6. september 2015

Stenalderfolkene har misforstået alt eller har de ?

Nu skal man naturligvis tage alt hvad der står i BT men et stort gran salt - avisen er 99% af tiden præget af sensationelle overskifter.
Ikke mindst i den her uge hvor de mener at det er helt forkert det Rode mv har gang i mht stenalderkost Ny forskning gennemhuller stenalderkosten
Men inden man falder for alt for meget for præmissen så læs Marsk Daily Apple´s kommentar.
Jeg har altid sat pris Mark Sissons mere pragmatiske holdning til Paleo - han har aldrig været kulhydratbange eller for den sags skyld bange for rodfrugter.

Jeg tror at der hersker mange misforståelser om hvad stenalderkost er.
Hvilken stenalder taler vi om ?
Hvor i verden ?-det varierer ganske meget hvordan stenalderkosten er sammensat 
Er det ny fortolkning af stenalderkost ? -for de fleste råvarer er på ingen måde identiske med de råvarer man havde for 5000 eller 10.000 år siden - mandelmælk eller brocolimuffins er ikke specielt palæo ;)
Egentlig er det også en misforståelse at sige at intet mælk eller gryn hører til stenalderkosten
- gryn har været samlet meget meget længe som supplement til kød, fisk mv og mælken, især i fermenteret form som ost og yoghurt er markant ældre end først antaget nok også ældre end neolitisk landbrug.
Problemet er bare at den mælk vi drikker i dag intet har med en oprindelig uforarbejdet mælk fra sunde køer som primært spiste græs og hø.
Det korn vi spiser har intet med de korntyper vi før spiste eller i de mængder vi konsumerer i dag.
Alene hvedemel spiser vi op mod 60 kg af pr år -læs mere om KORN.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at når vi nu har en generation af folk med sarte mave,
maver der får det bedre med laktosefri mælk- selvom gruppen af mennesker der burde være laktoseintolerente burde være minimal, - eller helt at undvære mælk..
Folk der har oppustede maver, smerte og afføringsproblemer når de spiser gryn -også de glutenfri
- så handler det egentlig ikke så meget om at at gryn og mælk er djævlen - men mere at vi har fået ødelagt mavetarm floraen på en stor gruppe mennesker.

Først blev de født i en tid hvor p-piller, antibiotikaen,  det konvetionelle landbrug, industrien overtog madlavningen, forureningen havde /har sin sejrsgang. Alt sammen noget der sætter mavetarm floraen under massivt press. De voksede op og blev stressede voksne - der ind i mellem brændte sammen- ikke kunne tåle presset i et samfund hvor vi har fjernet os fra naturen, årstiderne, køkkenhaverne, den hjemmelavet mad. Måske vi blev syge og stresset fordi vores mavetarmflora var smadret ?

Så fik børn -også selvom vores kroppe ikke var i optimal tilstand - for vi blev bildt ind at det betød ikke så meget- vi var jo i traditionel forstand ikke syge ...
Vores unger blev født med kejsersnit ( tak fordi det findes) -nogle måtte opgive amningen pga stress og jag - måske også fordi flere og flere af os led af PCO -noget som også påvirker amningen, fordi vi skulle være PÅ; vi skulle være perfekte speltmødre der både så smukke ud, perfekte sunde stærke kroppe, var perfekte koner, gode veninder og endeligt tilbage til arbejdsmarket hvor vi skulle præstere endeløst, selvom det at aflevere små sarte sjæle med snotnæser i vuggeren gjorde ondt.

Måske er det slet ikke så underligt at folk søger efter kostplaner der er simple og overskuelige - måske er det ikke så underligt at mange oplever velvære og mere harmoniske og stærke kroppe når de siger nej til den kost som myndighederne har stoppet ned i halsen på os siden 1970erne, godt hjulpet af industrien.
Måske kan en stillesiddende kvinde bare ikke tåle så meget brød, pasta mv-da det kan give mavefedt-øget risiko for PCO mv - som en hårdtarbejdende landbrugsmedarbejder i 1950erne ??
Måske er det ok at vælge en kost med mindre eller ingen frø/kerner - eller mælk for den sags skyld-måske er det en del af helingen af maverne på utallige voksne..Måske skal vi alle sammen bare ikke spise det samme :)

Sådanne tanker på blæsende søndag - hvor jeg regner med at spise både en ordentlig gang smør, lidt kød, en røvfuld grøntsager og sikkert også nogle rodfrugter ;) for ikke at tale om septembers overflod af frugt :)

5 kommentarer:

Eva sagde ...

Det er jo bare så kedeligt med den slags nuanceringer, Henriette... Det sælger jo ingen aviser eller genererer klik ;-)

Henriette sagde ...

I know I know- det virker bedre med Tomater dræber- smør gør dig steril ;)

sukkersensitiv sagde ...

Jeg æææælsker dit piont of view på det her. Mennesker der kommer til mig har mange andre problemer end overvægt... faktisk har langt de fleste ondt i maven....De har kæmper med perfektionisme, stress og selvfølgelig også at "få tid" til at spise ordentlig mad. Vi er SÅ langt fra vores oprindelige liv at det er svært at komme tilbage på sporet. Ren uforarbejdet mad er et skridt i den rigitge retning... men langt fra i mål. Tak for altid fede og velargumenterede indlæg er på bloggen :)

Henriette sagde ...

Tak :)

Signe Gad sagde ...

Ang. forskel på paleomad og almindelig ordentlig mad, så læs evt her. Når forfatteren skriver "Western A Price diet" betyder det bare god gedigen mad uden tilsætningsstoffer, sprøjterester og gmo, altså lavet af ordentlige råvarer: http://www.westonaprice.org/health-topics/differences-between-the-weston-a-price-foundation-diet-and-the-paleo-diet/