Septembers spisekammer

Jeg blogger alt for lidt - desværre :( men når man balancere på renden af stress og have der går amok så prioriterer jeg anderledens -men jeg savner  det

I går blev jeg ramt af en "lille hus på prærien sørg for vinter forråds" syndrom ;)
Der blev plukket tomater og lavet verdens nemmeste tomatsovs

• Tomater lægges i fad med lidt krydderurter, salt, hvidløg og olivenolie.
• Bag i oven ved 125 gr til det er let karamelliseret- smid i blender og sigt i sigte
• - så du får en passata som du evt smager til.

Jeg fryser den i mindre glas da jeg kun er mig selv nu. Den kan også henkoges så holder det hele vinteren.

Der blev også plukket pebre og chili.

De har sammen med auberginerne klaret sig rigtig godt.

Hindbær bugner i år - og af en eller anden grund er der flest gule ? de smager dejligt af ferskner.

De fleste blev frosset -men de maste blev lavet til eddike som er så skøn til kålsalater til vinter.
Der findes 2 opskrifter - en hvor eddiken bliver klar men den tager 6-8 uger. Der hælder du æble eller hvidvinseddike over hindbær i et patentglas og stiller i solen.
Så er der snyde versionen jeg lavede i går

• hvor du koger eddiken op med hindbær - lader den trække
• - sier den og smager evt til med lidt honning. 
• Jeg lavede den med en kvist appelsintimian - det klæder den.

Der blev også lavet syltede kantareller efter Jamie Olivers opskrift

Jeg havde købt billige kantareller i Irma- da jeg kom under de relativ pæne forstod jeg godt hvorfor
-sikke noget smuller. ØV- når jeg nu så kvaliteten i Helsinki så irriterer det mig at Irma og de andre butikker i DK vil være bekendt at sælge så grim en kvalitet.

Opskriften er nu simpel.
Kogelage
½ liter vand
½ æble eller hvidvins eddike
1 spsk salt

• Kog kantareller i 3 min og dræn
• Put på sterile glas med lidt rosmarin og hæld olivenolie på så det dækker.
• Det kan holde 2-3 måneder i køligt spisekammer og langt længere i køleskab.

Det er også godt med små løg, røde peber, blomkål, squash og artiskokker-der variere kogetiden:)

Jeg fik også ryddet op i spisekammer og fandt flere glas med hyldebærsirup :) - hygiejnen har da været i top -for jeg lavede dem i 2014 :)  Opskriften er her 

Der næste dage håber jeg at jeg får tid til at lave en gang æbleketchup -ja den er med sukker og hele pivemøget men når man spiser så lidt går det nok :)

Sådan dyrker JEG hvidløg

Jeg er i alt beskeden ret god til det med hvidløg - eller rettere sagt min jord er ret god til hvidløg.

Jeg har dyrket hvidløg i 15 sæsoner nu- i mange år primært den hårdnakkede type Allium sativum var. ophioscorodon også kaldet slangehvidløg - toppen kan ikke flettes, men klippes af. Dem jeg har er sansynligvis a af typen Estisk Rød-vi kalder dem Møn.. - de er dog købt i Tyskland og af Ungarnsk oprindelse - de har været dyrket i + 25 år af den samme dame. Det er den hvidløg jeg har som holder absolut bedst  hos mig-ofte har vi spiste fine fed helt frem til april.

For nogle år siden købte jeg række hvidløg blødnakket hvidløg Allium sativum var. sativum- det er dem der oftest ses i butikkerne.

Germidour, den tidligste sort. Smukke violette hvidløg, lidt uregelmæssig af form med mellemstore fed med en god frisk stærk smag. Den har varieret meget hvor god den er hos mig -nogle år som i år store flotte læg.

Thermidrôme, en meget hårdfør sort som giver middeltidlig høst af mellemstore hvidløg med store fed og en krydret smag. Klarede sig ret godt her.

Terador, en sydfransk sort som skulle give et stort udbytte af hvide løg med violette striber- har varieret meget i kvalitet og størelse hos mig.Sen høst af mellemstore til store hvidløg med pæne fed og stærk men krydret smag.

Messidrôme, en sydfransk sort med helt hvid skalfarve som giver en sen høst af mellemstore hvidløg store fed. God afrundet og stærk smag. Stort udbytte her.

Vigor, en højtydende sort af amerikansk oprindelse. Kan være lidt følsom i overvintringsfasen. Giver en sen høst af store hvide lidt kantede hvidløg med lilla anstrøg og store fed med enstrenget stærk smag. Nok den der klarede sig bedst her.

Jeg har også dyrket nogle spanske købt i Ica for år tilbage - de er hvide og er 1-2 uger tidligere end de øvrige. Sidste efterår havde min mor nogle meget flotte rose med hjem fra Normandiet -de har klaret sig godt.

Årets gang i hvidløgsmarken

et eller andet sted i oktober sætter jeg mine løg- jeg er ikke hys med at rengøre jorden da vejret kan være surt. Det her er det gamle bønne/græskar/majs bed så der er stadig pænt med gødning i. Hvidløg er ikke grådige, men vil gerne ha let og men ikke alt for tør jord. Især i foråret kan det betale sig at vande. Hvis du har tung jord, som er meget våd om vinteren er det bedre at sætte i små urtepotter og så plante ud i april. Men de skal ha en kuldeperiode for at blive store og flotte.

Her har vi god plads, så der er 60 cm mellem rækkerne -ellers kan vi ikke styre det - i en alm have er 25-30 cm mellem rækkerne fint.Hver fed sættes med mindst 10 cm,  gerne 12-15 cm mellemrum - især de store hårdnakket har godt af god plads. Hvidløgsfeddet dækkes med 3-4 cm jord - jeg har ikke sat så dybt da jeg regner med at topdresse (give dyne på) med noget let omsat hestemøg. Hvidløg kan godt lide en smule ren træaske, hvis I har kakkelovn og brænder rent træ.

Med mindre I har meget få løg, så lad være med at sætte de små inderfed - vælg de pæneste, sundeste og store fed = det betyder rigtig meget for det voksne løg . HUSK at skrive hvilke sort med vandfast tuds..

På et eller anden tidspunkt i løbet af vinteren vil toppene komme frem-med mindre det er meget koldt.

og nogle år som julen 2015 så bliver de sat under vand- vi gravede straks render og fik vandet væk. Hvidløg kan ikke lide oversvømmelse. I løbet af foråret er det vigtigt at holde hvidløg gødet og luget. Hvis der er tørke før skt hans så skal de vandes  

April de er nogenlunde luget og jeg har gjort klar til at topdresse med en del champinonmuld( komposteret hestemøg. Vi kom til at vande hvidløgsbedet mange gange da Møn blev ramt af en voldsom tørkeperiode fra maj til slut juni.

Med hvidløgene var rekord tidlige klar 

Her Germidour som normalt ikke er særlig store hos mig.Jeg har hevet yderste beskidte lag af -det gør jeg altid og oplever at holdbarheden er bedre fordi evt svampesporer er væk.Men det er naturligvis et større arbejde når man har + 250 styks ;). 

Germidour som burde ha været høstet lidt før jeg troede. Den slags spiser vi hurtigt. I den næste tid skal de tørre godt og grundigt -helst ud og ind i solen. Det var heldigt at de røg op den 24/6 for derefter kom skybruddet og al den regn vi har manglet i maj og juni- det er så lidt bøvlet at få tørret dem :( solrige sommerdage gerne med blæst er bedst. Derefter hænger vi dem op i et luftigt skur indtil det bliver køligere. Løg skal ha det lunere end de øvrige grøntsager. Hvis man putter dem i køleskabet begynder hvidløg at spire, da de simpelthen tror at det har været vinter. Så et køligt tørt sted med ca 10-15 gr er bedst. 

Fra have til mave

Der er lidt stille på bloggen- jeg arbejder intenst i haven når jeg har fri fra, mit ellers krævende job.
Havesæsonen gik i gang rigtigt i marts- mens det har været april som har trukket tænder ud - jeg har gået utallige skridt nogle dage op mod 20.000 skridt - blevet solbrændt og fysisk træt.

Det startede med en masse frø

Der blev sået tomater

Pludseligt var de så store, at de i sidste uge kom først på dagsophold i drivhus

 og så mere permanent -har dog ikke haft tid til at plante rigtigt til.

I påsken plantede jeg to rammer til med spidskål, og fortil salat og fennikel,

 såede lidt radisser,dild, rød sennep 

En måned efter og salaten og den røde sennep er klar til høst-om en måned skal der meloner i.

 Hele haven -i det tidlige forår

Hvidløgene der stod under vand til jul- er vokset godt til

Små 100 m2 kartofler lagt

Det er en daglig glæde at hente æg 

Kirsebærtræet sprang ud den 2 Maj

Og asparges kiggede frem og gror nu i al hast

og kan spises ca hver anden dag-I glasset er der hummous lavet på hestebønner fra fryser, parmsanost og masser af mynte

Stop med at spise oksekød !!!

Nu er veganiseringen af samfundet altså gået for vidt ! - når (u)etisk råd går ud og er fortaler for en afgift på oksekød.
For er oksekød bare oksekød ? Belaster alt oksekød lige meget?
Kunne man ikke forestille sig at kød som naturpleje kød med minimalt korn og kraftfoder har en helt anden profil end amerikansk stordrift kød med masser af sojaprotein.
Søren Sørøver hos Lone Landmand skriver så rigtigt i dag  blandt andet ;

"Oksekød er mange ting, og det findes i mange kvaliteter. 

I Danmark kaster vi os frådende rundt i det, der bedst kan betegnes som knust malkeko. Biproduktet af vores kæmpestore mælkeproduktion.
Når der ikke kan vrides mere mælk ud af dyret, hakkes det, og det er jo fornuftigt nok. 

Det giver relativ billig mad, og da køerne leverer uendelig mange kilo mælk i deres levetid, er det også mere positivt rangeret på klimaregnskabets liste over elendighed. 

Dette vandholdige, smagsforarmede, bindevævsbefængte kød er i kvalitetskategorien æv bæv. 

Stiger det i pris grundet en afgift, kan det ske relativt ubemærket, da kødet er så billigt i forvejen. Taler vi om en stor prisstigning, så folk stopper op og springer fra, ja så ender disse dyr på sæbefabrikken i stedet. Og det vil bestemt ikke pynte på klimaregnskabet heller. Men lad os satse på, at afgiften er til at betale sig fra, og mon ikke både industrien og detailbutikkerne vil æde noget af afgiften, så den ikke udelukkende lægges på forbrugerne. Ergo – alles ret til lortekød bevares.

Så har vi alt det importerede kød, der bruges til bøfferne i supermarkederne. 

Det der i forvejen er i en prisklasse, så det ofte ender på weekendbordet og nydes uden videre tanke på de elendige forhold, de dyr er vokset op under – hvor mange hormoner der sammen med antibiotika har holdt røven ikke kun oppe, men også stor og bred på dem. En prisstigning vil måske reguleres lidt af industrien, og under alle omstændigheder så skal der alligevel noget af en afgift på, for at den kan skræmme den kødglade fra at servere det for vennerne lørdag aften. Jeg mener – vi bruger i forvejen ufatteligt få penge på mad, så mon ikke det går alligevel. Det kan også være, at nogle i stedet vil vælge en billigere kalveculotte eller en mørbrad fra en malkeko, og det samme kunne man godt frygte, når forbrugerne står ved disken med økologisk kød og overvejer. 

Endda endnu mere hvis de står og kigger på priserne på økologisk græsningskvæg nede i deres lokale gårdbutik. Du ved, det kød der rent faktisk koster det, det skal – det det er værd. Men hvor forbrugeren allerede vakler, for det er godt nok en noget anden pris end den på det afdankede malkekokød fra de dyr, der har levet hele deres liv i fængsel.

Kan du se, hvor jeg vil hen med det her? Vi risikerer, at den gode kvalitet bliver valgt fra, og der kommer mere skub i den dårligere. Vi risikerer, at det økologiske kød bliver valgt fra til fordel for det konventionelle, og vi risikerer i sidste ende, at det konventionelle industrilandbrug finder en eller flere knapper at skrue på for at lave kødet billigere, og her er der kun en vej at gå – flere dyr på mindre plads, billigere foder og ringere livskvalitet for dyrene. Bare forestil dig den bureaukratiske byrde der med afgifterne vil blive pålagt den lille lokale producents produktion. Konsulenterne glæder sig.

Et af Det Etiske Råds medlemmer, Lene Kattrup, deler også denne frygt og har valgt at stå udenfor rapportens konklusion. Hun taler om et differentieret afgiftssystem, der friholder øko- og naturafgræsningskvæg, da disse er grundsten i en bæredygtig landbrugsrevolution i Danmark. En etisk regulering må og kan ikke gå ud over dyrenes betingelser. Jeg er rørende enig.

Og derfor skærer det også i mit hjerte, når der i rapporten skrives om at omlægge oksekødforbruget til den intensive kyllinge- eller svineproduktion, som er mange gange mere effektiv til at lave protein i forhold til co2-udledning. Men det handler om kødproduktion i de supereffektive industrisystemer, hvor dyrene er så forarmede, at vi som menneskehed vil se tilbage på den produktionsform og undres over den ondskab, vi som intelligente mennesker tillod os at påføre dyrene. Det Etiske Råd burde ikke se dette som en mulighed overhovedet – klimagevinst eller ej. Hvis man følger den tanke, beskrevet i rapporten, om, at ens forbrug ikke må skade andre, så er en produktion, der påfører os alle så massiv ammoniakforurening, tungmetaludledning, MRSA-spredning, pesticidspredning og ja, jeg kunne blive ved, så er den danske svineproduktion et helt uacceptabelt alternativ til oksekødet"

Når vi samtidig ved, at vi IKKE spiser hele dyret og smider op mod ⅓ af vores fødevarer ud - handler det for mig om at starte der -samt opfordre til at spise kød fra bæredygtige produktioner mere end et stop af oksekød. I C02 panikken er køer udråbt til de store syndere - men der er flere problemer med det.
Dels, så ville de enge og overdrev som køerne burde græsse af, udlede mere co2 - hvis de blev pløjet op til kornmarker - dels så er overdrevene ofte marginal jorde, som ikke er frugtbare nok til regulær dyrkning - i hvertfald ikke uden kemisk gødning og eller dræning

Vil igen linke til den her fantastiske kronik med en hel anden tilgang en politisk korrekt hjernedød hovsaløsninger.

Hjemmelavet svinefedt

Svinefedt er udskældt og misforstået.
Det produkt du kan købe i butikkerne er ækelt og fra ulykkelige grise - fodret med masser af soja og bagefter hærdet = stivt hvidt fedtstof.
Før i tiden da grisene fik en varieret kost og gik og fik solskin var det en vigtig kilde til både vitamin A og D. Fedtet varier meget i smag - kig bare på sortfodsgrise eller uldgrise som har nærmest nøddesmagende blødt fedt. Økologiske og frilandsgrise vil typisk ha blødere og let gyldent fedt og ikke kridhvidt fedt. Det skyldes deres foder.

Men hey er svinefedt er det ikke det der "farlige" mættet fedt ??? 
Næh svinefedt indeholder; 40 % mættet fedt, 48% enkeltumættet fedt og 12 % flerumættet.
Så man kan altså ikke sige det er meget mættet, men omvendt indeholder det kun 12 % flerumættet fedtsyre hvor et højt indhold af sidstnævnte gør en olie/fedt varmefølsom og uegnet til stegning.
Mængden af omega 3 og 6 varierer alt efter hvad grisen har spist
Hvis den er primært opfordret med kraftfoder med soja er der en masse omega 6 :(
- mens grise på græs indeholder omega 3.
I Troperne hvor man fodrer grise med kokosnødder, er der en masse af det gode laurinsyre i.

Derfor blev jeg også nærmest lykkelig da der i min lokale brugs lå creme de la creme af svinefedt; økologisk flommefedt. Flommefedtet sidder som et tyk lag i bughulen omkring nyrer mv.  på en velnæret gris. Flommefedt har stort set ingen svinesmag og er det fedt som har den højeste kulinariske værdi. På engelsk kaldes det leaf lard- det er altid blødt i konsistens også når det er ret koldt. Hvorimod rygfedt og andre fedtkilder, som også kan bruges til svinefedt er hårdt og mere kraftigtsmagende.

Anvendelse 
Svinefedt var et vigtigt fedtstof især til at stege i - kartofler stegt i svinefedt er bare sprøde og gode på en helt anden måde. Æbleskiver stegt i mild svinefedt kan være en kulinarisk oplevelse men også det modsatte ;)
I Irland brugte vi det også i tærtedej (1/3 del svinefedt og 2/3 smør) -aldrig har jeg bagt så sprøde tærter. Som barn spiste jeg en del fedtemadder-med salt på toppen.

Sådan gør du 

Indkøb helst svineflomme - den skal være minimum frilands gerne øko - så er du sikker på at du kan se dit svinefedt i øjenene og den har en sundere fedtprofil.

Kig på flommen- der skal ikke være blodrester eller kødrester for så smager det mere stærkt
- så fjern det - og skær i tern.
Størrelsen varierer- jeg kan godt lide de ikke er for små, for fedtegreverne der er et biprodukt af processen skal ikke være for små synes jeg :)

Put i en STOR gryde - og tilsæt en ½ -1 dl vand -sæt over ultra svag varme og holde øje med smeltningen. Det kan godt dufte en smule af gris nu.

Det tager lang tid :) i starten kan man godt lave alt muligt andet men pludseligt er de lysebrune og så er det NU

Egentlig vil jeg sige det var i sidste øjeblik, at jeg sigtede fedt og fedtegrever fra.

Man kan også være klog og sigte fedt af undervejs brug en fin sigte/ evt med køkkenrulle/ostelærred i

Hæld på glas og lad stå og køle af inden du sætter låg på 

Fedtgreverne nåede jeg ikke at tage billede af men - de puttes tilbage i gryden og steger videre til de er sprøde - så hældes de på papir og saltes -køles af og guffes i mindre mængde.

... min hund synes uopfodret at de var mest til hende..

Svinefedt kan holde uendeligt lang tid - det behøver ikke at stå på køl 

- fugt er dens fjende. Så rene tørre skeer er en god ide.

Smagen er mild - de dufter svagt af flæskesvær men ikke mere end at jeg sagtens tror at det kan bruges i tærte dej sammen med smør.

Kan en primal/palæo/LCHF orienteret kost være miljø venlig?

Egentlig har jeg længe ville skrive noget om hvorfor der er så mange myter om LCHF/PRIMAL/PALÆO og miljø -men jeg ikke tid og egentlig hellere ikke lyst fordi jeg synes debatten er så sort -hvid -alt miljø debat er nærmest veganiseret og veganerne er de mørkegrøne engle..
Men så faldt jeg heldigvis over det her indlæg
Eating Paleo can save the world  
og så slap jeg for det :)

"The fact is, you simply can not have a truly sustainable food system, nor a healthy diet without animal inputs."Your author does quote Greg Fogel, a senior policy specialist at the National Sustainable Agriculture Coalition, “The meat you do eat should be grass-fed meat from managed grazing operations,” he says. “Rotational grazing systems recycle manure as fertilizer, improve wildlife habitat, and enhance plant root systems, increasing soil quality, water infiltration and flood control, and carbon sequestration.”

There is a disconnect happening here. Your author says that it doesn’t matter where your meat comes from, and that all meat is bad, and then admits that rotational grazing is important for soil quality.

If we admit that herbivores are critical for soil health, then what are we to do with these herbivores? I say, eat them. Beef is incredibly nutrient dense. 

Nydelses eller selvpinende januar ?

I januar er der en tendens til at julens/ decembers overflod pludselig skal stoppes og vi sætter alle mulige og umulige nytårsforsæt op. Det er som om den protestantiske tanke om, at nydelse ikke kan bare nydes uden at man har gjort sig fortjent, gennemsyrer vores tankesæt, uanset om vi er protestanter !!
Når efteråret sænker sig går vi i hyggemode  -hvilke nok er urgammel instinkt; lad os spise os tykke og fede, krybe sammen ved ilden og holde varmen.
Når november rammer os har de fleste af os opgivet vores sunde sommervaner; Helt ærligt hvem orker at styrte rundt i mudderet og mørket?
Hvem orker at spise sprøde grønne salater med fedtfattige dressinger -når kroppen skriger på næring og hygge?
Mange af os opgiver nærmest ved tanken om at december er der med dens uendelige julearrangementer. Så giver vi lods i julen og spiser alt det vi ikke må i hverdagen - folk ender på hospitalet fordi i hverdagen spiser hysterisk fedtfattigt- i juledagene ÆDER de enorme mængder smørrebrød, juleguf, div kålretter og fedt ande og svinekød...
1 januar SKAL man stoppe op, overdådigheden hænger en ud af halsen - der skal rene linjer, julepyntet skal ned-og måneders laden stå til skal stoppes...vi skal tilbage til protestantismens mådehold, vi skal gøre os fortjent til chokoladekagen-først løbe hele ugen i sne og slud - og så må man endelig få et stykke slik !!- men mange kaster sig så over hele slikboden -og stopper ikke før posen er tom- og så kommer den dårlige samvittighed.

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er helt tosset for mig -og de fleste ;) -at opstille en million regler og nytårsforsæt. Det kan du læse om her  Jeg holder mest af hverdagen
Andre har de sidste dage også været inde på mine tanker
Du er god nok-også uden slankekur og skrap motion
Skift dine nytårsforsætter ud med store drømme

Jeg nyder januar -det meste af tiden

Sne er pænere end mudder...

Nye blomster -så der er strejf af forår når det er trist derude

Havedrømme foregår mest på sofaen.

Smukke skåle fyldes med dampende varm suppe eller chokolade

Og lige pludseligt er det lysnet derude :)

- man får lyst til lange gåture, friske grønne grøntsager og man kan samarbejde med naturen frem for at kæmpe mod kulden og hulemenneskets tusindeår gamle instinkt.