Nemt og enkelt fortalt :)
Uffe Ravnskov: Den nye fedtskat vil forværre situationen. Fedmeepidemien vil fortsætte og diabetikernes antal øges. De penge, den nye skat vil indbringe, vil blive slugt af øgede udgifter til behandling af diabetikeres sygdomme.
23. oktober 2011, 22:30
På kort sigt vil den nye fedtskat øge statens indtægter; på længere sigt kan det blive en menneskelig og økonomisk katastrofe. Flere og flere forskere har nemlig indset, at det er kulhydraterne, som er skyld i fedmeepidemien, og ikke fedtet. Fed mad er simpelthen det bedste middel mod fedme.
Følger politikernes medicinske rådgivere ikke med i den videnskabelige litteratur? Ved de ikke, at verdens førende kosteksperter er ved at vende om på hælen?
En af dem er Walter Willett, professor i næringslære ved Harvard og chef for verdens største og længste koststudier. Han har i mange år advaret os mod det mættede fedt, til trodsfor, at ingen af hans talrige videnskabelige studier har kunnet bevise, at infarktpatienter har spist mere mættet fedt end andre. I et interview i Los Angeles Times sidste år udtalte han følgende:
»Fedt er ikke problemet. Hvis amerikanerne kunne eliminere de søde drikkevarer, kartoflerne, det hvide brød, pastaen, den hvide ris og alt det søde slik, så skulle vi kunne fjerne næsten alle de problemer vi har haft med overvægt og diabetes.«
Også Arne Astrup, en af Danmarks ledende kostforskere, har ændret opfattelse, og Tine Tholstrup, en anden af vore verdenskendte eksperter, har længe peget på mejeriprodukternes uskyld. Forklaringen på fedmeepidemien i den vestlige verden er ikke, som mange tror, at vi spiser for meget mættet fedt. Det er, som Walter Willett påpeger, kulhydraterne, der er de skyldige.
Det er lige så dumt at tro, at man bliver fed af at spise fedt, som at tro, at man bliver grøn af at spise grøntsager.– Uffe Ravnskov, dr. med, docent
Statistikken viser entydigt, at forbruget af kulhydrater begyndte at stige, da kolesterolkampagnens kostråd blev introduceret i USA i begyndelsen af firserne. Kort efter startede fedmeepidemien i USA og den har siden fortsat i uforandret takt, også i mange andre lande.
Men i samme periode er forbruget af mættet fedt gået ned. Statistikken viser ganske vist, at tilgangen af mættet fedt har været uforandret i mange år, men tilgang er ikke det samme som forbrug.
For at få en bedre opfattelse af forbruget er man nødt til fra den tilgængelige mængde at trække det fra, der forsvinder under lagring og transport, det, der bliver kasseret i butikkerne, og det, der skæres væk i køkkenet og på tallerkenen. De to sidste størrelser er ikke ubetydelige, fordi de fleste mennesker i dag er overbevist om, at det fede er roden til alt ondt. Den, der plejer at spise ude, ved også, hvor svært det er at få ægte smør på brødet og piskefløde i kaffen.
Trods disse fakta påstår kolesteroleksperterne, at vi bliver fede af at spise for meget mættet fedt. Hvor er logikken?
Nogen vil sikkert indvend,e at »jeg fråser i kulhydrater og er slank som en ål«. Protesten er relevant, fordi alle mennesker er forskellige, også når det drejer sig om stofskiftet. Tykke, men raske mennesker, kan slanke sig udmærket med en kulhydratrig, men kaloriefattig kost. Tykke mennesker med diabetes eller dets forstadium, det metaboliske syndrom, gør det bedst med en fedtrig og kulhydratfattig, den såkaldte LCHF-kost (LCHF = LowCarb/HighFat).
Tykke og raske mennesker er imidlertid sjældne. De fleste har metabolisk syndrom, og mere end halvdelen udvikler før eller senere diabetes. I USA udgør de kraftigt overvægtige mere end 30 procent af befolkningen og i andre lande er det ikke meget bedre. I Danmark er det endnu »kun« 12-13 procent.
Men der er hjælp forude. Der findes nu mere end 20 eksperimenter af høj kvalitet, som har vist, at man kan få alle problemerne til at forsvinde, hvis man spiser sig mæt i fedt og mindsker kraftigt på kulhydraterne. Vægten går ned, blodtrykket ligeså, alle laboratorietegn på diabetes bliver normale, og de fleste kan lægge insulinsprøjten og diabetestabletterne på hylden.
Men hvad med kolesterolet? Vi ved jo, at kolesteroltallet går op, når vi spiser mættet fedt.
At mættet fedt får kolesteroltallet til at stige, er også en myte. Alle forsøg med LCHF-diæten har vist, at kolesteroltallet i gennemsnit ligger stille. Derimod stiger det »gode« HDL kolesterol en smule og triglyceriderne, »det nye kolesterol«, mindsker kraftigt.
Påstanden om fedtets kolesterolforhøjende effekt blev allerede modbevist for 50 år siden af den amerikanske medicinprofessor George Mann, som havde studeret Masaierne i Afrika. På den tid bestod de mandlige masaiers føde stort set blot af kød og fed zebumælk blandet med lidt blod fra kvæget. Trods dette var deres kolesteroltal det laveste, man nogensinde havde målt hos raske mennesker og adskillige lignende studier har vist det samme.
I Framingham, kolesterolkampagnens vugge, blev 1.000 personer omhyggeligt udspurgt om deres spisevaner i tresserne, uden at man kunne se nogen sammenhæng med kolesteroltallet.
Jeg fik en kopi af rapporten fra George Mann, som deltog i begyndelsen af projektet. Her kan man læse at »kolesteroltallet varierede betydeligt. Noget må forklare denne variation, men det kan ikke være kosten.«
Rapporten blev imidlertid aldrig publiceret; den ligger stadigvæk i en kælder i Washington.
Fedthysteriet startede allerede i 1953, da den amerikanske fysiolog Ancel Keys påstod, at vi får hjerteinfarkt, hvis vi spiser for meget fedt. Som bevis publicerede han et diagram, der viste en perfekt sammenhæng mellem hjertedødeligheden og fedtforbruget i seks lande.
Keys snød imidlertid. Han havde valgt de lande, hvor tallene passede med hans hypotese.
Den britiske forsker Peter Elwood publicerede for nylig en analyse af 15 befolkningsstudier, som i alt omfattede næsten en kvart million mennesker. Den viste, at risikoen for at få hjerteinfarkt, slagtilfælde eller diabetes var mindst i den gruppe, der havde det største forbrug af fede mejeriprodukter.
De tungeste argumenter i medicinsk videnskab er resultaterne fra kontrollerede eksperimenter på mennesker. Det er et faktum, at der ikke findes et eneste korrekt udført kosteksperiment, hvor det er lykkedes at forlænge livet ved at mindske på det mættede fedt. I flere af studierne øgedes dødeligheden til og med.
Tilbage til fedmeproblemet. Det er jo et faktum, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier per vægtenhed end kulhydraterne. Vore kosteksperter og sundhedsmyndigheder har tilsyneladende logikken på sin side. Hvad de glemmer er, at man bliver mere mæt af fedt, og mætheden holder sig længere. Den, der spiser sig mæt i brød, kartofler, ris og kager og skyller det ned med Coca-Cola eller andre søde drikkevarer, bliver hurtigt sulten igen. Mange udvikler til og med et sug efter søde sager.
I flere sammenligninger af de to kosttyper har det vist sig, at den gruppe, der anvender LCHF-diæten taber lettere i vægt, selvom de får lov til at spise ubegrænsede mængder af den fede mad. Maden mætter og ’sød-suget’ forsvinder mirakuløst.
Jeg ved af mange års erfaring, at det ikke er let at sætte spørgsmålstegn ved det, man mener er en videnskabelig sandhed. Science is religion, som The William Blakes synger.
Men som min svenske kollega Christer Enkvist skrev engang: Det er lige så dumt at tro, at man bliver fed af at spise fedt, som at tro, at man bliver grøn af at spise grøntsager.
Den nye fedtskat vil forværre dagens situation. Fedmeepidemien vil fortsætte og diabetikernes antal vil øges. De penge, som den nye skat vil indbringe staten, vil blive slugt af de øgede udgifter til behandling af diabetessygdommens mange komplikationer.
Koldbrand, blindhed og dialysekrævende nyresygdom kræver milliarder. De mange fedmeoperationer er heller ikke billige. Vore politikere har påtaget sig et stort ansvar.
Fedt er fedt - Kronikker | www.b.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar