Hvidt brød er farligere end smør - Tjek.dk

Hvidt brød er farligere end smør - Tjek.dk

Tænk det er jeg slet ikke overrasket over ;)

ÆGTE MAD - eller "real food"

Alt mad er da ægte eller ?
I USA og England har Nina Planck været med til sætte fokus på Real food bevægelsen 
-en bevægelse som vi trænger meget til i Danmark uanset om man spiser low carb eller alm. mad.
Hun har skrevet to vigtige bøger
Real foods- what to eat and why  og
Real food for mother and baby 
som jeg anmeldte i Juli 
Begge bøger er værd at læse og burde for længst være oversat til dansk - men mens vi venter på dem, så lad os skitsere HVAD er real foods.




Real foods burde vel oversættes med rigtig mad, men straks får jeg en eller anden tanke om sundhedsmyndighedernes diktat om hvad vi bør spise, frem for at tale om kvaliteten og oprindelsen af vores mad - derfor vælger jeg betegnelsen ÆGTE mad !
Ægte mad er mad, der ikke har været forbi en fabrik, kommer i farvestrålende pakker og er mad vores for-mødre ville kunne genkende. 
Følgende er MIN fortolkning !


Kød og mejeriprodukter fra dyr på græs
Bedst; græsopdrættet hele året f.eks "naturpleje kvæg" 
små lokale opdrættere i nær området
vildt skudt i naturen og rå mælkeprodukter (upast.) direkte fra bonden. 
Desværre har vi ikke endnu en rå mælkebevægelse i DK.
Bedre; økologisk (er ikke på græs hele året og kan være fodret med soja etc)
Vildt fra farme, Økomælk er er et skridt på vejen- men er stadig pasteuseret.
Mindre godt; kød fra konventionelt landbrug - især obs på at svine og høns lever under utålelige forhold - personligt undgår jeg konventionelt svinekød og kyllinger mest muligt.
VÆRST; alt industri pålæg, pølser og pumpet/naturalmarineret kylling.


ÆG
Bedst; hjemmeavlet æg fra baghave eller en mindre gård hvor høns går frit i naturen, helst fodret med økologisk korn, madrester og rigelig grønt.
Bedre; økoæg fra butikkerne ( Problem alt for mange høns i flok- æg ikke friske nok- foder ikke optimalt.)
Mindre godt æg fra fritgående høns, har mindre  gode forhold end økologiske høns- men dog acceptable.
Værst; buræg og skrabeæg - hverken dyreforhold, foder eller kvaliteten gør det  værd at sætte tænderne i den type æg!


FISK OG SKALDYR
Bedst; skaldyr og vilde fisk fanget fra kutter i lokalområdet - obs på at fisk i Østersøområdet ofte er meget forurenet, så laks og sild derfra skal man ikke spise for tit når man er gravid eller gerne vil være det på et tidspunkt..
Bedre; Fisk med MSC mærket - bla dåsetun findes i den version (men tun er en omdiskuteret ting) 
Øko opdrættet fisk - f eks laks og ørreder.
Frosen fisk og rejer der er frosset ned og ordnet 1 gang på havet.
Mindre godt; alm tun - frossen fisk. Meget fisk er fanget i Nordatlanten, frossent ned- optøet i Kina - renset og frossent ned igen- før det når køledisk. 
Laks og ørred fra opdræt i Danmark/Skandinavien.
Værst; Kinarejer fra Østen og fisketypen Pangasius som opdrættes i ferskvand- den indeholder stort set ikke omega 3! Alm dåsetun.


FRUGT OG GRØNT
Bedst; Hjemmeavlet frugt og grønt, ikke sprøjtet naturligvis
 vilde bær og grønstager. Økologisk frugt og grønt fra lokalområdet.
Bedre; økologisk frugt og grønt (udenlandsk) samt alm frugt og grønt fra småavlere i lokalområdet,
Mindre godt; konventionel frugt og grønt 
værst; tjah jeg undgår altid frugt og grønt produceret i Kina, Østen og Indien.


GRYN OG BØNNER (hvis man vælger at spise det ;) )
Bedst; fuldkornsprodukter der er sat i blød (langtidshævet)- økologiske naturligvis!
Bedre; Økologisk hvidt mel- og økologisk bagerbrød, Konventionelt fuldkornsprodukter
Mindre godt; Konventionel pasta, brød, hvidt mel samt hvide ris. Bagerbrød
VÆRST; Industrikiks og kager og brød.


OLIER OG FEDT
BEDST; smør og ghee fra græsopdrættet kvæg, 
Økologiske koldpresset olivenolie og kokosolie. Fedt fra græsopdrættet gris og kvæg.
Bedre; Koldpresset økologiske øvrige olier- smør og ghee fra konventionelt mælk.
Mindre godt; Varmpresset olier ( se forøvrigt det her indlæg)
Værst; margariner og delvist eller helt hærdet fedtstof (typisk den slags der er i kiks, kager og færdig mad mv)Milda, Becel og den slags.


DET SJOVE 
Bedst; økologisk og biodynamisk vin, økologisk chokolade, lokal opdrættet honning. Økologisk ahornsirup og hjemmelavet kager og dessert med økologiske OK produkter
Bedre; Økologisk is og kager- evt sukrin(?), økologisk muskovado sukker - rapadura sukker, Vin og alm chokolade
Mindre godt; kager og is fra mindre producenter -som ikke er økologiske
Værst; alm sukker, high fruktose sirup- ofte i slik og sodavand- fabriks slik, is og kager

Lidt om Sukrin og så hjemmelavet bounty og ricotta dessert.

Jeg er som regel ret kritisk overfor sukkererstatninger 
- jeg gætter på at det er min Weston A Price "back to basic" side, der slåes med min low carb side :) der godt vil ha søde sager en gang i mellem.
Men jeg har de sidste måneder eksperimenteret med sukrin, som kan købes hos rigtig mange helsebikse.

• Sukrin er et 100% naturligt produkt baseret på sukkeralkoholen erythritol, der forekommer naturligt i bl.a. pærer, meloner og svampe
• Nul kalorier  
• Skader ikke tænderne 
• Smager og ser ud som sukker 
• 100% naturlig – findes bl.a. i frugt 
• Har et glykæmisk indeks på 0

Info snuppet fra www.funktionelmad.dk

 læs mere her

Min egen erfaring med Sukrin er at det fungerer ret godt.
Lige i starten, synes jeg at det smagte lidt koldt og metalisk
- men det skal siges at jeg har meget følsomme smagsløg,
for andre mennesker synes, at det jeg har lavet med sukrin, smager godt
modsat de kemiske sødemidler på markedet.
Det kan bruges i kakao- på jordbær, i kager
- men vær obs på, at hvis opskriften består af meget sukker, så kan det godt være det ikke lykkes helt.
Jeg har ind imellem brugt halvt muscovado sukker, halvt sukrin
- det fungerer virkelig godt i opskrifter hvor der skal MEGET sukker i.
1 dl sukrin vejer 90 gram og 1 dl sukker 85 gram så det er ret enkelt at bruge.
Du kan også købe sukrin som florsukker. 
Prisen betyder dog at jeg ikke bruger det helt så meget som jeg ville, men omvendt har mit helbred nok også bedre af det ;)
to opskrifter;


Hjemmelavet bounty  
oprindeligt denne men jeg har ændret lidt på den, så den er mælkefri og lidt mere nem at arbejde med end den svenske
1 dl sukrin
1,5 dl kokosmælk ( ikke light)
75 gram kokosolie ( jomfru)
200 gram kokosmel
1 lille nip salt( balancerer det søde men er ikke strengt nødvendigt)
mindst 150 gram mørk chokolade 70-85  % kakao

• Varm kokosmælk, sukrin, salt og kokosfedt op 
• tilsæt kokosmel og stil i køleskab en times tid.
• Tag gryden ud og form 15 bounty´er eller evt 30 mere moderate små.
• Stil i fryseren mindst en time .
• Smelt mindst 150 gram mørk chokolade (jeg fatter ikke hvordan de kunne nøjes med 100 gram i den oprindelige opskrift ?)
• - pensl/dyp bounty stykkerne i chokolade  
• og stil på bagepair i fryser til stivnet.
• Opbevares i køleskab.

Ricotta kage/souffle
250 gram ricotta
3 æg delt i hvide blomme
75 gram sukrin
50-75 gram mandler
1 spsk hvedemel
reven skal af 1 appelsin
4 spk citron saft
o,5 vanillestang
evt lidt rosiner eller tørret abrikos i terninger
smør til souffleform

• Hvider piskes stive med et nip salt
• æggeblommer piskes med sukrin og citronsaft, appelsinskal og korn af vanillestang
• Ricotta blandes i sammen med hakket mandler evt tørret frugt 
• æggehvider vendes/foldes forsigtigt i
• hældes i en smurt souffleform ( ca 20 cm i dia) 
• Bages ved 200 grader 30-35 min.
• Kan spises både lunken og kold.

Spis kød med god samvittighed

I disse co2 tider er man nærmest kriminel hvis man godt kan lide en god bøf eller en saftig svinekotelet. Jeg har tidligere skrevet om spis rødt kød
og jeg synes stadigvæk at det er værd at bemærke, at kød ikke nødvendigvis er så skidt hverken for vores helbred eller klima- men at det kræver at du som forbruger tænker over HVILKE slags bøf og kotelet de spiser.
Min avis Politiken er sjældent særlig fornuftig imo, når det handler om sundhed
- men forledent trykte de alligevel en skøn kronik, som alle bør læse ikke mindst af de politiske korekte (delvis)vegetarer...
Fæfjærter og krølle på halen 
 You rock girl !! 
Lad os bare få en grise og kobil tak :)

MÆLK igen igen

Åhhh mælkekrigen skal nok bryde ud igen når den her bog kommer;
Mælk-og-sundhed

Det er bare deprimerende, så dårlige kilder de 2 forfattere har valgt
- ikke mindst China Study !!!

Det virker i øjeblikket som om der er 3 grupper inden for mælke spøgelset

1) gruppen der bare ukritisk hælde helt alm konsummælk i sig -for det er jo åhh så sundt - ifølge morgenmælk

2) kritikerne hvor mælken er hovedfjende nr 1 - a la kernesund og Troels V. Østergaard og Ane Bodil Søgaard

3) og så os der vælger at sige at mælk godt kan være sundt for NOGEN
- men at det kommer an på kilden og forarbejdningen
Min egen holdning til mælk er

Spis mælkeprodukter i en så oprindelig version som muligt, så vælg ; 

• Rå ubehandlet først (kan være svært i DK - medmindre du kender en ko eller ged)

• Økologisk - er næsten aldrig homogeniseret (medmindre du vælger arla) - men desværre pasteuriseret. Indeholder sundere fedtsyrer mv, fordi køerne SKAL på græs i perioden april-november

• Vælg helst mælk fra Jersey eller Guensey køer eller får og ged- de indeholder primært det mælkeprotein der hedder beta-kassein A2 - det er sundere end det mere udbredte A1

• Brug altid fuldfede versioner; rigtig sødmælk, rigtig creme fraise og fed ost - aldrig let eller skummetmælks versioner.

Hvis man har problemer med mælkeprodukter og det er der jo NOGEN der har!!!
så husk at næsten alle kan tåle klaret smør i form af Ghee - da det næsen ikke indeholder kassein og laktose og Ghee er super gavnligt både for tarmsystemet, sundheden og fordi det er meget varme stabilt.

Se også denne fine artikel

Milk - superfood or hyper allergen?

Tjek Kostbloggeren ud i denne uge mmmm-rå-og-ubehandlet-mælk 
og husk at bruge den sunde fornuft.

Idioti -om mættet fedt skat

Gider ikke at skrive om skattemedisterens seneste påfund
- endnu engang dobbeltmoralsk sundhedspolitik- men tjek lige kostbloggeren ud;

idiotiet-er-fuldbyrdet-nu-ogsa-fedtskat.

har tidligere skrevet om fedtskatten
når-politik-forskning-og-skattepenge ikke harmonere
- men nu er der også kommet kød på...

NU skal jeg vidst lidt mere til LCHF paradiset Malmø...

Dagen efter

Øj jeg var øm da jeg gik i seng
Lidt tankevækkende at bare 10 sprint/spurts var nok til ar det gjorde lidt ondt i kroppen og jeg sov som en sten 10 timer- det er GODT nok lang tid siden at det skete,
Idag - tror jeg at det er godt at det er pause dag - lidt havearbejde i den kolde majvind ( HVORNÅR er det er at det bliver varmt ??? ) og en slentretur med hunden er vist alt det bliver til idag.


Her er lidt inspiration;


primal-blueprint-fitness-challenge

Video om Intervaltræning og Løbetræning fra Alun

Sofakartoffel eller marathonløber

ingen af delene er jeg (eller bliver jeg)....
MEN mit forhold til motion er problematisk :(
Jeg synes ikke om at løbe lange ture, sidde på motionscykler i timer, 
spille fodbold eller prøve at koordinerer mine ben og arme til en eller skrigende barbiedukkes arobictime.
Jeg har tidligere skrevet om  mig og min skridttæller
Desværre blev jeg ramt af vintertræthed og fik ikke fortsat med mine morgenture- selv om de både var gode for mig, min hund og min mentale sundhed- men vi har haft riiiiigtig meget sne som faktisk gjorde det umuligt at gå den tur, samt stress og travlhed på arbejdet har gjort at jeg prioriterede søvn (og internet) over motion- ups- rødmer.
Men jeg er jo normalt fysisk aktiv- bare ikke nok.
Hvad så ???
I stenalderen lå vi ikke på sofaen og sad i bilen dagen lang
- på den anden side stod vi heller ikke svedende i et dårligt belyst motionsrum - eller løb endeløse ture med bensin-osen i halsen.
Det er som om vi i den vestlige verden har glemt den naturlige balance imellem aktivitet/at bruge vores kroppe og så afslapning.
Den ene halvdel er inaktive og bliver i dårligere og dårligere form
den anden halvdel halser afsted til motionscentre eller laaaaaaange løbeturer i mørket.- og bliver fuldstændigt sygeligt optaget af aktivitet.
I stenalderen( og langt op i moderne tid)

• Bevægede vi os jævnt i dagligdagen- gik på jagt/fiskede nogen dage, samlede nødder, urter og bær andre dage- men huskede OGSÅ at slappe af og lege i solen.
• Vi løb ind imellem rigtigt hurtigt i kort tid -når sabeltigeren kom for tæt på ;)
• Vi løftede tunge ting, sten, byttedyr etc.

Mit nye program er mest et forsøg på

• At få bygget flere muskler op, da jeg dels er nået en alder hvor muskler forsvinder hurtigt- dels gerne vil ha muskler så min krop ser pæn ud
• Bedre kondition og bedre fedtforbrænding 
• MEN det skal ikke koste noget
• det skal kunne integreres i det jeg alligevel gør 
• og jeg skal max bruge 30-45 min på det dagligt

Inspireret af Marks Daily Apple (se links længere nede) har jeg lavet et program


Mandag; tur med hund med HIIT spurts/sprints i.
(altså spurts hvor jeg løber så hurtigt jeg nu kan og så går lidt) 
Gerne før morgenmad for at øge fedtforbrænding.
Tirsdag; kort gåtur med hund  ellers afslapning
Onsdag; Træning af arme, mave og ryg- evt som power yoga eller den DVD jeg har fra Alun- ca 30 min.
Tordag; tur med hund med HIIT spurts i
Fredag; kort gåtur med hund  ellers afslapning
Lørdag; vægttræning 
Søndag; kort gåtur med hund  ellers afslapning
HIIT er en bedre løsning til fedttab fordi:

1. Det er den samlede mængde energi, man forbrænder, der er interessant – jo højere intensitet, desto flere kalorier forbrænder du pr. minut. Sød musik for den travle moderne træningsentusiast – du opnår samme resultat på den halve tid!

2. HIIT sætter stofskiftet i vejret, og kan holde det oppe i lang tid efter træningen er overstået – i op til 48 timer, noget lavintens konditionstræning ikke formår (2,4). Dette resulterer i et større fedttab.  

HIIT-programmet - fremragende resultater på kortere tid

Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du kan opnå gode resultater med kortvarige løb, cykelture osv, som ikke varer længere end 20 – 30 min.:
Level 1, begynder:
Opvarmning: jog 5 min
HIIT: 8 x 30 sec sprints, 1 min gang mellem hver sprint
Cool down: jog 5 min

Level 2, motionist:
Opvarmning: jog 5 min
HIIT: 12 x 30 sec sprints, 1 min gang/jog mellem hver sprint
Cool down: jog 5 min

Level 3, veltrænet:
Opvarmning: jog 5 min
HIIT: 12 x 45 sec sprints*, 1 min gang/jog mellem hver sprint
Cool down: jog 5 min

*For at gøre det hårdere kan det gøres på trapper eller op ad bakke.

Bemærk
1. For at variere træningen kan du udskifte løb med f.eks. cykling, roning, rulleskøjteløb osv.
2. Prøv i intervallerne med sprint at få pulsen op på 90 % af max puls.
3. For at forebygge overtræning skal HIIT træningen udføres på de dage, hvor der ikke styketrænes.
4. Gå videre til næste niveau når du føler dig klar.5. Du burde få en signifikant fremgang efter 6 uger – men husk at dyrke styrketræning og spise sundt. 
læs fulde artikel hos Alun
Marks daily apple har rigtig fin inspiration til mere naturlig til gang til motion Primal Blueprint Workout Plan: The Basics