25. februar 2010

Becel og Milda invasion

Milda og Becel invaderer i øjeblikket både de danske reklamer og butikker.
Desværre må man sige at ikke alt godt der kommer fra Sverige er godt nyt
- for hvor de svenske LCHF har haft ret meget succes med at påpege at margarine og dens slags er dødsens farligt, usundt og smagløst, har vi jo desværre slet ikke samme debat her.


Becel pro activ har gjort sin entre i min lokale brugs til en pris af 37,95 for 250 gram heldigvis kan prisen da afskrække en del- men trist er det nu at nøglehullet er placeret ved prisen.


(Min teenager er heldigvis særdeles anarkistisk - så hun fjernede det og satte det ved siden af Økosmøret ;))


Selv Arne Astrup advarer mod det :)
Nu har EU imidlertid givet Becel det blå stempel, og produktet kan nu markedsføres som værende kolesterolsænkende og åbentbart også nøglemærket ???


Men margarinen kan også i sig selv virke skadeligt på helbredet, siger Ernæringsrådet.



Selv om Becel ProActiv virker kolesterol-nedsættende, forebygger det ikke hjertesygdomme - tværtimod forhindrer det optagelsen af andre vigtige stoffer fra maden, påpeger rådets formand Arne Astrup, som er tilfreds med, at myndighederne nu griber ind. Becel ProActiv sænker ganske rigtigt LDL-kolesterolet i blodet. Problemet er bare, at der ikke er nogen dokumentation for, at denne nedsættelse af blodets kolesterol i sig selv forebygger hjertekarsygdom. Derfor er markedsføringen af Becel-produktet misvisende og vildledende over for forbrugerne og potentielt skadelig, siger Arne Astrup

Men ellers har kostdoktoren skrevet en del om hvorfor det er dybt problematisk


Milda er langt mere harmløst og billigt - desværre
Hvilken Milda bør du bruge til madlavning og bagning? Milda Culinesse er det bedste valg. Den har en mild smag og sprøjter ikke, når den bruges på panden. Sammenlign med sidste gang, du brugte olie – du vil bemærke forskellen.
Milda Culinesse til madlavning og bagning
Milda Culinesse er god til mange former for madlavning og bagning, og den gør det nemt at lave mad. Du har måske hørt om forskellige typer fedt – der findes umættet fedt og mættet fedt. Det er vigtigt at være klar over, at der findes mere umættet fedt i nogle produkter end i andre. Der findes ikke så meget af det i animalske produkter og mejeriprodukter som f.eks. smør eller svinefedt, mens der er mere umættet fedt i mange vegetabilske olier.

At bruge vegetabilske olier er en god metode til at få umættet fedt i din daglige kost. Det er derfor, at vores nye Milda Culinesse består af en kombination af 3 vegetabilske olier.Glem ikke vitaminerne! Milda Culinesse smager godt og indeholder A-, D- og E-vitamin. 
Blot 20 ml Milda Culinesse om dagen (2 spiseskefulde) giver 20-40 % af den anbefalede daglige mængde af disse vitaminer.


Problemet er bare at vi får rigeligt omega 6 i Danmark
og de bedste kilder til omega 3 er nu engang fisk, fiskeolier, lidt fra æg fra fritgående høns samt kød fra græssende dyr. Margarine er et industriprodukt lavet på usunde billige olier...
Men måske får vi i Danmark den samme slags hjernedumme reklamer a la dette


Til gengæld kan vi jo glæde os over at en undersøgelse (endnu engang) viser at smør er bedre end sit rygte
- jeg undrer mig over at mejerierne ikke bruge lidt flere penge på at markedsføre ordentligt sundt natur smør...

16. februar 2010

Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme

Endnu en gang er Sverige langt fremme, i forhold til Danmark

Mens vi sidder fast i en nøglehulskampagne 
har de svenske professorer styr på realiteten;


”…Därmed måste man sätta punkt. Det finns inget samband mellan intag av mättat fett och hjärtkärlsjukdom.”
- Peter Nilsson,
Professor i kardiovaskulär forskning,
Januari 2010

”Två generationer svenskar har fått fel kostrekommendationer och har jagat fett i onödan. Det är dags att se över kostråden och basera dem på modern vetenskap.”
- Göran Berglund,
Professor i Internmedicin, Lund,
i DN december 2009

”Man har tjatat om lågfettskost i 30 år och så visar det sig vara helt fel! Det finns inget belagt samband mellan mättat fett och hjärtkärlsjukdom.”
- Fredrik Nyström
Professor i Internmedicin, Linköping
i Corren, september 2009

”Vi har underskattat riskerna med kolhydrater och överskattat farligheten med fett.”
- Johan Frostegård,
Professor Medicin KI,
i Expressen januari 2010

Læs mere her

Mon hjerteforeningen og den den danske lægeverden overhovedet følger med ??

10. februar 2010

hovedpine træthed mv- juhu...

Uge 5 gik
og jeg var ikke helt så skrap som normalt.


En masse stress på arbejdet og dårlig planlægning gjorde at jeg røg i med kage og for meget kaffe. Lørdag var der fødselsdag i familen og det blev til en hel del kulhydrater og det forsatte jeg så med søndag (suk)


Mandag startede jeg skrapt ud 
- fik ca 50 netcarbs(lidt mere i ren kulhydrater- men trækker lige fibre fra a la Atkins)
Normalt tæller jeg ikke men jeg var lige lidt nysgerrig hvad jeg fik.
og fortsatte så de gode takter tirsdag;
hvor jeg så efter frokost blev ramt af den vildeste hovedpine, let kvalme- tør mund, frøs og var træt .
Heldigvis havde jeg fri, så jeg krøb under dynen og sov lidt og vågnede op og følte mig bedre tilpas.
Kom så i tanke om hvad der var ved at ske ; ketose- det der frygtede ord- så de fleste danskere mener er farligt - det gør jeg så ikke
læs mere her;
Dr Eades
Marks daily apple
Når kroppen er ved at løbe tør for kulhydrat(glykogendepoterne) og skrifter over til brug af fedtet.


HVORFOR havde jeg glemt hvor skidt man føler sig???
Nok mest fordi jeg ikke forventede at det skete så hurtigt og med så højt kulhydratindtag.( 50-75 gram)
Men I oktober prøvde jeg det også
Men måske er jeg bare en af dem der hurtigt skifter over???


Jeg kender nogen der skulle ned på mange dage med 20- 25 gram kulhydrat 
og så andre der mærkede forandringen efter bare et par dage med 50 gram...
Sådan er vi så forskellige- jeg kommer dog næppe ned på 20-25 gram dertil synes jeg livet er for kort og jvf Marks apple linket næppe sundt i længden.


Teorin bakom LCHF
Kolhydrater, snabba såväl som långsamma, bryts alla ned i magen till enkla sockerarter innan upptag i tarmen till blodet. Därmed stigerblodsockret vilket i sin tur ökar produktionen av hormonet insulin. Det är kroppens mest fettinlagrande hormon.

Insulin produceras i bukspottskörteln (bild till höger). I större mängd förhindrar hormonet fettförbränning och lagrar in överskott av näring i fettceller. Det kan efter en tid (någon timme) leda till ett underskott av näring i blodet vilket skapar hungerkänslor, och s.k. sötsug, varefter man vanligen äter mer. Sen startar processen igen, en ond cirkel alltså.
Lågt intag av kolhydrater i kosten ger tvärtom lägre blodsockerhalt och därmed lägre insulinvärden. Det ökar frisättning av fett från fettväven, och ökar fettförbränningen. Därmed brukar kroppsfettet minska successivt, särskilt runt magen hos bukfeta personer.
LCHF underlättar för kroppen att leva på fettlagren, då frisättningen från dessa inte hindras av höga insulinnivåer i blodet. Det kan vara en anledning till att fettintag mättar långsiktigt bättre än kolhydratintag. Intaget av kalorier brukar generellt minska i studier, då försökspersonerna får äta sig mätta på LCHF istället för ”vanlig” mat.



Og idag på 3 dagen vågnede jeg op super energisk og meget lidt sulten :)
Trods min dårlige uge,har jeg tabt mig lidt på mave og bryst - Juhu :D


Så selv om jeg havde glemt hvor skidt man KAN føle sig, er jeg glad for at jeg sov det væk...