Vejen til helvedet er brolagt med dårlige undskyldninger

Nå det var jo ligesom meningen at jeg skulle nedtrappe de dårlige vaner, ikke!! Komme ned i mit sunde niv af kulhydrater- altså et sted mellem 50 og 150 gram pr dag. MEEEEN jeg har langsom lavede nogle lidt dumme ændringer og nu skrifter jeg som en syndig katolik;

• 1)Jeg har spist mere rugbrød- faktisk har jeg nogle uger ligget på 10- 14 skiver pr uge!!! - aner ikke hvorfor??? jeg fik bare lysten. Men vi taler om extra 272 g kulhydrater pr uge eller mere end 38 g pr dag- det er bare vildt ! og for meget til en småtyk tøs.
• 2) jeg har sat mit nøddeforbrug op - fra ca 100 gram mandler til omkring 200 gram pr uge - altså extra 529 kcal og 20 gram K ikke smart når det er extra.
• 3) Normalt drikker jeg en halv flaske vin pr uge omkring 3-4 genstande- men her på det sidste er det blevet til en hel flaske OG 1-2 øl pr uge. Når man kigger på det giver en flaske vin ca 11 gr K og 546 kcal en enkel lille øl giver OGSÅ 11 g K -og ca 153 kcal. Så nu forstår jeg bedre hvorfor det hedder ølmave
• 4) lidt mere frugt og weekenderne har været mere søde end normalt.
• 5) MANGE kursus og mødedage = meget færdigt mad og mange ostemadder og den slags.

Så selvom jeg er sukkerfri og pastafri, er det ikke så underligt at jeg bare synes jeg står stille vægtmæssigt og har fået lidt mere stivelsesdelle. Så det er tid til en ny bootcamp - også trods alle de maaaaange undskyldninger jeg kunne finde for hvorfor det ikke skal være liige nu.
Men mandag går det løs.

1. max 50 gram netcarbs pr dag
2. Jeg forpligter mig til at skriver dagligt dagbog-også de mere flove ting.
3. Rødvin max 3 glas pr uge og ingen øl.
4. Ingen rugbrød og den slags
5. Et normalt niv af nødder.

og så har jeg igen fået en pris - TAK 
Denne gang af madbanditten- tjek hende ud hun skriver finurligt og fint.
Jeg er doven så jeg linker bare til januars indlæg

Stenalderkost

Lånt fra
Da jeg læste forhistorisk arkæologi var fortidens kost og levevis altid de områder jeg mest brændte for - potteskår og flinteøkser var lidt mere tekniske og jeg kunne ikke helt fornemme menneskerne bag.
Jeg har tidligere skrevet lidt om stenalderkost - bla. her
Men siden da har stenalderkosten fået en revival, også i de danske medier.
Weekenden blev brugt på at læse Gary Taubes fremragende nye bog
"Why we get fat and what to do about it" -endnu engang ;)
Første gang slugte jeg den bare- denne gang læste jeg mere langsomt og fik lyst til at dele lidt fra den.
Spørgsmålet, han med rette stiller, er
Hvilke kost er vi genetisk udviklet til at spise ???
Tjah i den laaaaaange periode der kaldes palæolitisk stenalder som varede 99,5 % af menneskehedens historie, spiste vi en kost der bestod af
kød, fisk, æg, nødder/frø, grønsager og lidt vild frugt.
I de sidste O,5 % af tiden kom de neolitiske kosttyper som korn, mælk, bønner og måske alkohol
 -og i allersidste øjeblik; moderne varer som vegetabilske olier, sukker og fabriksmad.
Der er rigtig mange forskere, der gang på gang har påpeget, at det er problematisk at vi allesammen går rundt med en stenalderkrop - men lever i en moderne verden, hvor vi slet ikke tager hensyn til det. Det drejer sig ikke kun om vores kost men også om søvn og motion og sol. 
Men ud fra arkæologiske fund er det ikke altid nemt at give præcise bekrivelser af stenalderkosten. Bestod den f. eks af magert kød som nogle debatører prøver at bilde os ind i fedtforskrækkelsens navn eller ?
I 2000 besluttede en række amerikanske og australske forskere at kigge nærmere på de folkeslag/befolkningsgrupper, der stadigvæk lever i jæger-samler samfund.
De fandt 229 folkeslag fordelt på hele jorden.
De fandt ud af følgende;
Alle grupper forsøgte at få så meget animalsk føde som muligt
INGEN af grupperne var vegetarer !
1/5 af grupperne levede stort set KUN af jagt og fisker i- disse fik ca 85 % af deres kalorier fra animalsk føde (enkelte enda 100 %)
Kun 14 % af grupperne fik mere end 50 % af kalorierne fra vegetabilsk føde.
I gennemsnit fik grupperne 2/3 af deres kalorier fra animalsk føde.
I % sås en variation i mellem fedt, protein og kulhydrat blandt grupperne - men
kosten var høj til meget høj i protein

19- 35 % 

Moderne anbefalinger 10- 15 %

Højt til meget højt i fedt
28- 58 %
Moderne anbefalinger 25-30/35 %
Kulhydrater relativt lave
22- 40 %
Moderne 50-60 % 
Blandt grupperne var der ret store variationer.
(min tolkning er at jo højere mod Nord - jo lavere % kulhydrater - men det skriver GT ikke om) F .eks fik Inuitter op mod 80 % af deres kalorier fra fedt.
Men faktum var at alle grupper søgte det fedeste kød på dyret ; f eks spiste man indmad og marv først.
Mht. til kulhydraterne, så er det interessant at se, at de kulhydrater de valgte at spise, alle kan betegnes som lave GI.- der var ikke meget stivelse, sukker og hurtige kulhydrater over deres kulhydrater.
Selv ting som frugt, var en hel anden type end de sliksøde varianter vi fylder os med i dag. Frugt har været noget man spiste i perioden højsommer til midt efterår.
Deres sorter har været langt mindre søde end de moderne sorter vi spiser i dag.
Prøv bare at sammenligne vilde blåbær med moderne amerikanske storfrugtede typer. Eller vilde æbler med et stort Golden delicious fra DSB. Det er to forskellige verdener.
Og hvorfor er det så interessant???
Fordi vi i de moderne jæger -samler befolkningsgrupper ser ET tydeligt mønster;
Når de begynder at spise moderne mad som vegetabilske olier, mel og sukker, så bliver de nemmere overvægtige, får diabets, hjertekarsygdomme, alzheimeres og ikke mindst kræft !  Præcis det samme som Weston A Price påviste i 1930erne.
Og stenalderkosten er jo noget helt andet, end den kost som hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse og Diabetesforbundet har slugt råt.
Som jeg skrev i mit første indlæg, er jeg dog ikke helt overbevidst om, at nogle mennesker ikke har udviklet sig til at kunne håndtere mindre mængder af neolitisk mad som (rå)mælk, grove gryn og tørrede bønner- men de skal mere ses som et interessant supplement  mere end hovedvægt, som det ses i dagens kost hvor over 60 % af vores  kost er neolitisk eller i værste fald industriel.