Om fedt skat -hvad skal man dog tro ???

Har tidligere skrevet om den frygtede fedtskat

Tjah selv fortalere for "mættet fedt teorien" kan skrive noget delvist fornuftigt.....

Desværre har de bare ikke helt styr på det.. taler ligesom med to tunger i indlægget- for ja mættet fedt er stadigvæk den store onde ting...

jeg skulle bare ha henvist til den her kommentar da jeg var i Bilka i fredags og der blev givet smagsprøver på Blå becel - så klamt !!!

Fra Berlingske tidende

Forebyggelseskommissionen vil indføre en fedtskat, som skal forlænge danskernes levetid med fem dage. Men videnskabelige undersøgelser viser, at fedtskatten vil ramme skævt og i værste fald øge risikoen for at dø for tidligt. I stedet for den løftede pegefinger burde man vælge et »spis mere sundt«-budskab og fjerne moms på frugt og grønt.

Af Tine Tholstrup, lektor, ph.d. Lotte Lauritzen, lektor, ph.d. Arne Astrup, professor, overlæge, dr.med. Institut for Human Ernær
Søndag den 8. november 2009, 22:30

Vi mener ikke, at der set fra en ernæringsvidenskabelig vinkel er tilstrækkelig solid dokumentation for Forebyggelseskommissionens prognose om, at en sådan afgift vil forlænge danskernes levetid med fem dage. Anlægger man en vurdering baseret på den nyeste sundhedsvidenskabelige viden, er resultatet måske endda, at afgiften kan risikere at klippe fem dage af danskernes levetid.

Eksperternes råd om at spise plantemargarine kan have slået mange danskere ihjel. Ernæringsforskere har i en årrække plæderet for, at mættet fedt var usundt, fordi stribevis af undersøgelser støttede, at en udskiftning af mættet fedt med især flerumættet fedt fra planteolier vil sænke den ugunstige LDL-kolesterol i blodet, og nedsætte forekomsten af hjertekarsygdom. Befolkningen fulgte eksperternes råd, hvilket i 1970erne ledte til, at og salget af plante-, bage- og stegemargarine boomede, mens salget af smør faldt dramatisk. I midten af 90erne gik det op for os, at margarine-fabrikkernes produktion af margarine fra planteolier, resulterede i et meget stort indhold af transfedtsyrer, som nu mistænkes for at accelerere udviklingen af hjertekarsygdom.

Set i bakspejlet er det altså muligt, at vores anbefalinger til forbrugerne om at skifte smørret ud med plantemargarine, kan have kostet mange danskere livet. Vi skal sikre os, at vi lærer af vores fejl, og ikke gentager dem. Efter vores opfattelse indebærer fedtskatten en vis risiko herfor.

En række baggrundsdokumenter for WHO/FAOs nye anbefalinger konkluderer, at der ikke kan påvises nogen ændringer i forekomst eller død af hjertekarsygdom ved en øgning eller nedsættelse af indtaget af mættet fedt. En nedsættelse af forekomsten af hjertekarsygdom kan kun opnås, hvis mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt. Dette er i overensstemmelse med, at denne ændring bl.a. har en gunstig virkning på blodets kolesterolværdier, og støttes af resultater fra lodtrækningsstudier. Så langt så godt. Men til gengæld har en dansk-amerikansk befolkningsundersøgelse vist, at hvis det mættede fedt erstattes af kulhydrat er det muligt, at forekomsten af hjertekarsygdom øges med syv procent. Så om et nedsat forbrug af mættet fedt resulterer i en nedsættelse af forekomst af hjertekarsygdom afhænger af, hvad fedtet erstattes med.

En forudsætning for at afgiften vil fremme sundheden er, at mættet fedt bliver udskiftet med flerumættet fedt. Hvorvidt det er den realistiske konsekvens af skatten, er ikke sikkert - måske vil det snarere gå den anden vej. Det skyldes, at fede mælkeprodukter med højt indhold af mættet fedt som f.eks. fløde, piskefløde og crème fraîche, er undtaget afgiften, mens nogle af de alternative produkter er afgiftsbelagt, f.eks. vegetabilsk madlavningsfløde syv procent, som har et lavt indhold af mættet fedt og et højt indhold af flerumættet fedt. I denne sammenhæng må man forvente, at flere forbrugere vælger mejeri-fløden! På samme måde vil is lavet på vegetabilsk olie blive belagt med afgift, mens flødeis går fri. Afgiften kan altså meget vel i et vist omfang øge indtaget af mættet fedt - fremfor at reducere det. Det kan endvidere undre at lovforslaget primært rammer olier, fedtstoffer og ost, da der er mange skjulte kilder til mættet fedt. F.eks. indeholder kød, pølse, pålægsvarer, snacks, færdigretter, supper, sauce, kiks, kager og slik store mængder mættet fedt fra fedtkilder som palmeolier og andre hårde tropiske fedtstoffer, der øger LDL-kolesterol. Det forekommer vanskeligt at ramme alle disse produkter med den nye skat. Endvidere bør det fremhæves, at mange af den slags produkter ofte er mindre lødige, hvad proteinsammensætning og mineraler angår. Således er ost med fin proteinkvalitet og kalcium langt sundere end pølse af fedt kød og ringe kvalitet samt nitrit, som måske undgår beskatningen.

Dersom det er danskernes sundhed, der er det overordnede mål (og ikke blot nye skatteindtægter), ville det nok være mere virkningsfuldt, hvis man som flere gange tidligere foreslået fjernede momsen på visse sunde fødevarer som f.eks. frugt og grønt samt fisk. Et »spis mere sundt«-budskab er langt mere positivt fremadskuende og opmuntrende end den løftede pegefinger med et »fy, spis ikke«-budskab.

Skal danskerne leve fem dage længere eller kortere? Forebyggelseskommissionen har fremsat en række forslag med henblik på at forbedre danskernes sundhed. Blandt forslagene er den såkaldte fedtskat, der vil indføre en afgift på 25 kroner pr. kilo mættet fedt i olier og mejeriprodukter (undtagen mælk herunder også fløde og syrnede mælkeprodukter, men ikke smør og ost). Skatteministeriet har udmøntet forslaget i et lovforslag, der aktuelt er til høring.