1) har jeg brugt kortet så lidt i januar ;) -at den der tåbelige kode er forsvundet fra min hjerne ?
2) eller er det stress om gør at jeg simpelthen ikke kan huske den der tåbelige kode?
Jeg synes real life sucks på alle planer !!!
-og jeg er ikke en gang begyndt at arbejde endnu - har bare deltaget i efteruddannelse de sidste uger. De sidste par dage har jeg haft hjemme-arbejdsdage og nøj hvor havde jeg glædet mig til dem; ikke ud af døren kl. 7 - sidde foran skærmen roligt og planlægge og arbejde -drikke ordentlig kaffe- ikke blive fristet af nybagte boller- ikke kører 2 timer i bus dagligt.
MEN jeg har stort set intet lavet :(
Bare lavet overspringshandlinger -ikke engang noget af alt det jeg holder af.
Det er til gengæld en advarselslampe der lyser knaldrødt.
Men hvorfor den her stress ??
Det viser sig, at den virkelighed jeg skal ud i er mildest talt kaotisk! medarbejdere der sygemelder sig - ledere der går - folk der er udbrændte og venter på pension.
Det synes jeg bare ikke er fedt - slet ikke fordi det bare er et kortvarigt vikariat, hvor man nærmest ikke når at lande og stifte bekendtskab med arbejdspladsen.
Fordelen er naturligvis at jeg bare kan sige "fedt 2 måneders rigtig løn "
Men jeg er alligevel også en der gerne vil gøre mit arbejde ordentligt, yde en god indsats - gøre en forskel og jeg havde håbet at det måske også var der jeg skulle arbejde i fremtiden
Jeg kender turen - jeg har været der før.. og jeg orker ikke at køre ned på det.
Det der virker er mild motion feks gåture i det grønne - ups mudrede sjap -havearbejde (næppe nu) - sove nok- lytte til beroligende musik mv
Så jeg er bare så glad for at jeg ikke opstillede en million nytårsforsætter
-men besluttede at være god ved mig selv -sove nok etc. Det meste har jeg næsten overholdt :) men der kunne måske godt ha været lidt mere forkælelse over januar.
Og selv om jeg ikke rigtig orker noget, så har jeg formået at undgå medlidenheds-kage og slik. Det i sig selv er stort og et godt skridt på vejen.
Men jeg håber godt nok at alt lykkes til sidst -for jeg orker snart ikke flere udfordringer.
Jeg drømmer bare om en hverdag med et rart meningsfyldt job med en ordentlig løn og tid til -også at være mig.
Og så er det forøvrigt rigtig godt at man også har et mastercard
-som man godt kan huske koden på - mens man venter på et nyt dankort :)
God weekend
Næste indlæg bliver mindre depri og handler om hormoner og rasende drage"mødre",
4 kommentarer:
Hej Henriette,
Sikke en opvågnen. Jeg kan modsat dig huske koden til mit dankort, da det er blevet brugt mere flittigt - og flittigere end planlagt (januar skulle være sparemåned) og også til indkøb for at please min indre sukkerdjævel, der har været i fuld flor pga. punkt 2. Mit 'system overload' skal tages under kærlig behandling den kommende måned (mere om det på bloggen senere).
Jeg håber, du tager de røde lampes advarsler til dig og passer på dig selv.
KH
- frk. sveske
Uha, real life is a bitch. Pas godt på dig selv. Gælder også dig, Sveske! ;-)
Tak begge 2
og Frk Sveske pas ogs på dig selv- kram
Jeg trækker i teflon dragten og husker at le, og nyde livet ellers bliver det bare for surt....
Uh, det lyder ikke som den mest fantastiske periode, men det er jo dejligt at se,at du ikke er faldet i slikskålen.
Jeg håber, du kommer godt igennem vikariatet, selv om det lyder som et noget kaotisk sted.
Send en kommentar