i 2013 :)
Jeps jeg er sikker på at 2013 - bliver et fedt år :)
Her sidst på 2012 sidder jeg og tænker hvor blev året af ?
Sidste år havde jeg så mange forventninger til 2012;
at jeg ville finde et nyt job, ikke mangle penge, finde en kæreste, tabe de der 15 kg
-få ryddet op you name it ;)
OG så blev det bare et fantastisk år på en helt anden måde end forventet.
Den 22 jan. konstaterede jeg at mit såkaldte rigdomsområde ligger udenfor mit hus ude i haven...selvom jeg kun er små-alternativ -må jeg indrømme at det udsagn kom til at passe på 2012.
Haven fik mig ud af min udbrændthed, som gjorde at jeg i første omgang var blevet arbejdsløs- den gjorde mig stærk og solbrændt.
Den har forsørget mig de sidste mange måneder hvor økonomien har været så dårlig, at jeg ikke troede at det kunne være dårligere :(
Men tænkt !! vi har overlevet og spist sundt og godt det meste af tiden.
JA der er kompromiser - vi har ikke spist altid så LCHF som jeg har lyst til - eller så varieret eller så økologisk som ønsket.
Men i 6 måneder har den stort set forsynet os med alle vores basis grøntsager.
Pt står den stadig for 75-80 % af vores grøntsager og det vare nok ved en 2-3 måneder mere.- hvilke er godt for bankkontoen er i minus og der er først lysning til marts.
2012 oplevede jeg så meget fantastisk god karma at det er til at tude over..
Søde mennesker der sendte mig lidt extra penge, en oplevelse til min datter, en grøntsagskasse, en kasse gode økoting og ikke mindst en tur til London. for bare at nævne lidt af det. Det vildeste er, at de fleste af menneskerne har jeg aldrig mødt i real life - det siger lidt om hvor fantastastisk nettet også er.
Og nej jeg fik ikke et nyt job, ingen kæreste og der der 10-15 kg sidder stadig fast hvor de hele tiden har siddet ;)
Men jeg har lært en masse om omsorg, medmenneskelighed.
Jeg ved mere om mig selv idag og om mine grænser og værdier.
Jeg ved at penge betyder meget lidt i den sidste ende og at forbrug ikke gør mig lykkelig.
Jeg havde jo besluttet mig for at nedsætte mit forbrug i 2012.
En gang dagpenge til at forsørge 2 mennesker på - gør at det var meget nemt ;)
Men efterfølgende vil jeg sige at det var rart at holde fri for forbruget - at overveje om man har brug for ting . Jeg har også lært at brugte og hjemmelavede ting også rummer en glæde og en forventning. Men jeg glæder mig alligevel lidt til at større ting i mit liv kan blive udskiftet med funktionsdygtige ting (læs vaskemaskiner, dement computer og meget slidt tøj ;)-
2013 -tjah allerede nu ser den hektisk ud.
Jeg starter på en kursus i januar.
Har været så heldig at jeg har fået et vikariat i 2 måneder fra vinterferien og frem.
Jeg glæder mig til at komme ud blandt andre mennesker -men på den anden side er det også lidt angstprovokerende at vende tilbage til et fag jeg faktisk brændte ud i.
Jeg håber naturligvis at der er et fast job til mig når vikariatet er slut - eller at jeg har fundet ud af hvad jeg så kan og vil.
Min datter bliver student til juni og regner med at smutte til udlandet så det er en af de helt store kriser i en mors liv ;)
Men lige nu er jeg optimistisk og tænker at der jo altid kommer noget nyt i ens liv når man giver plads til det.
Godt NYTÅR til jer alle- både jer der smider en kommentar og også alle jer der bare læser :)
30. december 2012
24. december 2012
Glædelig Jul
( Beklager det halv dårlige billede) - men resten af familien har lagt sig med juleforkølelse/ influenza - de spiser nok ikke nok smør ;) Kh.
21. december 2012
Hjælp jeg er vegetar !!!
og vil gerne få styr på min sukkerafhængighed og måske også tabe mig.
Den gode nyhed er at LCHF ikke er en høj protein livsstil
- den dårlige nyhed er, at det kræver en del mere omtanke at lave en varieret og afbalanceret kostplan som LCHF vegetar.
Den gode nyhed er at LCHF ikke er en høj protein livsstil
- den dårlige nyhed er, at det kræver en del mere omtanke at lave en varieret og afbalanceret kostplan som LCHF vegetar.
De fleste vegetarer (også mig i de mange mange år jeg var vegetar/semivegetar) er meget glade for stivelse og kulhydrater. Jeg var/er virkelig god til at lave kager da jeg levede som vegetar - og når jeg spiste på f.eks Cranks grønne restaurant, så glædede jeg mig altid til desserterne. Men vegetarer bliver også tykke, får også PCO og kan også få et vildt blodsukker der cykler op og ned.
Derfor vil jeg forsøge i første del af indlægget at skrive lidt om ting du skal være særligt opmærksom på som LCHF vegetar og i sidste del være mere praktisk i forhold til mad.Jeg er normalt ikke tilhænger af at man minutiøst måler og vejer sin kost. Men for at få en en ide om hvor man står som vegetar, synes jeg at der er relevant at kigge på makro næringsstofferne - kortvarigt ;).
Protein
Som udgangspunkt har de fleste kvinder brug for omkring 50 - 70 gram ren protein pr dag - der er naturligvis variationer; hvis du er en lille spinkel kvinde så er det oftest fint med det lave niv og hvis du er meget overvægtig, muskuløs eller meget fysisk aktiv, så vil du nok skulle op på mindst 70- 80 gram.
Derfor vil jeg forsøge i første del af indlægget at skrive lidt om ting du skal være særligt opmærksom på som LCHF vegetar og i sidste del være mere praktisk i forhold til mad.Jeg er normalt ikke tilhænger af at man minutiøst måler og vejer sin kost. Men for at få en en ide om hvor man står som vegetar, synes jeg at der er relevant at kigge på makro næringsstofferne - kortvarigt ;).
Protein
Som udgangspunkt har de fleste kvinder brug for omkring 50 - 70 gram ren protein pr dag - der er naturligvis variationer; hvis du er en lille spinkel kvinde så er det oftest fint med det lave niv og hvis du er meget overvægtig, muskuløs eller meget fysisk aktiv, så vil du nok skulle op på mindst 70- 80 gram.
Kød og fisk er nemme løsninger, da de giver mindst 20-22 gram ren protein pr 100 gram, men det dur naturligvis ikke når man er vegetar.
Man skelner i mellem komplette og ukomplette proteiner.
Det vil sige proteiner som ikke behøves at kombineres og proteiner der skal kombineres for at være optimale. De komplette er alle af animalsk oprindelse.
Man skelner i mellem komplette og ukomplette proteiner.
Det vil sige proteiner som ikke behøves at kombineres og proteiner der skal kombineres for at være optimale. De komplette er alle af animalsk oprindelse.
Som vegetar vil det sige æg og mælkeprodukter. Som vegetar er det ret vigtigt at man IKKE udelukker disse 2 kilder. (mere om det til sidst)
De vegetabilske kilder skal altid kombineres, enten med en animalsk kilde eller med hinanden.
F.eks kikærter med sesamfrø eller hørfrøbrød med ost.
Problemet med de vegetabilske proteiner er dog at de også indeholder en del kulhydrater
- derfor kan de ikke stå alene og bør bruges med omtanke, når man gerne vil skære ned på kulhydrater.
F. eks indeholder kogte bønner og linser omkring 9-13 gram kulhydrat pr 100 gram - linser mindst og kikærter mest.
Nødder, kerner og mælkeprodukter (minus ost og smør) indeholder også en del kulhydrat.
Det betyder at man ofte vil få svært ved at ligge meget lavt i kulhydrater.
Normalt definerer man lavt kulhydrat niv. som ca 50 gram pr dag for kvinder og op til max 100 gram, måske 150 gram hvis man er fysisk aktiv.
Det kan være gavnligt at vælge dage, hvor man spiser lidt bønner og linser, og samtidig er bevidst om ikke at spise MEGET af de andre medium kulhydratholdige kilder den dag; rodfrugter, nødder, yoghurt og bær. Men omvendt vil det være rigtigt svært ikke at spise bælgfrugter i en vegetarkost, hvis man skal spise varieret nok.
Både nødder, kerner og bælgfrugter skal behandles optimalt for at være letfordøjelige og for at være gode kilder til mineraler som jern , kalk etc. Se indlæg om nødder og bønner
Gode kilder til protein som vegetar
De vegetabilske kilder skal altid kombineres, enten med en animalsk kilde eller med hinanden.
F.eks kikærter med sesamfrø eller hørfrøbrød med ost.
Problemet med de vegetabilske proteiner er dog at de også indeholder en del kulhydrater
- derfor kan de ikke stå alene og bør bruges med omtanke, når man gerne vil skære ned på kulhydrater.
F. eks indeholder kogte bønner og linser omkring 9-13 gram kulhydrat pr 100 gram - linser mindst og kikærter mest.
Nødder, kerner og mælkeprodukter (minus ost og smør) indeholder også en del kulhydrat.
Det betyder at man ofte vil få svært ved at ligge meget lavt i kulhydrater.
Normalt definerer man lavt kulhydrat niv. som ca 50 gram pr dag for kvinder og op til max 100 gram, måske 150 gram hvis man er fysisk aktiv.
Det kan være gavnligt at vælge dage, hvor man spiser lidt bønner og linser, og samtidig er bevidst om ikke at spise MEGET af de andre medium kulhydratholdige kilder den dag; rodfrugter, nødder, yoghurt og bær. Men omvendt vil det være rigtigt svært ikke at spise bælgfrugter i en vegetarkost, hvis man skal spise varieret nok.
Både nødder, kerner og bælgfrugter skal behandles optimalt for at være letfordøjelige og for at være gode kilder til mineraler som jern , kalk etc. Se indlæg om nødder og bønner
Gode kilder til protein som vegetar
Alle pr 100 gram
Komplette proteiner Parmesanost 38 gram
Alm ost 45 % 25-26 gram
Halloumi/grill ost 17 gram
Feta 18-19 gram
Æg (2 små) 12-13 gram
Skyr/kvark 11-12 gram
Komplette proteiner Parmesanost 38 gram
Alm ost 45 % 25-26 gram
Halloumi/grill ost 17 gram
Feta 18-19 gram
Æg (2 små) 12-13 gram
Skyr/kvark 11-12 gram
Hytteost 12 gram
Flødeost ca 10 gram
Ymer 6 gram
Flødeost ca 10 gram
Ymer 6 gram
Yoghurt 3,5 % fedt , 3,8 gram
Ukomplette
Hørfrø 25 gram
Solsikkefrø 22,7 gram
Sesam ca 22 gram
Mandler 20 gram
Cashewnød ca 15 gram
Kogte sojabønner 13 gram
Kogte linser 6,8 gram
Kokosmel 6,3 gram
Grønne ærter 6 gram
Som vegetar bør man også være meget obs på at man ikke får en skæv omega 3 og 6 .
En skæv omega 3 /6 balance er sammenkoblet med mange forskellige sygdomme; blandt andet hjertekarsygdomme, kræft, hud-problemer, depression og mentale problemer, samt problemer med fertilitet.
Man har flere mulighede tilgange som vegetar:
Hvis man er gravid eller ammende, vil jeg seriøst overveje om man ikke kan spise en god fiskeolie som sikkerhed - læs mere hos Rebecca Persson om det.
Ellers er det vigtigt at man i sin daglige kostplan sørge for at spise godt med æg fra økologiske eller endnu bedre dine egne æg (fodret uden soja og for meget hvede), hvor omega 3 niv er højre end i bur og skrabeæg.
Det er vigtigt at vælge flere nødder og kerne med mange omega 3 og holde lidt igen med omega 6 holdige produkter.Det skal dog bemærkes at mange nødder indeholder både omega 3 og 6.
Gode vegetariske kilder til omega 3 er hørfrø og frisk hørfrøolie, valnødder og olie, pecannødder ,hampefrø, chiafrø og olivenolie. Personligt synes jeg der er en del problemer med rapsolie - men det kan bruges hvis du vælger en koldpresset og bruger den moderat kan det være ok...
Omega 6 holdige ting som du bør holde igen med/ spise mindre af er
alle vegetabilske olier (solsikke, tidsel, sesam, vindruekerne, majs olie) (naturligvis margarine) solsikkefrø, pinjekerne, sesam, jordnødder og vær også obs hvis du KUN spiser MANGE mandler og ikke så mange af de nødde jeg nævnte under omega3.
Det er ret vigtigt at være obs på, at man ikke omdanner de vegetabilske kilder til omega 3 lige så godt som de animalske, så hvis man har en tendens til depression, hud-problemer etc, så bør man kigge på sine kilder og overveje om man ikke kan bruge et tilskud.
Jern, zink og andre næringstoffer kan man godt få fra vegetabilske kilder, men igen vær obs på hvordan du behandler dine nødder, bælgfrugter mv.
Ukomplette
Hørfrø 25 gram
Solsikkefrø 22,7 gram
Sesam ca 22 gram
Mandler 20 gram
Cashewnød ca 15 gram
Kogte sojabønner 13 gram
Kogte linser 6,8 gram
Kokosmel 6,3 gram
Grønne ærter 6 gram
Som vegetar bør man også være meget obs på at man ikke får en skæv omega 3 og 6 .
En skæv omega 3 /6 balance er sammenkoblet med mange forskellige sygdomme; blandt andet hjertekarsygdomme, kræft, hud-problemer, depression og mentale problemer, samt problemer med fertilitet.
Man har flere mulighede tilgange som vegetar:
Hvis man er gravid eller ammende, vil jeg seriøst overveje om man ikke kan spise en god fiskeolie som sikkerhed - læs mere hos Rebecca Persson om det.
Ellers er det vigtigt at man i sin daglige kostplan sørge for at spise godt med æg fra økologiske eller endnu bedre dine egne æg (fodret uden soja og for meget hvede), hvor omega 3 niv er højre end i bur og skrabeæg.
Det er vigtigt at vælge flere nødder og kerne med mange omega 3 og holde lidt igen med omega 6 holdige produkter.Det skal dog bemærkes at mange nødder indeholder både omega 3 og 6.
Gode vegetariske kilder til omega 3 er hørfrø og frisk hørfrøolie, valnødder og olie, pecannødder ,hampefrø, chiafrø og olivenolie. Personligt synes jeg der er en del problemer med rapsolie - men det kan bruges hvis du vælger en koldpresset og bruger den moderat kan det være ok...
Omega 6 holdige ting som du bør holde igen med/ spise mindre af er
alle vegetabilske olier (solsikke, tidsel, sesam, vindruekerne, majs olie) (naturligvis margarine) solsikkefrø, pinjekerne, sesam, jordnødder og vær også obs hvis du KUN spiser MANGE mandler og ikke så mange af de nødde jeg nævnte under omega3.
Det er ret vigtigt at være obs på, at man ikke omdanner de vegetabilske kilder til omega 3 lige så godt som de animalske, så hvis man har en tendens til depression, hud-problemer etc, så bør man kigge på sine kilder og overveje om man ikke kan bruge et tilskud.
Jern, zink og andre næringstoffer kan man godt få fra vegetabilske kilder, men igen vær obs på hvordan du behandler dine nødder, bælgfrugter mv.
Og overvej tilskud i særlige situationer f eks ved graviditet, amning, om vinteren -når du er stresset. I min vitaminkurv findes følgende
Nu til det praktiske :)
Morgenmad
Det meste morgenmad jeg spiser er faktisk vegetarisk - pølser, bacon og skinke er mest weekendkost.
Spejlæg, røræg, omelet, kogt æg serveres med grøntsager f ex en rest grøntsager fra aftenen før, eller avocado, rød peber, tomater mv.
En bid ost kan også være godt,
Nu til det praktiske :)
Morgenmad
Det meste morgenmad jeg spiser er faktisk vegetarisk - pølser, bacon og skinke er mest weekendkost.
Spejlæg, røræg, omelet, kogt æg serveres med grøntsager f ex en rest grøntsager fra aftenen før, eller avocado, rød peber, tomater mv.
En bid ost kan også være godt,
Kerne- eller nøddebrød med smør, ost, avocado eller nøddesmør er også fin morgenmad.
Skyr blandet med fløde( skyren er al for fedtfattig og kulhydratrig til at spise alene) og drysset med lidt bær og ristet kokos/nødde muesli
Græsk yoghurt 10 %, naturligvis igen med lidt bær eller nødde muesli.
Hytteost med grønt eller lidt bær.
Pandekager (lavet med nøddemel evt proteinpulver) Både Madbanditten og frk Sveske har flere gode ideer.
Frokost og aftensmad
Masser af grøntsager enten bagt, stegt, dampet eller rå.
Husk fed dressing, pesto, soltørret tomatpesto, oliventapenade eller sovs baseret på fløde eller fed creme fraise.
Proteinkilde i form af ost, evt lidt bælgfrugter (men husk det totale mængde)
Hvis du ikke har spist æg til morgen, så er æg en fin aftensmad.
Nødde og kernebrød er sprængtfyldt med gode fedtstoffer og protein - men er også næringsrige og fulde af nogle kulhydrater, så husk ikke at spise det i store mængder.
Stegt halloumi/grill ost er et super godt supplement til både morgen, frokost og aftensmad.
Grøntsagsklatkager er dejligt som mere mættende indslag. Madbanditten har feks kålbaseret opskrifter
-og her er en med courgetter fra mig
Hvis du laver bønnnefrikadeller/bøffer, så husk at linser og nogle typer bønner har et lavere indhold af kulhydrater end f eks kikærter.
I steden for rasp og ris i typiske vegetaropskrifter, kan en blanding af fint kværnet nødder, kerner og produktet Husk bruges. Den blanding er osgå fin i champinonstege/pate sammen med æg og fløde.
Blomkål kan bruges som dejlig "ris" og mos.
Generelt må rådet være; spis mange forskellige typer ost, nødder, kerner og evt bælgfrugter for at sikre en optimal balance i mellem næringsstoffer og smagsoplevelser.
Som overgang kan det være svært at holde et meget lavt kulhydrat niv. som vegetar
Når du spiser yoghurt, skyr og evt mælk i din kaffe, vil din krop få mælkesukker som minder den om sukker - så hold lidt igen med dem og vælg helst produkter uden.
F eks fløde i kaffen, og mere ost, smør og fed cremefraise.
Spis ikke for mange nødder eller vælg de absolut fedeste som macadamia, pecan og valnødder.
Lad være med at spise for meget chokolade 70-85 %, bær, rodfrugter og rodfrugter i starten.
Alle disse produkter indeholde kulhydrater som godt nok er sundere end alm sukker, mel og stivelse, men alligevel minder de din krop om det den savner.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at holde en mere stram kurs den første uge eller to.
Senere finder man ud af af hvor meget eller lidt man kan tåle uden at ens blodsukker går amok.
Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge et proteinpulver som supplement også selvom jeg foretrækker rigtigt mad.Men ikke alt pulver er lige kulhydratfattigt. Jeg har selv gode erfaringer med det her fra Alun.
Snacks burde ikke være nødvendigt i hverdagen - læs mere om hvorfor her og her
Men jeg er laktose intolerant ?
Egentlig er det ikke det store problem, da de meget laktoseholdige produkter ikke indgår i LCHF.
Brug kokos eller mandelmælk/fløde i steden for. Kokosmælk kan godt syrnes til f eks til kefir. De fleste oste(undtagen de friske) kan bruges frit. Smør er uden/extremt lavt i laktose. Hjemmelavet creme fraise og græsk yoghurt kan laves så indholdet er extremt lav kig her. Endelig kan man jo købe mindre mængder laktose”frie” produkter.
Jeg er allergisk overfor kasein
Som LCHF vegetar er det ret upraktisk ikke at kunne spise ost - overvej om du evt er i stand til en gang i mellem at spise f eks. fisk. Kig også på bøffel, gede og feta oste - mange kan godt tåle små mængder af dem, da de indeholder en anden type kasein.
Jeg er allergisk overfor æg.
Igen som LCHF vegetar er det meget upraktisk at fjene flere proteinkilder - så igen overvej om du ikke kan spise lidt fisk. Der er en del næringstoffer som er næsten umulige at få som LCHF vegetar hvis du ikke spiser æg. Rent praktisk kan mange ting fint hænge sammen med f eks hørfrø skum eller Husk.
Jeg ønsker hverken at spise mælkeprodukter eller æg
Forget it !! - så simpelt er det.
God Midvinter :) I morgen begynder dagene igen at længes .
Græsk yoghurt 10 %, naturligvis igen med lidt bær eller nødde muesli.
Hytteost med grønt eller lidt bær.
Pandekager (lavet med nøddemel evt proteinpulver) Både Madbanditten og frk Sveske har flere gode ideer.
Frokost og aftensmad
Masser af grøntsager enten bagt, stegt, dampet eller rå.
Husk fed dressing, pesto, soltørret tomatpesto, oliventapenade eller sovs baseret på fløde eller fed creme fraise.
Proteinkilde i form af ost, evt lidt bælgfrugter (men husk det totale mængde)
Hvis du ikke har spist æg til morgen, så er æg en fin aftensmad.
Nødde og kernebrød er sprængtfyldt med gode fedtstoffer og protein - men er også næringsrige og fulde af nogle kulhydrater, så husk ikke at spise det i store mængder.
Stegt halloumi/grill ost er et super godt supplement til både morgen, frokost og aftensmad.
Grøntsagsklatkager er dejligt som mere mættende indslag. Madbanditten har feks kålbaseret opskrifter
-og her er en med courgetter fra mig
Hvis du laver bønnnefrikadeller/bøffer, så husk at linser og nogle typer bønner har et lavere indhold af kulhydrater end f eks kikærter.
I steden for rasp og ris i typiske vegetaropskrifter, kan en blanding af fint kværnet nødder, kerner og produktet Husk bruges. Den blanding er osgå fin i champinonstege/pate sammen med æg og fløde.
Blomkål kan bruges som dejlig "ris" og mos.
Generelt må rådet være; spis mange forskellige typer ost, nødder, kerner og evt bælgfrugter for at sikre en optimal balance i mellem næringsstoffer og smagsoplevelser.
Som overgang kan det være svært at holde et meget lavt kulhydrat niv. som vegetar
Når du spiser yoghurt, skyr og evt mælk i din kaffe, vil din krop få mælkesukker som minder den om sukker - så hold lidt igen med dem og vælg helst produkter uden.
F eks fløde i kaffen, og mere ost, smør og fed cremefraise.
Spis ikke for mange nødder eller vælg de absolut fedeste som macadamia, pecan og valnødder.
Lad være med at spise for meget chokolade 70-85 %, bær, rodfrugter og rodfrugter i starten.
Alle disse produkter indeholde kulhydrater som godt nok er sundere end alm sukker, mel og stivelse, men alligevel minder de din krop om det den savner.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at holde en mere stram kurs den første uge eller to.
Senere finder man ud af af hvor meget eller lidt man kan tåle uden at ens blodsukker går amok.
Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge et proteinpulver som supplement også selvom jeg foretrækker rigtigt mad.Men ikke alt pulver er lige kulhydratfattigt. Jeg har selv gode erfaringer med det her fra Alun.
Snacks burde ikke være nødvendigt i hverdagen - læs mere om hvorfor her og her
Men jeg er laktose intolerant ?
Egentlig er det ikke det store problem, da de meget laktoseholdige produkter ikke indgår i LCHF.
Brug kokos eller mandelmælk/fløde i steden for. Kokosmælk kan godt syrnes til f eks til kefir. De fleste oste(undtagen de friske) kan bruges frit. Smør er uden/extremt lavt i laktose. Hjemmelavet creme fraise og græsk yoghurt kan laves så indholdet er extremt lav kig her. Endelig kan man jo købe mindre mængder laktose”frie” produkter.
Jeg er allergisk overfor kasein
Som LCHF vegetar er det ret upraktisk ikke at kunne spise ost - overvej om du evt er i stand til en gang i mellem at spise f eks. fisk. Kig også på bøffel, gede og feta oste - mange kan godt tåle små mængder af dem, da de indeholder en anden type kasein.
Jeg er allergisk overfor æg.
Igen som LCHF vegetar er det meget upraktisk at fjene flere proteinkilder - så igen overvej om du ikke kan spise lidt fisk. Der er en del næringstoffer som er næsten umulige at få som LCHF vegetar hvis du ikke spiser æg. Rent praktisk kan mange ting fint hænge sammen med f eks hørfrø skum eller Husk.
Jeg ønsker hverken at spise mælkeprodukter eller æg
Forget it !! - så simpelt er det.
God Midvinter :) I morgen begynder dagene igen at længes .
16. december 2012
Salat om vinteren
-og hold jer endelig fra hollandske grøntsager- også øko de smager som at række tungen ud af vinduet...Der er ikke mere lys i Holland og de er dyrket i drivhus i glasuld -spild af penge..
Her følger lidt inspiration til salater som har været et hit de sidste uger
Alle har det til fælles at de bruger nogle af vinterens frugter som syrligt element og husk det sprøde drys i form af nødder eller kerner- det løfter lige en salat op .
En fordel ved at bruge frugterne sammen med mad er at de har en mindre påvirkning af blodsukkeret.
Der er ingen mål på eller billeder da jeg stadig er uden kamera :(
Men giv endelig kålsalaterne lidt kamp til stregen.
Bagt rødbede og feta
Bag små rødbeder i ovnen til møre og smut den fri for skind
Sker i terninger og mariner i en god persille pesto med hvidløg (jeg bruger Madbandittens opskrift løst- bare huske en smule mere syre end normalt og mindre salt)
Find en blød feta lign ost- ikke de der gummi viskelæder tern !! i valle
Jeg synes en fra en grønthandler eller et den blå blok fra Netto er bedst -ingen af dem er øko.
Bræk i små bidder
Find en pose babyleaves gerne med rødbede blade i og bland i salaten
En drys ristet pinjekerner er ikke dårligt.
Gulerod, avocado og appelsin
Sidste år lavede en jeg en mættende salat med tilberedte gulerødder- den her er rå ;)
Skær gulerødderne i julienne stave
Skær avocado i både
Spinatblade eller måske rucola
En appelsin skæres i fileter
Lav en dressing af den saft der er tilbage fra appelsinen når du skærer fileter
Brug en god olivenolie, evt lidt korianderfrø knust og en smule spidskommen.
Ristet græskarkerner
Grape/avocado og fjerkræ
En rest fjerkræ(kalkun eller kylling)
fordeles på en bund af romaine eller hjerteblade
En avocado skæres i både og fordeles rundt
En rosa grapefrugt skæres i fileter( gem resten til dresing)
Blad en dressing af macadamiaolie eller en anden nødde olie med grapefrugt saft( eller citron) en smule dijonsennep)
Ristede saltmandler på toppen
Æble, jordskok og hasselnød
Fine tern af syrligt æble, jordskokker og hasselnødder
blandes i en dressing baseret på cremefraise og en smule citronsaft og sennep.
og så er der granatæblen ..som i øjeblikket nydes døgnet rundt
Jeg synes at den lige løfter en råkost salat op :)
Drys den evt på din morgen yoghurt/skyr/fløde blanding
Over kålsalaten
Over det stegte kød især andebryster, kylling og og kalkun spiller godt op til den syrlige smag.
Inspireret af Anne Mad lavede jeg en skøn
appelsinsalat med granatæbler
olivenolie dressing og ristede pinjekerner
- det løftede lige en ellers lidt kedelig indisk ret, selvom appelsinsalaten nok er mere Mellemøstelig- hvilket vel er passende i denne juletid :)
God 3 søndag i Advent
13. december 2012
Du er jo helt syret mand
Jeg er jo sådan en der altid har mælkesyrebakterier (Probiotika) i medicinskabet og i køleskabet står der jævnligt sære grøntsager i patentglas.
Men nogen gange er jeg bare ikke altid så god til at få dem på tallerknen - selv om jeg gerne vil ;)
Men nu har jeg fået en ny bog som har inspireret mig til et nyt udvalg.
Jeg har tidligere skrevet om Beet kvass og andre sære mælkesyrede grøntsager mv. og jeg har også brugt det i forbindelse med GAPS
For det er bare mega sundt at spise fermenterede ting.
Men jeg har lært meget siden da og jeg er bestemt ingen expert endnu.
Der er mange skoler indenfor MS fermentation og det er nemt at blive overvældet af informationer og modstridende facts. Jeg startede ud med de opskrifter der var i Nourishing Traditions kogebogen men jeg synes ofte de var lidt kompliceret og alt for salte :(
Senere rodede jeg rundt på nettet - alle bloggere der hedder noget med Nourishing er somregel en del af REAL foods bevægelsen og de indeholder alle opskrifter på MS ;)
En af de blogs jeg vendte tilbage til gang på gang er denne og ja som mange af de interessante blogs i øjeblikket er det en religiøs blog ;) men det springer jeg så let og elegant hen over.
I november fik jeg mulighed for at købe en bog i USA og valget faldt på denne fra Wardeh
Den kostede 57 dkr hos Amazon for 300 sider og jeg synes den er alle pengene værd !
Puritanere vil nok falde over 1 eller 2 ting som de ikke er enige i... men jeg synes det er en fantastisk let tilgængelig, inspirerende og sympatisk bog.
Og så kan jeg enormt godt lide at Wardee giver exempler/opskrifter på hvordan man bruger de sære syrende ting.
Indholdet er flg.
Min eneste anke er at hendes opskrifter er ret store :(
En af de nemme og milde introdutioner er denne som jeg selv har kombineret af 2 opskrifter ;)
Gulerods/squash
4 dl revent gulerod
5 dl revent squash
1/4 spsk fint salt
3 spsk valle
evt ingefær og/eller hvidløg i fine skiver
evt lidt koriandefrø og spidskommefrø
2 modne mellemstore tomater
1 lille løg gerne skalotte
1/2 grøn peber
1/2 chili
1 fed hvidløg
Lidt frisk koriander blade hvis du kan få fat idet.
1/4 spsk fint salt
2-3 spsk valle
Tjeck også Mkittekat for mange gode indlæg om sundhedsdelen - hun stod også bag det gode tema om mælkesyrerbakterier mv over hos Rebecca Persson.
Men nogen gange er jeg bare ikke altid så god til at få dem på tallerknen - selv om jeg gerne vil ;)
Men nu har jeg fået en ny bog som har inspireret mig til et nyt udvalg.
Jeg har tidligere skrevet om Beet kvass og andre sære mælkesyrede grøntsager mv. og jeg har også brugt det i forbindelse med GAPS
For det er bare mega sundt at spise fermenterede ting.
Men jeg har lært meget siden da og jeg er bestemt ingen expert endnu.
Der er mange skoler indenfor MS fermentation og det er nemt at blive overvældet af informationer og modstridende facts. Jeg startede ud med de opskrifter der var i Nourishing Traditions kogebogen men jeg synes ofte de var lidt kompliceret og alt for salte :(
Senere rodede jeg rundt på nettet - alle bloggere der hedder noget med Nourishing er somregel en del af REAL foods bevægelsen og de indeholder alle opskrifter på MS ;)
En af de blogs jeg vendte tilbage til gang på gang er denne og ja som mange af de interessante blogs i øjeblikket er det en religiøs blog ;) men det springer jeg så let og elegant hen over.
I november fik jeg mulighed for at købe en bog i USA og valget faldt på denne fra Wardeh
Puritanere vil nok falde over 1 eller 2 ting som de ikke er enige i... men jeg synes det er en fantastisk let tilgængelig, inspirerende og sympatisk bog.
Og så kan jeg enormt godt lide at Wardee giver exempler/opskrifter på hvordan man bruger de sære syrende ting.
Indholdet er flg.
- MS historie og udbredelse.
- Om sundhedsaspektet ved at spise mælkesyrede produkter
- Hvordan virker det ?
- Redskabskasse; hvilke råvarer, glas mv
- Grøntsags opskrifter
- Frugt
- Tilbehør som sennep, ketchup -salsa mv
- Alkoholfrie drikke
- Øl mv
- Bønne opskrifter
- Gryn (surdej baseret)
- Syrnet mælke opskrifter
- Oste
- Opskrifter på fisk og især pølser
Min eneste anke er at hendes opskrifter er ret store :(
En af de nemme og milde introdutioner er denne som jeg selv har kombineret af 2 opskrifter ;)
Gulerods/squash
4 dl revent gulerod
5 dl revent squash
1/4 spsk fint salt
3 spsk valle
evt ingefær og/eller hvidløg i fine skiver
evt lidt koriandefrø og spidskommefrø
- Gulerod(squash blandes med salt og valle i en stor skål og presses og vrides til det begynder at safte.
- Pakkes i et patentglas og ideelt lægges en steril vægt af feks et mindre sylteglas, eller en ren sten, en glasplade/hinkesten- så grøntsagerne holdes NEDE under vædsken - der skal være ca 1 tommelfingers bredde med fri luft.
- Jeg bruger et 5 dl patentglas.
- Glasset stilles i et mørkt område hvor der er alm stuetemperatur i 2-3 dag -husk efter 12-24 timer at lige lukke lidt luft ud men holdes derefter hermetisk lukket.
- Sættes derefter køligt en uge eller 2 og kan derefter spises.
2 modne mellemstore tomater
1 lille løg gerne skalotte
1/2 grøn peber
1/2 chili
1 fed hvidløg
Lidt frisk koriander blade hvis du kan få fat idet.
1/4 spsk fint salt
2-3 spsk valle
- Kør alle grøntsager i foodprocessor eller hak fint i hånden.
- Bland salt og valle i og pak tæt i et glas
- Stil på køkkenbord i 2-3 dage ( husk igen at lukke luft ud)
- Holder ca 14 dage et køligt sted.
Hvad har jeg lært de sidste 2 år hvor jeg har syrnet?
- Brug bedst mulige råvarer øko grøntsager og fint himalaya salt.
- Brug ikke for meget salt!
- Hele ting som radisser, agurker, gulerodsstave mv er bedst med en saltlage.
- Brug patentglas med nye gummiringe (alt tyder på at de er lige så gode som smarte glas)
- Vær omhyggelig med hygiegne! - alle glas,vægte mv skoldes eller varmes på 100 grader i ovnen.
- Når man er begynder, er det absolut bedst at bruge valle fra afdryppet frisk yoghurt helst hjemmelavet -men ellers kan en ordentlig øko yoghurt bruges. Med mindre man er mega allergisk over for kasein er det en fin løsning- da de små mængder laktose i vallen nedbrydes fuldstændigt.
- Man kan også bruge en rest af væden fra en vellykket glas- i så fald at man er meget allergisk.
- Når man bliver øvet kan man øver sig kun med salt (men så skal der lidt mere salt i.
- Hvis det er meget koldt eller meget varmt så opfører glasses sig forskelligt.. nogle gange skal tingene ha kortere eller længere tid.
- Grøntsager skal holdes ned i vædsken ! det er især vigtigt med hele grøntsager som radisser og gulerodsstave.
- De fleste glas skal kortvarigt åbnes inden for det første døgn - for at hindre at glasset løber over/sprænger - derefter åbner man IKKE før glasset er færdig syrnet.
- De fleste grøntsager bør eftermodnes nogle uger efter de er lavet, på et køligt sted - hvis alt fejler det varmeste sted i køleskabet.
- Grøntsager og beet kvass kan opbevares i mange uger i køleskabet og smager kun bedre af at modnes. Frugt og drikke bør bruges indenfor 14 dage
- Brug din næse - det er det vigtigste redskab - der må gerne være/er ofte bobler i grøntsagerne. Nogle gange er der en lidt sjov overflade på især beetkvass men der må aldrig være mug !
- Fejlslagne MS grønt lugter ret forfærdeligt.
- Rodfrugter (gulerod og rødbede) er nemmere at introducere i familiens kost end kål baseret kraut ;) selvom kålen er absolut sundest.
- Agurker og salsa er også ofte ok- men ungerne brokker sig nok over at agurkerne ikke er søde.
- SMÅ mængder introduceres først- det vil sige 1 spk pr mand - senere er det optimale en eller anden form for MS til hvert hovedmåltid - feks yoghurt, creme fraise, grøntsager, frugtdrikke, vandkefir mv
- Hvis man synes at det er meget surt og salt, kan en lille smule honning, æblejuice eller lign blandes i grøntsagerne LIGE INDEN du spiser dem - men put dem endelig ikke selve glasset. Jeg har især brugt lidt honning dressing til de rødbeder jeg lavede.
- Grøntsagerne er oftest rå når man syrner dem- men rødbeder kan laves både rå eller bagt men de ændrer konsistens
- Bedst af alt så nedbryder mælkesyrebakterierne dele af kulhydraterne så det er en super løsning for LCHF.
- Jeg spiser dem alene til kød, fisk og omelet.
- Blander dem i æggesalat, i kalkun/kylling salat.
- Et par spsk fulde er gode i Coleslaw eller i råkostsalat.
- Et snapseglas af Beet kvass løfter lige en grøntsagsjuice op ;)
- Kan også tilsættes rodfrugtesupper lige før man spiser- men husk MS grønt mv må ikke varmes op.
Tjeck også Mkittekat for mange gode indlæg om sundhedsdelen - hun stod også bag det gode tema om mælkesyrerbakterier mv over hos Rebecca Persson.
8. december 2012
At overleve julen
Jeg skrev allerede for 3 år siden et indlæg om at overleve julen og det kan sagtens tåle en reprise med lidt extra input
- jeg roder rundt med bloggen- så bliv ikke forvirret hvis den kortvarig ser underlig ud ;)
Julemiddagen er vel for de fleste i DK; and, flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs....
(da vi har en amerikaner i familien og vi andre er mindre glade for gris og and...
og grundlæggende er problemet ikke så meget hvad du spiser i julen men mere hvad du spiser fra nytår til næst jul ;)
- jeg har ikke selv den store erfaring med at bage LCHF småkager -min udvidede familie ville protesterer vildt -så her er det bare de gode råvarer samt speltmel som holder for
- det betyder at jeg kan spise en enkelt småkage uden at ligge med mavekramper hele julen.
Sidste jul havde jeg været meget letsindig hele efteråret og op til jul og tilbragte derfor hele december og januar med voldsomme mavesmerter hver gang jeg spiste det mindste med gryn eller mælk, så i år er jeg hardcore uden gryn og er i gang med at bygge min mave op til december. Det vil sige ren ren kost og mælkesyrebakterier og grønt ( ja ja indlægget kommer ;)
- jeg roder rundt med bloggen- så bliv ikke forvirret hvis den kortvarig ser underlig ud ;)
Julemiddagen er vel for de fleste i DK; and, flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs....
- Spis rigelig kød, rødkål og sovs - en enkelt kartoffel kan vel også gå an
- - men hold dig fra de brune kartofler (sukkerkogte)
(da vi har en amerikaner i familien og vi andre er mindre glade for gris og and...
- jeg spiser bare mindre af de søde kartofler og bare en skefuld kartoffelmos, fylder godt op med resten
og grundlæggende er problemet ikke så meget hvad du spiser i julen men mere hvad du spiser fra nytår til næst jul ;)
- Men hvis man vil holde sig indenfor LCHF kan man jo prøve Ris a la keso
- Skyllet hytteost med piskefløde, vanilie, sødemiddel og mandler- eller hendes version med frugt)
- kan sagtens spises uden brød- der er ikke ret mange der lægger mærke til om der er brød eller ej
- - ellers del brødskiven i kvarte og put masser af fyld på
- Jeg bager en gang godt kernebrød og valnøddebrød over fra Madbanditten og tager med.
- Vi får som regel følgende i julen;
- Rejesalat med mayo, cremefraise, sød chili, asparges måske avokado er godt.
- Laks med fløde peberrodsdressing
- Frikadeller evt med en agurk på toppen
- Divs pølser og skinker
- Jeg spiser ikke sild -men lidt sild i fed dressing er fint - Camilla Plums karry sild fra Julebogen er fantastiske ( jeg laver dressingen)
- Æbleflæsk- spis mere flæsk end æbler- sød evt æbler med kokosblomstsukkeret,
- Ost - oh der kan man rigtig gå i bord- køb bare de fede - de smager bedst.
- Mandariner og nødder er også ok i moderate mængder-mens tørret frugt skal spises i meget små mængder
- jeg spiser begge dele normalt i små mængder og har også tænkt mig at spise denne jul.
- Vi laver selv konfekten så jeg ved at det er god chokolade og vi har meget lidt marcipan.
- Ellers prøv at lave marcipanen selv.
- jeg har ikke selv den store erfaring med at bage LCHF småkager -min udvidede familie ville protesterer vildt -så her er det bare de gode råvarer samt speltmel som holder for
- det betyder at jeg kan spise en enkelt småkage uden at ligge med mavekramper hele julen.
Sidste jul havde jeg været meget letsindig hele efteråret og op til jul og tilbragte derfor hele december og januar med voldsomme mavesmerter hver gang jeg spiste det mindste med gryn eller mælk, så i år er jeg hardcore uden gryn og er i gang med at bygge min mave op til december. Det vil sige ren ren kost og mælkesyrebakterier og grønt ( ja ja indlægget kommer ;)
- Husk at også vin, snaps og især øl tæller i regnskabet- nyd med omtanke
- vælg helst tør vin frem for øl
- og husk at gå lidt lange ture i sneen
3. december 2012
Det er noget rod med rødderne!!!
eller ikke alle rødder er noget rod for dit blodsukker når du spiser LCHF.
Jeg spiser pænt med rodfrugter her om vinteren -også selvom jeg er moderat overvægtig og burde holde mig til et lavere kulhydrat niv. Det skyldes flere ting, dels er de nemme at dyrke i haven, de er nemme at opbevare, de er relativ billige, smager godt, er et godt mættende indslag i vintermad, har en god gang vitaminer og fibre, men ikke alle rodfrugter er skabt ens.
Jeg tjekkede op på de rodfrugter jeg selv har på lager fra haven og blev faktisk ganske overrasket over forskellene.
Fra mindst til mest kulhydrat ( netcarbs)pr 100 gram
Knoldselleri bare 4 gram
Gulerod 7 gram
Persillerod 8 gram
Rødbede 9 gram
Pastinak 10 gram
Jordskok 12 gram
Kartoffel 18 gram.
I parentes så får du ca 75 gram K når du spiser 100 gram pasta, 1 dl ris giver 63 gram og 2 skiver brød ca 39 gram) det lader vi så stå.... lige pludselig er kartoflen ikke den store skurk vel ;)
De rodfrugter man kan spise rå har en mindre påvirkning af blodsukkeret, end de der skal spises tilberedt. Det skyldes indholdet af cellulose som hindre adgangen til stivelsen. Når du tilbereder en gulerod får du adgang til mere stivelse da cellerne bliver "slået" i stykker end hvis du tygger den rå.
Hvis du spiser fedt sammen med dine rodfrugter vil du dels optage flere vitaminer (især karotener), dels sløve påvirkningen af dit blodsukker.
Hvis du laver syrnet grøntsager (mælkesyret grønt) så omdannes en del af kulhydraterne også til mælkesyre.(mere om det senere på ugen :)
Hvis man går op i GI -vil man se forskellige GI for rodfrugter -men fælles er at de fleste som følger en lav GI kost (f eks nogle palæofolk, Kiss/spis dig gravid ") oftest vil undgå rodfrugterne.
I min verden bliver dette bare for kedeligt og trist længden og det er slet ikke realistisk for mig at undgå rodfrugterne helt - hvertfald ikke om vinteren.
Men det har fået mig til at tænke mig om; at spise flere rå rodfrugter og generelt spise mere selleri og mindre rødbede f eks.
At lave mindre juice med rodfrugter og altid spise fedt til dem.
Men jeg synes stadigvæk at en kødsovs eller gryderet bliver løftet gevaldigt med en god gang rodfrugter.
F.eks denne som reddede min søndag aften efter et gløgg arrangement der løb løbsk både tidsmæssigt og gløggmæssigt..................
8-12 timers oksegryde
Det der med at lade ting stå at hygge sig i ovnen er et koncept -jeg klart skal dyrke lidt mere.
og da det også er noget rod at komme alt for sent i seng når man er 40... :)
og derfor har været tømmermændsramt i flere dage...så skal jeg helst tidligt i seng i dag :)
- nu skal vi bare ha gang i lidt knoldselleri til aftensmad.
Jeg spiser pænt med rodfrugter her om vinteren -også selvom jeg er moderat overvægtig og burde holde mig til et lavere kulhydrat niv. Det skyldes flere ting, dels er de nemme at dyrke i haven, de er nemme at opbevare, de er relativ billige, smager godt, er et godt mættende indslag i vintermad, har en god gang vitaminer og fibre, men ikke alle rodfrugter er skabt ens.
Jeg tjekkede op på de rodfrugter jeg selv har på lager fra haven og blev faktisk ganske overrasket over forskellene.
Fra mindst til mest kulhydrat ( netcarbs)pr 100 gram
Knoldselleri bare 4 gram
Gulerod 7 gram
Persillerod 8 gram
Rødbede 9 gram
Pastinak 10 gram
Jordskok 12 gram
Kartoffel 18 gram.
I parentes så får du ca 75 gram K når du spiser 100 gram pasta, 1 dl ris giver 63 gram og 2 skiver brød ca 39 gram) det lader vi så stå.... lige pludselig er kartoflen ikke den store skurk vel ;)
De rodfrugter man kan spise rå har en mindre påvirkning af blodsukkeret, end de der skal spises tilberedt. Det skyldes indholdet af cellulose som hindre adgangen til stivelsen. Når du tilbereder en gulerod får du adgang til mere stivelse da cellerne bliver "slået" i stykker end hvis du tygger den rå.
Hvis du spiser fedt sammen med dine rodfrugter vil du dels optage flere vitaminer (især karotener), dels sløve påvirkningen af dit blodsukker.
Hvis du laver syrnet grøntsager (mælkesyret grønt) så omdannes en del af kulhydraterne også til mælkesyre.(mere om det senere på ugen :)
Hvis man går op i GI -vil man se forskellige GI for rodfrugter -men fælles er at de fleste som følger en lav GI kost (f eks nogle palæofolk, Kiss/spis dig gravid ") oftest vil undgå rodfrugterne.
I min verden bliver dette bare for kedeligt og trist længden og det er slet ikke realistisk for mig at undgå rodfrugterne helt - hvertfald ikke om vinteren.
Men det har fået mig til at tænke mig om; at spise flere rå rodfrugter og generelt spise mere selleri og mindre rødbede f eks.
At lave mindre juice med rodfrugter og altid spise fedt til dem.
Men jeg synes stadigvæk at en kødsovs eller gryderet bliver løftet gevaldigt med en god gang rodfrugter.
F.eks denne som reddede min søndag aften efter et gløgg arrangement der løb løbsk både tidsmæssigt og gløggmæssigt..................
8-12 timers oksegryde
- Stort løg og 2-3 fed hvidløg i fine tern
- brunes sammen med ca 400 gram oksekød (inder-, yderlår eller klump) skåret i pænt store tern 2-3 cm -uden sener.
- Der drysses en god spk paprika, en spsk merian/oregano over samt salt og peber
- Et stort glas rødvin
- en stor dåse tomater
- et par gulerødder, lidt knoldselleri og en persillerod i mundrette tern
- samt lidt god fond så det dækker kød og grøntsager
- blandes i en stor støbejernsgryde.
- Alt dette kan gøres aften før !!!!
- Om morgenen sætter du gryden med låg på ind i ovnen på 100- 120 grader
- der står den og hygger sig til du kommer hjem.
- Så tager du den ud og koger den måske lidt ind,
- justere måske med lidt maizena eller husk.
- Smag til.
- Vi smed en kvart piskefløde samt en masse grønne bønner i til sidst og spiste fra dybe skåle med revet parmsan.
Det der med at lade ting stå at hygge sig i ovnen er et koncept -jeg klart skal dyrke lidt mere.
og da det også er noget rod at komme alt for sent i seng når man er 40... :)
og derfor har været tømmermændsramt i flere dage...så skal jeg helst tidligt i seng i dag :)
- nu skal vi bare ha gang i lidt knoldselleri til aftensmad.
30. november 2012
Butternut comfort food
Jeg høstede jo en pæn mængde butternut squash i oktober.
113 gram butternut indeholder 11 gram netcarbs og skulle ha en GI på 41, så det er ikke super low carb - men til gengæld er der masser af vitaminer i sådan nogle basser.
I forhold til kartofler så indeholder samme mængde vinterkartofler omkring 18-19 netcarbs. og et GI på omkring 80 !!!!
Så butternut spiser man nok ikke mange af hvis man er meget følsom.
Men de smager ellers godt og sammen med fedtstof så påvirker de heller ikke blodsukkeret så meget.
Butternut/valnødde/oste gratin (løst over en Rivercottage)
1/2 stor butternut - bages i ovenen ca 30 min v 200 grader
Mos tages ud
og blandes med god håndfuld reven ost (helst lageret cheddar)
en håndfuld hakket valnødder,
en god klat smør
salt, peber og finthakket rosmarin
smag godt til inden nu pisker 2 æg i.
Fordel i et smurt tærtefad og drys med mere ost.
Bages til lysebrun ca 20 min.
En ikke vegetar version kan laves med lidt fint hakket bacon på toppen... det skader aldrig. En grøn salat, et stykke kød og der er dømt comfort food.
Det er de gule der ligger fortil- de modnede efter i drivhus .
Vi er nu begyndt at spise af dem og det er sådan en mild, børnvenlig og comfort food agtig smag.113 gram butternut indeholder 11 gram netcarbs og skulle ha en GI på 41, så det er ikke super low carb - men til gengæld er der masser af vitaminer i sådan nogle basser.
I forhold til kartofler så indeholder samme mængde vinterkartofler omkring 18-19 netcarbs. og et GI på omkring 80 !!!!
Så butternut spiser man nok ikke mange af hvis man er meget følsom.
Men de smager ellers godt og sammen med fedtstof så påvirker de heller ikke blodsukkeret så meget.
Butternut/valnødde/oste gratin (løst over en Rivercottage)
1/2 stor butternut - bages i ovenen ca 30 min v 200 grader
Mos tages ud
og blandes med god håndfuld reven ost (helst lageret cheddar)
en håndfuld hakket valnødder,
en god klat smør
salt, peber og finthakket rosmarin
smag godt til inden nu pisker 2 æg i.
Fordel i et smurt tærtefad og drys med mere ost.
Bages til lysebrun ca 20 min.
En ikke vegetar version kan laves med lidt fint hakket bacon på toppen... det skader aldrig. En grøn salat, et stykke kød og der er dømt comfort food.
29. november 2012
Smør chok med en update
Husker i det her billede ?
Denne gang er det ikke så meget nøglehulsmærket I skal bide mærke i ;)
Ja min anarkistiske datters selvtægt holder stadig.
Men prisen på øko smør som er 21.91
Det er fra sidste efterår fra min lokale brugs.
I løbet af sommeren faldt prisen dog til 19.95 som den har været længe
- heldigvis har der været en del gange med tilbud så det blev til 17.95.
Men i forgårs skulle jeg lige hente en liter mælk og en fløde og så stod der pludselig.
23.95 !!!!!! -kigger hen mod piskefløden som var steget fra 18.50 til 20.95 ?????
Var så chokeret at jeg ikke fik taget et billede.
Det er godt nok en dagligbrug
- men kan ikke lade være med at tænke at butikken bruger at fedtafgiften forsvinder til januar til lige at skrue på priserne.
Skal et smut til den "store" by og købe ind senere og håber godt nok ikke det er et generelt billede- for så bliver jeg endnu gladere for de 6 pakker der ligger i fryseren indkøbt til bare 12 kr i fakta.
Smutter hurtigt igen- har alt for travlt med jobansøgninger, brænde der skal slæbes ind og rengøring :)
UPDATE
var både i fakta og i den store Superbrugs.
Begge steder var smøret steget til 21.95 ( ØV) -men altså ikke til den uhyrlige 23.95... til gengæld havde fakta 1/2 piskefløde til 15 kr- me like
Ja min anarkistiske datters selvtægt holder stadig.
Men prisen på øko smør som er 21.91
Det er fra sidste efterår fra min lokale brugs.
I løbet af sommeren faldt prisen dog til 19.95 som den har været længe
- heldigvis har der været en del gange med tilbud så det blev til 17.95.
Men i forgårs skulle jeg lige hente en liter mælk og en fløde og så stod der pludselig.
23.95 !!!!!! -kigger hen mod piskefløden som var steget fra 18.50 til 20.95 ?????
Var så chokeret at jeg ikke fik taget et billede.
Det er godt nok en dagligbrug
- men kan ikke lade være med at tænke at butikken bruger at fedtafgiften forsvinder til januar til lige at skrue på priserne.
Skal et smut til den "store" by og købe ind senere og håber godt nok ikke det er et generelt billede- for så bliver jeg endnu gladere for de 6 pakker der ligger i fryseren indkøbt til bare 12 kr i fakta.
Smutter hurtigt igen- har alt for travlt med jobansøgninger, brænde der skal slæbes ind og rengøring :)
UPDATE
var både i fakta og i den store Superbrugs.
Begge steder var smøret steget til 21.95 ( ØV) -men altså ikke til den uhyrlige 23.95... til gengæld havde fakta 1/2 piskefløde til 15 kr- me like
23. november 2012
Vi lukker ned for vinteren
For et par uger siden kom frosten pludselig og dette syn mødte mig en tidlig morgen.
Bedet med vinter squash Butternut + Jarrahdale havde givet op
-og vi fik travlt med at få høstet og forberedt vinteren.
6-7 slags hvidløg skulle i jorden...og så blev det mildt og gråt og gråt og gråt......
Indtil i går- hvor solen pludselig brød frem. Jeg havde dog set at alle vejrudsigterne
(danske + norske) er begyndt at ha sne omkring næste weekend -så jeg fik travlt med at rydde op i drivhuset. Plukkede de sidste tomater - der ER fordele ved at bo mildt :) og nød den livgivende sol.
(danske + norske) er begyndt at ha sne omkring næste weekend -så jeg fik travlt med at rydde op i drivhuset. Plukkede de sidste tomater - der ER fordele ved at bo mildt :) og nød den livgivende sol.
Men haven er slet ikke slut endnu -det følgende er ren pral :)
Vi har rigtig mange vinter squash på hylderne + lidt alm courgetter frosset i skiver.
Kartofler i massevis- ærger mig gang på gang over at jeg ikke spiser så mange af dem men det er de øvrige medlemmer jo glade for.
Små hestebønner a la ærter i fryseren er et skønt grønt indslag i røræg eller supper.
En rest spinat og 2 fennikel som ikke er gået op i stok samt utallige jordskokker-nok til hele landsbyen ;)
Gulerødder mange og næsten uden orm -har ladet en række stå i jorden og en række er gravet op og ligger i en stor balje med spagnum
gule + røde beder
Knoldselleri- sindsygt flotte -de er ellers en primadonna
persillerødder ( gravet op i balje)
Porre- desværre lidt små men de vokser jo også videre
Masser af grønne bønner + sukkerærter i fryseren.
Lidt smukke borlotti bønner tørret
Masser af løg og hvidløg
Tomater -en rest der ligger og eftermodner + lit tørret + lidt frossent som tomatpure
Syltede agurker
Lidt tørret chili og spiste den sidste gule peber igår.
Røde og grønne rosenkål- første er dog meget små
3 slags grønkål blandt andet denne smukke sag som er god i stir fry
Smukke savoykål som kan tåle frost
2 -3 røde spidskål
Broccolierne som blev sået sidste efterår og gav masser af broccoli i løbet af juni- er sjovt nok begyndt at sætte små skud igen - fine i stir fry.
og så er der krydderurterne og de mange æbler hvor det dog er belle de boscop som har det bedst.Faktisk er jeg så overrasket over hvor meget vi har at spise at jeg har afbestilt Årstiderne endnu en måned. Jeg havde ellers forventet at vi skulle igang med en grøn frugtkasse eller lignende - men jeg tror vi venter og tager til takke med supermarkedernes lette grøntsager+ frugt.
Så alt i alt er jeg overrasket over hvor meget mad vi har fået ud af et stykke "jomfru" jord- så vinteren kan sagtens komme..... men jeg skal altså lige ha hevet de sidste rodfrugter op ik :)
God weekend
21. november 2012
B- vitaminer uden korn
Jeg havde ellers lige tænkt mig at holde blogfri idag ;) men kedeligt og gråt vejr og så lige det her fik mig til at tænke....
Jane over fr madbanditten skrev så rigtigt i en kommentar til KORN 3, at hun var ret så træt af at høre at hun kom til at mangle B- vitaminer når hun nu ikke spiste korn....
Det kan jeg godt forstå!!! for det er noget vrøvl...
Her følger data fra Fødevaredatabanken
- alle tal er pr 100 gram -med højeste først ( har taget 10-20 data men kig selv efter.)
B1-vitamin, thiamin
Gærekstrakt, marmite * Kødextrakt, flydende, Bovril * Risklid Gær, tørret * Solsikkefrø, afskallede, tørrede * Dressing, thousand island * Hvedekim, rå *
Koriander, blade, tørrede * Svinemørbrad, afpudset, rå * Paranød * Svinekød, mørbradstykke, helt afpudset, råt * Lucerne, alfalfa, frø * Svinekød, uspec., magert, råt * Røget svinefilet * Kaviar, uægte (stenbiderrogn) * Torsk, rogn, rå * Jordnød, tørret * Skinke, kogt, skiveskåret * Hvedeklid *
Jeg synes unægteligt det er mest overskueligt at spise 100 gram gris, torsk ellerlidt paranødder/solsikkefrø - frem for 100 gram risklid/hvdeklid....
B2-vitamin, riboflavin
Gærekstrakt, marmit * Kødextrakt, flydende, Bovril * Gær, tørret * Lever, kylling, rå * Bouillon, oksekød, koncentreret, terning * Lever, gåse, rå ¨* Lever, okse, rå *
Lever, svin, rå * Æg, hvide, tørret * Lever, høne,rå * Vallepulver, tørret * Lever, kalv, rå * Nyre, kalv, rå * Nyre, okse, rå ¨* Æg, blomme, tørret * Nyre, svin, rå * Æg, hele, tørret *
Niacin
Gærekstrakt, marmit * Kødextrakt, flydende, Bovril * Gær, tørret * Hjerte, okse, råt * Hjerte, kalv, råt * Kaffe, instant, decaffeinated, pulver * Kaffe, instant, pulver * Jordnød * Lever, okse, rå ¨* Kaseinat, natrium-, Damipro RH * Jordnøddesmør * Te, blade * Lever, svin, rå * Lever, kalv, rå * Tun i vand, konserves * Æg, hvide, tørret * Tun i olie, konserves *
Nok ikke så smart at spise 100 gram instant kaffe eller teblade :)
B6-vitamin
Krebs, rå * Gær, tørret * Dild, tørret * Pistacienød, tørret * Hvedekim, rå * Hvedeklid * Gærekstrakt, marmit * Pistacienød, tørristet * Hvidløg, rå * Frølår, dybfrost * Karry, pulver * Bagegær, presset, rå * Laks, røget, udskåret * Tun, rå * Laks, rå * Lever, okse, rå * Lever, gåse, rå * Lever, kalv, rå * Hornfisk, rå *
Pantothen
Gær, tørret * Lever, kalv, rå * Æg, blomme, tørret * Lever, okse, rå * Lever, høne, rå * Lever, svin, rå * Lever, ande, rå ¨ * Lever, gåse, rå * Lever, kylling, rå * Æg, hele, tørre * Vallepulver, tørret * Æg, blomme, rå¨ * Nyre, kalv, rå * Nyre, okse, rå * Skummetmælkspulve * Æg, blomme, saltet, pasteuriseret, dybfrost * Bagegær, presset, rå * Torsk, rogn, rå *
Biotin
Lever, høne, rå * Lever, kylling, rå * Gær, tørret * Peanuts, (jordnød, ristet og saltet) * Æg, blomme, rå * Sojabønner, tørrede * Bagegær, presset, rå * Lever, svin, rå * Østers, rå * Lever, kalv, rå * Grønkål, rå Grønkål, dybfrost * Jordnød, tørret * Lever, okse, rå * Nyre, svin.rå * Paté, pålæg * Æg, hele, rå *
Folat
Gær, tørret * Lever, kylling, rå * Lever, høne, rå * Lever, okse, rå * Lever, kalv, rå * Kødextrakt, flydende, Bovril * Gærekstrakt, marmite Bagegær, presset, rå * Lever, svin, rå * Sojamel * Lever, gåse, rå * Lever, ande, rå * Mungbønner, tørrede, rå * Torsk, lever, rå * Torsk, lever, konserves * Torsk, lever, røget * Sojabønner, tørrede * Grønkål, dybfrost *
B12-vitamin
Lever, okse, rå * Lever, kalv, rå * Lever, ande, rå * Lever, gåse, rå * Lever, svin, rå * Nyre, okse, rå * Gedde, rå * Lever, høne, rå * Nyre, kalv, rå * Torsk, lever, røget * Lever, kylling, rå * Torsk, rogn, rå * Kaviar, uægte (stenbiderrogn * Østers, rå * Nyre, svin, rå * Torsk, rogn, konserves * Krabbekløer, rå *
Så jeg kan ikke lade være med at tænke at det er et langt større problem at være kræsen (som host undertegnet) og ikke spise indmad - og være veganer/vegetar end IKKE at spise korn....
Måske var der en god grund til at indmad, æg, rogn, kød og fisk betegnes som "hellig" nærende mad blandt utallige folkeslag.
Jane over fr madbanditten skrev så rigtigt i en kommentar til KORN 3, at hun var ret så træt af at høre at hun kom til at mangle B- vitaminer når hun nu ikke spiste korn....
Det kan jeg godt forstå!!! for det er noget vrøvl...
Her følger data fra Fødevaredatabanken
- alle tal er pr 100 gram -med højeste først ( har taget 10-20 data men kig selv efter.)
B1-vitamin, thiamin
Gærekstrakt, marmite * Kødextrakt, flydende, Bovril * Risklid Gær, tørret * Solsikkefrø, afskallede, tørrede * Dressing, thousand island * Hvedekim, rå *
Koriander, blade, tørrede * Svinemørbrad, afpudset, rå * Paranød * Svinekød, mørbradstykke, helt afpudset, råt * Lucerne, alfalfa, frø * Svinekød, uspec., magert, råt * Røget svinefilet * Kaviar, uægte (stenbiderrogn) * Torsk, rogn, rå * Jordnød, tørret * Skinke, kogt, skiveskåret * Hvedeklid *
Jeg synes unægteligt det er mest overskueligt at spise 100 gram gris, torsk ellerlidt paranødder/solsikkefrø - frem for 100 gram risklid/hvdeklid....
B2-vitamin, riboflavin
Gærekstrakt, marmit * Kødextrakt, flydende, Bovril * Gær, tørret * Lever, kylling, rå * Bouillon, oksekød, koncentreret, terning * Lever, gåse, rå ¨* Lever, okse, rå *
Lever, svin, rå * Æg, hvide, tørret * Lever, høne,rå * Vallepulver, tørret * Lever, kalv, rå * Nyre, kalv, rå * Nyre, okse, rå ¨* Æg, blomme, tørret * Nyre, svin, rå * Æg, hele, tørret *
Niacin
Gærekstrakt, marmit * Kødextrakt, flydende, Bovril * Gær, tørret * Hjerte, okse, råt * Hjerte, kalv, råt * Kaffe, instant, decaffeinated, pulver * Kaffe, instant, pulver * Jordnød * Lever, okse, rå ¨* Kaseinat, natrium-, Damipro RH * Jordnøddesmør * Te, blade * Lever, svin, rå * Lever, kalv, rå * Tun i vand, konserves * Æg, hvide, tørret * Tun i olie, konserves *
Nok ikke så smart at spise 100 gram instant kaffe eller teblade :)
B6-vitamin
Krebs, rå * Gær, tørret * Dild, tørret * Pistacienød, tørret * Hvedekim, rå * Hvedeklid * Gærekstrakt, marmit * Pistacienød, tørristet * Hvidløg, rå * Frølår, dybfrost * Karry, pulver * Bagegær, presset, rå * Laks, røget, udskåret * Tun, rå * Laks, rå * Lever, okse, rå * Lever, gåse, rå * Lever, kalv, rå * Hornfisk, rå *
Pantothen
Gær, tørret * Lever, kalv, rå * Æg, blomme, tørret * Lever, okse, rå * Lever, høne, rå * Lever, svin, rå * Lever, ande, rå ¨ * Lever, gåse, rå * Lever, kylling, rå * Æg, hele, tørre * Vallepulver, tørret * Æg, blomme, rå¨ * Nyre, kalv, rå * Nyre, okse, rå * Skummetmælkspulve * Æg, blomme, saltet, pasteuriseret, dybfrost * Bagegær, presset, rå * Torsk, rogn, rå *
Biotin
Lever, høne, rå * Lever, kylling, rå * Gær, tørret * Peanuts, (jordnød, ristet og saltet) * Æg, blomme, rå * Sojabønner, tørrede * Bagegær, presset, rå * Lever, svin, rå * Østers, rå * Lever, kalv, rå * Grønkål, rå Grønkål, dybfrost * Jordnød, tørret * Lever, okse, rå * Nyre, svin.rå * Paté, pålæg * Æg, hele, rå *
Folat
Gær, tørret * Lever, kylling, rå * Lever, høne, rå * Lever, okse, rå * Lever, kalv, rå * Kødextrakt, flydende, Bovril * Gærekstrakt, marmite Bagegær, presset, rå * Lever, svin, rå * Sojamel * Lever, gåse, rå * Lever, ande, rå * Mungbønner, tørrede, rå * Torsk, lever, rå * Torsk, lever, konserves * Torsk, lever, røget * Sojabønner, tørrede * Grønkål, dybfrost *
B12-vitamin
Lever, okse, rå * Lever, kalv, rå * Lever, ande, rå * Lever, gåse, rå * Lever, svin, rå * Nyre, okse, rå * Gedde, rå * Lever, høne, rå * Nyre, kalv, rå * Torsk, lever, røget * Lever, kylling, rå * Torsk, rogn, rå * Kaviar, uægte (stenbiderrogn * Østers, rå * Nyre, svin, rå * Torsk, rogn, konserves * Krabbekløer, rå *
Så jeg kan ikke lade være med at tænke at det er et langt større problem at være kræsen (som host undertegnet) og ikke spise indmad - og være veganer/vegetar end IKKE at spise korn....
Måske var der en god grund til at indmad, æg, rogn, kød og fisk betegnes som "hellig" nærende mad blandt utallige folkeslag.
20. november 2012
KORN del 3
Nogle forskere har peget på at moderne hvede er en perfekt kronisk gift (Dr. William Davies)og at den på ingen måder kan sammenlignes med oldtidshvedetyperne;
Emme, Enkorn, Nøgen byg, Spelt, Kamut, Dværg hvede
Bare de sidste 10 år er glutenindholdet steget markant i alm hvedemel.
De gammeldags kornsorter indeholder en del mere næring end moderne hvede. Feks indeholder moderne hvede 9,8 g protein
enkorn 14g,
emmer 12,7g,
kamut 13,7g
spelt omkring 14,7-15g
Der er også vitamin/mineral forskelle; Kalium 550 mg i enkorn,
533 mg i emmer,
511 mg i kamut,
461 mg i spelt 384 mg i alm hvede.( alle fuldkorn
Samme historie med kalcium og magnesium, Jern, zink og kobber- indeholder de gamle sorter næsten dobbelt op i forhold til moderne hvede.
Alle tal fra Camilla Plums “et ordentlig brød”
Men man skal gøre sig klart at alm sigtet hvedemel er et ret næringsdødt produkt
der er omkring 9,2 gram protein i, kalium bare 155 mg og kun 1,18 mg jern modsat enkorns 5,2 mg og spelts 5,4
Hvedemel indeholder 0,13 mg kobber mens oldtidskorn indeholder fra 0,47 til 0,59 mg Hvede O,76 mg zink. mens oldtidskorn 3,7-6,9 mg
Så det er et problem at vi spiser så enormt meget hvedemel- næsten 60 kg pr dansker pr år !
Det giver omkring 160 gram hvede pr dag og det er vel og mærket inklusiv babyer og oldinge... og hvis man ser på dette skema
fra Zoe Harcombe bliver det klart at det er spild af kalorier- og fylder i forhold til nærende kost.
Og så spiser vi jo også en del rugbrød, havregryn og ris i Danmark. så det totale antal kalorier kommer langt højere op. Hver englænder spiser ca 74 kg mel produkter pr år. Sammen med de 38 kg sukker de spiser giver det ca 1150 kalorier bare fra sukker og mel pr dag. Set ud fra at en kvinde har brug for omkring 2000 kcal betyder det at over halvdelen af en engelsk kvindes kalorier er tomme. Danskerne spiser i parentes 41 kg sukker pr år !!! Det lader vi lige stå....
Det ville blive en endnu længere epistel hvis vi kom ind på hvorfor vi idag spiser så meget korn - men det skyldes ikke mindst myndighedernes blinde accept af interesseorganistioners påvirkning af vores kostråd- læs endelig ZH´s blog og at hvedemel er såutroligt nemt tilgængeligog billigt.
Stort set alle snacks er mel eller sukker baseret og det er ikke mere hårdt arbejde at producerer mel. Se bare den her billedserie. Min mor og jeg havde hentet speltkorn og ølandshvede hos en lokal producent. Vejen til hvidt mel er lang....
Nå men jeg vil gerne stadigvæk spise lidt korn- eller mine børn eller mand vil- så jeg køber bare noget af Meyers lækre fuldkornsmel og alt er godt ikke sandt...???
Ak nej slangen i fuldkornsmel hedder fytinsyre.
Fytinsyre findes i kliddet i alle slags korn, samt i nødder og frø. Fytinsyre hindrer optagelse af kalcium, magnesium, jern, kobber og zink.
Man har set masser af eksempler på at folk der spiste enorme mængder brød og grød lavet med fuldkornsprodukter på sigt er blevet fejlernæret når produkterne var lavet med bagepulver eller kort hævning. Vores formødre havde styr på det;
Korn var ofte mere eller mindre spiret - på den måde er nedbrydningen af fytin allerede startet. Eller også satte de grøden i blød aftenen før og dejen blev langtidshævet som regel i et surt miljø. Hvis man virkelig vil nørde så kig forbi (der er en del af teksterne der er gratis)
Men pointen er at hvis man hopper på fuldkornkampagnen, så bør man bage sit eget brød med surdej eller lang tids hævning i syrligt miljø for det glemmer de fleste industribagere.
Man skal ikke spise ret meget fuldkornspasta ( personligt synes jeg det føles som metalskruer) og hvis ungerne er til grød så sæt den endelig i blød aftenen før.
Jeg spiser sjældent ret meget korn - vi taler om i gennemsnit 50 gram pr uge... mest op til jul i hverdagen sjældent.
Men det sker at jeg har lyst til rigtige amerikanske pandekager.
De kan sagtens bages af ren fuldkorns spelt mel hvis man sætter dejen i blød.
Jeg bruger
Det samme gælder pizzadej og tærtedej.
Så min pointe er at korn er på ingen måde livsnødvendigt for en sund kost - men det behøver hellere ikke at være det rene gift.
Når så mange mennesker reagerer negativt på korn skyldes det manglende variation i typerne - alt for meget hvede - usunde moderne typer af korn og ikke mindst forkert tilberedning.
Valget er op til dig!
Vil du være fuldstændig kornfri- fint
Vil du kun spise glutenfrit - fint
Vil du spise mindre mængder forskellige korntyper tilberedt optimalt -fint
Men hold dig endelig væk fra myndighedernes hjernevask :) om mange skiver hvede og rugbrød dagligt og husk endelig kun at købe friskværnet økologisk mel- du behøver jo ikke at supplere kosten med stråforkortere og utallige sprøjtemidler vel ;)
Emme, Enkorn, Nøgen byg, Spelt, Kamut, Dværg hvede
Enkorn - Emmer- Spelt- Kamut
Men at det produkt vi spiser i dag er så voldsomt forandret i løbet af 1960erne at det på ingen måder kan sammenlignes. Det er interessant da nogle mennesker oplever at de godt kan tåle ældre korntyper emmer, enkorn spelt mv men ikke moderne hvedemel. Alle indeholder dog gluten. Det interessante er at gluten er ikke bare gluten- den type gluten der er i spelt er andeledes end den i moderne hvede. Den er mere ” følsom” og opløses nemmere - hvilke betyder at brød bagt med rent spelt skal behandles mere varsomt = flat brød hvis man ælter for meget eller overhæver. Men det kunne også tænkes at det er forklaringen på at en del intolerante mennesker (mig selv inklusiv) kan tåle spelt men ikke hvede. At spelten er nemmere at fordøje ?Bare de sidste 10 år er glutenindholdet steget markant i alm hvedemel.
De gammeldags kornsorter indeholder en del mere næring end moderne hvede. Feks indeholder moderne hvede 9,8 g protein
enkorn 14g,
emmer 12,7g,
kamut 13,7g
spelt omkring 14,7-15g
Der er også vitamin/mineral forskelle; Kalium 550 mg i enkorn,
533 mg i emmer,
511 mg i kamut,
461 mg i spelt 384 mg i alm hvede.( alle fuldkorn
Samme historie med kalcium og magnesium, Jern, zink og kobber- indeholder de gamle sorter næsten dobbelt op i forhold til moderne hvede.
Alle tal fra Camilla Plums “et ordentlig brød”
Men man skal gøre sig klart at alm sigtet hvedemel er et ret næringsdødt produkt
der er omkring 9,2 gram protein i, kalium bare 155 mg og kun 1,18 mg jern modsat enkorns 5,2 mg og spelts 5,4
Hvedemel indeholder 0,13 mg kobber mens oldtidskorn indeholder fra 0,47 til 0,59 mg Hvede O,76 mg zink. mens oldtidskorn 3,7-6,9 mg
Så det er et problem at vi spiser så enormt meget hvedemel- næsten 60 kg pr dansker pr år !
Det giver omkring 160 gram hvede pr dag og det er vel og mærket inklusiv babyer og oldinge... og hvis man ser på dette skema
Og så spiser vi jo også en del rugbrød, havregryn og ris i Danmark. så det totale antal kalorier kommer langt højere op. Hver englænder spiser ca 74 kg mel produkter pr år. Sammen med de 38 kg sukker de spiser giver det ca 1150 kalorier bare fra sukker og mel pr dag. Set ud fra at en kvinde har brug for omkring 2000 kcal betyder det at over halvdelen af en engelsk kvindes kalorier er tomme. Danskerne spiser i parentes 41 kg sukker pr år !!! Det lader vi lige stå....
Det ville blive en endnu længere epistel hvis vi kom ind på hvorfor vi idag spiser så meget korn - men det skyldes ikke mindst myndighedernes blinde accept af interesseorganistioners påvirkning af vores kostråd- læs endelig ZH´s blog og at hvedemel er såutroligt nemt tilgængeligog billigt.
Stort set alle snacks er mel eller sukker baseret og det er ikke mere hårdt arbejde at producerer mel. Se bare den her billedserie. Min mor og jeg havde hentet speltkorn og ølandshvede hos en lokal producent. Vejen til hvidt mel er lang....
Ølandshvede
småflippet kornværn....
Første sigtning. mest klid og i det her tilfælde også en smule eksta skaller da spelten kun var delvist afskaldet,
Melet som fuldkornsmel- i det her tilfælde er der en del kim stadig da man ved hjemmeproduktion ikke fjerne diss det betyder at melet ikke kan holde så længe men at det på den anden side er sundere.
Efter sidste sigtning- melet er som hvidt mel men indeholderdog en del mere næring....
Ak nej slangen i fuldkornsmel hedder fytinsyre.
Fytinsyre findes i kliddet i alle slags korn, samt i nødder og frø. Fytinsyre hindrer optagelse af kalcium, magnesium, jern, kobber og zink.
Man har set masser af eksempler på at folk der spiste enorme mængder brød og grød lavet med fuldkornsprodukter på sigt er blevet fejlernæret når produkterne var lavet med bagepulver eller kort hævning. Vores formødre havde styr på det;
Korn var ofte mere eller mindre spiret - på den måde er nedbrydningen af fytin allerede startet. Eller også satte de grøden i blød aftenen før og dejen blev langtidshævet som regel i et surt miljø. Hvis man virkelig vil nørde så kig forbi (der er en del af teksterne der er gratis)
Men pointen er at hvis man hopper på fuldkornkampagnen, så bør man bage sit eget brød med surdej eller lang tids hævning i syrligt miljø for det glemmer de fleste industribagere.
Man skal ikke spise ret meget fuldkornspasta ( personligt synes jeg det føles som metalskruer) og hvis ungerne er til grød så sæt den endelig i blød aftenen før.
Jeg spiser sjældent ret meget korn - vi taler om i gennemsnit 50 gram pr uge... mest op til jul i hverdagen sjældent.
Men det sker at jeg har lyst til rigtige amerikanske pandekager.
De kan sagtens bages af ren fuldkorns spelt mel hvis man sætter dejen i blød.
Jeg bruger
- 100 gram fuldkorns speltmel som jeg rører op med kærnemælk eller cremefraise blandet med vand til en ret tyk dej.
- Lader det stå natten over på køkkenbordet
- Næste morgen tilsætter jeg et nip salt, 1 tsk bagepulver, lidt honning og /eller vaniliesukker
- 2 æg og justerer dejen endeligt med vædske.
- Dejen vil opføre sig ret anderledes end alm dej - det er som om melet allerede er opløst.
- Man kan godt se at dejen er grov men den føles ikke grov.
Det samme gælder pizzadej og tærtedej.
Så min pointe er at korn er på ingen måde livsnødvendigt for en sund kost - men det behøver hellere ikke at være det rene gift.
Når så mange mennesker reagerer negativt på korn skyldes det manglende variation i typerne - alt for meget hvede - usunde moderne typer af korn og ikke mindst forkert tilberedning.
Valget er op til dig!
Vil du være fuldstændig kornfri- fint
Vil du kun spise glutenfrit - fint
Vil du spise mindre mængder forskellige korntyper tilberedt optimalt -fint
Men hold dig endelig væk fra myndighedernes hjernevask :) om mange skiver hvede og rugbrød dagligt og husk endelig kun at købe friskværnet økologisk mel- du behøver jo ikke at supplere kosten med stråforkortere og utallige sprøjtemidler vel ;)
Korn del 2
Hvad skete der med vores helbred da vi begyndte at dyrke korn ?
Egentlig kan man i første omgang kun se 2 forskelle på menneskene i Danmark når man sammenligner skeletter fra den sene jægerstenalder og i bondestenalderen. Dels bliver vi lidt spinklere, især vores kæber og dels så begynder vi at få huller i tænderne. Vores tænder blev også slidt på en anden måde, da man når man kværnede kornet unægtelig fik rester af sten med i melet.
I Danmark/sydskandinavien mudres billedet dog af at nye DNA test (ganske vist af forholdsvis få skeletter)
De viser at de kvinder man fandt i Nordsjælland fra den sidste del af jægerstenalderen INTET genetisk har med nulevende danskere. Men derimod med folk der bor i Estland/Østeuropa. Mens en mandligt skelet fra bondestenalderen havde en DNA profil som svarede til folk fra middelhavet. Det betyder jo at hvis det er det samme mønstre man på sigt ser for skeletter i Sydskandinavien, at teorien om at det primært var ideen om landbruget der indvandrede- mere end mennesker ikke holder
Så giver det måske ikke så meget mening af skylde skylden på fysiologiske ændringer på landbrugets ankomst... for hvis folk havde en anden genetisk profil så giver det ikke meget mening at sammenligne..
Så giver det måske ikke så meget mening af skylde skylden på fysiologiske ændringer på landbrugets ankomst... for hvis folk havde en anden genetisk profil så giver det ikke meget mening at sammenligne..
Sært nok er der også en kønsforskel - for hvor 80 % af moderne europæiske mænd har DNA profil der matcher neolitiske grupper- så er det samme ikke gældende for kvinderne
"Dr Patricia Balaresque, first author of the study, added: "In total, this means that more than 80% of European Y chromosomes descend from incoming farmers. In contrast, most maternal genetic lineages seem to descend from hunter-gatherers. To us, this suggests a reproductive advantage for farming males over indigenous hunter-gatherer males during the switch from hunting and gathering, to farming -- maybe, back then, it was just sexier to be a farmer."
Men en større undersøgelses har uanset om det var nye mennesker eller ej vist at mønsteret har været det samme; når man begyndte at spise korn i større mængder bliver mennesket lavere, fik dårligere tænder, havde flere mangelsygdomme, kontakten til husdyr betød nye sygdomme. Faktisk kan man mht caries (huller i tænderne se en direkte sammenhæng i mellem mængden af korn i kosten. I både jernalderen og vikingetiden er er der flere huller i tænderne, sikkert fordi de spiste mere korn generelt og mere fint mel.
Weston A Price som var en tandlæge som rejste rundt i verden i 30 erne for at finde den optimale kost, så samme mønster feks i Svejts hvor han besøgte både isolerede dale og moderne områder. I de isolerede områder havde børnene meget få huller, trods ingen tandbørstning. Deres kost var baseret på surdejsrugbrød med meget upast. smør og ost fra køer på græs. Om sommeren lidt grøntsager og bær. Generelt spiste de kun kød ca et par gange om ugen alligevel var de her børn og unge robuste og sunde.
Børn fra den primitive dal med pæn tandstilling, brede ansigter og stort set ingen huller.
Mens de børn der levede i de mere civilserede områder og spiste en moderne kost havde massere af huller i tænderne og deres udvikling af kæbe og skelet blev spinklere og smallere.
Det er ikke til at forstå at det er børn med samme genetiske baggrund
- disse bare fra den moderniserede del.
WAP mødte også folk som kun spiste meget lidt korn, ingen mælk men massere af fisk (Gæliske folk) som var sunde og raske og folk som slet ikke spiste korn (Inuitter og Masaier) og de var også sunde, men når de begyndte at spise moderne mad var mønsteret det samme, dårligere tænder, skæve kæber, syge mennesker. Så han mente at der var noget galt med den moderne mad, som vel og mærket i 20 erne og 30 erne var langt mindre fuld af e numre og slam mv. end i dag.Han pegede på 2 ting;
- Manglen på fedtopløselige vitaminer (fordi man udskiftede smør, animalsk fedt og levertran med moderne vegetabilske olier og margariner.
- Samt på forarbejdet kulhydrater i form af hvidt hvedemel, grynprodukter og sukker...
Det er så tankevækkende at han fandt meget forskellige kosttyper over hele verden, men de havde alle sammen en række fælles karakteristika,
altid en eller anden form for animalsk føde og altid en speciel behandling af korn, bælgfrugter og kerner/nødder.
altid en eller anden form for animalsk føde og altid en speciel behandling af korn, bælgfrugter og kerner/nødder.
Der er ingen tvivl om at korn rummer en del farer, dels er korn sammen med bælgfrugter de eneste fødemidler som vi ikke kan spise rå.
Vi er simpelthen ikke indrettet til at fordøje stivelsen rå genrelt.
For at kunne fordøje tilberedt stivelse skal vi producere amylase i bugspytkitlen og i vores spyt. Undersøgelser viser at der er meget stor forskel på hvornår mennesker produceres NOK amylase, det er nok både kulturelt og individuelt betinget.
Dette enzym som babyer slet ikke producerer nok af, før vi er et sted mellem 10- 24 måneder. I spytten er der som regel noget amylase når vi er omkring 6 måneder, mens produktionen i bugspytkrtlen ikke er optimal før langt senere.
Tankevækkende når nu risgrød og majsvælling er blevet moderne overgangskost - med en epidemi af forstoppede maver til følgeog et massivt overforbrug af afførringsmidler til spædbørn og børn. Nogle forskere ser fremkosten af kindtænder som tegn på at et spædbarn kan fordøje stivelse på voksen niv. De kommer et sted mellem 16 og 30 måned....
Gluten intolerance og allergi (GI/A) er et andet problem som er langt mere udbredt end først antaget. (jeg behandler dem under et selvom det ikke er helt korrekt
Tegn på at problemet fandtes ret tidligt ses i græske kilder fra det andet århundrede, men det var først omkring 2 verdenskrig at sygdommen blev kædet sammen med hvede !! og idag er den stadigvæk kun delvist kortlagt - dels varierer antallet af ramte meget, man mener en stor gruppe mennesker er ramt uden at de har diagnose. Dels så findes der også mennesker som ikke kan tåle gluten men alligevel ikke kan testes positive.
Men børn med gluten I/A døde altså før i tiden, så det er bestemt ikke en sygdom man bør undervurdere. Man kan kun undres over at den ikke er bedre kortlagt endnu. I dag ved vi at kvinder rammes markant mere end mænd. At vi i Vesten/Mellemøsten rammes markant mere end i resten af verdenen - man mener at ca 1 ud af 100 har GI/A - men rigtig mange aner det ikke -faktisk mener man at op mod 50.000 dansker har uopdaget GI/A !
Man kan jo ikke lade være med at tænke - at det eneste sted hvor man dyrkede glutenholdige kornprodukter er i vores del af verdenen. I Mellemamerika var det majs og i Sydøstasien var det hirse og ris - men det er i vores område at GI/A er mest udbredt. Der er to vævstyper der er ansvarlige for risikoen for at udvikle GI/A; H.L.A. DQ2 og H.L.A. DQ8. Har man dem- har man en risiko for at udvikle GI, men man udvikler det ikke altid !
Ud over GI , så findes der enormt mange danskere der har ondt i tarmene. Irritabel tyktarm (en skraldespands diagnosen hvor lægerne propper alt muligt i)) kædes ofte sammen med for lidt fibre i kosten - men mange har opdaget at hvis de i stedenfor fibreklid mv spiser massere af grove grøntsager så løser det/mindskes problemet.
Crohns - en kronisk tarmbetændelse er en anden hyppig sygdom- hvor lægerne giver op og giver medicin frem for ændring af kost. Mange har dog oplevet positive forbedringer med kostændringer, både LCHF, Specific Carbohydrates Diet/GAPS eller Palæo er alle 4 kostændringer som har vist gode resultater og de har alle til fælles = ingen korn......................
Der er ganske mange andre sygdomme som er tæt forbundet med korn.
Kvinder med PCO (som ca. hver 3 moderne danske kvinde lider af), får det oftest bedre uden korn eller i hvertfald uden raffineret korn.
Bogstavs diagnoser som ADHD har også succes med at fjerne gluten fra kosten...Kronisk trætheds syndrom -fibromyalgi you name it... listen af sygdomme som kædes sammen med korn er lang.
Sidst men ikke mindst så er der koblingen mellem overvægt og mel... den bliver mere og mere tydelig - jo fattigere er folk er- jo mere korn spiser de - jo mere overvægtige bliver de....
Ernæringsmæssigt er korn på ingen måde livsnødvendig - vi har spist det i bare 6000-10.000 år ud af en 150 000 år lang historie som moderne menneske.
Korn er ikke et komplet protein- det skal kobles sammen med andre proteinkilder f eks ost eller bælgfrugter- som de tidlige mennesker også erfarede - i alle de områder hvor korn enten som hvede, majs eller ris opstod, dyrkede man samtidigt bælgfrugter. Problemet ligger bare i at hvis man glemmer at behandle korn og bælgfrugter optimalt så optager man ikke næringsstoffer som f eks mineraler.- mere om det i del 3.
Du kan få alle næringsstoffer der findes i korn i andre fødemidler.
Og faktisk de fleste af dem lettere tilgængelige i f eks kød end i korn - det gælder både zink, jern og flere af B-vitaminerne.
Så er der fibrespøgelset... gik folk rundt med konstant forstoppelse før kornet ?
Nej dels så får man også fibre uden over korn - dels er fibre slet ikke så interessant det er derimod de bakterier eller mere korrekt en god bakterie balance i tarmene.
Læs mere og fibre hos Mark
Korn indeholder også store mængder lektiner som bedst kan betegnes som milde naturlige giftsstoffer. Nogle mennesker reagere mere på dem end andre. Men fælles for dem er at de o nogle situationer ødelægger ens naturlige forsvar i tarmene og er kædet sammen med autoimmune sygdomme.
Så der er masser af grunde til ikke at spise korn... Men der var og er jo også mennesker der er sunde trods korn ?
Kunne man ikke forestille sig at det handler ikke så meget om intet korn,
men mere om HVILKE korn vi spiser, HVORMEGET og HVORDAN ?
men mere om HVILKE korn vi spiser, HVORMEGET og HVORDAN ?
Det ser vi på i det sidste afsnit :)
Abonner på:
Opslag (Atom)