Hvad skete der med vores helbred da vi begyndte at dyrke korn ?
Egentlig kan man i første omgang kun se 2 forskelle på menneskene i Danmark når man sammenligner skeletter fra den sene jægerstenalder og i bondestenalderen. Dels bliver vi lidt spinklere, især vores kæber og dels så begynder vi at få huller i tænderne. Vores tænder blev også slidt på en anden måde, da man når man kværnede kornet unægtelig fik rester af sten med i melet.
I Danmark/sydskandinavien mudres billedet dog af at nye DNA test (ganske vist af forholdsvis få skeletter)
De viser at de kvinder man fandt i Nordsjælland fra den sidste del af jægerstenalderen INTET genetisk har med nulevende danskere. Men derimod med folk der bor i Estland/Østeuropa. Mens en mandligt skelet fra bondestenalderen havde en DNA profil som svarede til folk fra middelhavet. Det betyder jo at hvis det er det samme mønstre man på sigt ser for skeletter i Sydskandinavien, at teorien om at det primært var ideen om landbruget der indvandrede- mere end mennesker ikke holder
Så giver det måske ikke så meget mening af skylde skylden på fysiologiske ændringer på landbrugets ankomst... for hvis folk havde en anden genetisk profil så giver det ikke meget mening at sammenligne..
"Dr Patricia Balaresque, first author of the study, added: "In total, this means that more than 80% of European Y chromosomes descend from incoming farmers. In contrast, most maternal genetic lineages seem to descend from hunter-gatherers. To us, this suggests a reproductive advantage for farming males over indigenous hunter-gatherer males during the switch from hunting and gathering, to farming -- maybe, back then, it was just sexier to be a farmer."
Men en større undersøgelses har uanset om det var nye mennesker eller ej vist at mønsteret har været det samme; når man begyndte at spise korn i større mængder bliver mennesket lavere, fik dårligere tænder, havde flere mangelsygdomme, kontakten til husdyr betød nye sygdomme. Faktisk kan man mht caries (huller i tænderne se en direkte sammenhæng i mellem mængden af korn i kosten. I både jernalderen og vikingetiden er er der flere huller i tænderne, sikkert fordi de spiste mere korn generelt og mere fint mel.
Weston A Price som var en tandlæge som rejste rundt i verden i 30 erne for at finde den optimale kost, så samme mønster feks i Svejts hvor han besøgte både isolerede dale og moderne områder. I de isolerede områder havde børnene meget få huller, trods ingen tandbørstning. Deres kost var baseret på surdejsrugbrød med meget upast. smør og ost fra køer på græs. Om sommeren lidt grøntsager og bær. Generelt spiste de kun kød ca et par gange om ugen alligevel var de her børn og unge robuste og sunde.
Børn fra den primitive dal med pæn tandstilling, brede ansigter og stort set ingen huller.
Mens de børn der levede i de mere civilserede områder og spiste en moderne kost havde massere af huller i tænderne og deres udvikling af kæbe og skelet blev spinklere og smallere.
Det er ikke til at forstå at det er børn med samme genetiske baggrund
- disse bare fra den moderniserede del.
WAP mødte også folk som kun spiste meget lidt korn, ingen mælk men massere af fisk (Gæliske folk) som var sunde og raske og folk som slet ikke spiste korn (Inuitter og Masaier) og de var også sunde, men når de begyndte at spise moderne mad var mønsteret det samme, dårligere tænder, skæve kæber, syge mennesker. Så han mente at der var noget galt med den moderne mad, som vel og mærket i 20 erne og 30 erne var langt mindre fuld af e numre og slam mv. end i dag.Han pegede på 2 ting;
- Manglen på fedtopløselige vitaminer (fordi man udskiftede smør, animalsk fedt og levertran med moderne vegetabilske olier og margariner.
- Samt på forarbejdet kulhydrater i form af hvidt hvedemel, grynprodukter og sukker...
Det er så tankevækkende at han fandt meget forskellige kosttyper over hele verden, men de havde alle sammen en række fælles karakteristika,
altid en eller anden form for animalsk føde og altid en speciel behandling af korn, bælgfrugter og kerner/nødder.
Der er ingen tvivl om at korn rummer en del farer, dels er korn sammen med bælgfrugter de eneste fødemidler som vi ikke kan spise rå.
Vi er simpelthen ikke indrettet til at fordøje stivelsen rå genrelt.
For at kunne fordøje tilberedt stivelse skal vi producere amylase i bugspytkitlen og i vores spyt. Undersøgelser viser at der er meget stor forskel på hvornår mennesker produceres NOK amylase, det er nok både kulturelt og individuelt betinget.
Dette enzym som babyer slet ikke producerer nok af, før vi er et sted mellem 10- 24 måneder. I spytten er der som regel noget amylase når vi er omkring 6 måneder, mens produktionen i bugspytkrtlen ikke er optimal før langt senere.
Tankevækkende når nu risgrød og majsvælling er blevet moderne overgangskost - med en epidemi af forstoppede maver til følgeog et massivt overforbrug af afførringsmidler til spædbørn og børn. Nogle forskere ser fremkosten af kindtænder som tegn på at et spædbarn kan fordøje stivelse på voksen niv. De kommer et sted mellem 16 og 30 måned....
Gluten intolerance og allergi (GI/A) er et andet problem som er langt mere udbredt end først antaget. (jeg behandler dem under et selvom det ikke er helt korrekt
Tegn på at problemet fandtes ret tidligt ses i græske kilder fra det andet århundrede, men det var først omkring 2 verdenskrig at sygdommen blev kædet sammen med hvede !! og idag er den stadigvæk kun delvist kortlagt - dels varierer antallet af ramte meget, man mener en stor gruppe mennesker er ramt uden at de har diagnose. Dels så findes der også mennesker som ikke kan tåle gluten men alligevel ikke kan testes positive.
Men børn med gluten I/A døde altså før i tiden, så det er bestemt ikke en sygdom man bør undervurdere. Man kan kun undres over at den ikke er bedre kortlagt endnu. I dag ved vi at kvinder rammes markant mere end mænd. At vi i Vesten/Mellemøsten rammes markant mere end i resten af verdenen - man mener at ca 1 ud af 100 har GI/A - men rigtig mange aner det ikke -faktisk mener man at op mod 50.000 dansker har uopdaget GI/A !
Man kan jo ikke lade være med at tænke - at det eneste sted hvor man dyrkede glutenholdige kornprodukter er i vores del af verdenen. I Mellemamerika var det majs og i Sydøstasien var det hirse og ris - men det er i vores område at GI/A er mest udbredt. Der er to vævstyper der er ansvarlige for risikoen for at udvikle GI/A; H.L.A. DQ2 og H.L.A. DQ8. Har man dem- har man en risiko for at udvikle GI, men man udvikler det ikke altid !
Ud over GI , så findes der enormt mange danskere der har ondt i tarmene. Irritabel tyktarm (en skraldespands diagnosen hvor lægerne propper alt muligt i)) kædes ofte sammen med for lidt fibre i kosten - men mange har opdaget at hvis de i stedenfor fibreklid mv spiser massere af grove grøntsager så løser det/mindskes problemet.
Crohns - en kronisk tarmbetændelse er en anden hyppig sygdom- hvor lægerne giver op og giver medicin frem for ændring af kost. Mange har dog oplevet positive forbedringer med kostændringer, både LCHF, Specific Carbohydrates Diet/GAPS eller Palæo er alle 4 kostændringer som har vist gode resultater og de har alle til fælles = ingen korn......................
Der er ganske mange andre sygdomme som er tæt forbundet med korn.
Kvinder med PCO (som ca. hver 3 moderne danske kvinde lider af), får det oftest bedre uden korn eller i hvertfald uden raffineret korn.
Bogstavs diagnoser som ADHD har også succes med at fjerne gluten fra kosten...Kronisk trætheds syndrom -fibromyalgi you name it... listen af sygdomme som kædes sammen med korn er lang.
Sidst men ikke mindst så er der koblingen mellem overvægt og mel... den bliver mere og mere tydelig - jo fattigere er folk er- jo mere korn spiser de - jo mere overvægtige bliver de....
Ernæringsmæssigt er korn på ingen måde livsnødvendig - vi har spist det i bare 6000-10.000 år ud af en 150 000 år lang historie som moderne menneske.
Korn er ikke et komplet protein- det skal kobles sammen med andre proteinkilder f eks ost eller bælgfrugter- som de tidlige mennesker også erfarede - i alle de områder hvor korn enten som hvede, majs eller ris opstod, dyrkede man samtidigt bælgfrugter. Problemet ligger bare i at hvis man glemmer at behandle korn og bælgfrugter optimalt så optager man ikke næringsstoffer som f eks mineraler.- mere om det i del 3.
Du kan få alle næringsstoffer der findes i korn i andre fødemidler.
Og faktisk de fleste af dem lettere tilgængelige i f eks kød end i korn - det gælder både zink, jern og flere af B-vitaminerne.
Så er der fibrespøgelset... gik folk rundt med konstant forstoppelse før kornet ?
Nej dels så får man også fibre uden over korn - dels er fibre slet ikke så interessant det er derimod de bakterier eller mere korrekt en god bakterie balance i tarmene.
Læs mere og fibre hos Mark
Korn indeholder også store mængder lektiner som bedst kan betegnes som milde naturlige giftsstoffer. Nogle mennesker reagere mere på dem end andre. Men fælles for dem er at de o nogle situationer ødelægger ens naturlige forsvar i tarmene og er kædet sammen med autoimmune sygdomme.
Så der er masser af grunde til ikke at spise korn... Men der var og er jo også mennesker der er sunde trods korn ?
Kunne man ikke forestille sig at det handler ikke så meget om intet korn,
men mere om HVILKE korn vi spiser, HVORMEGET og HVORDAN ?
Det ser vi på i det sidste afsnit :)
