7. aug. 2012

Bedste bønnesalat

Jeg er lidt hverdags ramt -og jeg burde klones så der var en der kun var i haven, en der sørgede for det derhjemme, en der var jobsøgende og en der kunne være social og hyggelig mor:)
-JA jeg er ret så træt og har ikke orket rigtig at passe online livet også :(

I går plukkede jeg dog en kæmpe kurvfuld grønne bønner og når man har spist alt for store, alt for grove og ret bløde frostbønner i måneder...så er friske nykogte bønner bare fantastiske.

I år dyrker vi både 2 slags grønne, gule voksbønner der skal plukkes unge, og lilla stangbønner som bliver mørkegrønne når man koger dem, men er så praktiske fordi man ikke skal bukke sig ned.
Nå ja og så har vi også hestebønner og borlottibønner :)
Hestebønnerne er de eneste man må spise rå - de er tidlige, nemme og smager af en lidt bitter ært.
Men der er bøvlet at høste; da de skal bælges og selve kernen skal også smuttes ud af en hård skal

.Alm grønne bønner sås i maj når det er lunt. Gerne i kasser så man kan plante dem ud når de er spiret,
 så slipper man for problemer med jordlopper og duer. Et lag champost/ kompost er godt som dyne -holder på fugten, giver næring i starten og hindres at bønneplanten vælter.
De elsker lunt og regnfuldt vejr. De skal plukkes mindst hver 2-3 dag i øjeblikket...
Fryses nemt. Bare nip dem og smid i kogende vand et minut - tag op og afkøl i koldt vand.
Lad dem tørre lidt før du løsfryser dem og senere smider i plastpose.

Grøn bønnesalat med 3 twists
Først køb frisk bønner ( store supermarkeder, gård butikker og grønthandlere har det på dennne årstid) eller pluk i haven :)
Det duer ikke med alm fine og mellemfine frost bønner.

  • Kog bønnerne i ca 5 min  i ret saltet vand

- de skal ha en smule bid, må ikke være bløde, men på den anden side heller ikke rå - grønne bønner giver de vildeste madforgiftninger rå eller letkogte !

  • Dræn bønnerne og smid dem i iskoldt vand

Fransk stil dressing

  • et skalotteløg( gerne banan)
  • 5 spsk oliven olie
  • 3 spsk æblecider-eddike
  • lidt frisk estragon 
  • 1 spsk god dijon sennep.
  • salt og peber.

Kør det helt fint og cremet i en minihakker eller med en blenderstav.
Hæld over bønnerne og lad det trække et køligt sted som ikke er køleskab ;)

Italiensk twist

  • Olie og eddike
  • lidt mindre løg
  • og gerne lidt hvidløg 
  • et par soltørret tomater 
  • frisk basilikum
  • blendes som ved den franske 
  • Drys med oliven eller pinjekærner.


Asiatisk twist

  • neutral olie ( feks macadamia olie)
  • citron eller lime juice
  • lidt soja
  • ingefær, hvidløg og chili
  • evt frisk koriander
  • drys med ristede sesamfrø


Tomat og bønne salat med mozzarella eller bacon.

  • Kog bønner og giv dem dressing
  • Bland med halve cherry tomater og lidt " syltet" rødløg.
  • Et bæger af de små mini mozzarella oste er kønne at drysses rundt og pyntet med basilikum.
  • Man kan i stedenfor osten - bruge  fint hakket stegt bacon
Resten af tiden er bønnerne fast " pasta" når vi får kødsovs
- faktisk foretrækker vi nu begge bønnerne, så der slet ikke er blevet kogt pasta som fortynding til datteren:)






4 kommentarer:

Jane sagde ...

Ej, sikke nogle herlige bønneopskrifter. Lige hvad jeg manglede! Og sådan kan vi jo udveksle lidt :-)

Kan grønne bønner virkelig give forgiftning? Hvad skyldes det? Jeg plejer bare at overhælde dem med kogende vand et minuts tid og så skylle dem kort under det kolde og så servere, men det er måske ikke så smart...

Henriette sagde ...

;)
Jeps grønne bønner er en tricky ting
Nogle mennesker reagere meget på lektinerne andre næsten ikke....
Et helt fritidshjem fik svære mavesmerter og opkast et par år siden da de havde serveret næsten rå grønne bønner.

1 bønne rå gør næppe noget - men en portion er en dårlig ide.

fra karolines leksikon.

"Friske bønner som haricots vert, voksbønner og snittebønner indeholder små mængder lektiner, og det giver heller ingen problemer, når de koges, som man plejer. Det vil sige 5-10 minutter afhængig af størrelsen. Spiser man friske, grønne bønner rå, kan nogle mennesker få kvalme og ondt i maven."
Hos fødevare styrelsen er forgiftning ved grønne bønner rød i faresignal:)
"Grønne bønner (haricots verts, voksbønner og snittebønner) indeholder også mindre mængder lektiner og skal helst koges i 5‐10 min "


Jeg synes personligt at 10 min er lige længe nok ;)

Lisette sagde ...

Tak for nogle herlige opskrifter:)

Jane sagde ...

Nå for pokker. Jamen jeg har jo tit mavepine af den ene eller anden årsag, og jeg havde aldrig tænkt at bønnerne kunne være årsagen. Tak for oplysningen!

Og tak for de lækre dressinger også. Jeg mangler altid inspiration til dressinger og laver de samme igen og igen.