20. oktober 2013

Mon 236 hvidløg er nok ?

Så blev det efterårsferie og hvidløgene skulle i jorden. Det er 12 år jeg dyrker hvidløg -først havde jeg kun lidt af den hårdnakkede type Allium sativum var. ophioscorodon også kaldet slangehvidløg- toppen kan ikke flettes, men klippes af. Dem jeg har er af typen Estisk Rød - er dog købt i Tyskland og af Ungarnsk oprindelse - de har været dyrket i + 25 år af den samme dame.
Jeg købte 10 styks og opformerede, så jeg hvert år har haft ca 50 løg til at spise.
De har store fed der er nemme at pille og de smager ret kraftigt - de er mere hårdføre end de blødnakket og kan KUN vokse i kølige klima - men skulle være mere følsomme overfor opbevaring - dog ikke hos mig- jeg synes de er gode at opbevare og holder til hen på sent forår. Jeg har dem i en løgkrukke i mit kølige/kolde spisekammer.
Sidste efterår satte jeg 5 nye blødnakket sorter ; 4 franske og 1 amerikansk -indkøbt (dyrt men gode ) i Faxe. De kom generelt godt alle sammen, men især den amerikanske trives godt hos mig.
Blødnakket hvidløg Allium sativum var. sativum er den type du ser i butikkerne - de har mange tynde lag skal og kan flettes. Det er den type der typisk vokser i varme lande og de er ikke helt så hårdføre.
De skulle holde bedre end den hårdnakket - så det bliver spændende og jeg har gode hvidløg hen i maj/juni ;)
Her er høsten fra juli
Jorden gøres klar - her er den fræset og luget for flerårigt ukrudt 
- jeg må indrømme at en kold grå oktoberdag der er jeg ikke så hys med renheden -bare det flerårige ukrudt er væk. Det her er det gamle bønne/græskar/majs bed så der er stadig pænt med gødning i. Hvidløg er ikke grådige, men vil gerne ha let og men ikke alt for tør jord. Især i foråret kan det betale sig at vande. Hvis du har tung jord, som er meget våd om vinteren er det bedre at sætte i små urtepotter og så plante ud i april. Men de skal ha en kuldeperiode for at blive store og flotte.
Her har vi god plads, så der er 60 cm mellem rækkerne -ellers kan vi ikke styre det - i en alm have er 25-30 cm mellem rækkerne fint.
Hver fed sættes med mindst 10 cm,  gerne 12-15 cm mellemrum - især de store hårdnakket har godt af god plads. Hvidløgsfeddet dækkes med 3-4 cm jord - jeg har ikke sat så dybt da jeg regner med at topdresse (give dyne på) med noget let omsat kompost. Hvidløg kan godt lide en smule ren træaske, hvis I har kakkelovn og brænder rent træ.

Med mindre I har meget få løg, så lad være med at sætte de små inderfed - vælg de pæneste, sundeste og store fed = det betyder rigtig meget for det voksne løg Sidste år satte jeg revl og krat af de nye løg og det betød at størrelse varierede meget

Farven og formen varierer meget
I år satte vi 236 styks ;)
Følgende blev sat
Germidour, den tidligste sort. Smukke violette hvidløg, lidt uregelmæssig af form med mellemstore fed med en god frisk stærk smag. Var ikke så god hos mig sidste år men vi prøver igen
Thermidrôme, en meget hårdfør sort som giver middeltidlig høst af mellemstore hvidløg med store fed og en krydret smag. Klarede sig ret godt her.Therador, en sydfransk sort som skulle give et stort udbytte af hvide løg med violette striber- men det gjorde den ikke hos mig? Sen høst af mellemstore til store hvidløg med pæne fed og stærk men krydret smag.
Messidrôme, en sydfransk sort med helt hvid skalfarve som giver en sen høst af mellemstore hvidløg store fed. God afrundet og stærk smag. Stort udbytte her.
Vigor, en højtydende sort af amerikansk oprindelse. Kan være lidt følsom i overvintringsfasen. Giver en sen høst af store hvide lidt kantede hvidløg med lilla anstrøg og store fed med enstrenget stærk smag.
Nok den der klarede sig bedst her.
Alle fra Faxe hvor beskrivelserne også er lånt fra.
Så satte vi lidt spanske økoløg- der er fine og hvide - det er ikke sikkert det lykkedes, sidste år prøvede vi men de frøs i foråret selvom de havde stået fint grønne.
og så satte vi 2 gange Estisk rød ;)
Nogle som min veninde har sået af topløg -jeg synes umiddelbart de virker ens med dem jeg har dyrket alle de her år.
og så er det bare at vente og spærre dem inde så hønsene ikke graver dem op og alt går galt mht sorter. HUSK at markere HVAD der er hvad!
- sidste år havde jeg skrevet på hvide skilte med blyant som jeg gør om sommeren = efter en lang vinter kunne INTET læses, så i år bliver der skrevet med permanent tuds OG tegnet haveplan ;)
HVORFOR så mange ?
Først og fremmest er hvidløg nok den grøntsag det kan betale sig BEDST at dyrke selv, rent økonomisk - sådan nogle bittesmå spanske øko hvidløg er dyre :(
Men jeg dyrker jo have til 2,5 familie - og jeg har bemærket at hvidløg virkelig er det som folk rigtig gerne vil ha, når de kommer på besøg. En ældre mand blev helt trist over at jeg kun ville sælge ham 20 små - men jeg skulle jo både ha nok til at spise de næste 10 måneder, og til at sætte :)
Så ved at sætte så mange, håber jeg at jeg kan sælge lidt til naboer og venner, uden at jeg skal censurere hvem der får :)Hos mig passer et hvidløg pr uge sådan rimelig godt - de hårdnakket har 6-8 store fed, mens de blødnakket har mange små fed - nogle gange laver man jo mad med enorme mængder hvidløg
f.eks hvidløgscreme til kød eller grillet grøntsager.
Kog en masse hvidløg i fløde med rosmarin til de er bløde
- blend og smag til med salt og peber :)

5 kommentarer:

Arlianas sagde ...

Hmm... Jeg burde få sat hvidløg - Det der giver mig jo helt blod på tanden, men jeg har ingen anelse om hvor jeg skal fremskaffe gode sætteløg nu... hmm...

Henriette sagde ...

@ Karen Elisabeth- desværre er det nok ved at være i sidste øjeblik- ikke at sætte -men at skaffe rigtigt gode sætteløg. Man kan evt bruge løg fra butikkerne- men der er INGEN garanti for at de overlever- desværre- Nogle planteskoler har det også i sortiment-desværre er det næsten altid i det tidlige forår - selvom forårs sat hvidløg aldrig bliver rigtig fine . kh
'

Unknown sagde ...

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen! Din køkkenhave er altså misundelsesværdig!

Henriette sagde ...

@ Maria - tak ja den har mange funktioner i mit liv- den giver mig sund mad, sund motion og så gør den at min stress er pist væk det meste af tiden selv om der er masser at bekymre sig om.

gapskokken sagde ...

Jep, misundelig ligesom Maria. Jordbesiddelse har alle dage været i høj kurs, det forstår man. Jeg nægter simpelthen at købe kinesiske hvidløg, så undværer jeg hellere. Når man selv har erfaret, hvor nemt det faktisk kan være at dyrke hvidløg her i landet er det grotesk at bruge kinesere. de smager for resten heller ikke af noget. Dine ser fantastiske ud. Misundelig....
KH gapskokken Signe