvalitet og tilberedning end på mængderne af en given råvare.

Mine helte er stadigvæk de samme; Kostbloggeren, Kostdoktorn, Nina Planck, Weston A Price, Mark´s Daily Apple o.s.v -men jeg tilpasse hvad de skriver til MIN virkelighed;)

Og den er at jeg 1 november trækker stikket ud ! 
Ikke fra bloggen eller internettet.
Men jeg har efter lange og strenge overvejelser besluttet at stoppe med at arbejde indenfor hjemmeplejen efter 2,5 år -de sidste 6 måneder som fast vikar.
Det er rigtig angstprovokerende at fjerne sin faste indkomst,
ikke mindst når man er eneforsørger som jeg
og så i en tid hvor jobs ikke hænger på træerne i mit lokalområde.
MEN fysisk og psykisk kan jeg ikke holde til at arbejde på den måde mere;
De sidste 2,5 år har jeg arbejdet næsten alle weekender, typisk 35-42 timer om ugen
-næsten udelukkende aftenvagter 15-23
og det fungerer ikke trods søde kollegaer og de fordele der har været ved et job i baghaven.

Jeg ser stor set ikke mit barn når hun er vågen- mit sociale liv er MEGET low key,
Jeg får ikke restitueret mig godt nok, da jeg sover for lidt (for at se mit barn) og ikke får dyrket motion ofte nok.
Mine omgivelser (læs hus og have) trænger til en synlig husmor LOL- rod og projekter der ikke er fulgt op på dominerer.
og jeg længes efter at bruge mit hoved på noget af det, jeg er uddannet som; ( Arkæologi/historie-læreruddannelse) i stedenfor at arbejde som en dårligt betalt vikar.

Endelig er jeg bekymret over, at jeg her på det sidste slet ikke har passet på mig selv;
ud over den manglende søvn og motion
har jeg levet meget ensidigt -alt for meget kaffe, mørk chokolade-speltknækbrød med smør, ymer og en enkelt bøf med grønt i ny og næ.
På mine få fridage har den stået på alt for meget hjemmebagt kage, brød og rødvin.

Jeg glæder mig til at finde ud af HVAD jeg har lyst til rent arbejdsmæssigt
Få ryddet op i bunkerne
Gå en tur HVER dag men hunden
Lave ordentlig mad fra bunden af ÆGTE mad.
Det kunne være fristende efter måneder med koffein, sukker og rødvin
at være mere striks -smide alt  det usunde på porten !!
- men jeg har valgt at starte forfra;
Bygge mig selv op igen
- sove nok
- spise nærende kost ( også selv om den er mere kulhydratholdig,rødvin chokolade end anbefalet)
-motionere på det nære plan-gå den lange tur med hunden- få flækket det brænde- gravet den køkkenhave
-genskabe et familieliv der hænger sammen- uanset hvor lille familien den er ;)
-minimere stress (selv om det at være på Dagpenge ALTID er stressende)
og så kan jeg altid vende tilbage til en mere restriktiv kostplan og livsstil når jeg er genopbygget.

Men mere om det en anden dag.