Nærende mad til børn der vokser - og os andre.

Fra www.nourishingourchildren.org/


Når man kikker på divs brochurer der bliver udleveret fra myndighederne er det ikke så underligt at vores børn bliver syge og nærmest fejlernæret. Fokuset er helt forkert!
Det handler ikke om at give ungerne brændstof de kan vokse og leve af- men at man skal følge den gammeldags madpyramide - der er mest til gavn for landbruget, industrien og ikke mindst medicinalvirksomhederne.


Man kan tale om hellig mad
- mad der er så nærende at man i primitive samfund har brugt rigtig meget energi på at finde/høste /jage efter det 
- mad som man har givet først og fremmest til børn, gravide og syge.



Smør- smør smager godt, hjælper børn til at optage vigtige vitaminer fra grøntsager, giver dem energi, bygger kroppen op. 
Øko smør naturligvis - læs her uddybende  


Æg Særligt æggblommen er vigtig.
Æg indeholder noget af det nemmeste protein at optage næst efter modermælk. Æg er billigt, nemt at spise og så indeholder cholin (et essentielt næringstof for hjerneudvikling), Lutein (udvikling af øjne), vitamin A og D, jern, selen, lidt omega 3. 
Men bemærk at æg kun indeholder alle de sunde ting hvis hønsene går frit (ude i naturen) og spiser græs og insekter.


Indmad overset og misforstået fødevare som vi spiser alt for lidt af (især undertegnet ;)
Indmad indeholder enorme mængder næringstoffer i forhold til kød.
Mineraler som fosfor, jern,kobber, magnesium og jod.
Vitaminer som B kompleks- især B12, A, D, K 
- de sidste fedtopløselige vitaminer kun fra dyr på græs.  
Indmad indeholder også fedtsyrerne AA, EPA og DHA 
og interesant nok så indeholder lever store mængder vitamin C. 
Traditionelt var frisk indmad fra nyslagtet dyr forbeholdt især gravide og småbørn - idag bliver der vrænget på næse af det og vi bliver fortalt at lever er farligt fordi der er for meget A vitamin i.
Læs her hvorfor det stadig er godt at spise lever (hvis man altså har lært det) Vælg altid kun økologisk indmad, tungemetaller mv ender især i leveren.


RÅ fuldfed mælk  Mælk er omdiskuteret - men hvis man kan tåle mælk
(og mange kan langt bedre tåle rå mælk en vores sædvanlige past. mælk som er stendød, så er der ingen tvivl om at den ubehandlede mælk er super vigtig for småbørn. 
Det er svært at få rå mælk i Danmark så mit bedste bud er at købe økologisk sødmælk, fløde mv fra især jerseykøer.
Læs mere om valg af mælk


Fisk og skaldyr Den mest næringsrige animalske føde er uden tvivl fisk og skaldyr. Udover protein indeholder havmad også omega 3 (DHA og EPA), jod, selen og zink. Kød fra landdyr er også sunde og livsnødvendige - men de skal være på økologiske og græssende.


Grøntsager - masser af vitaminer, mineraler og naturligvis økologiske 


Fuldkornsprodukter For en hardcore LCHF/palæo følger vil det være unødvendigt  men for mindre børn er det ofte nemmest at spise mindre mængder gryn 
- ikke minds tud fra et socialt synspunkt. 
MEN ikke hvidt mel i endeløse mængder eller som den første faste føde i form af risgrød mv som ellers anbefales af myndighederne. 
For at kunne nedbryde stivelse kræver det en god produktion af enzymet amylase - en produktion som først begynder efter 6 måneders alderen og oftes først er på voksen niv efter 12 måneder. 
Derfor er det også hovedløst at fylde 4-5 måneder gamle babyer med et produkt der er næringsløst fyld og giver ondt i maven. 
Når man vælger fuldkorn til børn (og andre der spiser gryn) bør de sættes i blød inden brug eller bruges i surdejsbrød for at nedbryde futinsyre som hindrer optagelse af mineraler. Vælg evt især glutenfri alternative grynsorter som quinoa, ris, ammaranth, hirse, boghvede - de indeholder langt flere mineraler, proteiner mv og er langt mindre allergene end alm hvede.


Frugt - flere mener at frugt som næringsmiddel er et overvurderet fødemiddel. 
Der ingen tvivl om at lokal dyket, økologisk frugt giver vitaminer og velsmag
- men alt for meget frugt- især frugtjuice giver alt for meget fruktose. 
Læs her hvorfor det er et problem. For meget frugtjuice giver dårlig trivsel hos småbørn.


Men kosten, ikke mindst til de helt små børn er i DK er baseret på industrigrød, dårlige vegetabilske fedtstoffer, frugtjuice, hvidt brød eller pasta og så ikke mindst sukker sukker og sukker.....
Her er mere om traditionel kost 

Om fedt skat -hvad skal man dog tro ???

Har tidligere skrevet om den frygtede fedtskat

Tjah selv fortalere for "mættet fedt teorien" kan skrive noget delvist fornuftigt.....

Desværre har de bare ikke helt styr på det.. taler ligesom med to tunger i indlægget- for ja mættet fedt er stadigvæk den store onde ting...

jeg skulle bare ha henvist til den her kommentar da jeg var i Bilka i fredags og der blev givet smagsprøver på Blå becel - så klamt !!!

Fra Berlingske tidende

Forebyggelseskommissionen vil indføre en fedtskat, som skal forlænge danskernes levetid med fem dage. Men videnskabelige undersøgelser viser, at fedtskatten vil ramme skævt og i værste fald øge risikoen for at dø for tidligt. I stedet for den løftede pegefinger burde man vælge et »spis mere sundt«-budskab og fjerne moms på frugt og grønt.

Af Tine Tholstrup, lektor, ph.d. Lotte Lauritzen, lektor, ph.d. Arne Astrup, professor, overlæge, dr.med. Institut for Human Ernær
Søndag den 8. november 2009, 22:30

Vi mener ikke, at der set fra en ernæringsvidenskabelig vinkel er tilstrækkelig solid dokumentation for Forebyggelseskommissionens prognose om, at en sådan afgift vil forlænge danskernes levetid med fem dage. Anlægger man en vurdering baseret på den nyeste sundhedsvidenskabelige viden, er resultatet måske endda, at afgiften kan risikere at klippe fem dage af danskernes levetid.

Eksperternes råd om at spise plantemargarine kan have slået mange danskere ihjel. Ernæringsforskere har i en årrække plæderet for, at mættet fedt var usundt, fordi stribevis af undersøgelser støttede, at en udskiftning af mættet fedt med især flerumættet fedt fra planteolier vil sænke den ugunstige LDL-kolesterol i blodet, og nedsætte forekomsten af hjertekarsygdom. Befolkningen fulgte eksperternes råd, hvilket i 1970erne ledte til, at og salget af plante-, bage- og stegemargarine boomede, mens salget af smør faldt dramatisk. I midten af 90erne gik det op for os, at margarine-fabrikkernes produktion af margarine fra planteolier, resulterede i et meget stort indhold af transfedtsyrer, som nu mistænkes for at accelerere udviklingen af hjertekarsygdom.

Set i bakspejlet er det altså muligt, at vores anbefalinger til forbrugerne om at skifte smørret ud med plantemargarine, kan have kostet mange danskere livet. Vi skal sikre os, at vi lærer af vores fejl, og ikke gentager dem. Efter vores opfattelse indebærer fedtskatten en vis risiko herfor.

En række baggrundsdokumenter for WHO/FAOs nye anbefalinger konkluderer, at der ikke kan påvises nogen ændringer i forekomst eller død af hjertekarsygdom ved en øgning eller nedsættelse af indtaget af mættet fedt. En nedsættelse af forekomsten af hjertekarsygdom kan kun opnås, hvis mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt. Dette er i overensstemmelse med, at denne ændring bl.a. har en gunstig virkning på blodets kolesterolværdier, og støttes af resultater fra lodtrækningsstudier. Så langt så godt. Men til gengæld har en dansk-amerikansk befolkningsundersøgelse vist, at hvis det mættede fedt erstattes af kulhydrat er det muligt, at forekomsten af hjertekarsygdom øges med syv procent. Så om et nedsat forbrug af mættet fedt resulterer i en nedsættelse af forekomst af hjertekarsygdom afhænger af, hvad fedtet erstattes med.

En forudsætning for at afgiften vil fremme sundheden er, at mættet fedt bliver udskiftet med flerumættet fedt. Hvorvidt det er den realistiske konsekvens af skatten, er ikke sikkert - måske vil det snarere gå den anden vej. Det skyldes, at fede mælkeprodukter med højt indhold af mættet fedt som f.eks. fløde, piskefløde og crème fraîche, er undtaget afgiften, mens nogle af de alternative produkter er afgiftsbelagt, f.eks. vegetabilsk madlavningsfløde syv procent, som har et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af flerumættet fedt. I denne sammenhæng må man forvente, at flere forbrugere vælger mejeri-fløden! På samme måde vil is lavet på vegetabilsk olie blive belagt med afgift, mens flødeis går fri. Afgiften kan altså meget vel i et vist omfang øge indtaget af mættet fedt - fremfor at reducere det. Det kan endvidere undre at lovforslaget primært rammer olier, fedtstoffer og ost, da der er mange skjulte kilder til mættet fedt. F.eks. indeholder kød, pølse, pålægsvarer, snacks, færdigretter, supper, sauce, kiks, kager og slik store mængder mættet fedt fra fedtkilder som palmeolier og andre hårde tropiske fedtstoffer, der øger LDL-kolesterol. Det forekommer vanskeligt at ramme alle disse produkter med den nye skat. Endvidere bør det fremhæves, at mange af den slags produkter ofte er mindre lødige, hvad proteinsammensætning og mineraler angår. Således er ost med fin proteinkvalitet og kalcium langt sundere end pølse af fedt kød og ringe kvalitet samt nitrit, som måske undgår beskatningen.

Dersom det er danskernes sundhed, der er det overordnede mål (og ikke blot nye skatteindtægter), ville det nok være mere virkningsfuldt, hvis man som flere gange tidligere foreslået fjernede momsen på visse sunde fødevarer som f.eks. frugt og grønt samt fisk. Et »spis mere sundt«-budskab er langt mere positivt fremadskuende og opmuntrende end den løftede pegefinger med et »fy, spis ikke«-budskab.

Skal danskerne leve fem dage længere eller kortere? Forebyggelseskommissionen har fremsat en række forslag med henblik på at forbedre danskernes sundhed. Blandt forslagene er den såkaldte fedtskat, der vil indføre en afgift på 25 kroner pr. kilo mættet fedt i olier og mejeriprodukter (undtagen mælk herunder også fløde og syrnede mælkeprodukter, men ikke smør og ost). Skatteministeriet har udmøntet forslaget i et lovforslag, der aktuelt er til høring.

HVAD er det dog vi fylder i.... de gamle og demente

Når man bliver gammel og (eller dement) er man desværre helt afhængig af andre menneskers vildfarerelser mht kost.

Jeg arbejder på en skærmet enhed med demente

og jeg tror at jeg ville dø hvis jeg skulle spise den gennemsnitskost mine ældre damer får.

En typisk dag for Anna ( tænkt eksempelt) på 88 og dement.

2 glas (150 ml) æble juice ,

1 kop kaffe med 2 sukkerknalder)

2 skiver franskbrød med kærgården og dårligt billigt jordbærsyltetøj fra en blå spand.

En håndfuld piller mod depression, demens, for højt blodtryk/vandrivende, kolesterol, og så lidt af de daglige pinex.... en vitamin pille bliver det vist også til...

frokost ;

2 glas billig rød saft

1-2 halve ugbrød med blå becel

billigt dårligt pålæg som rullepølse, middagsrester

1/2 franskbrød med ost og kærgården.

en ny håndfuld piller, pinex igen, lidt kalium fordi man får så mange vanddrivende piller, lidt magnesia (til at få maven igang)

eftermiddag ;

1 glas rød saft

samt 1 kop kaffe med 2 sukkerknalder

lidt småkager eller kage bagt med margarine

Aftensmad;

Kartoffler fra en plastpose,

lidt udkogt blomkål

brun sovs fra pulver med lidt margarine i,

Nakke ( sprængt og kogt ( 80 % af deres kød er svinekød)

efteret ; Svedskegrød med letmælk på.

kunne også være pulver dessert med letmælk

eller grøntsagssuppe lavet af frosne grøntsager, letmælk og jævning...

1-2 glas rød saft ;

endnu en håndfuld piller.

Aftenkaffe; rød saft

og 1 kop kaffe med 2 sukkerknalder

1/2 ostemad evt lidt chokolade ( dårlig billig kvalitet) fra skabet

natpiller ( Typisk flere pinex, berolignende eller mod depression.)

Og jeg bliver så trist over mangel på næringsstoffer, god fedt, protein- og ikke mindst livsglæde.

Den extremt høje mængde flydende sukker;

5-6 glas saft og 1-2 glas juice pr dag= næsten en liter sukkersødet vædske....

det giver mere end 100 gram sukker

- nok i virekligheden endnu mere for jeg har ikke engang talt syltetøj,sukkerknalder og dessert med.

Man anbefaler omkring 45 gram til en ældre dame !

Det vil sige halvdelen af hendes kalorier er sukkerbaseret.

For ikke at tale om stivelse i form af franskbrød, kartofler, jævning og sukkerknalder gør ikke kosten bedre. Kulhydratniv er HØJT- alt for højt ikke mindst når man er småspisende..

Margarinen og becel vil jeg slet ikke tale om - det er bare trist og ulækkert.

NU tænker du - kan du ikke bare give vand i stedenfor ??

TJO

Dels kæmper man mod stedets tradition- man har dopet de ældre og vænnet dem til massere af saft.

Dels ELSKER demente sukker.

Men jeg er ikke i tvivl om at man godt kunne vænne dem fra en del af sukkeret....

HVIS de fik ordentlig fedt,nok protein og godt med frugt og frisk grønt.

Så var der også plads til sanselige desserter med ægte piskefløde. chokolade mv.

For når jeg bliver 88 vil jeg spise gode ting der gør mig glad og tilfreds som chokolade og rødvin... ikke pulvermad, billig saft og blå becel.