
I 2005 skrev Tor Nørretranders bogen Menneskeføde og jeg læste den med stor interesse.TN skriver som altid godt og inspirende - men det var alligevel de midterste kapitler jeg bed mest mærke i - nemlig om overgangen fra palæolitisk livstil til neolitisk (agerbrug) - ikke mindst fordi jeg selv har en baggrund på Forhistorisk arkæologi.
Han har rigtig mange gode pointer feks:
Det billigste mad pr kalorie:
1) Hvede
2) byg
3) majs
4) ris
5 havre
dyreste mad:
1) artiskokker
2) Asparges
3) salat
4) Spinat
5) tomat
Ikke så underligt at fattige mennesker verden over er "starch-tarians" (stivelses fokuseret)
En anden vigtig pointe er denne;
Samfund (måden vi skaffer føde) Slagser (antal fødekilder) Mængder (indtag af hver fødekilde)
Jæger/samler Mange små
Agerbrug Færre større
Industrielt Få Store
Slankekure Få små
Nu er spørgsmålet så om man behøver at leve RIGTIG palæolitisk ???
Dvs aldrig nogensinde mælkeprodukter, grove gryn og bælgfrugter, chokolade. rødvin etc...
I begyndelsen da man overgik til agerbruget var jæger/samler livstilen stadig den alt dominerende og var det faktisk i rigtig mange århundreder - man havde slet ikke mulighed for kun at leve af agerbruget.
Små mængder grove gryn og bælgfrugter, rå mælk og ost mv, ruinerede ikke folks helbred i første omgang, da man stadigvæk spiste mange fisk, meget kød og grøntsager og frugt som blev indsamlet i sæsonen - men det gjorde det mere intensive landbrug og industrien.
Da vi begyndte at basere vores kost på enorme mængder gryn (især hvidt mel), sukker, industrielle olier mv- blev vores helbred markant forværret og vores kost forarmet og forenklet/ monotont (færre forskellige fødekilder)
F. eks. spiser en Amerikaner (og vel også dansker) tæt på:
75 % af sine kalorier fra kost fra agerbruget/ industrien og kun 25 % fra "stenalderkosten"
Det er korrekt at man kan se på skeletter og tænder, at vi overgik til en mere agrar kost er rigtigt, men om det skyldtes
*en hårdere livstil (at dyrke jorden var ikke en fordel tidsmæssigt eller fysisk),
*mere hungersnød,( en mere fastboende livstil betød flere mennesker= støre pres på resurserne)
*færre forskellige fødekilder (mindre tid til at indsamle- større pres på et område)
*mindre fisk (vi spiser helt sikkert mindre fisk efter jægerstenalderen- men dog ikke så lidt som idag)
-det aner vi ikke.
-det aner vi ikke.
Men det synes jeg er logiske slutninger og derfor må det være op til den enkelte at vurdere om ikke små mængder grove gryn, bælgfrugter, mælk ost mv GODT kan være en del af en sund kost, hvis man har lyst.
Jeg har valgt at drikke sødmælk, spise ost og smør - ud fra den betragtning at jeg tåler disse fødevarer godt og de betyder noget for min livskvalitet.
At jeg så er overbevidst om at konventionel mælk er et dødt produkt, somman bør undgå som pesten og at det jeg HELST ville ha er rå mælk fra jerseykøer på græs hvis jeg kunne vælge, er et andet aspekt.
Jeg spiser stort set ikke grynprodukter i det daglige, ikke mindst fordi jeg ved, at det gør det nemmere at tabe mig uden og jeg trives bedre med at få mine kulhydrater fra grønt, frugt og nødder.
Men jeg stresser ikke over en dejlig kage i weekenden/ særlige lejligheder - lidt ordentligt hjemmebagt brød en gang i mellem er også dejligt - men desværre vanedannende.
Faktisk synes jeg at det vigtigste er, at man mærker efter om den kost der udgør 80-90 % af ens dagligdag er i orden.
I orden er kost som vores forfædre ville ha spist, uanset om vi bruger jæger/samler versionen eller putter lidt neolitiske elemneter på.
MHT Menneskeføde - så er det en fin bog at blive inspireret af - men jeg synes nu TN er en anelse for South Beach/ Walter Willet inspireret i sin tilgang til kost, ikke mindst hans angst for mættet fedt - man kan håbe på at han er blevet klogere ;) har fået læst lidt Uffe Ravnskov og Weston A Price.
Men forfriskende var det at han tog kostpyramiden under kærlig behandling.
Men forfriskende var det at han tog kostpyramiden under kærlig behandling.
