- jeg får lyst til at sige send flere grøntsager tak :)
I dag blev der offentliggjort en rapport om danskernes holdning og kundskab til de danske kostråd.
(hvis man så ellers synes at de er fornuftige eller videnskabelige underbygget ;)
Et af de kostråd som Danskerne har ret godt styr på var det med 600 gram frugt og grønt. Et af hovedproblemerne med det råd er at der er nogle der tror at man kan spise enormt meget frugt og juice og så lige være dækket ind :)
Forøvrigt var det morsom at læse at der var ganske mange der havde kritik af 2 af kostrådene; nemlig det der handlede om mange kulhydrater og at man skal spare på fedtet.... det lader vi lige stå lidt....
Danskerne orker bare ikke rigtig det med grønt- eller rettere sagt nogle gør ikke.
For min erfaring er at mængden og variationen af grøntsager nok er der, hvor der er den største spredning blandt folk.
Det behøver ikke engang at handle om uddannelse og køn, selvom der er en tendens til at højt uddannede kvinder spiser mere grønt end mænd med lavere uddannelse.
Jeg forstår det faktisk ikke??? jeg synes grøntsager er fantastiske og livsnødvendige men jeg ville ikke orke at KUN spise dem, ikke noget raw veganer pjat her hos mig :)
Men det giver en fantastisk variation i smag, tekstur og udseende og jeg ville nødigt undvære grøntsager til alle mine hovedmåltider.
Når man stopper med at spise en masse stivelse til sine hovemåltider så giver det automatisk plads til mere grønt - for der hvor andre ville ha spist en pt. ris spiser jeg blomkål, der hvor andre spiser pasta spiser jeg grønne bønner, strimlet squash eller spidskål. Hver gang jeg selv beslutter at spise en smule gryn sker det samme HVER gang -jeg har ufatteligt svært ved at tage mig sammen til at spise grøntsager,min krop skriger bare efter flere grynprodukter. Gryn og mel er simpelthen afhængighedsskabende for mig og det ødelægger ganske enkelt hele dagen.
Derfor bekymrer det mig også når jeg ser kostplaner for småbørn og spædbørn som er domineret af hvid stivelse der hældes ud af pakker.
Der er altså intet der tyder på at 3 x grød dagligt er optimalt for spædbørn.
Det er langt vigtigere at give børn grøntsagsmos med masser af fedt( kokos, ghee og smør feks) og små mængder kvalitets protein og jeg er ikke i tvivl om at vi ville ha færre småbørn med spiseforstyrelser, hvis deres overgangskost havde været mindre hvid stivelses baseret.
Jeg er ikke hys :) jeg synes godt at børn må få lidt brød, ris og pasta, men slet ikke i de mængder moderne børn spiser. Mange grøntsager især før kræsenhedsperioden ved 2-5 års alderen tordener frem ville også betyde at ungerne når at få grundlagt en masse forskellige smagsoplevelser. Så skal de nok senere vende tilbage til mange grøntsager, men det gør de helt sikkert ikke hvis deres første år har været baseret på frugt yoghurt, rismelsgrød og pastaskuer.
Der er faktisk også en del lchfér som spiser alt for lidt grønt imo.
Hvis man satser på at spise 20- 30 gram kulhydrater om dagen så er det ikke ligegyldsigt hvor man får dem fra.
Jeg har set kostplaner der bestod af 1 agurk, lidt tomat og en håndfuld fint snittet iceberg salat pr dag- det synes jeg er trist og unødvendigt.
Bare for at illustrere det, så hvis man siger man vil spise 10 gram kulhydrat
så kan man enten vælge
(alle tal fra fødevarerbasen oprundet ca- alle tal netcarbs( altså kulhydrater uden fibre.
æg: 1,5 styk
fløde: 3,3 dl
yoghurt; 2,5 dl
mandel: 50 gram
cashew: 37 gram
sesam: 100 gram
eller
spinat; 500 gram
asparges: 330 gram
avocado; 1,5 stks
spidskål; 330 gram
blomkål; 330 gram
romainesalat; 1 kg/1000 gram !
rød peber 200 gram
og sammenlignet med
pasta 13,33 gram...
yoghurtbrød 28 gram
ris 10 gram ris.
Så det giver mening at skrue op for det grønne, man får mere mad og mere for kulhydraterne, end hvis man fylder sig med dejlig piskefløde og cashewnødder.
Endnu vigtigere er det at vores grøntsager har mistede en hel del vitaminer de sidste 50- 75 år.
Se bare her -så det er vigtigt at bruge sine kulhydrater på dejlige øko eller hjemmeavlet grønt.
Jeg er selv ret god til at få fyldt på i løbet af dagen;
Morgenmad
Jeg ermest til tomat, agurk, rød peber, evt spinat og avocado.
Nogle gange en rest grønt fra aftenen før i en omelet.
Frokost;
blandet grønt- gerne rester fra aftenen.
Spidkålssalat spiser jeg ofte om sommeren
- dels lugter det ikke så meget af prut som blomkål/broccoli i en madkasse og det mætter dejligt sammen med koldt kød/fisk og en god dressing.
Aften
I stedenfor pasta;
Courgetter i strimler/spiraler
Hvidkål eller spidskål i strimler (passer bedst til lyse sovse)
Blomkål - Godt til lyse sovse.
Asparges eller ærter er også dejlige sammen med lyse flødebaseret pastasovse.
Broccoli og grønne bønner er dejligt med kødsovs.
I stedenfor ris;
blomkålsris ( finthakket blomkål)
Jeg har set kostplaner der bestod af 1 agurk, lidt tomat og en håndfuld fint snittet iceberg salat pr dag- det synes jeg er trist og unødvendigt.
Bare for at illustrere det, så hvis man siger man vil spise 10 gram kulhydrat
så kan man enten vælge
(alle tal fra fødevarerbasen oprundet ca- alle tal netcarbs( altså kulhydrater uden fibre.
æg: 1,5 styk
fløde: 3,3 dl
yoghurt; 2,5 dl
mandel: 50 gram
cashew: 37 gram
sesam: 100 gram
eller
spinat; 500 gram
asparges: 330 gram
avocado; 1,5 stks
spidskål; 330 gram
blomkål; 330 gram
romainesalat; 1 kg/1000 gram !
rød peber 200 gram
og sammenlignet med
pasta 13,33 gram...
yoghurtbrød 28 gram
ris 10 gram ris.
Så det giver mening at skrue op for det grønne, man får mere mad og mere for kulhydraterne, end hvis man fylder sig med dejlig piskefløde og cashewnødder.
Endnu vigtigere er det at vores grøntsager har mistede en hel del vitaminer de sidste 50- 75 år.
Se bare her -så det er vigtigt at bruge sine kulhydrater på dejlige øko eller hjemmeavlet grønt.
Jeg er selv ret god til at få fyldt på i løbet af dagen;
Morgenmad
Jeg ermest til tomat, agurk, rød peber, evt spinat og avocado.
Nogle gange en rest grønt fra aftenen før i en omelet.
Frokost;
blandet grønt- gerne rester fra aftenen.
Spidkålssalat spiser jeg ofte om sommeren
- dels lugter det ikke så meget af prut som blomkål/broccoli i en madkasse og det mætter dejligt sammen med koldt kød/fisk og en god dressing.
Aften
I stedenfor pasta;
Courgetter i strimler/spiraler
Hvidkål eller spidskål i strimler (passer bedst til lyse sovse)
Blomkål - Godt til lyse sovse.
Asparges eller ærter er også dejlige sammen med lyse flødebaseret pastasovse.
Broccoli og grønne bønner er dejligt med kødsovs.
I stedenfor ris;
blomkålsris ( finthakket blomkål)
I stedenfor kartoffelmos;
flødekogt blomkål eller selleri- moset med smør evt med lidt parmasanost.
I stedenfor flødestuvet kartoffler;
både blomkål og knoldselleri egner sig godt
I stedenfor fritter;
selleri smager virkelig dejligt- og jeg bruger også andre rodfrugter som feks persillerødder; men du sparer ikke så mange kulhydrater der;)
Nogle gange spiser jeg LIDT ordentlige fritter ;)
flødekogt blomkål eller selleri- moset med smør evt med lidt parmasanost.
I stedenfor flødestuvet kartoffler;
både blomkål og knoldselleri egner sig godt
I stedenfor fritter;
selleri smager virkelig dejligt- og jeg bruger også andre rodfrugter som feks persillerødder; men du sparer ikke så mange kulhydrater der;)
Nogle gange spiser jeg LIDT ordentlige fritter ;)
Asparges er i sæson og smager bare fantastisk til alt imo
Spinat og ærter dampet i fløde med parmasanost - smager virkelig godt -også til morgenmad.
Prøv det også uden fløde, men med masser af smør og mynte (evt blendet som mellemting mellem mos og dip til fisk, i omelet og til fjerkræ.
Spidskål dampet med lidt fløde og krydderurter er super - evt gratineret med ost.
Stirfries med mange grøntsager er også dejlige.
Jeg sørger altid for mindst 2 forskellige grøntsager til aften
Spidskål dampet med lidt fløde og krydderurter er super - evt gratineret med ost.
Stirfries med mange grøntsager er også dejlige.
Jeg sørger altid for mindst 2 forskellige grøntsager til aften
- ofte en lidt tung og så lidt let - det passer godt til mit humør.
Her er flere af mine tips til løg, knoldselleri, spidskål, butternut, vintersalater, bønner, spinat.
Her er flere af mine tips til løg, knoldselleri, spidskål, butternut, vintersalater, bønner, spinat.
Men jeg låner også bøger på biblio og bliver enormt inspireret af folk som Mette Helbæks Grøntsagsbiblen eller Camilla Plums Grønt 1 og 2, som desværre kun fåes på biblio.
Det handler lidt om at åbne op for nye grøntsager, nye måder at lave dem og huske sæsonen.
Lige nu længes jeg helt vildt efter nye danske spidskål, ærter og ja også en kartoffel.
Stay tuned - næste indlæg bliver billedspam af den næsten grønne have.
8 kommentarer:
Vi sad og diskuterede netop det, min mand og jeg. Altså hvordan man får nok grøntsager, hvis man gerne vil være striks LCHF'er. Og det kan man faktisk sagtens. Faktisk kan man få 600 gram ovenjordsgrønt og stadig holde sig omkring 30 gram kh om dagen. Klart der er plads til mindre, hvis man vil helt ned under 10 gram, men det har heller aldrig været en målsætning for mig.
Det, man i stedet vælger fra, er jo så nødderne, bær og yoghurt/mælkeprodukter. Men er man ok med fx 50 gram kh/dag er der fint plads til både grøntsager, en håndfuld nødder og en dessert med bær og fløde.
Perspektiv! Det er det, der så ofte mangler. Og det gav du lige der! :)
Nej jeg brugte netop 10 gram fordi det svarer til et måltid på en rimelig striks LCHF
Jeg synes desværre at jeg ser kostplaner hvor man prioritere fløden og nødder op frem for grøntsagerne.
Men det var lidt af en øjen åbner at 10 gram kulhydrat kan varierer så meget ;) Hvis jeg havde haft et kamera hjemme kunne det være sjovt at måle pastamængden op vs spidskål vs nødder etc.
Men det chokerede mig faktisk lidt HVOR lidt pasta og ris der er plads til til 10 gram k - det giver pludselig mening hvorfor det påvirker mig så vildt...
og hvorfor en del danskere nok for fyldt op med stivelse frem for grønt.
kh
Hej Henriette
Jeg er enig med dig i, at vi ikke kan leve på udelukkende piskefløde og nødder - og så lige æde en halv agurk i løbet af dagen, og så føle at vi er dækket ind.
Men jeg må indrømme at jeg bliver en lille smule provokeret, når du skriver, "Jeg synes desværre jeg ser kostplaner hvor..".
For mig er den måde vi vælger at spise på, meget personlig. Og det jeg så godt kan lide ved LCHF, og det der har virket for mig, er helt klart at der ikke er en rigtig og forkert måde at gøre tingene på. Det er ikke en kur, men en livsstil som JEG skal leve med hver eneste dag, resten af mit liv.
Og hvis man så spiser lidt mange bær, nødder eller mælkeprodukter - so be it. Alene det, at man er sig bevidst om hvad sukker og stivelse gør ved en, synes jeg er en sejr i sig selv. Det har været omdrejningspunktet for mig.. Jeg VED hvorfor min krop reagerer som den gør.. OG jeg føler mig faktisk ret privilegeret, for der findes jo mennesker som aldrig skænker oppustethed, svedeture o.l. en tanke.. Og sådan er det jo bare.
Men! Jeg synes helt klart at det grønne indslag kunne være større generelt. Både hos lchf'ere og andre. Jeg har en veninde hvis grønne indslag ved aftensmaden kan være én gul peber, til 3 mennesker. Én gul peber.. Spiser jeg MINDST alene til mit aftenmåltid.
Nå, det blev en længere roman. Ville egentlig bare give dig ret i, at vi i ny og næ, lige skal stoppe op og se om det vi gør, nu stadig føles rigtigt og sundt. Men samtidig lige sige, at vi jo er forskellige og hvad der er "desværre" i din verden, måske fungerer i andres :)
God dag :)
Fra Jacqueline/Madzvin
Ps. Og så tror jeg i øvrigt at det er DIG som skal sende flere grøntsager (gerne i min retning tak), for du har da køkkenhave og alt mulig ;)
Hej jacqueline
jeg synes faktisk din kommentar er rigtig fin
- Jeg er nemlig enig i at vi alle er forskellige og at der finde mange tilgange.
Så undskyld hvis jeg lød en smule firkantet ;)
Det var mest en reaktion på hvor lidt grønt fylder i manges liv...
og lidt fordi jeg her på det sidste har set nogle meget sære kostplaner- hvor jeg tænker at
der er forskel på at lave en kostplan hvor man er super hys en periode ( feks kun spiser bladgrønt, kød og fedt feks som del af en bootcamp)
og så en kostplan som skal være til at følge resten af livet- hvor der også gerne skulle være livsglæde og en balanceret kost med alle næringsstoffer i.
Hvis man vælger udelukkende at spise en smule bladgrønt som grønt indslag så må bør man helt sikkert spise hele dyret; dvs indmad, hjerne ,knoglemarv mv og ikke kun hakket okse og kullingebryst :)for at blive ordentlig dækket ind af næringsstoffer og det er der vel ikke så mange der gør ;)
Ja jeg lever kun 80-90 % af tiden LCHF - ( det sker at jeg spiser speltmel, en kage på besøg etc)
det er mit valg
- og der er da ingen tvivl om at jeg nok burde lave en mere hardcore tilgang hvis jeg orkede ..
men jeg har lært på den lidt hårde måde at livet er kort og man skal huske OGSÅ at nyde det og det giver mig livskvalitet end gang i mellem at spise en syndig kage :)
Men jeg håber mest at folk fik øjenene op for HVOR meget grønt man faktisk kan spise når man smider pastaen væk- tror nok at jeg ville foretrække en gang spidskål frem for 2 spsk pasta
:)
kh
Ha ha - det kan være at jeg til juli/august skal lave grøntkasse service- DET er da det jeg skal leve af ;)
Hej igen :)
Jeg tror egentlig vi er ret enige! Det varrierer meget fra uge til uge, hvor "rent lchf" agtigt, jeg spiser.. Nogle uger er det 80/90, andre er det måske kun 50.
Som tidligere nævnt, er det vigtigste mig VIDEN om hvorfor min krop reagerer som den gør, når jeg spiser kulhydrater - og det med at lytte til kroppens signaler.
- Det er virkelig en gave at kunne det!
Ja, åbn lige en online grønt service ;)
Supergodt indlæg, Henriette. Det er lige vand på min mølle - det med at erstatte ris etc. med grønt. De officielle kostråd virker mere og mere absurde, jo mere jeg tænker over dem. Og jeg synes, det er skræmmende, hvordan de nærmest har hjernevasket folk og måske givet mange et ringere helbred eller en dårligere livskvalitet, end de ville have fået ved ikke at følge rådene.
Jeg tror pokker, at de fleste danskere ikke orker at æde 600 gram grøntsager. For det første skal man jo igennem en del brød og gryn - fuldkorn er jo vigtigt! Desværre bevirker det indtag af kulhydrater, at man får lyst til noget helt andet end grøntsager - nemlig flere kulhydrater. For det andet bevirker den fedtfattige kost, at man stadigvæk føler sig sulten. Og så er grøntsager ikke det første, man kaster sig over - de mætter ikke så meget. Det gør til gengæld fedt og protein, men det er jo forbudt kost i andet end små mængder, og så er der jo sådan set kun tilbage at tage en skive brød mere ...
Jeg mener, at de officielle kostråd holder mange fast i en sukkerafhængighed, de ikke aner, at de har. Det er en sniger og svært at gennemskue. Jeg er ikke selv striks LCHF'er, jeg har bare skåret sukker væk og reduceret indtaget af brød ned til et minimum. Det betyder, at jeg har indtaget store mængder af frugt - indtil for nyligt, hvor jeg fandt ud af, at frugten også påvirker mit blodsukker negativt. Så nu er den erstattet af grønt, fedt eller ingenting, afhængigt af sulten. Og så var det, jeg kom til at dvæle lidt ved en ordning, vi har på arbejdet, og som man har mange steder: Frugtordningen. Jeg har været på et par arbejdsplader, hvor den begge steder har udråbt til at være et virkeligt godt sundhedsfremmende tiltag. For frugt er sundt, det siger de officielle kostråd. Men når jeg tænker over det, er sådan et stykke frugt om formiddagen jo lige præcis med til at booste blodsukkeret og skabe lyst til kage senere på dagen. Derfor kageordningen ved siden af ...
På min arbejdsplads, som huser videregående sundhedsfaglige uddannelser, har vi en "nøglehuls-kantine". Det er en katastrofe! Det er selvfølgelig lækkert, at der er mange salater at vælge imellem, men en olie-eddike-dressing eller hvidløgssmør til kødet, finder man ikke. De gange, jeg har spist dernede, har jeg været sulten igen kort tid efter. Efterhånden har jeg lært selv at tage dressing med de dage, hvor jeg skal købe mad dernede.
Jeg kom lidt væk fra mangel på grøntsager. Men det provokerer mig, at de officielle udmeldinger om, hvad man bør spise, er så unuancerede, og at det ligefrem bevirker, at jeg ikke kan vælge det, der virker bedst for mig, til min frokost. I min ideelle verden lærte man i stedet for mennesker at lytte til deres krop og mærke efter, hvordan fødevarer påvirker deres velbefindende og helbred, i stedet for at prøve at gennemtvinge en "one fits all"-model ned i alle kroge af samfundet. Det er nemlig, som Jacqueline skriver, et privilegium at kunne mærke, hvad ens krop har behov for. Det må være optimal sundhed - baseret på nuanceret information. Og hvad det angår, halter den officielle information om kost altså voldsomt bagefter.
Tak for din supergode kommentar Lene
Send en kommentar