27. december 2015

Et mærkeligt haveår - rapport fra en oversvømmet have.

På forhånd undskyld at der ikke kommer noget fra mig pt.
Men jeg er træt... brugt, har et job der hiver meget ud af mig, en ny hverdag hvor jeg har skulle sluge en masse kameler -og finde mig selv igen -og så gik jeg blog-død- der er så meget jeg tænker og så lidt tid...

Her kommer så sidste indlæg ( ihverfald for i år ;) )
Et sært have-år med rekord tidlig sæsonstart pga mild vinter og meget tørt forår.
En kølig og ret blæsende forsommer som i Jylland var våd mens vi hernede tørstede og spejdede efter regn. En varm sommerlig eftersommer og tidlig efterår. Et blæsende, mudret, mørkt og regnfuldt sen efterår tidlig vinter. Det sidste 1,5 døgn har vi fået 41 mm regn -så markerne er oversvømmet vejene ufarbare og mit ellers tørre køkkenhave drivvåd :(
 Hvidløgsmark under vand- heldigvis er de spiret så jeg tænker de nok klarer den ..
 Rodet bed med stor vandpytter hvor der stod geoginer- bemærk højden på græsset der burde ha været slået en extra gang..og fiberdugen så jeg ikke fik lagt på plads...

 Flot vinterkål som spiller i smukke farver-lidt små vinterporre som har lidt under først for sen såning,så tørke og nok lidt for lidt gødning- men de vokser stadigvæk.


Rodfrugterne er idag 3. juledag gravet op og lagt i kasser med let fugtig spagnum -kvaliteten er super.
 En hel trillebør med top af gode vinter gulerødder uden orm -også lagt i kasser.

Monster store pastinakker der stod under vand og så stor høst at de ikke kan være i kassen :)

Godt nytår


1. november 2015

November november november

Går og rydder op i haven- i det her forunderlige slut oktober-start november vejr  hele døgnet er det omkring 10-13 gr,  disen ligger tæt fra sen eftermiddag til midt på dagen hvor solen de fleste dage har brændt disen væk.

Tomaterne blev høstet i sidste uge -da så de ikke helt så pæne ud som det her foto. Men det har faktisk været en fint tomat år -sent men de har modnet længe . De let rødmende blev høstet og har ligget og eftermodnet på en bakke, det går faktisk fint. Mens de modne røg i fryseren. Lille tip;
 Frys dem hele - tag dem op og skyl under den varme hane så kan skallen lige smuttes af.


Pebrene kom også meget sent igang- men de modnes fint pt - faktisk har oktober været det bedstepebre måned i år, så gør det ikke så meget at vi skulle helt hen til 1 september før de var modne


Hindbærene har været fantastiske ligesom brombær -mens blåbær var en skuffelse i år ? 

Nu er smagen i hindbærene desværre ikke mere gode lige pludselig i den her uge var der bare intet sødme i dem -øv- men fryseren er stop fuld.

Der er sat 240 fed hvidløg -for man skal aldrig gå ned på hvidløg ;)


Jeg plukkede de mest fantastiske ærteblomster- normalt går de til omkring 1 september hos mig men i år er de fortsat og fortsat 

Og så skiftede vi til vintertid- jeg hader hader hader skiftet 
MIN krop er simpelthen for regelmæssig til at det er godt med sådanne et skift -så i en uge er jeg vågnet for tidligt og har forsøgt at holde mig vågen på job (dumt når man arbejder sen eftermiddag -aften) Men igår virkede det som om jeg var reguleret tilbage -men jeg synes stadig det er alt for mørkt om eftermiddagen....tror egentlig at jeg ville foretrække at blive på sommertid hele året-tid er jo et konstrueret begreb :)

Så nu prøver jeg at finde overlevelsesstartegier til de næste uger- november er absolut min hade måned.... så den står på sofa, chokolade, stearinlys ,suppe og uldundertøj :) ligesom her At overleve efteråret 2012

Jeg går og rumler lidt - jeg har et indlæg som rumstere i mig om den der veganisering af miljø debatten- men jeg synes det er svært at skrive i en rummelig tone -så måske kommer det ikke på print- men jeg er bare røvtræt af dem  og deres ensidige fokus - næh gi mig real foods :) 
Glæder mig til at se den her film













18. september 2015

Lyden af stilhed

er slogan for øen jeg bor på ;)
Her de sidste uger har jeg prioriteret at komme ud i naturen - ud og blive rusket igennem også selv om vejret var skidt - men idag var det dog dejligt - nærmest sommeragtigt mildt.

Faktisk skal man kun køre 15 min igennem lidt kedeligt landbrugsland og så er man nede ved stranden.. At jeg ikke har gået lidt flere ture dernede skyldes nok mest at når man først skulle cykle en halvtimes tid op og ned af bakker og skal hjem igen så er det ikke en hverdagstur men mere en weekend tur.



  Min kammerat som også kan lide freden og roen og så får hun brændt lidt krudt af.
De høje bøge -som står helt ud ved Østersøen 
- Mon "Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand" er inspireret af det ;)

 "Tænkebænke" -som der er opstillet flere af - hvor man kan sidde og tænke og falde helt til ro....
 I dag var stranden helt anderledens end i mandags og onsdags - det var lavvandet og nemt at bade -normalt ikke jordens bedste badestrand med lidt for mange rullesten - men nok den mest fredelige. 

Når man sådan har været på en stille gåtur, så orker man pludseligt umulige chefer ;) og dumme unger på job - gåture hver formiddag er blevet en vane - en god vane  ;)

6. september 2015

Stenalderfolkene har misforstået alt eller har de ?

Nu skal man naturligvis tage alt hvad der står i BT men et stort gran salt - avisen er 99% af tiden præget af sensationelle overskifter.
Ikke mindst i den her uge hvor de mener at det er helt forkert det Rode mv har gang i mht stenalderkost Ny forskning gennemhuller stenalderkosten
Men inden man falder for alt for meget for præmissen så læs Marsk Daily Apple´s kommentar.
Jeg har altid sat pris Mark Sissons mere pragmatiske holdning til Paleo - han har aldrig været kulhydratbange eller for den sags skyld bange for rodfrugter.

Jeg tror at der hersker mange misforståelser om hvad stenalderkost er.
Hvilken stenalder taler vi om ?
Hvor i verden ?-det varierer ganske meget hvordan stenalderkosten er sammensat 
Er det ny fortolkning af stenalderkost ? -for de fleste råvarer er på ingen måde identiske med de råvarer man havde for 5000 eller 10.000 år siden - mandelmælk eller brocolimuffins er ikke specielt palæo ;)
Egentlig er det også en misforståelse at sige at intet mælk eller gryn hører til stenalderkosten
- gryn har været samlet meget meget længe som supplement til kød, fisk mv og mælken, især i fermenteret form som ost og yoghurt er markant ældre end først antaget nok også ældre end neolitisk landbrug.
Problemet er bare at den mælk vi drikker i dag intet har med en oprindelig uforarbejdet mælk fra sunde køer som primært spiste græs og hø.
Det korn vi spiser har intet med de korntyper vi før spiste eller i de mængder vi konsumerer i dag.
Alene hvedemel spiser vi op mod 60 kg af pr år -læs mere om KORN.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at når vi nu har en generation af folk med sarte mave,
maver der får det bedre med laktosefri mælk- selvom gruppen af mennesker der burde være laktoseintolerente burde være minimal, - eller helt at undvære mælk..
Folk der har oppustede maver, smerte og afføringsproblemer når de spiser gryn -også de glutenfri
- så handler det egentlig ikke så meget om at at gryn og mælk er djævlen - men mere at vi har fået ødelagt mavetarm floraen på en stor gruppe mennesker.

Først blev de født i en tid hvor p-piller, antibiotikaen,  det konvetionelle landbrug, industrien overtog madlavningen, forureningen havde /har sin sejrsgang. Alt sammen noget der sætter mavetarm floraen under massivt press. De voksede op og blev stressede voksne - der ind i mellem brændte sammen- ikke kunne tåle presset i et samfund hvor vi har fjernet os fra naturen, årstiderne, køkkenhaverne, den hjemmelavet mad. Måske vi blev syge og stresset fordi vores mavetarmflora var smadret ?

Så fik børn -også selvom vores kroppe ikke var i optimal tilstand - for vi blev bildt ind at det betød ikke så meget- vi var jo i traditionel forstand ikke syge ...
Vores unger blev født med kejsersnit ( tak fordi det findes) -nogle måtte opgive amningen pga stress og jag - måske også fordi flere og flere af os led af PCO -noget som også påvirker amningen, fordi vi skulle være PÅ; vi skulle være perfekte speltmødre der både så smukke ud, perfekte sunde stærke kroppe, var perfekte koner, gode veninder og endeligt tilbage til arbejdsmarket hvor vi skulle præstere endeløst, selvom det at aflevere små sarte sjæle med snotnæser i vuggeren gjorde ondt.

Måske er det slet ikke så underligt at folk søger efter kostplaner der er simple og overskuelige - måske er det ikke så underligt at mange oplever velvære og mere harmoniske og stærke kroppe når de siger nej til den kost som myndighederne har stoppet ned i halsen på os siden 1970erne, godt hjulpet af industrien.
Måske kan en stillesiddende kvinde bare ikke tåle så meget brød, pasta mv-da det kan give mavefedt-øget risiko for PCO mv - som en hårdtarbejdende landbrugsmedarbejder i 1950erne ??
Måske er det ok at vælge en kost med mindre eller ingen frø/kerner - eller mælk for den sags skyld-måske er det en del af helingen af maverne på utallige voksne..Måske skal vi alle sammen bare ikke spise det samme :)

Sådanne tanker på blæsende søndag - hvor jeg regner med at spise både en ordentlig gang smør, lidt kød, en røvfuld grøntsager og sikkert også nogle rodfrugter ;) for ikke at tale om septembers overflod af frugt :)

24. august 2015

Hestebønner -en overset delikatesse.

Hestebønner,valskebønner, broadbeans eller fava beans - alt efter land - er sådan en overset plante i køkkenhaven -men den har faktisk ganske lange rødder i europæisk køkken.

Hestebønner kendes helt tilbage fra bronzeladeren -men har sin storhedstid i middelalderen, hvor kartoffelen stadig ikke var kommet til Europa. Dengang var det ikke de umodne grønne bønner som var interessante, men derimod de modne gråligbrune bønnefrø som udgjorde, sammen med brød, linser, ærter og kikærter, stivelsen i måltiderne.
Hvis man har lyst til at prøve dem kan man i divs. indvandrer butikker købe de tørre bønner- udbløde og koge. Personligt synes jeg ikke de er særligt spændende kulinarisk- men sig´ det ikke til en egypter ;) da det er del af deres nationalret El ful.

I Danmark kendes de mest under navnet hestebønner- fordi de i en lang periode primært blev dyrket på marken til dyr, dog var der tale om den småfrøet typer som ikke har samme smag som de forædlede storfrøet havetyper som især englænderne har udviklet.

Hestebønner kan såes meget tidlig fra marts faktisk og det kan være en fordel at så tidligt da de bedst trives med køligere sommer forhold:)
De kræver ingen særlig jord er dog nok bedre på ler end sandjord.
De bliver ca 1 meter høj og slår sjældent fejl- kan dog være plaget af lus så spuler man med vand, eller sprøjter med insektsæbe- man kan også hvis der er sat mange små bønner bare nippe toppen af.
Jeg er altid i et dilemma og jeg sår i rækker med god afstand som så skal ha lidt støtte når det blæser meget eller i blokke hvor de støtter sig. I år var det nærmest en blok og det gjorde plukningen bøvlet- så næste år sår jeg med god afstand i rækkerne og binder lidt op.

Sorter;
De rødblomstrede er de smukkeste  - her crimson flowered fra Thompson og Morgan 
men de har som regel hvide eller hvidlige rosa blomster.
Jeg har dyrket mange forskellige sorter
De Monica
Dreadnought'
Green Windsor
Witkiem
Express
 alle fra Thompson og Morgan
Men også 
Karmazyn fra Kerneliv

Frøene kan være rødbrune, hvide eller grønne.
I år jeg mest haft de hvide- men jeg foretrækker egentligt de grønfrøet sorter.

Hestebønner spises i 2 stadier;
1) når frøet er på størrelse med en lillefinger negl  og max tommefinger negl- da behøver man ikke fjerne den seje hinde.
2) når de er større end de så skal man fjerne hinden-enten ved at lave et lille snit eller nemmet ved at blanchere dem 1-2 minutter i kogende vand og så isvand bagefter- så er de også klar til fruyseren.

Hestebønner er den eneste bønne som kan spises rå. Dog skal man være obs på at  det kan ha en allergifremkaldende effekt på en minoritet af især den mandlige befolkning i  Græken­land, Lilleasien, Nordafrika og Kina. De mangler et enzym, som gør dem følsomme over for både bønnen, og især pollen fra blom­sterne.  Dog har hestebønnen også den gavnlige effekt at de har et blodfortyndede effekt som gør at det godt at spise dem i malaria områder ;).
Hestebønnen er sammen med artiskokken den enste grøntsag jeg kender hvor affaldet er større end selve høsten :)
Her startede vi med første høst 
Endte med det - og halvdelen af dem blev smuttet da de var for store.

I køkkenet 
Hestebønner kan bedst beskrives som ærte agtig med en lidt interessant bitterhed . 
Jeg kan godt lide dem som falafler hvor man kører rå bønnefrø i foodprocessor med mynte, korianderfrø, spidskommen, hvidløg og en smule mel- pofibre kan faktisk godt bruges evt med lidt æggehvide hvis man er low carb. nSmå skefulde frituresteges til gyldenbrune og sprøde.
I risotto gerne med god skinke.
Som mos med ærter som hummus -serveret med god skinke eller mozzarella ost
I supper en vinterdag.

Sommeren 2015 i haven
Har været sær men det kommer der et indlæg om senere -når sommeren er rigtig slut - krydser fingrer for at september bliver lige så god som august - men det gør bestemt ikke noget hvis det regner lidt mere i dag :) det er TØRT hernede.









2. juli 2015

Haven før hedebølgen

Jeg gik en tur med Ipad sidste lørdag - inden jeg høstede hvidløg og plantede vinterkål ud- der er virkelig meget ukrudt -men er stadig arbejdende de næste 14 dage,,

 Vores brakmark-vi tager hvert år et felt ud og sår til med boghvede, hør, valmuer
honningurt,blodkløver mv. Siden billedet er taget er høren sprunget ud smuk lyseblå...
 Bønner som har lidt under først tørke og kulde 
-men de er siden blevet mere mørkegrønne og begyndt at blomstrer.
 Hestebønner som til gengæld elsker den kølige forsommer

Her kan man bedre se dem- smukke smukke planter -med lidt selvsået honningurt og morgenfruer. 
De er klar til at plukke de første her i weekenden

 Løgene som jeg priklede ud og aldrig troede skulle komme igang-de bare vokser og vokser.
 Altså ud over ukrudt :) så er jeg vild med vores ret store bladselleri.

  Bagest spinat-flotte fennikel og ja salat til hele landsbyen ;)
Aftensmad ;)

Spidskål godt beskyttet, men trænger til lugning bare så bøvlet med bionet..

9. juni 2015

Real foods når man har rigtig rigtig travlt !


Ak ja bloggeri er der ikke meget tid til - desværre - et fuldtidsjob trækker tænderne ud men er skønt :) -har dog har fået mindre pendlertid- da jeg endelig har fået både kort og bil :)
En køkkenhave som har krævet en del tid -og vi er stadig håbløs bagefter men vi begynder at ha grøntsager og der er masser af æg :)

Real foods handler kort sagt om at optimere næringsindholdet i ens kost.
Hvorfor er det så relevant ?
Kort sagt fordi vi spiser anderledes end for 100 år siden (mere fabriksmad mindre hjemmelavet mad)
Spiser mindre kvantitativt (ideelt set) fordi vi forbrænder færre kalorier pga mindre fysisk hårdt arbejde og mere behagelige huse (Læs varmere) = færre næringsstoffer totalt i kosten.
Vores fødevarer forarmet - der er færre vitaminer og mineraler i f.eks vores grøntsager end for 50 år siden. Nok mest pga de sorter vi vælger - altså nye effektive og højtydende - men også pga den måde vi dyrker grøntsagerne idag - meget vand, kunstgødning mv giver mindre koncentreret næringsindhold.
Vores kød og mælk indeholder mindre optimal fedtfordeling (Omega 3/6) og indeholder færre fedtopløselige vitaminer, da vi har spærret dyrene inde på stald og fodrer dem anderledes. Når man fjerner fedtet i mælkeprodukter mister man de fleste fedtopløselige vitaminer og man optager mineralene dårligere.. 
Fisk opdrættet i basiner har mindre omega3 end vildfangede ditto etc etc

Er det så et problem ?
Sunde og meget forskellige befolkningsgrupper, som fik undersøgt deres kost før 2 verdenskrig af Weston A Price, havde 4 x så mange mineraler og 10 X så mange fedtopløselige vitaminer( A , D og K2) som i en moderne kost.

De havde langt sundere tænder - trods ikke speciel avanceret tandhygiegne -sjældent mødte  tandlæger, ingen fluor og tandtråd. Deres sundhedstilstand og fertilitet blev generelt nedsat, hver gang de overgik til moderne mad - og det var vel og mærket moderne mad som er lysår bedre end det vi ser i dag. Det mønster så man uanset etnicitet og oprindelige spisevaner.

Deres kost havde næsten en ligelig fordeling af omega 3 og 6
-dog med variationer; nogle fiskespisende folk spiste 4 gange mere omega 3 end 6, hvorimod andre (sunde) folk langt fra hav spiste 3 gange mere omega 6 end omega 3
I dag spiser de fleste mennesker op mod 16 gange mere omega 6 end 3.
Primært pga stort indtag af vegetabilske olier, store mængder kornprodukter og en masse svin og fjerkræ sidstnævnte vil altid ha mere omega 6  end feks vildt, græsopdrættet okse og lammekød.
For meget omega 6 er koblet til hjertekarsygdomme, kræft, gigt, dårlig fertiltet og psykiske lidelser for bare at nævne en håndfuld.

Real foods handler om
*Sundt fedt -naturligt fedt indhold ikke fedt forskrækket/reduceret
*Spis fermenteret mad
*Spis knoglesuppe
* Optimere mineralerne i din kost- nedsæt fytin
* Spis naturlig ægte mad.

Problemet er bare at den slags tilgange ofte er arbejdskrævende eller ihvertfald mentalt og indkøbsmæssigt krævende - så her er en hurtig guide til hvordan man gøre det nemmest og stadigvæk kan passe fuldtidsjob og familie.

Sundt fedt

  • Køb en god torskelevertran -Nordic Naturals -er ikke helt så populær blandt hardcore WAP folk- men den har den store fordel at den er ren og ikke harsk, den er smagsmæssig ok, den er tilgængelig og rimelig i pris. 
  • Køb øko/biodynamisk smør (ikke kærgården) Lav Ghee til at stege i- eller hvis du er laktosefølsom.
  • Køb økologisk kokosolie og olivenolie og glem de fleste andre vegetabiske olier...
  • Køb gode æg -Økologiske er næstbedste efter havehøns som går på græs. 
    Det lyse æg er et købt økoæg -det mørke er et æg fra mine høns.
  • Køb fuldfede mælkeprodukter( cremefraise 38, rigtig fløde, fuldfed ost, sødmælk, græsk yoghurt -helst rå upasteuriseret - alternativt og nemmere tilgængeligt øko/biodynamisk.


Færdiglavet ghee
Fermenteret mad


  • Lær at lave vandkefir -tjek den skønne side ud; Alt om fermentering Helt ærligt er det stort set det eneste fermenterede jeg får lavet pt. :)
  • Køb ordentlig probiotika f.eks. Udos choiseprobiotika eller Biokult og spis 1 gang om ugen når du er rask og hver dag når du er under stress eller syg.
  • Køb evt færdiglavet mælkesyret grønt og juice.

Knoglesupper
at koge den helt store gang suppe er umiddelbart mentalt krævende;). Den hurtige version er;

  • Køb færdig gelatine for eks her
  • Hver gang I spiser kylling på ben, så frys rester og skrog ned -og kog en gang kyllingesuppe når det bliver regnvejr. Kog benene i ikke alt for meget vand, med en sjat eddike og krydderier i ca 4-6 timer. Sigt og frys ned i små portioner. Sådan en "super- suppeterning" redder mange kedelig måltider og er vigtig for ens sundhed. 
  • Alternativ køb kalve/oksehaler og kog dem en time hvorefter du piller kødet af og bruger i kødsovs. Kog/simmer halerne videre i mindst 8 gerne 12 timer - ca 500-750 gram haler skulle gerne give 1,5 l god suppe, som kan fryses i tern.
  • Fiskesuppe er super hurtigt og sundt. Kog ben og hoveder fra magre fisk gerne med rejeskaller, muslinger mv. Kog max 30 min og ikke for meget buldervarme, sigt og smag til. Brug som basis til andre supper.

Færdigkogt suppe til fryseren-skønt når man har travlt.

Fytin
Alt, der har kimen til at blive nyt liv; frø, bælgfrugter, nødder og korn, indeholder fytin.
Fytin virker ligesom en magnet; det binder mineraler som zink, kalk, jern og magnesium til sig i maven. Da vores tarme ikke er i stand til at nedbryde fytin, ryger det og de mineraler, som er knyttet til det, direkte igennem tarmene uden at blive optaget af kroppen.

Det betyder, at hvis man spiser store mængder fuldkorn, nødder/frø eller bælgfrugter, så optager man ikke de rette mængder mineraler.

  • Sæt i blød- hvis du har overskud til at bage; så sæt altid dine korn eller grove meltyper i blød- feks brug langtidshævning, surdejshævning. Hele korn i blød; aftenen før du skal koge dækker du dine korn med vand med en tsk citronsaft og lader stå på køkkenbord. Mindst 2 timer  gerne 8-12 timer.
  • Køb surdejsbrød hos bageren eller undgå at spise brød.
  • Køb hvid pasta frem for fuldkornspasta.
  • Spis ris - minimalt med fytin men meget arsen..men husk at skylle dem godt og kog i riiigeligt vand
  • Hvis du spiser bønner og linser SKAL de også sættes i blød - køb ikke dåse de er ikke udblødt optimalt. Kogning er ikke nok! Kogning nedsætter kun fytinet minimalt. Kidneybønner beholder f.eks. 92 % af sit fytin, sortøjebønner 87 % og mungbønner 64 %. Ellers er det bedre at undgå store mængder linser og bønner.
  • Nødder og kerner bør også sættes i blød. 3 timer er minimum -længere er mere optimalt- man kan spise dem enten udblødte ( holder 3-4 dage på køl) eller tørre dem forsigtigt igen til de er knasende og gennemtørre.
  • Hvis du ikke orker det er det bedre at undgå store mængder nødder og kerner.
  • Spis kokos og macadamia de indeholder forholdvis lidt fytin.
  • Færdiglavet affedtet kokos, mandel og sesammel er også et godt bud hvis man ikke orker iblødsætning/tørring

Iblødsatte mandler som er tørret ved 45 g til de er knasende og sprøde.
Ægte mad

  • Vælg mad der består af råvarer og ikke har alenlange ingredienslister 
  • Undgå mad, som er på dåse, pakket ind i pap eller i plast.
  • Vælg økologi- færre tilsætningsstoffer, bedre dyrevelfærd og nej tak til giftrester
  • Lav dressing, sovse, mayosalater og kager fra bunden- der findes ikke rigtigt gode alternativ lavet på ordentligt fedtstoffer mv i supermarkederne.
  • Spis simpel mad. Et måltid, der består af en grøntsagssuppe fra fryseren, en skive langtidshævet brød og en bid god ost kan sagtens være et godt bud på sund aftensmad. En salat med god dressing og grillet kød og fisk er nemt her i sommerhalvåret. Ordentlig kødsovs og gryderetter serveret med letkogte grøntsager og evt. ris eller korn er også fin mad. Man kan også sagtens lave mad til to dage i træk. Mad kan jo let ændres og varieres. F.eks. kan man starte med en simpel kødsovs, som senere på ugen bliver udvidet med kogte bønner til en chili con carne med grønt tilbehør
  • Husk at fryseren er din bedste ven - hvis du kan huske hvad du har i den ;) Udblødte og evt kogte bønner er gode at ha på lager, knoglesupper i små tern, færdiglavet gryderetter og kødsovs.
  • Forbered i weekenden f.eks. grøntsager- så man kun behøver at skrælle, skive og rive én til to gange om ugen. Hvis man har gode tætte glasbeholdere, kan man opbevare grøntsager færdigordnet i mindst 3-4 dage. Hvis man lægger et stykke fugtig køkkenrulle (af ny papirmasse) eller stofklud i bunden af beholderen, så holder det grøntsagerne mere sprøde. Det er især rodfrugter og kål, der er velegnede, men det er typisk også de grøntager, som man ikke rigtigt orker at ordne i ulvetimen. 


Hvis du er nysgerrig på den lange version så meld dig ind i Grøn stue  På facebook findes der også WAPF Danmark



25. maj 2015

Maj måneds kulde -gør laderne fulde

HÅBER jeg...
Nøj hvor synes jeg det har været køligt -ikke mindst fordi vi hernede på øerne har haft meget meget milde vintre og forår de sidste år-så bliver man forvente

2014 -Sidste år høstede jeg de første kartofler den 25 maj

2015: selvom de første 2 rækker er pænt høje så bliver det nok først til  Grundlovs dag,
 men ukrudtet har det godt ;)

2014  bemærk greben- vi har gravet kartofler op ;) det er hestebønner der står først for.
2015 - Hestebønnerne er faktisk kommet ret godt, de er lidt mere busket -det lover godt
- bagved ser man salat og fennikel.
2015 -bitte bitte små løgplanter og gulerødder der skal luges
-og som I kan se er her pænt tørt også i år...
2014 løg og nyplantet selleri- Jeg har slet ikke turde plante selleri ud i 2015 endnu.
2015 Lidt sløret aftensols billede af spidskål- de har det faktisk godt
- de har trives med det kølige vejr.Vi skal ha set bionet på-for jeg HAR set de første sommerfugle..
2014- tørkeramt spidskål :)
2014 -figner som også blev høstet rekord tidligt-slut juli mod normalt sidste halvdel af august og frem
2015 -lidt mindre figner men der er mange mange på :)
2015 - aldrig har jeg set så mange blomster på jordbær- det her er Sengana
 -og ja jeg har hverken fået lagt halm på eller luget havegange.

Tilgengæld har jeg spist kager