Trods 3 hedebølge dage -må sommeren 2012 siges at være til den lidt mere kølige side men alligevel så vælter også de mere varme elskende grøntsager op af jorden.
Her er det vinter squash som vi på dansk ofte kalder græskar selv om det er forkert - de ar overtaget beddet med majs og squash totalt.
Vi har også tomater i drivhuset men valgte at plante resterne ud på friland og de trives forbløffende godt trods de kølige nætter.
Spidskålen har vi spist af længe, men den røde virker som om den er forholdsvis modstandsdygtig overfor de voldsomme angreb af kålsommerfugle der har været på det sidste- der er virkelig meget mad i dem og jeg synes det er dejligt at ha nogle typer der er mere holdbare end de ellers fine lysegrønne.
Til vinter håber vi på at blandt andet kunne spise den her fine sjældne palmekål -hvis man kigger godt holder kållarverne fest;) men selve bladene skal være så filigrannet :)
Lidt af løghøsten,( her 2 slags zittauerløg). Status er at alle de løg jeg selv har sået, er langt større og har haft mindre skimmel -så det extra arbejde er det værd.
Knoldsellerierne har store toppe som sagtens kan bruges i kødsauce og knoldene er også ved at svulme op- sidste år hvor det lykkedes for mig med knoldselleri for første gang skete det først en måned senere så vi skal klart ha flere end den 5 meters række vi har pt :)
Fennikel begynder også at ligne fennikel- vi brugte lidt barnerov for 10 dages siden til en kartoffelsalat -men efter at de har fået vand er det begyndt at blive mere sprøde.Jeg ærger mig over at jeg ikke fik sået lidt flere.
Smukke borlotti bønner som smager så dejligt - de har de vildeste røde markeringer eller omvendt hvide på rød på bønnefrøet - desværre så mister de farven når man koger dem. Jeg var virkelig glad for dem sidste vinter også selvom det er i gråzonen af LCHF.
Endeløse mængder af bønner- der er mange i fryseren -samt lidt sene sukker og alm ærter til venstre. Det er en god ide at så ærter igen i juli så man har lidt på denne tid.
Bønnerne har jeg jo allerede haft uendelige opskrifter på ;)
Men forleden lavede jeg en meget hardcore voksen version som bare var god;
Kog bønnerne som angivet i de øvrige opskrifter
Overhæld med koldt vand
og ha en fransk dressing uden skalotteløg og estragon- men med hvidløg klar.
Drys masser af bredbladet persille i.
Bland godt.
Pynt med kapers og sprødstegt bacon.
Meget voksen men god smag:)
3 kommentarer:
Jeg er så misundelig, at jeg kunne optræde med det! Tænk bare at kunne gå ud i haven og tage for sig af retterne. Du er en heldig kartoffel, Henriette :)
@ Jane - jeg føler mig faktisk også mega heldig- JA det er et stort arbejde og ind i mellem bliver jeg bims af at jeg hele tiden skal høste og den slags men på den anden side så har det holdt stressen fra livet -så det er jo fantastisk :)
Sejt!
Det må være SÅ lækkert!
Kærlig hilsen Tatjana
Send en kommentar