Vi er så vante til at bruge løg som krydderi, men lige nu hvor de er nye og lækre, så kan de faktisk godt spille hovedrollen.
Sidst i indlægget kommer jeg til tips mht dyrkning:)
Der er en del løgretter som ikke er så vanvittigt børnevenlige
- eller retter sagt, nogle gange skal man arbejde lidt med retterne for at få ungerne med på vognen.
Suppen her, plejer min datter at synes er dejlig. Den er god på regnvejrssommerdage og rigtig fantastisk når tomaterne i drivhuset bliver gode.
Provencalsk løgsuppe
200 gram løg
2 fed hvidløg,
1 dåse gode tomater
1 glas hvidvin
Basilikum
1 1/4 liter god fond okse eller kylling (gør det selv på rester)
God gruyer ost eller hø ost
Evt mandelbrød eller lign
- Steg de finthakkede løg og hvidløg i lidt smør, De skal være klare og svagt honningfarvet.
- Tilsæt vin og evt lidt sukrin, sukker eller honning - bare en anelse når man bruger dåsetomater.
- Hæld fond og basilikum på og kog i ca 15 min.
- Smag til med salt og peber.
- Hvis du har snittet løgene meget fint behøver man ikke at purere suppen, synes jeg men nogle børn er meget hys.
- Hæld i ildfaste skåle og drys ost på og gratiner dem til boblende .
- Man kan godt bruge ristet mandelbrød eller lign lchf brød under osten.
- Hvis man laver suppen til "fuglefrø" spisere ;) så er et godt tørt italiensk brød godt- ristet før.
Løg i flødesovs som tilbehør til kylling, kalkun eller svinekød.
Nye løg i kvarte
citrontimian
honning
hvidvin
evt bacon eller røget paprika
piskefløde
- Nye løg steges klare, tilsæt evt lidt fint snittet bacon, eller røget papirka, samt timian.
- En tsk honning og lidt hvidvin koges ind.
- Tilsæt fløde og kog ind til det tykner.
- Smag til med salt og peber.
- Kan sagtens spises bare til nye kartofler eller grøntsager.
- Smager utroligt mildt og slet ikke stærkt.
- Oven på den forbagte bund bruger man et fyld af skivede nye løg, lidt finthakket hvidløg, lidt god tør bacon og timian som er stegt klart og lysebrunt.
- Fyldet blandes med den fede creme fraise 38, smag til med peber og salt
- og fordeles TYNDT ud over bunden.
- Bag ved høj varme til den sprød og god. Smager dejlig med kold hvidvin og sprød grøn salat.
Marierede løg til salat
Bananskalotteløg eller rødløg
citronsaft eller hvidvineddike
salt
- Skær løgene hysterisk tyndt.
- Put i en skål med et godt drys salt og citronsaft eller eddike.
- Lad det stå mindst 10- 15 min.
- Knug løgene tørre og brug i salat - henover et godt stykke kød.
- Løgene er nu meget mildere end normalt og mange der ikke bryder sig om rå løg spiser med glæde marinerede løg :)
Ja egentlig er det forsent nu- men til næste forår- omkring 1 april - sætter man sætteløg.
Det er så nemt, at det er mig en gåde at folk ikke dyrker bare lidt løg til frisk brug.
Et stykke renholdt gerne lidt let jord i solskin.
Et stykke renholdt gerne lidt let jord i solskin.
Løgene sættes med ca 8-10 cm afstand- dæk gerne med lidt fiberdug da solsorte elsker at hive dem op :(
Når de har fået grønne spirer tages fiberdugen af og man giver lidt øko tørret gødning og holder dem luget ! Løg bryder sig ikke om konkurrence.
Fra juni og frem spiser man bare løs af dem. I starten ligner de forårsløg, senere omkring skt Hans begynder de at ligne rigtige friske løg - som sælges dyrt i bundter pt.
I midten af juli begynder man at holde øje med toppene. Når de begynder at blive gule er de parat til at blive høstet. De skal helst tørres i solen i nogle dage- især hvis man vil opbevare dem i længere tid. Som regel har vi dog fået spist de fleste ;)
Løg som er sået i starten af marts i potter- har den fordel at de holder bedre end sætteløg og at man få lidt sjovere sorter. Men de skal altså plantes ud.... og de høstes også en 3-4 uger senere end stikløgene.
Løgene sår jeg i en dyb bøtte, hvor jeg i bunden har lagt et tykt lag god havejord derefter et lag såmuld. Frø drysset med let hånd og så et lag sand eller grus.
Holdes fugtige og gerne i varme indenfor indtil løgget er spiret.
Derefter sættes de ud (med mindre det stadig er frost) eller et køligt lyst rum- mx 15 grader,
Når de er ca så tykke som bambusgril spyd, plantes de ud i render som er fugtige.
Jeg dyrker i år flg.
Fra stikløg
bananskalotteløg
rødløg
alm gule zittaueløg
salatløg
Fra frø
Røde bananløg
Et gråt fransk løg der hedder cevanne som skulle smage godt og lagre godt :)
Alm zitauerløg
en rest røde topedoformet italienske løg.
Alm skalotteløg glemte jeg at sætte - de er ellers facinerende fordi 1 løg bliver til en klynge løg:)
Hvidløg sættes i oktober- så dem vender vi tilbage til- men de ser flotte ud pt - regner med at høste dem om 1 uge eller 2.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar