17. marts 2014

Er du egentlig stadig LCHF ?

var der en der spurgte mig forleden.
Nu har jeg aldrig været rendyrket LCHF- palæo/primal eller noget :)
-så jeg kunne kun svare at JA jeg synes stadig at kornprodukters sundhed er overrated, at sukker bør høre til sjældenhederne og at jeg slet ikke er bange for kvalitetsfedt -heller ikke mættet fedt :) Når det er sagt så spiser jeg i perioder brød - jeg bager det bare sjældent selv og har det næsten aldrig herhjemme- men når jeg har puklet i køkkenhaven så spiser jeg min mors gode surdejs speltbrød -dels så er det så bøvlet at vælge anderledes -dels så har jeg nok forbrændt de fleste ekstra kalorier den dag :)
Jeg spiser i perioder helt klart også for meget kage- af den der hjemmebagte gode slags.
Men generelt er min daglige kost 80 % af tiden baseret på
æg og grønt/ eller fed yoghurt og nødder til morgen.
Grønt og fisk eller kød samt god pesto, mayo, fløde eller creme fraise til frokost og aften.
Lidt nødder og mørk chokolade til eftermiddag -men prøver at styre væk fra snacks :)
Lidt for meget rødvin i weekenden og ALTID for meget kaffe ;)
MEN jeg har ikke behov for at sætte mærkat på hvad jeg spiser, for jeg er på ingen både rendyrket LCHF eller for den sags skyld Primal - jeg spiser bare rigtig mad og forsøger at balancere så det ikke bliver for skævt.
I det hele taget er jeg nok lidt tavs i øjeblikket jeg orker faktisk ikke rigtigt at deltage i divs debatter om køds farlighed eller mangel på samme - eller at læse skod avisernes tåbelige overskrifter som kun gør os allesammen bekymret og sygelige  - jeg lukker nok bare øjenene og tænker so what ?
Jeg har det godt, jeg er glad og langt sundere end rigtig mange - jeg kan ikke huske hvornår jeg har taget en panodil eller andet medicin? -mit liv har livskvalitet, så hvorfor ændrer på noget ?.
Så jeg flygter ud i haven og får sol på næsen - sover DRØNgodt -går faktisk omkuld kl 21.30 fordi jeg bruger min krop så meget :) Alting spirer og gror - her er min mors vinduskarme med overfloden af blomster, artiskokker, løg, porrer , tomater, pebre og auberginer -så kan man da kun være glad :)



Men jeg lover ikke at holde mund -hvis der pludselig er noget der er FOR tåbeligt eller dumt- lige nu er jeg bare tavs og lader kostpolitiet sejle i sin egen sø .

3 kommentarer:

Rikkeprikke sagde ...

Jeg har det også rigtig svært med de kasser kosten bliver puttet ned i. Måske er det for nemheds skyld. Jeg kalder jo også mig selv vegetar, selvom jeg spiser fisk, for det er bare nemmest, så skal jeg ikke forklare så meget. Men jeg er jo heller ikke ren LCHF´er, eller vegetar eller noget andet, jeg spiser også bare mad. Så jeg forstår dig godt :)

Henriette sagde ...

:) og jeg er den her ellers erklæret kød elsker som ind i mellem spiser rendyrket vegetarkost- fnis :)
Kram til dig.

Louise sagde ...

Enig whatever works - ligegyldigt hvad det så end hedder. Ha ha må bestemt være medskyldig i alt for meget daglig kaffe - elsker det bare for meget til at lade være <3 Er iøvrigt sikker på livet bliver lidt mere kedeligt uden trioen vin/chokolade og nødder i weekenden.
Dejlig læsning :)