31. december 2011

Godt nytår og lidt status.

Her på året sidste dag- som i hvertfald hernede viste sig fra den kønneste side- frost klart men rimfrost på de sidste roser :), en lille status på året der gik.

WOW sikke et år!!
I starten af året lagde jeg ud med de sædvanlige mål
og jeg må indrømme at de fleste af dem, har jeg holdt rimelig fornuftigt. 
Fisken og motionen halter stadig og i perioder i løbet af sommeren/efteråret var jeg heller ikke så grynfri som jeg egentlig ønskede. 
Men det bedste var at jeg fik fjernet koblingen i mellem mad og tryghed - holdt op med at skamme mig når jeg havde lyst til et glas kølig rose eller en kage. 
Jeg havde så sindsygt travlt med mit arbejde de første 6 måneder - men faktisk også rigtig godt styr på min kostplan.
Holdt sommerferie og blev ramt af motionsudfordret ugidelighed og lidt mere moderet LCHF = at de 10 kg jeg havde tabt i løbet af foråret -langsom sneg sig på igen.
1 august stod jeg uden arbejde- kunne mærke dybt inde i mig selv at jeg ikke skulle tilbage til et liv med korte ustabile ansættelser og en hverdag med et par kollegaer der gjorde livet surt for mig= gav mig et dårligt selvværd og en begyndende stress.  Efteråret blev brugt til at komme mere tilbage på sporet i forhold til mad, men perfekt var jeg ikke ( ikke mindst pga økonomiske udfordringer) og den stress der er forbundet med at være arbejdsløs forplantede sig godt og grundigt i mig. I december måtte jeg erkende at jeg ikke er udødelig og at jeg er i ubalance.
Først var jeg efterhånden så træt og bleg, at jeg måtte erkende at spare på kød i løbet af sommeren = giver mig jernmangel og at min mangel på stabil motion også gav mig urolige og smertefulde ben :(
1 times motion samt lægeordineret indmad og bøffer var beskeden :) 
Motionen går det godt med og hunden er lykkelig og jeg må indrømme at min stress er nedafgående når jeg går tur HVER dag. Indmaden er dog stadig ukendt....

At min tarm er totalt smadret og ustabil - gør dog at jeg må starte det nye år med en skrap kur; uden laktose, gryn og sukker  = en moderatversion af GAPS kuren. 
Mere om det senere.

Jeg ønsker for alle at 2012 bliver et harmonisk år med gode oplevelser, masser af kærlighed og en stabil økonomi  :) det er i hvertfald hvad jeg ønsker mig ...






27. december 2011

Et vink med en vognstang

Håber at I alle kom godt igennem julen
- at I blev forkælet, spiste godt- undgik at myrde børn og svigermor :)
Her havde vi en fredelig jul med god mad, moderat med rødvin og gode sager -ingen gråd og sygdom.
Men hverdagen er nu alligevel dejlig.
Så mens teenageren regerer og bander og forsøger at samle julgaver fra Ikea, sidder jeg her og prøver at få inspiration til aftensmaden. Sådan 4 dages intensiv madlavning til gæster sætter sit præg på ens fantasi ;).

December bød også på et goddag til min ikke så gode ven (mavesmerter og hyppige toiletbesøg) I starten ignorerede jeg ham- tænkte at han nok smuttede igen hvis jeg lod som om han ikke fandtes.. Men som dagene gik og der røg lidt flere skæve måltider på tallerkenen, måtte jeg indrømme at han findes og er kommet tilbage med uhørt styrke.

Første gang han kom forbi var da jeg var nybagt mor, vegetar og levede af ostemadder og pasta. Jeg holdt op med at spise rug og hvede og spiste så primært ris og spelt og han smuttede ud af mit liv igen.
Så stak han hovedet frem igen for 8-9 år siden. Ikke hver dag - men sådan et par gange om ugen- nogen uger mere hyppigt. 
Jeg fik taget en blodprøve for at se om jeg led af cøliaki - men blodprøven kom tilbage negativ (nok især fordi at jeg stort set ikke havde spist gluten op til....) 
Min daværende læge satte mig på en kur med ingen gryn, sukker, kaffe eller laktose i en måned.=Maven havde det fint og så introducerede jeg ellers laktosen først=ingen reaktion, så kaffen =ingenting, sukker= næh ikke på maven- men speedet bliver jeg ;) - så spelt =ingenting, rug =jo tak så fik jeg ondt i maven og det samme gentog sig med hveden. Spelt ( glutenholdigt) og ris og andre(glutenfri) gryn blev en del af mit liv.

Da jeg for 3 år siden besluttede mig at gå LCHF det meste af tiden, var det ikke specielt svært at sige farvel til gryn for jeg spiste så lidt. 
Men jeg havde klart en ret Laissez-faire tilgang til spelten. Hvis jeg var på besøg, spiste jeg gerne et stykke kage, et stykke nybagt brød. Det skete også at jeg smagte min datters brød. Jeg kunne også godt finde på at spise en enkelt bruger med hvedebolle og som regel skete der intet - andet end jeg tog på af det og fik den vildeste lyst til sukker og mere kage.. Siden i sommer har det nok været mere hyppigt at brød var en del af kosten... og selv om jeg har været forholdsvis striks i november, har der da været hygge-småkager hos veninder og nybagte boller forbi mig.
NU er det ikke store mængde der skal til :( 2 vanillekranse er nok - selv et tynd skive speltbrød er ikke i min ven mere. Så efter dage med lidt pligtspisning har jeg set i øjnene at det bare ikke går. Et er at blive tyk og sukkerhysterisk- men ondt i maven er bare for dumt.
Jeg har ikke brug for at få en diagnose; om det er en tarmbestændelse eller Non-Celiac Gluten Sensitivity (kender ikke et dansk udtryk for den variant) er i virkeligheden underordnet.
Gryn er bare ikke min ven.
Så nu står den på mindst en måned uden gryn, men med godt med probiotika så jeg kan få en glad mave igen.
Jeg regner med at jeg lige skal provokere min mave igen og se om det ER rigtigt at spelt også er no-go.
Det ændrer jo ikke så meget på hverdagen - mere på den måde jeg agerer når jeg er i byen. Det er slut med at spise lidt  hygge kage/brød. 
Men jeg ville synes det ville være rart hvis jeg engang imellem kunne tåle en skive speltbrød eller pasta. Men nu må vi se. Gryn er ikke værd at få ondt i maven af.