11. september 2009

Menneskeføde - palæo eller neolitiske eller...



Da jeg skrev mit første indlæg glemte jeg egentlig en af de første bøger som fik mig til at overveje om den moderne livstil/ kost jeg da havde spist var god nok.
I 2005 skrev Tor Nørretranders bogen Menneskeføde og jeg læste den med stor interesse.TN skriver som altid godt og inspirende - men det var alligevel de midterste kapitler jeg bed mest mærke i - nemlig om overgangen fra palæolitisk livstil til neolitisk (agerbrug) - ikke mindst fordi jeg selv har en baggrund på Forhistorisk arkæologi.
Han har rigtig mange gode pointer feks:
Det billigste mad pr kalorie:
1) Hvede
2) byg
3) majs
4) ris
5 havre

dyreste mad:
1) artiskokker
2) Asparges
3) salat
4) Spinat
5) tomat

Ikke så underligt at fattige mennesker verden over er "starch-tarians" (stivelses fokuseret)
En anden vigtig pointe er denne;
Samfund (måden vi skaffer føde) Slagser (antal fødekilder) Mængder (indtag af hver fødekilde)

Jæger/samler Mange små

Agerbrug Færre større

Industrielt Få Store

Slankekure Få små


Nu er spørgsmålet så om man behøver at leve RIGTIG palæolitisk ???
Dvs aldrig nogensinde mælkeprodukter, grove gryn og bælgfrugter, chokolade. rødvin etc...
I begyndelsen da man overgik til agerbruget var jæger/samler livstilen stadig den alt dominerende og var det faktisk i rigtig mange århundreder - man havde slet ikke mulighed for kun at leve af agerbruget.
Små mængder grove gryn og bælgfrugter, rå mælk og ost mv, ruinerede ikke folks helbred i første omgang, da man stadigvæk spiste mange fisk, meget kød og grøntsager og frugt som blev indsamlet i sæsonen - men det gjorde det mere intensive landbrug og industrien.
Da vi begyndte at basere vores kost på enorme mængder gryn (især hvidt mel), sukker, industrielle olier mv- blev vores helbred markant forværret og vores kost forarmet og forenklet/ monotont (færre forskellige fødekilder)
F. eks. spiser en Amerikaner (og vel også dansker) tæt på:
75 % af sine kalorier fra kost fra agerbruget/ industrien og kun 25 % fra "stenalderkosten"
Det er korrekt at man kan se på skeletter og tænder, at vi overgik til en mere agrar kost er rigtigt, men om det skyldtes
*en hårdere livstil (at dyrke jorden var ikke en fordel tidsmæssigt eller fysisk),
*mere hungersnød,( en mere fastboende livstil betød flere mennesker= støre pres på resurserne)
*færre forskellige fødekilder (mindre tid til at indsamle- større pres på et område)
*mindre fisk (vi spiser helt sikkert mindre fisk efter jægerstenalderen- men dog ikke så lidt som idag) 
-det aner vi ikke.
Men det synes jeg er logiske slutninger og derfor må det være op til den enkelte at vurdere om ikke små mængder grove gryn, bælgfrugter, mælk ost mv GODT kan være en del af en sund kost, hvis man har lyst.

Jeg har valgt at drikke sødmælk, spise ost og smør - ud fra den betragtning at jeg tåler disse fødevarer godt og de betyder noget for min livskvalitet.
At jeg så er overbevidst om at konventionel mælk er et dødt produkt, somman bør undgå som pesten og at det jeg HELST ville ha er rå mælk fra jerseykøer på græs hvis jeg kunne vælge, er et andet aspekt.
Jeg spiser stort set ikke grynprodukter i det daglige, ikke mindst fordi jeg ved, at det gør det nemmere at tabe mig uden og jeg trives bedre med at få mine kulhydrater fra grønt, frugt og nødder.
Men jeg stresser ikke over en dejlig kage i weekenden/ særlige lejligheder - lidt ordentligt hjemmebagt brød en gang i mellem er også dejligt - men desværre vanedannende.

Faktisk synes jeg at det vigtigste er, at man mærker efter om den kost der udgør 80-90 % af ens dagligdag er i orden.
I orden er kost som vores forfædre ville ha spist, uanset om vi bruger jæger/samler versionen eller putter lidt neolitiske elemneter på.

MHT Menneskeføde - så er det en fin bog at blive inspireret af - men jeg synes nu TN er en anelse for South Beach/ Walter Willet inspireret i sin tilgang til kost, ikke mindst hans angst for mættet fedt - man kan håbe på at han er blevet klogere ;) har fået læst lidt Uffe Ravnskov og Weston A Price. 
Men forfriskende var det at han tog kostpyramiden under kærlig behandling.




1. september 2009

Søvn, sollys og høst






En lidt overset side af Palæo/stenalder kost livsstilen handler om den måde vi lever på.
I dag lever vi i et 24/7 samfund- alt kan næsten lade sig gøre hele året rundt.

Rigtig mange af os har svært ved at få søvn nok og på de rigtige tidspunkter.

I et samfund uden elektricitet gode lamper var det helt almindeligt at man gik i seng relativt tidligt i vinter halvåret, men idag med lys, varme , tv og internet er vores søvn/hvile behov stærkt truet.

Men her 1 september kan jeg mærke at min krop er ved at skifte til vintermodellen. (om 3 uger er det jævndøgn så det er ikke så underligt.
Jeg har haft vanvittig svært ved at stå op klokken 6 da det jo ikke mere er rigtig lyst og jeg går desværre stadigvæk i seng klokken 23- 23.30. og sover jo ikke den første halve time.
Fundstændigt fjollet da det kun fungerefor mig i sommerhalvåret OG når jeg har ferie og ikke skal så tidligt op.
Ideelt ved jeg at jeg burde starte med at neddrosle klokken 21 og så slukke lyset klokken 22,
men jeg arbejder halvdelen af tiden til klokken 21 - og er så hjemme klokken 21.15- 21.30;
vil godt lige tale med datteren, drikke og spise et eller andet og læse en mail
= det bliver alt for sent.
Teenageren har bøvl med hendes indre ur, som de fleste i den alder burde hun møde langt senere end klokken 8- som betyder hun skal ud af døren klokken 6.45 .
Resultatet er at vi prøver model "macbook sover i stuen fra 22- 06"
og at jeg (og hun) ikke ser tv efter 22
- jeg prøver i øjeblikket bare at går direkte i seng med en bog og en kop varm kakao
og idag kunne jeg mærke at jeg var langt mere frisk klokken 6.00.
Så hvis vi begge kunne bruge tiden mellem 21 og 22 på at tag et bad, læse en bog -hvile os så ville det måske ikke gøre sig meget at især teenageren kommer lidt for sent i seng og vi ville følge vores stenalder krops behov .
Jeg læste engang;
at mellem 22- 02 blev vores krops celler genopbygget
mens mellem 02-06 blev vores mentale overskud grundlagt

og at det var en af grundene til at nybagte mødre ofte føler at de går rundt i en mental "brain fog "
- det er i hvertfald værd at huske når man endnu en aften lige skal ordne køkkenet klokken 23 og så lige surfer nettet til klokken 01.

Sollys
NU er det tid til at få hevet d vitaminere frem (ikke mindst med influenza H1N1 på trapperne)
- ud i hver dag i middagstiden og slikke alt det lys vi kan - men solen har ikke magt nok til at give D i rigtige mængder.

Høst
hvis man er hysterisk LCHF så spiser man ikke frugt eller kun et enkelt stykke.
Men med den overflod der er af frugt de næste måneder synes jeg det er umuligt ikke at nyde det :D
- det gjorde hr og fru Hulemand såment også, men de hældte bare ikke liter efter liter af juice og smoothie ned.Så nyd nu natures overflod, lige om lidt er nødderne her.
1-2 stykke lækker blåbær,figner, pærer æbler mv er helt ok - så længe man ikke spiser en masse hvidt mel og sukker.

Og husk så at din krop er ikke skabt til at du arbejder i mange timer ved et skrivebord
- kommer hjem og sætter dig foran skærmen og går sent i seng.